Dommen er udfærdiget i medfør af retsplejelovens 218 a, stk. 2.

Transkript

1 Retten i Århus DOM afsagt den 6. september 2004 af Retten i Århus, 8. afdeling, i sag nr. BS /2003: S m o d Hinnerup Vandværk I/S Dommen er udfærdiget i medfør af retsplejelovens 218 a, stk. 2. Under sagen har sagsøgeren, S, påstået sagsøgte, Hinnerup Vandværk I/S, dømt til at betale principalt ,73 kr., subsidiært et efter rettens skøn fastsat et mindre beløb, med tillæg af sædvanlig procesrente fra principalt den 17. juni 2002, subsidiært fra den 28. december 2002, mere subsidiært fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgte har påstået frifindelse og har bestridt, at sagsøgeren har krav på renter forud for den 28. december Sagens baggrund Sagen drejer sig om, hvilket beløb sagsøgeren er forpligtet til at betale sag-søgte, efter at sagsøgeren ombyggede en etage med 4 erhvervslejemål i en udlejningsejendom, således at der herefter var 11 beboelseslejemål på den pågældende etage. Sagens oplysninger Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren og U. Sagsøgeren har bl.a. forklaret, at han bygmester. Han opfører huse med salg for øje og ejer også udlejningsejendomme, herunder den omtvistede ejendom, som han købte med overtagelse 1. december I ejendommen var der 4-5 erhvervslejemål i stueetagen. Kælderetagen var for halvdelens vedkommende lejet ud til en bokseklub. På førstesalen havde der været 4 leje-mål. men ved overtagelsen var kun det ene udlejet. Formålet med erhvervelsen var at ombygge 1. salen til lejligheder, da ejendommen ligger et attraktivt sted midt i byen. De 11 lejligheder, der nu er indrettet, er små og fortrinsvis lejet ud til enlige.

2 Ombygningens indvirkning på vandforbruget er beskeden, da der også blev brugt vand af de tidligere lejere. Ombygningen gjorde det nødvendigt, at der blev ført stikledninger ind i bygningen, således at der i hver lejlighed kunne monteres en vandmåler, og disse udgifter har han afholdt, således som det fremgår af de fremlagte bilag. Sagsøgte har leveret de 11 bimålere, der er monteret i lejlighederne. Målerne var egentlig med i vvs-installatørens til-bud, men vandværket insisterede på at levere dem. Efterfølgende har sag-søgte udskiftet hovedmåleren, uden at han kender grunden hertil. Hvis han havde opført 11 rækkehuse, skulle sagsøgte have ført forsynings-ledninger frem til de enkelte huse og have opsat en stophane, og det ville ha-ve medført betydelige omkostninger for sagsøgte, som imidlertid ingen ud-gifter havde ved indretning til lejligheder. Vandværket skal fremover fortsat kun aflæse hovedmåleren. Ejendommen blev tilsluttet i 1985, og dengang blev der betalt for forsyningsledningerne frem til ejendommen. U har bl.a. forklaret, at han er vvs-installatør. Han har været med i vandværkets bestyrelse i 25 år, heraf 9 år som formand. Han erindrer ikke, at sagsøgte tidligere har været ude for, at en ejendom har skiftet status fra erhvervs- til boligformål, og han erindrer heller ikke andre bygningsændringer, der skulle have medført opkrævning af nye anlægsbidrag. Det er et lovkrav, at sagsøgte skal levere vandmålerne, når der indbetales bi-drag, så da sagsøgeren havde indbetalt 11 bidrag, havde denne også krav på målerne. I de private vandværker i Hinnerup Kommune er der indgået en frivillig af-tale om oprettelse af en ledningsfond, hvis formål er at muliggøre vandfor-syning til afsides beliggende huse. Vandværkerne betaler penge til fonden og herudover et særligt bidrag til hovedanlæg, og det er baggrunden for takstbladet og for, at regnskaberne for 2001 og 2002 specificerer et beløb som bidrag til hovedanlæg. Sagsøgte har jævnlige møder med kommunen og andre ledningsejere om kommunens planer, herunder om renovering af ledningsanlæg, og i denne sammenhæng vil sagsøgte også ofte udskifte sine ledninger. Den forsyningsledning, der lå i Storegade, da den omtvistede ejendom blev opført, var oprindelig en 74 millimeter-ledning, og den er udskiftet med en større dimension - En stikledning til en erhvervsejendom dimensioneres under hensyntagen til kravet om brandslukning, således at der med sikkerhed er vand nok i til-fælde af brand. I 2000/2001, hvor kommunen ville lægge en ny belægning i Hinnerup by, opgraderede sagsøgte de tidligere ledninger i lyset af det forventede behov til fremtidig vandforsyning, og den udskiftning skete i forbindelse med de vejarbejder, der i øvrigt skulle foretages.

