Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Transkript

1 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

2 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

3 Målene for Ny Nordisk Skole: Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis.

4 En særlig forståelse af de væsentligste opgaver Fokus på den enkeltes udvikling i fællesskabet At skabe varierede læringsmuligheder for alle med vægt på anvendelsesorientering Et bredt faglighedsbegreb, fokus på livsduelighed, dannelse og handlekompetence.

5 NNS er: En særlig tilgang til pædagogisk udvikling Professionel dialog om undervisning og læring Brug af viden og data som grundlag for udvikling En kultur båret af faglig nysgerrighed og åbenhed Samarbejde på kryds og tværs

6 NNS redskabskasse NNS-dage Hvor institutionerne arbejder med egen forandringsteori og med opfølgning og dokumentation Der giver mulighed for erfaringsudveksling og sparring mellem institutioner Læringsspor Der giver ny viden og udvider pædagogers/læreres handlerepertoire Indenfor temaer, som adresserer væsentlige videns- og udviklingsbehov i NNSinstitutionerne Lederbootcamp Der klæder ledelserne på til at gennemføre de nødvendige forandringer i kultur og praksis Giver mulighed for erfaringsudveksling, fastholdelse og forankring Luksusbibliotek Inspiration fra forskere og praktikere, instruktionsvideoer, litteratur, redskaber, webinarer mv. Gryden-i-kog-aktiviteter Virtuel gruppe-sparring, opfølgende mails med månedens refleksion, videoklip mv., besøg hinanden.

7 Ministeriets forventninger Netværk Forandringsteori Frist for indsendelse af forandringsteori: 27. september 2013 til Hold øje med fremdrift Vidensdeling

8 Ny Nordisk Skole Forandringsteori Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

9 Hvorfor forandringsteori? Et redskab, der giver fælles klarhed over mål, indsatser/ændring i praksis og hvad (vi tror) der virker Et redskab der giver mulighed for at identificere, hvor kæden hopper af Et redskab, der giver mulighed for at følge fremdrift og resultater

10 Forandringsteori Modellen indeholder som minimum fire komponenter: en indsats et forventet mål for indsatsen, en antagelse om hvordan og hvorfor man forventer at nå fra indsats til mål den kontekst som indsatsen foregår i. Indsats Antagelse (teori/idé) kontekst Mål

11 Indsats Der uddannes to læsevejledere på skolen. Læsevejlederne er tilgængelige for Kolleger. NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Udfordring Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit Indsats Lærerne informeres om læsevejledernes rolle. Lærere ved, at de har mulighed for at henvende sig til læsevejledere. Lærere henvender sig til læsevejledere. Lærere får kvalificeret hjælp til spørgsmål angående læsning. Hjælpen omsættes i handlinger i undervisningen. Elevers læsefærdigheder forbedres. Kontekstfaktor: Lærere på tværs af alle fag ser faglig læsning som en vigtig dimension i deres undervisning. NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater.

12 Antagelser i forandringsteorien Forandringsteorien viser, hvad der antages at virke, for hvem og under hvilke omstændigheder Bag enhver indsats ligger nogle antagelser om, hvordan og hvorfor vi tror en indsats/ændring af praksis virker, og hvorfor den er velegnet til at nå bestemte mål Forandringsteorien kan bruges som ramme for at evaluere om de antagelser, der ligger bag en indsats/ændring af praksis, også fungerer i praksis, og om vi når de mål, vi gerne vil nå

13 På hvilket grundlag opstilles forandringsteorier? Forandringsteorien kan opstilles ud fra: egen viden skriftlige beskrivelser af indsatsen (fx strategier, handleplaner og lovtekster/bekendtgørelser) forskning og/eller undersøgelser faglig teori interview/workshop med dem der har designet indsatsen interview/workshop med dem der udfører indsatsen til hverdag osv.

14 Arbejdet med forandringsteori fase 1 Beskriv jeres vigtigste udfordringer Find frem til hvilke specifikke udfordringer I vil arbejde med for at nå målene i Ny Nordisk Skole

15 Fase 1 NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Udfordring Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater.

16 Arbejdet med forandringsteori fase 2 Formuler jeres forandringsteori I denne fase skal I definere, hvad jeres arbejde som Ny Nordisk Skole skal føre til, og hvilke forandringer der skal til for at I opnår det i gerne vil

17 Fase 2 Indsats Der uddannes to læsevejledere på skolen. Læsevejlederne er tilgængelige for Kolleger. NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Udfordring Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit Indsats Lærerne informeres om læsevejledernes rolle. Lærere ved, at de har mulighed for at henvende sig til læsevejledere. Lærere henvender sig til læsevejledere. Lærere får kvalificeret hjælp til spørgsmål angående læsning. Hjælpen omsættes i handlinger i undervisningen. Elevers læsefærdigheder forbedres. Kontekstfaktor: Lærere på tværs af alle fag ser faglig læsning som en vigtig dimension i deres undervisning. NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater.

