Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Transkript

1 Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper, der ser med andre fagbriller på barnet eller den unge og problemstillingen, styrker den tidlige opsporing. Det er desuden bevist, at familiens egen motivation er en vigtig drivkraft og er en forudsætning for, at det forebyggende arbejde lykkes. 1 Ovenstående er tre gode grunde til fortsat at arbejde på at styrke det tværfaglige samarbejde og forældesamarbejdet. Derfor er det blevet besluttet at udvide metoden Dialogmøde, så metoden kan anvendes, når en medarbejder har behov for at drøfte en undren eller en bekymring for et barn eller en ungs trivsel tværfagligt. Alle medarbejdere, der i det daglige er i kontakt med kommunens børn og unge, kan indkalde til Dialogmøde. Alle medarbejdere kan indkaldes til Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Pjecen henvender sig til alle medarbejdere, der i deres daglige arbejde har kontakt til kommunens børn og unge. Hvad er et dialogmøde: Et dialogmøde er et møde, hvor flere faggrupper sætter sig sammen med forældrene for at: Afklare og afdække undren og bekymring. Dele faglig viden. Give gensidig inspiration til det videre arbejde. Opstille delmål for en indsats. Aftale ansvarsfordeling hvem gør hvad. Fastsætte tidspunktet for et evt. opfølgningsmøde. Der arbejdes med tre typer af dialogmøder: 1. Tværfaglig dialog om et konkrete barn eller ung, hvor forældrene har givet samtykke til dialogmødet og deltager i mødet. 2. Tværfaglig dialog om et konkret barn eller ung, hvor forældrene har givet samtykke til dialogmødet, men ikke ønsker at deltage i det. 3. Tværfaglig dialog, der har status som en underretning, hvor forældrene har givet samtykke og deltager. Når der ikke kan opnås samtykke fra forældrene til et dialogmøde er der mulighed for tværfaglig dialog om et konkret barn eller ung jf. Servicelovens 49a. 1 Tidlig indsats og tværfagligt samarbejde KL, marts 2012.

2 Derudover er der mulighed for at få konsultativ sparring på egen praksis eller en problemstilling, der udspringer af bekymringen for et barn eller en ungs trivsel og udvikling (anonymiseret). Alle medarbejdere, der undrer sig eller bekymrer sig for et barn eller en ungs trivsel og som har brug for én eller flere andre faggruppers øjne på barnet eller den unge, kan indkalde til et dialogmøde. Der skal indkaldes til dialogmøde, når det er behov for en anden faggruppes viden. Alle fagpersoner, som bekymringshaveren vurderer relevante, kan indkaldes. Formålet med Dialogmødet: Dialogmødet skal sikre, at børn og unge i mistrivsel får den støtte og vejledning, som de har behov for. Dialogmødet skal endvidere sikre, at forældrene inddrages og at en tværfaglig indsats omkring et barn eller en ung iværksættes så tidligt som muligt og at den er sammenhængende. Tværfaglig samarbejde og dialog med forældrene anses for at et særligt vigtigt værktøj til at få et helhedsorienteret syn barnet / den unge, problemstillingen og løsningen, sådan at den rette faglige ekspertise inddrages og de rigtig handlinger iværksættes, når et barn eller en ung mistrives. 2 Forældresamarbejde og børnesyn: Kerteminde Kommune betragter forældre som.. de absolut vigtigste personer i børn og unges liv. (Børne- og Ungepolitikken ). Hovedreglen er derfor, at forældrene altid er naturlige deltagere i alle møder, der vedrører deres barn og at en bekymring eller en undren over et barn eller ungs trivsel altid deles med forældrene. Forældrene er eksperter i deres barns liv og derfor de vigtigste informatører og samarbejdspartnere. Er forældrene forhindret i at komme til et dialogmøde, skal de orienteres om dagsorden og efterfølgende informeres om mødets resultater. Kerteminde Kommune har formuleret et børnesyn, der angiver, hvordan børn og unge skal ses og mødes. Det enkelte barn eller ung skal altid ses i sin social kontekst dvs. som en del af en familie og en del af en børnegruppe eller en elevgruppe. Derfor skal analysen af et barn eller en ungs situation altid ses i forhold til de relationer, barnet eller den unge indgår i. I Børnesynet sikres børnene og de unge desuden ret til medbestemmelse på egne forhold. Det skal derfor overvejes ved dialogmøder, om barnet eller den unge skal deltage. Dette vil typisk afhænge af barnets eller den unges alder og modenhed. Når forældrene, barnet eller den unge er med fra starten, styrkes forældrene og barnet eller den unges følelse af medbestemmelse og medansvarlighed for den aftalte hjælp og støtte. Undtagelse: Ved mistanke eller bekymring for seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge, og hvor mistanken retter sig mod forældrene, skal forældrene Ikke inddrages. Handleguide vedr. mistanke om overgreb møde børn og unge kan findes på kommunens hjemmeside. Klik her: Samtykke og underretningspligt: Når en medarbejder har en undren eller en bekymring for et barn eller en ung og har behov for at indkalde til et dialogmøde, skal medarbejderen altid forsøge at indhente et mundtligt eller et skriftligt samtykke fra forældrene eller den unge over 15, så dialogmødet kan finde sted. Det 2 Jf. Børne- og Ungepolitikken