3 Sagsøgeren er ejer af en erhvervsejendom på Samsøvej. Ved dennes opførelse blev der betalt efter kvadratmetertaksten, og så er det sagsøgte uvedkommende, hvorledes sagsøgeren indretter ejendommen. For varmeværkets ved-kommende betalte man pr. kubikmeter opvarmet rum, og det må være for-klaring på, at varmeværket måske ikke har opkrævet yderligere afgift i forbindelse med den omtvistede ejendoms ombygning. Ud fra gennemsnitsbetragtninger regner han med, at den omtvistede ejendoms vandforbrug vil stige til godt det 4- dobbelte i forbindelse med ejendommens indretning til et beboelseslejemål. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført: " Til støtte for sagsøgers principale påstand gøres det gældende, 1. at der ved ejendommens opførelse blev betalt fuldt anlægsbidrag, og der således allerede en gang er betalt for det, som sagsøgte nu på ny kræver betaling for, 2. at det er sagsøgte, der bærer bevisbyrden for, at sagsøgte er berettiget til at afkræve sagsøger betaling for fuldt anlægsbidrag, hvilken bevisbyrde ikke er løftet, 3. at sagsøgte alene er berettiget til opkrævning af 7 hovedanlægsbidrag, 4. at sagsøgte dermed er pligtig at tilbagebetale det for meget opkrævede, 5. al det er sagsøgte, der bærer bevisbyrden for, at sagsøgte har været berettiget til opkrævning af 10 anlægsbidrag - hvilket bestrides - hvilken bevisbyrde ikke er løftet, 6. at det fremgår af ordlyden af punkt 3.4 i det for vandværket gældende regulativ, hvilket er fremlagt som bilag 8.6, at der kan ske en forøgelse af anlægsbidragene svarende til den ændring, som sker i forbindelse med en om- eller tilbygning af en ejendom, 7. at formålet med denne bestemmelse er, at der kan ske opkrævning af yderligere bidrag svarende til den effekt ombygning af en ejendom har for vandværket, 8. at det i svarskriftet anførte om, at vandværksrelevante benyttelsesændringer i henhold til punkt 3.4 i regulativet, jfr. sagens bilag 8.6, hjemler adgang til yderligere tilslutnigsbidrag ikke er korrekt, idet det ikke fremgår af punkt 3.4, at enhver benyttelses-ændring hjemler adgang til opkrævning af yderligere fuldt anlægsbidrag, 9. at forudsætningerne for det indbetalte anlægsbidrag ikke er ændret på en måde, som berettiger sagsøgte til opkrævning af nyt fuldt anlægsbidrag, 10. at det alene er hovedanlægsbidrag, der er relateret til det egentlige forbrug og dermed bliver berørt af den ændring af ejendommen, som sagsøger har foretaget, 11. at stikledningsbidrag betales for fremførsel af stikledning til en ejendom, hvilke for-hold ikke er blevet ændret i forbindelse med ombygning,

4 12. at forsyningsledningsbidrag på tilsvarende måde som stikledningsbidrag er relateret til etablering og anlæggelse af forsyningsledning, hvilket ikke berøres af den foretagne ombygning, 13. at sagsøgte ikke på nogen måde har været involveret i etablering af nyt indvendigt ledningsnet i ejendommen, og at sagsøgte således ikke har haft nogle udgifter i den anledning, og dermed naturligvis heller ikke er berettiget til at opkræve bidrag, som er relateret til disse forhold, idet det understreges, at det er sagsøger selv, der har båret den økonomiske byrde i relation til etablering af nyt indvendigt ledningsnet, 14. at der ved ejendommens opførelse blev betalt stiklednings- og forsyningsbidrag, hvilket bidrag dækkende det forhold, at der dengang blev ført ledninger frem til bygningen, og at sagsøgte ikke er berettiget til at kræve betaling for dette en gang til, da der ikke er sket ændringer i forhold til de ledninger, som dengang blev ført frem til bygningen, 15. at Vandforsyningslovens kapitel 9 ikke indeholder hjemmel for, at sagsøgte som på-stået af sagsøgte er berettiget til at oppebære opsparing med henblik på senere eventuel udvidelse af ledningsnet, og at sagsøgte således ikke har løftet bevisbyrden for at dette skulle være tilfældet. 