18 Arbejdet med forandringsteori fase 3 Brug forandringsteorien som evalueringsredskab I arbejdet som Ny Nordisk Skole skal I dokumentere og evaluere jeres indsatser og resultater. Når I bruger jeres forandringsteori som redskab til evaluering, holder I øje med jeres indsatser undervejs i processen for løbende at dokumentere og justere jeres arbejde

19 Fase 3 Indsats Der uddannes to læsevejledere på skolen. Læsevejlederne er tilgængelige for Kolleger. NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Udfordring Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit Indsats Lærerne informeres om læsevejledernes rolle. Lærere ved, at de har mulighed for at henvende sig til læsevejledere. Lærere henvender sig til læsevejledere. Lærere får kvalificeret hjælp til spørgsmål angående læsning. Hjælpen omsættes i handlinger i undervisningen. Elevers læsefærdigheder forbedres. Kontekstfaktor: Lærere på tværs af alle fag ser faglig læsning som en vigtig dimension i deres undervisning. Indikator Antal lærere, der henvender sig til læsevejleder. Succeskriterium Mindst halvdelen af lærerne har talt med en læsevejleder. Indikator Resultater af nationale læsetest. Succeskriterium Mindst 75 % af eleverne forbedrer deres læsefærdigheder i forhold til det nationale gennemsnit. NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater.

20 Tjekliste Hvad kendetegner en god forandringsteori? Forandringsteorien beskriver på en enkel og overskuelig måde den grundlæggende idé med vores arbejde med Ny Nordisk Skole. Forandringsteorien beskriver, hvordan vi forventer, at indsatserne fører til målene for Ny Nordisk Skole. Forandringsteorien er velbegrundet. Forandringsteorien beskriver det nye, vi ønsker, at Ny Nordisk Skole skal føre til. Forandringsteorien virker sandsynlig. Forandringsteorien kan forstås af andre end os selv.

21 Værktøjer og litteratur EVA (2009), Håndbog til arbejdet med indsatsteorier. EVA (2010), Fod på Frafaldet. Michael Q. Patton (2008): Utilization-Focused Evaluation, 4.th ed.. Sage. (Kap 10). Krevi (2008), Den logiske model - et værktøj til at planlægge, gennemføre og evaluere sociale indsatser E. Jane Davidson (2005), Evaluation methodology basics. Sage. (Kap 5) Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup (2003): Nye veje i Evaluering. Forlaget Systime Academic

22 GOD ARBEJDSLYST!

23

24 Videndeling og samarbejde Videndelingsbanken Del erfaringer og viden om arbejdet med virkeliggørelse af jeres lokale NNS-projekter Kontaktbørsen NNS-institutioner kan finde sammen med foreninger, virksomheder og organisationer

25 At skabe varige forandringer i læringsmiljøer Klaus Majgaard medlem af dialoggruppen

26 Indhold De mange læringsrum Logisk stillads: effektmål og forandringsteori Socialt stillads: fællesskab og netværk Etisk stillads: tilbage til manifestet Tegn på bæredygtighed Barrierer og deres overvindelse

27 De mange læringsrum Temaer Alsidig pædagogik, læremidler, overgange... Netværket Institutionen Teamet Det pædagogiske møde Institutionaliserede læreprocesser

28 Det logiske stillads NNS-målene Jeres konkretisering Netværket Institutionen Teamet Det pædagogiske møde Rammer & støtte Sparring/ vejledning Metoder/ arbejdsformer Effekt

29 Det sociale stillads Netværket Institutionen Teamet Det pædagogiske møde Åbne og undersøgende fortællinger Kollegiale fællesskaber dele kompleksiteten, ikke stikke af fra dilemmaer Kende og bruge hinandens ressourcer Tydelig og ikke-ydmygende feedback Struktur for videndeling Ledelse og stabil opbakning fra interessenter

30 Det sociale stillads Netværket Institutionen Teamet Det pædagogiske møde Strukturelle forankringspunkter: Team- og mødestruktur Sparring/supervisionsformer Ressourcepersoner MUS/GRUS - kompetenceudvikling

31 Det etiske stillads Netværket Institutionen Teamet Det pædagogiske møde Manifest og dogmer: Værdier og grundlag for konfliktløsning Holder os fri af fastlåste modstillinger Robusthed i en turbulent tid

32 Tegn på bæredygtighed Konkrete nye løsninger i udviklingen af læringsmiljøer + Evne til at skabe nye forandringer (institutionaliserede læreprocesser) Forankret i faglige fællesskaber Beror ikke blot på ildsjæle Reflekterende debatkultur Kan forny sig selv

33 Barrierer og deres overvindelse Barrierer: Spredt fægtning og projektgørelse (marginalisering) Splittelse mellem udvikling og drift Forstyrrelse og de-fokusering Modgreb Forankring i daglighed Ansvar ikke kun for udvikling, men for nyttiggørelse Rammesætning, kontinuitet i læreprocesser

34 Tak for i dag!