3 gælder både, når forældrene og evt. barnet eller den unge vælger at deltage i mødet og når de vælger ikke at deltage. Et samtykke sikrer, at forældrene og evt. barnet eller den unge ved og er indforstået med, hvilke oplysninger, der skal drøftes på mødet, og hvad formålet med mødet er. Samtidig sikrer samtykket, at fagpersonerne på mødet får de bedst mulige betingelser for at drøfte problemstillingen. En skriftlig samtykkeerklæring findes som bilag til dette dokument. Når det er umuligt at opnå samtykke, giver Servicelovens 49 a mulighed for udvekslingen af de oplysninger, der er nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge (SSD-samarbejdet): 49a Skole, skolefritidstilbud, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder (..) kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barn eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk.1 til brug for en eventuel sag ( ) kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde. Hovedreglen er, at der altid skal indkaldes til dialogmøde i stedet for at sende en underretning til forvaltningen. Dialogmødet vil have status af en underretning. Undtagelse: Ved mistanke eller bekymring for seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge skal forvaltningen underrettes uden forudgående dialogmøde. I akutte problemstillinger, der ikke kan afvente et dialogmøde, underrettes forvaltningen uden forudgående dialogmøde. Alle medarbejdere i kommunen har efter gældende regler en skærpet underretningspligt. Det vil sige, at man har pligt til at underrette, hvis man får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte. Det samme gør sig gældende, hvis man vurderer, at et endnu ufødt barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold. Ifølge servicelovens 153 gælder underretningspligten, uanset hvad årsagen er til, at barnet eller den unge kan have behov for den særlige støtte. Det er ikke en betingelse, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb eller lignende alvorlige situationer Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller 3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb. Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, efter anmodning videregive oplysninger til den person, der har foretaget underretningen efter stk. 1 eller efter regler udstedt i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til undersøgelser eller foranstaltninger efter denne lov vedrørende det barn eller den unge under 18 år, underretningen vedrører."

4 Hvis der er grund til at foretage en underretning, er det vigtigt, at der indkaldes til dialogmøde med det samme. Selvom der er foretaget en underretning eller afholdt et dialogmøde med status som underretning, skal det kommunale tilbud, hvor barnet eller den unge er i hverdagen, fortsat benytte de hjælpemuligheder, som findes i eget regi til at støtte og hjælpe barnet eller den unge. Rolle- og ansvarsfordeling: Tovholder: den medarbejder, der har bekymringen, er tovholder. Tovholderen skal drøfte sin undren eller bekymring med de nærmeste kolleger og kan efter aftale overlade tovholderfunktionen til en anden, hvis det er mest hensigtsmæssigt. Tovholderen har ansvar for at indkalde til dialogmøde. Tovholder afklarer i samarbejde med forældrene dagsorden for dialogmødet. Tovholder har ansvar for at indhente samtykke fra forældrene og for at aftale dagsorden for dialogmødet med forældrene. Tovholder har ansvar for, at dagsordenen udsendes, for at et referat laves og at der følges op på de aftalerne, der indgås på mødet. Deltagende fagpersoner er medarbejdere med kendskab til barnet/den unge eller viden om problemstillingen. Det er tovholderen, der i samarbejde med forældrene afgør hvilke fagpersoner, som er relevante at indbyde til dialogmøde.

5 Procedure for Dialogmøde Bilag 1 Dagsorden som styreredskab: Effektiv mødeafvikling er fundamentet i det tværfaglige arbejde. Dagsorden sikrer at enhver indsats til stadighed er genstand for en fælles vurdering og konklusion. Inden et dialogmøde skal der sendes en mødeindkaldelse med dagsorden ud til mødedeltagerne (mindst en uge før mødet). Af dagsordnen skal fremgå: Hvad er baggrunden og formålet med mødet. Hvem indkalder og har værtskabet. Hvem deltager. Hvor afvikles det. Hvem skal man henvende sig til med eventuelle spørgsmål inden mødet. Ramme hvor lang tid er der afsat (start og sluttid anført) Hvor skal evt. afbud sendes til. Hvem er mødeleder Hvem er referent Hvad forventes af forberedelse inden mødet? Arbejdsgange: Før et dialogmøde: Tovholder inddrager forældrene i bekymringen og orienterer dem om, at et dialogmøde ønskes afholdt. Forældrene orienteres om, hvem der deltager i mødet herunder om barnet/den unge skal deltage. Tovholder beder forældrene underskriver en samtykkeerklæring, uanset om forældrene kan deltage i mødet eller ikke. Tovholder overvejer, hvem handler dialogen om, hvad er problemstillingen og hvem er relevant at indbyde. Tovholder laver og udsender dagsorden og mødeindkaldelse til relevante fagpersoner og forældrene.