16. at det i punkt 3.4 i regulativet, jfr. sagens bilag 8.6, er angivet, at sagsøgte kan forlange nyt anlægsbidrag i forbindelse med væsentlige nye investeringer i vandforsyningsanlæg, og at denne bestemmelse således sikrer sagsøgtes mulighed for at få betalt nyinvesteringer i forbindelse med nødvendige udvidelser af ledningsnet, og at det heraf kan sluttes modsætningsvist, at der ikke er adgang til at foretage opsparing, 17. at princippet bag Miljøstyrelsens normalregulativer, på baggrund af hvilke Hinnerup Kommunes regulativ fra 1995, jfr. sagens bilag 8.6, er udfærdiget, bygger på et "hvile i sig selv princip", og at sagsøgte således ikke er berettiget til at oppebære flere indtægter end udgifter vedrørende drift af vandværk og ledningsnet, 18. at der med ændring af Miljøstyrelsens normalvejledning ikke har været tilsigtet en egentlig materiel ændring, men alene en kodificering af det "hvile i sig selv princip", som hele tiden har været gældende, 19. at det bestrides, at punkt 3.4, 3. punktum i normalregulativet, jfr. sagens bilag 8.6, er uden betydning for nærværende sag, idet denne bestemmelse direkte udtrykker, at der ikke er behov for, at sagsøgte oppebærer den opsparing, som sagsøgte hævder at være berettiget til, 20. at det skal tillægges væsentlig betydning, at sagsøgte selv har erkendt, at det ikke har været nødvendigt med opgradering af hverken stikledning eller øvrigt forsynings-ledningsnet i forbindelse med den foretagne ombygning, og at dette således klart dokumenterer, at der ikke er sket nogen ændring, som berettiger til yderligere opkrævning, herunder ikke i medfør af normalregulativets punkt. 3.4, 21. at det bærende hensyn i normalregulativerne, samt regulativet for Hinnerup Kommune, jf. sagens bilag 8.6, er at sikre, at vandværkerne ikke skal komme til at stå økonomisk ringere, såfremt en om- eller tilbygning eller ændret anvendelse af en ejendom medfører en forøgelse af vandværkets udgifter til det bestående anlæg, men samtidig at sikre, at adgangen til at opkræve yderligere anlægsbidrag ikke misbruges til at skaffe vandværkerne uberettigede indtægter, og at yderligere indtægter i form af yderligere anlægsbidrag således alene kan oppebæres,

5 når dette er begrundet i en forøgelse af vandværkets udgifter, 22. at det i duplikken anførte om, at forsyningsledningen i Storegade i 2001 blev opgrade-ret netop underbygger, at der ikke vil blive behov for yderligere opgradering på baggrund af den af sagsøger udførte ombygning, ligesom det er afgørende, at ændring af forsyningsledning i Storegade var en del af en særlig midtbyplan, som er vedtaget af Hinnerup Kommune, hvoraf det fremgår, at der i området omkring Storegade skulle etableres et nyt større dagligvarehus samt en stor række nye beboelseslejligheder, og at dette sammenholdt med den øvrige nye midtbyplan fordrede ny forsyningsledning, hvorfor den foretagne opgradering ikke har nogen sammen-hæng med nærværende sag, 23. at det skal tillægges sagsøgte processuel skadevirkning, at sagsøgte ikke har fremlagt dokumentation for med hvilken andel sagsøgers ejendom indgår i det samlede ledningsnet, samt hvilken virkning den af sagsøger foretagne ombygning har proportionalt for det samlede ledningsnet, 24. at sagsøgers betaling af yderligere hovedanlægsbidrag netop indeholder betaling for tilslutning til vandværket, herunder tilslutning til vandværkets samlede forsynings-net, 25. at sagsøger ved betaling af hovedanlægsbidrag således er berettiget til at blive tilkoblet vandværkets hovedanlæg, herunder hovedforsyningsnet, 26. at det er uden betydning for sagen, hvilket tilslutningsbidrag sagsøger har betalt for ejendommen Samsøvej 29, idet der blandt andet er tale om nyopførelse, og i øvrigt er projekt der ikke er sammenligneligt med nærværende sag, og som følge heraf er bilag G irrelevant for sagen, 27. at det i nærværende sag er væsentligt, at ledningsnettet føres inde i bygningen, og så-ledes ikke, som ved eksempelvis opførelse af parcelhuse, udenfor bygningen, og at det indvendige ledningsnet er betalt af sagsøger og dermed sagsøgte uvedkommende, 28. at sagsøgte har tilsidesat det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, idet der ikke er proportionalitet mellem den skete opkrævning og de ændringer, som sagsøger har foretaget af sin ejendom, 29. at opkrævning af et beløb i den størrelsesorden, som sagsøgte har foretaget, kræver egentlig lovhjemmel, og at sagsøgte dermed har tilsidesat det forvaltningsretlige hjemmelskrav, 30. at sagsøgte, ved ikke konsekvent at opkræve fuldt anlægsbidrag i forbindelse med ombygninger, har handlet i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, hvilket medfører at opkrævning af anlægsbidrag hos sagsøger er ugyldig og uberettiget, 31. at ejendommen hidtil har haft 4 lejemål, og at der i forbindelse med ombygning alene er sket en forøgelse med 7 lejemål, og at der således alene skal ske betaling af yder-ligere 7 bidrag, og 32. at det er sagsøgte, der skal bære risikoen for, at der ikke blev opkrævet yderligere bi-drag, da den tidligere ombygning af ejendommen fandt sted. Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende: 33. at i tilfælde af, at retten når frem til, at sagsøgte er berettiget til at opkræve yderligere stiklednings- og forsyningsbidrag i anledning af sagsøgers ombygning, da er sagsøgte pligtig at dække de udgifter, som har været forbundet med etablering af nyt indvendigt ledningsnet, hvilke udgifter andrager kr , 71 inklusiv moms, jfr.

6 bilagene Udgifterne er på nuværende tidspunkt betalt af sagsøger, og 34. at formålet med opkrævning af stiklednings- og forsyningsbidrag er at dække eller bi-drage til de udgifter, som er forbundet med etablering af nye ledninger i anledning af ombygning, og at sagsøgte dermed naturligvis er pligtig at betale de udgifter, som bidraget skal dække helt eller delvist. 35. at sagsøgte alene er berettiget til at opkræve differencen mellem anlægsbidrag beregnet i henhold til ejendommens tidligere benyttelse, og anlægsbidrag beregnet i hen-hold til ejendommens benyttelse efter delvis ombygning, 36. at anlægsbidrag beregnet i henhold til ejendommens tidligere benyttelse som erhvervsejendom kan beregnes til 3 etager á minimumstakst 1500 m2 pr. etage x kvadratmetertaksten kr. 11,62 svarende til kr ,00 moms, og 37. at sagsøgte derfor er pligtig til sagsøger at tilbagebetale et beløb svarende til størrelsen af anlægsbidrag beregnet i henhold til ejendommens tidligere benyttelse. 38. at sagsøgte er pligtig at modregne allerede indbetalte anlægsbidrag i det anlægsbidrag som opkræves hos sagsøger, og 39. at sagsøgte derfor er pligtig til sagsøger at tilbagebetale et beløb svarende til det anlægsbidrag som tidligere er opkrævet for ejendommen. Vedrørende rentepåstanden gøres det gældende: 40. at der skal betales rente fra det tidspunkt, hvor sagsøger under protest betalte det af sagsøgte krævede beløb, 41. at der subsidiært skal betales rente 30 dage fra det tidspunkt, hvor der blev fremsat krav om tilbagebetaling af en del af det indbetalte beløb. " Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført: ad 1. Det ved ejendommens opførelse betalte anlægsbidrag var kun anlægsbidrag for den benyttelse, som ejendommen da var opført med henblik på. ad 2. Den fornødne bevisbyrde er løftet ved ovenstående hjemmelshenvisninger og rets-praksis, som vil blive gennemgået under domsforhandlingen, jf. sagsøgtes materialesamling. ad 3. a) Der er ikke ved den oprindelige betaling af anlægsbidrag betalt for 4 beboelses-lejligheder i etageejendom, men alene betalt for erhvervsbenyttelse af etagen (til kontor) efter takstblad 1984 (bilag 8.1). Hvis der ved opførelsen var tale om, at alle 3 etager skulle have været indrettet med 11 lejligheder i hver, ville anlægsbidraget dengang have udgjort 33 lejligheder a kr ,00 eller kr ,00 + moms i 1984 priser. Da kælderetagen ikke ville kunne udnyttes til beboelse, kunne et mere sandsyn-ligt scenario have været: Kælderetagen som erhverv efter

7 ad 15 en,. 17: minimumsareal 1500 m 2 af kr 5,95 kr lejligheder a kr ,00 kr. 65,494,00 kr ,00 + moms i 1984 priser, hvor sagsøger alene betalte for 3 erhvervsetager a kr ,00 = kr moms i 1984 priser. Derfor er der ikke ved opførelsen betalt "fuldt anlægsbidrag" til den nuværende benyttelse. ad 4: ad 5: ad 6: b) Det fastholdes, at hjemmelen angår såvel hovedanlægsbidrag som forsynings- og stikledningsbidrag, idet såvel hovedanlæg som forsynings- og stikledningernes kapacitet skal være baseret på forsyning af et givet antal takstmæssige forbrugsenheder og belastes af senere forøgelse af antal tilslutninger og ændringer af benyttelseskategorier, hvorfor der ikke skal ske tilbagebetaling. Bevisbyrden er løftet, jf. ovenfor. De forudsætninger, som er ændrede ved etagens ændrede benyttelse fra kontor-erhverv til 11 beboelseslejligheder, belaster såvel hovedanlægget som ledningernes kapacitet og stiller også forøgede krav til hovedmålerkapaciteten. At vandværket ved sin projektering af stikledninger har indlagt en kapacitetsmargin, som ser ud til at dække de hidtidige benyttelsesændringer, skal ikke komme sagsøger til gode, ligesom det ej heller bør komme sagsøgeren til gode, at vandværket kort tid før ombygningen af ejendommen har opgraderet den forsyningsledning, hvorfra ejendommen forsynes. Bestemmelsen i regulativets pkt. 3.4 stiller ikke krav om dokumenterede udgifter som basis for ret til yderligere anlægsbidrag,, blot om at "om eller tilbygning eller ændret anvendelse" har ændret "forudsætningerne for de betalte anlægsbidrag". ad 7: Ja, og den effekt påvirker hele vandforsyningskapaciteten fra boringer og frem til leveringsstedet ved hovedstophanen (skellet). ad 8.9 og 10 Den benyttelsesændring, som i nærværende sag har fundet sted, hjemler den fornødne adgang til yderligere fuldt anlægsbidrag. ad 11 o g 12: Stikledningen er p.t. ikke ændret, men hvis det måtte blive nødvendig, er vandværket forpligtet hertil. Vandværkets godkendte takstblad sondrer ikke mellem forsyningsledning og stik-ledning, men angiver udelukkende det totale anlægsbidrag og hovedanlægsbidrag. Allerede af den rund kan stikledningsbidrag ikke udskilles af beregningerne, hvad jeg da også bestrider, at det skal. F.s.v. angår forsyningsledningen henvises til den skete opgradering, som er bekostet af vandværket, som derved kan opfylde sin forsyningspligt også til denne ejendom. ad 13: ad 14: Det bestrides, at sagsøgers interne ledningsføring efter hovedstophanen er vandvær-ket vedkommende, hverken projekterings-, udførelses- eller udgiftsmæssigt, jf. her-ved regulativets pkt. L9 og 6.1. Konkrete dokumenterede ændringer og udgifter er ikke et krav efter regulativ og retspraksis på dette sagsområde.

8 ad 33: Det indvendige ledningsnet efter stophanen er vandværket uvedkommende, såvel anlægsmæssigt som udgiftsmæssigt, jf ovenfor. ad 40-41: Vandværket foretager via drifts- og anlægsbidrag naturlige afskrivninger og henlæggelser med henblik på kommende investeringer og vedligeholder og kapacitetsbehov. dette har hjemmel i Vandforsyningslovens 52 a, jf. herved 53 og regulativet, de af kommunen godkendte takstblade og vandværkets vedtægter. Takster fastsættes efter en budgetlægning, hvori indgår forudseelige kapacitetsinvesteringer og beregningsmæssigt skønnede tilslutnings- og anlægsbidrag, alt hvorved "hvile i sig selv"- princippet overholdes - også fordi private almene vandværker er forbrugerejede og bestyrelserne derfor yderligere står til ansvar overfor brugerne, hvis takster forhøjes udover hvad en rimelig budgetlægning tilsiger. Jeg må derfor afvise, at sagsøgtes anvendelse af regulativets pkt strider mod Vandforsyningslovens bestemmelser om takster for drifts- og anlægsbidrag. ad 16 og 19: Specielt bestrides det, at man kan slutte noget modsætningsvis fra regulativets pkt. 3.4 sidste stykke, som angår situationer, hvor der ikke er grundlag for anvendelse af 3.4., stk. 1, men blot generelt er behov for opkrævning af ekstra anlægsbidrag fra alle andelshavere. ad 18: Jeg er enig i, at ændringen af Miljøstyrelsens normalregulativ - som ikke er sat i kraft i nærværende sag - alene er en videreførsel af den tidligere retstilstand, men ikke i. at bestemmelsen specielt omhandler "hvile i sig selv-princippet". ad 20: Jeg bestrider relevansen af anbringendet, jf. ovenfor. ad 21: bestrides det, at det opkrævede og betalte yderligere anlægsbidrag er udtryk for misbrug eller blot er uberettiget indtægtsgrundlag. ad 22: Opgraderingen af forsyningsledningen - som vandværket bekostede - skyldtes bl.a. planer om etablering af flere boliger i byområdet, og disse nye boliger m.m. skulle betale anlægsbidrag i henhold til det gældende takstblad. Dette gælder selvsagt og-så for sagsøgerens nye boliger, men med fradrag for en enhed, som der i forvejen var betalt for ved det oprindelige anlægsbidrag. Det gøres ikke gældende, at det er er sagsøgerens byggeri, der isoleret set har fremkaldt opgraderingen, men blot at også hans beslaglæggelse af yderligere vandværkskapacitet udløser et dertil svarende supplerende anlægsbidrag, herunder det deri indeholdte ledningsbidrag. ad 23Anbringendet afvises som uden relevans. ad : Et hovedanlægsbidrag er ikke bidrag til ledningsnet. ad 27 Private jordledninger og etageejendommens interne fordelingsledninger er vand-værket uvedkommende. ad 28: Det bestrides, at takstmæssige bidrag kan stride mod noget proportionalitetsprincip. ad 29: Det bestrides, at noget hjemmelskrav er tilsidesat, og det gøres ad 30:, gældende, at det pålignede og betalte anlægsbidrag er udtryk for pligtmæssig opfyldelse af lighedsgrundsætningen, og derfor hverken er ugyldig eller uberettiget. ad 31: bestrides det på ny, at der på etagen var etableret 4 lejemål, som kunne hjemle vandværket ret til supplerende anlægsbidrag. De 4 lejemål var erhvervslejemål til kontorer, og således omfattet af det oprindelige anlægsbidrag for erhvervsboliger, hvorfor åd 32: der ikke var hjemmel til sådanne supplerende bidrag før erhvervsbenyttelsen ændredes til beboelsesformål.

9 ad 34; Dette bestrides, og bidragene omfatter ikke disse udgifter, allerede fordi det ikke hører til vandværkets ledningsnet. ad 35: Herom henvises til mine bemærkninger ad pkt. 3 a og b. ad 36-38: Der er alene foretaget ombygning af benyttelsesændring af 1 af de 3 etager. De 2 andre er fortsat dækket af det oprindeligt betalte bidrag hver på kr ,00 + moms. Ikke desto mindre har sagsøgte godskrevet sagsøgeren kr ,00 + moms ved bilag 3, som om lejlighed 1 var betalt efter taksten for beboelsesformål. Derfor skal ad 39: sagsøgte ikke have noget beløb tilbagebetalt, men sagsøger ej heller betale yderli-gere. Protesten (bilag 4) udløste ikke et rentekrav, og ej heller sagsøgers bilag 7 af , hvorfor sagsøgte gør gældende, at en eventuel procesrente tidligst kan løbe fra , som af sagsøger subsidiært anført, overfor hvilken rentepåstand jeg tager bekræftende til genmæle. " Rettens begrundelse og resultat Parterne er enige om, at der ved ejendommens oprindelige tilslutning til Hinnerup Vandværk I/S blev betalt et beløb, der svarede til 3 etager á kvm., der må anses fastsat med udgangspunkt i reglerne for erhvervsgrunde og lignende i sagsøgtes takstblad for 1984, og at der i forbindelse med ejendommens efterfølgende opdeling i erhvervslejemål ikke blev betalt yderlige-re afgifter til sagsøgte. Sagsøgtes regning af 10. juni 2002 var fastsat med udgangspunkt i takstbladet for 2001/2002 vedr. lejligheder i bl.a. blokbebyggelse og var udtryk for opkrævning af anlægsbidrag svarende til 11 beboelseslejligheder i stueetagen med fradrag af det oprindeligt betalte bidrag vedrørende 1 etage i ejendommen. Som parterne er enige om, afhænger berettigelsen heraf af sagsøgtes regulativ fra 1995, punkt 3.4. Formålet med bestemmelsen må antages at være, at såfremt anvendelsen af en tilsluttet ejendom, der har betalt anlægsbidrag, ændres, eller ejendommen udvides, skal grundejeren betale den forøgelse af anlægsbidragene, der svarer til ændringen. Sagsøgtes opkrævning svarer til det anlægsbidrag, som sagsøgeren ville være forpligtiget til at betale, såfremt der var tale om en nyopført ejendom på tidspunktet for

10 opkrævningen. Retten finder, at opkrævningen er forenelig med ordlyden af og formålet med den nævnte bestemmelse, og den har såle-des fornøden hjemmel i bestemmelsen. Det bemærkes herved, at det forhold, at den pågældende etage på opkrævningstidspunktet var opdelt i 4 erhvervslejemål ikke kan føre til, at sagsøgte kun var berettiget til at opkræve 7 yderligere bidrag, når der ikke var betalt bidrag for lejemålene. Retten finder ikke, at der i vedtægterne er grundlag for at sondre mellem bi-drag til hovedanlægget og det fulde anlægsbidrag. Det må lægges til grund, at ejendommens ændrede status ikke aktuelt har medført nævneværdige udgifter for sagsøgte. Taksterne i sagsøgtes god-kendte regulativ må imidlertid anses fastsat ud fra generelle overvejelser om fordelingen af udgifter i forbindelse med grundejeres tilslutning og ikke ud fra de konkrete udgifter, som en tilsluttet ejendom medfører for sagsøgte, hvorfor dette forhold heller ikke kan føre til, at sagsøgerens påstand imødekommes. Regulativets bestemmelser i bl.a. punkt 4.2 og 5.2 om bidrag til forsynings-ledninger og stikledninger findes alene at være udtryk for en almindelige pligt til at betale bidrag hertil i forbindelse med en tilslutning til vandværket og kan heller ikke føre til, at sagsøgerens påstand tages til følge. De anbringender, sagsøgeren i øvrigt har anført til støtte for sin principale påstand, kan heller ikke føre til, at denne tages til følge. En forudsætning for en grundejers betaling af anlægsbidrag og løbende bi-drag til sagsøgte er, at sagsøgte er forpligtet til at forsyne ejendommen med vand i overensstemmelse med vedtægternes punkt 3.1. Der findes imidlertid hverken efter vedtægterne eller på andet grundlag hjemmel til at pålægge sagsøgte en yderligere forpligtelse bestående i at erstatte sagsøgeren de ud-gifter, som han har afholdt på egen grund i forbindelse med ejendommens interne forsyning med vand, heller ikke selv om ejendommens ændrede til-stand ikke har medført konkrete udgifter af betydning på nuværende tids-punkt. Sagsøgerens subsidiære påstand kan derfor heller ikke tages til følge. Der afsiges herefter dom i overensstemmelse med sagsøgtes påstand.

11 Thi kendes for ret: Sagsøgte Hinnerup Vandværk I/S frifindes. Inden 14 dage betaler sagsøgeren S sagens omkostninger til sagsøgte med kr.