6 Er en stafetlog oprettet på barnet eller den unge, gives forældre og relevante fagpersoner læseadgang til den. Er en stafetlog endnu ikke oprettet, opretter tovholderen den og forældre og relevante fagpersoner gives læseadgang. Indbudte mødedeltagere prioriterer mødet. Under et dialogmøde: Det er vigtigt, at de vanskeligheder, som barnet eller den unge har, beskrives så klart og neutralt som muligt. Beskriv også bekymringen klart og neutralt med brug af eksempler. Undgå generaliseringer og værdiladede ord som f.eks. Peter græder altid voldsomt, men vær konkret og fortæl, hvornår Peter har grædt og i hvilke situationer. Det er vigtigt hele tiden at have fokus på barnet/den unges ressourcer og behov. Se på barnet eller den unge som en del af en kontekst og se ikke problemet som iboende i barnet eller den unge. Husk den anerkendende tilgang ingen kritik. Udgangspunktet er, at forældrene vil barnet det bedste og kender barnet bedst. Inddrag dem derfor så omsorgsfuldt som muligt i dialogen og i aftalerne omkring barnet eller den unge. Det sikrer forældrenes ejerskab til løsningen af problemstillingen. Ansvar og rollefordeling: Tovholder: er mødeleder, har ansvar for at dagsordenen følges, har ansvar for at forældrene inddrages omsorgsfuldt, konkluderer på drøftelsen og har ansvar for at et referat skrives, hvor de aftaler, der er indgået på mødet fremgår. Har ansvar for at evt. nyt møde aftales. Deltagende fagpersoner med kendskab til barnet/den unge eller problemstillingen: prioriterer indkaldelsen, informere om nyttig viden, bidrager til afklaring og løsning. Har medansvar for at forældrene inddrages omsorgsfuldt. Forældrene: deltager i mødet. Er orienteret om bekymringen og er inden mødet klar over dagsorden og har snakket med tovholder herom. Behøver ikke at udtale sig, men kan efterfølgende læse referat sammen med tovholder.

7 Dagsorden til dialogmøde: Dato: Tidspunkt: Sted: Deltagere: Baggrunden for mødet er: 1. Velkommen og uddybelse af formålet med mødet. 2. Præsentation af mødedeltagere 3. Evt. kort gennemgang af referat fra sidste møde 4. Godkendelse af dagsorden 5. Gennemgang af forløbet indtil nu et oprids af hvad vi ved om barnet/den unge og sagsforløbet indtil nu. De indbudte forældre og faggrupper supplerer med relevant viden. 6. Forståelse: En fælles vurdering af, hvordan man på baggrund af den øjeblikkelige viden vælger at forstå barnet/den unges situation, dets ressourcer og behov. Ved en eventuel markant uenighed kan det være nødvendigt at søge supervision. 7. Handleplan: En definition af de involveredes roller i sagen og i forhold til hinanden. hvilket arbejde forventes gjort af hver enkelt mødedeltager hvad forventes i samarbejdet hvordan skal samarbejdet konkret udmøntes hvem er tovholder forventninger til hvor indsatsen skal føre hen 8. Evaluering og status: dato for kommende møde/møder (evaluering på opstillede mål). 9. Afslutning: Hvordan har det været at deltage i mødet? 10. Efterbehandling: hvornår udsendes referatet og evt., hvem er ansvarlig for at gennemgå referat med forældrene.

8 Efter et dialogmøde: Tovholder laver og udsender referat til mødedeltagere (inkl. forældre) inden en uge. Har forældrene behov for at gennemgå referatet med tovholderen, prioriteres tid hertil. Tovholder opdaterer stafetlog en i forhold til de aftaler, der er indgået på mødet. Tovholder sørger for at aftaler følges op. Tovholder indkalder evt. til et nyt møde.

9 Samtykkeerklæring Bilag 2 Barnets navn og cpr-nr.: Undertegnede (Forældremyndighedsindehavers navn (e): giver hermed samtykke til at der udveksles fortrolige oplysninger om mit barn (barnets navn) s rent private forhold, herunder oplysninger om personlige, helbredsmæssige og familiemæssige forhold mellem følgende fagpersoner: Formålet med videregivelsen er en tværfaglig drøftelse med henblik på at afklare om der er behov for en særlig indsats. Samtykket er gældende fra dags dato og bortfalder senest efter et år. Dato: Forældremyndighedsindehaver(e)s underskrift: Dato: Underskrift ung over 15 år: