OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang belyses tilgangen til førtidspension og økonomien i den intensive kontakt. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig,,,,, og Aarhus. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Figur 1: Udvikling i antallet af lønmodtagere i, juli 2012 juli Kilde: jobindsats.dk jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 Fald i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl i Kommune var i juli 2012 på ca personer. Dermed er beskæftigelsen faldet med ca. 0,8 pct. det seneste år. I Syddanmark som helhed er beskæftigelsen faldet med ca. 1,3 pct. det seneste år. Det seneste år har der været et mindre fald i antal beskæftigede i industrien samt i handels- og transportsektoren. Antal beskæftigede i bygge- og anlægssektoren og i det offentlige er på samme niveau som året før. Omvendt stiger antallet af beskæftigede i erhvervsservice. Overblik over ydelsesgrupper i - samt udvikling Tabel 1: Omfanget af offentlige forsørgede i og Klyngen, aug Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Klynge Klynge Dagpenge 838 2,6 3,1-25,4-18,8 Uddannelsesyddelse 123 0,4 0,3 0,0 0,0 Kontanthjælp i alt ,1 4,8 1,6 4,5 Kontanthjælp match ,2 1,4-6,8 11,7 Kontanthjælp match ,8 2,3 13,1 3,2 Kontanthjælp match ,1 1,2-15,3 6,8 Sygedagpenge 629 1,9 1,6-14,2-13,5 For- og revalidering 134 0,4 0,2-21,2-14,7 Ledighedsydelse 242 0,7 0,4 3,0 4,1 Fleksjob 477 1,5 1,2-0,8 1,5 Ressourceforløb 4 0,0 0,0 0,0 0,0 Førtidspension ,9 5,5-1,6-3,6 Forsørgede i alt ,5 17,2-4,8-3,2 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Rød farve ved andel viser, at jobcentret har en større andel af befolkningen på den givne ydelse end gennemsnittet i klyngen, mens grøn farve viser, at jobcentret har en mindre andel. Rød farve ved udvikling viser, at jobcentret har en dårligere udvikling end klyngen, mens grøn farve viser, at jobcentret har en bedre udvikling. har i løbet af det seneste år reduceret antallet af borgere på offentlig forsørgelse med 4,8 pct. Denne reduktion er større end den gennemsnitlige reduktion på 3,2 pct. i klyngen. Det er især det mindre antal af dagpengemodtagere og sygedagpengemodtagere, der driver denne udvikling. Det er også værd at nævne, at er lykkedes med at reducere antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere, mens klyngen som helhed har oplevet en stigning. Størstedelen af dem er kommet i beskæftigelse eller påbegyndt en uddannelse. Selvom har haft en bedre udvikling det seneste år, er antallet af offentlig forsørgede stadig højere i end i klyngen. En af årsagerne er, at antallet på sygedagpenge fortsat er højere i til trods for, at har haft en større reduktion i sygedagpengemodtagere sammenlignet med klyngen. har 4 borgere i ressourceforløb endnu.

3 Stort fald i tilgangen til førtidspension Figur 2: Tilgang til førtidspension i pct. af befolkningen 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% sep-13 Tilgangen til førtidspension har været kraftigt faldende i siden Med indfasningen af førtidspensionsreformen 1. januar 2013 er tilgangen faldet væsentligt i første halvdel af Det seneste år er tilgangen således faldet med ca. 49 pct. i mod ca. 38 pct. i gennemsnit i klyngen. Som figur 2 viser, er tilgangen til førtidspension i i dag stadig større end i klyngen, når der er taget højde for befolkningens størrelse. Dog er forskellen mellem og klyngen er blevet udlignet væsentligt siden 1. januar Klynge Figur 3: Andel fleksjobvisiterede på ledighedsydelse, juni % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Aarhus Syddanmark Figur 4: Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere med mindst 3 år på ydelsen, aug aug % 30% 20% 10% 0% Aarhus Syddanmark Ressourceforløb og den målrettede fleksjobordning kan hjælpe udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet Ressourceforløb er et centralt redskab i forhold til at hjælpe udsatte grupper nærmere arbejdsmarkedet. I ressourceforløbene gives en helhedsorienteret og tværgående indsats og det er vigtigt at de har et udviklende sigte. Kun ganske få borgere i såvel som i resten af landet er kommet i ressourceforløb. I sep. måned 2013 var der således blot 4 personer i ressourceforløb i. Målretningen af fleksjobordningen gør, at også borgere der kun er i stand til at arbejde et begrænset timeantal kan komme i fleksjob. Når en borger er i fleksjob er det vigtigt at fastholde fokus på udvikling af borgerens arbejdsevne. Antallet af fleksjobvisiterede i er det seneste år steget med 1,5 pct. 34 pct. af de fleksjobvisiterede i er på ledighedsydelse og således uden et fleksjob, jf. figur 3 er det én af de højeste andele i klyngen. Flere langvarige kontanthjælpssager Faldet i tilgangen til førtidspension kan således ikke alene tilskrives, at flere kommer i ressourceforløb eller i fleksjob. Mange kommuner oplever en stigning i antallet af udsatte kontanthjælpsmodtagere. I er antallet af meget langvarige kontanthjælpssager (med varighed over 3 år) er steget med ca. 9 pct. Det er også for denne gruppe vigtigt med en aktiv og helhedsorienteret indsats med fokus på progression så de kan nærme sig arbejdsmarkedet og ikke en førtidspension. Det kan for nogle af disse borgere ske i regi af ressourceforløb. Det er vigtigt at alle kontanthjælpsmodtagere får en aktiv indsats, der sigter mod enten job eller uddannelse. I har ca. 34 pct. af kontanthjælpsmodtagerne ikke modtaget et aktivt tilbud det seneste år (i hele regionen drejer det sig i gennemsnit om ca. 27 pct.). Fokusområder: Strategi i forhold til hvilke grupper, der skal have et ressourceforløb. Udvikle indsatsen i ressourceforløbene, og sikre at der i alle ressourceforløb er et udviklende sigte og fokus på progression. Samarbejde med virksomhederne om at fremskaffe fleksjob også til borgere med meget begrænset arbejdsevne. Fastholde fokus for borgere i fleksjob på at udvikle arbejdsevnen, og det timeantal de er i stand til at arbejde. En aktiv indsats målrettet job eller uddannelse for alle kontanthjælpsmodtagere.

4 God økonomi i den intensive kontakt Samtaler med de ledige er på mange måder en af hjørnestenene i den aktive arbejdsmarkedspolitik. En analyse af brugen af samtaler gennemgår 39 danske og internationale studier af jobeffekten ved brug af samtaler 1. Analysen viser, at samtaler er et af de mest effektive instrumenter i beskæftigelsesindsatsen på tværs af konjunkturerne. Det danske forsøg Hurtigt i gang 2 2 viste eksempelvis, at brugen af hyppigere samtaler forkortede den gennemsnitlige ledighedsperiode med 1,9 uger inden for et år. Borgerne er dermed færre uger på offentlig forsørgelse, hvilket er lig med sparede forsørgelsesudgifter og øgede skatteindtægter. De opnåede besparelser mere end opvejer udgifterne til den ekstra indsats. Boks 1: Business case for et intensivt kontaktforløb for forsikrede ledige, Forudsætning - Ledighedsberørte i 2012: Gennemsnitlig varighed i 2012: 19.6 uger - Indsats: 6 ekstra sagsbehandlertimer pr. fuldtidsledig - Forventet effekt: Reduktion i gennemsnitlig varighed på 1 uge. - DUT-pris på sagsbehandlertime: 361 kr. Beregning - Ekstraudgifter til samtaler: kr. - Sparede forsørgelsesudgifter: kr. - Kommunaløkonomisk gevinst: kr. - Anslået øget skatteindtægt: kr. Investeringspotentialet i I boks 1 er opstillet en simpel businesscase, der viser det økonomiske potentiale i at øge samtaleintensiteten i Nyborg. I casen afsættes der 6 ekstra sagsbehandlertimer til hver fuldtidsledig. Det større antal samtaler forventes at reducere den gennemsnitlige varighed på dagpenge med 1 uge altså en lavere effekt end Hurtigt i gang 2-forsøget. Den lavere gennemsnitlige varighed reducerer antallet af fuldtidsledige fra 1213 til Dette giver samlet set en kommunal økonomisk gevinst på ca. 9.4 mio. kr. Og denne gevinst er vel at mærke baseret på et konservativt skøn. Desuden anslås det, at kommunen vil øge sit skattegrundlag med ca. 1.5 mio. kr. 3 Fig. 5: Andel af nyledige dagpengemodtagere, der har fået 2-3 jobsamtaler inden for 3 måneder, 2.kvt kvt ,6 Målrettet jobsøgning og formidling ligger sammenlignet med jobcentrene i klyngen i midten, hvad angår intensiv kontakt med de nyledige dagpengemodtagere. Således havde ca. 27 % af de nyledige, der opnåede minimum tre måneders varighed i 2.kvt kvt.2013, modtaget 2-3 jobsamtaler, jf. fig. 2. Det seneste år er andelen, der får et intensivt kontaktforløb tidligt i deres ledighedsperiode faldet med 5 procentpoint. Den enkelte ledige borger er heldigvis typisk kun ledig relativt få gange i løbet af livet. Det indebærer, at den lediges kendskab til effektive søgemetoder og -teknikker er begrænset. Jobcentret kan hjælpe den ledige med at udarbejde ansøgning og CV, at gå til samtale, sikre at den ledige søger fagligt og geografisk bredt. Desuden kan jobcentret understøtte, at den ledige indgår i og anvender sit netværk i jobsøgningen, og - ikke mindst yde jobformidling, tage kontakt til og åbne døre hos konkrete arbejdsgivere. Mange ledige finder selv hurtigt job tidligt i deres ledighedsforløb, hvorfor der kan være god grund til at målrette den intensive indsats over de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige. Dette kan gøres via en tidlig screening af ledige, kombineret med en intensiv indsats, hvor elementer fra akutpakkerne bringes i spil eksempelvis tilknytning af personlig jobformidler. Fokuspunkter Overvej om der kan udarbejdes en investeringsstrategi for den tidlige og intensive kontakt Politisk prioritering af en tidlig og intensiv kontakt særligt for ledige med risiko for at blive langtidsledige Hav en klar strategi for, hvad man ønsker at opnå med samtalen hvordan hjælper vi den ledige 1 Rosholm & Svarer (2010): Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik 2 Svarer & Rosholm for Arbejdsmarkedsstyrelsen (2009): Kvantitativ evaluering af Hurtig i gang 2. 3 Der er i beregningerne ikke taget højde for de kommunale udligningsordninger.

5 Kort status for Ministermål Fig. 6. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jan. apr. 13* Andel i pct ,5 8,7 11,9 Syddanmark Bedst i klynge - *For nuværende kan der ikke beregnes et gennemsnit for klyngen hvorfor målingen bedst i klyngen er medtaget i denne måling. Pga. ændringer i datakilder vil niveauet i uddannelsesgraden kunne ændre sig når målingen opdateres. Fig. 7. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, sep. 12 sep. 13 Udv. i pct. 0,0-10,0-20,0-30,0-40,0-50,0-60,0-49,5-37,6-38,3 Syddanmark Klynge Uddannelsesgrad for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse I perioden januar-april 2013 havde 572 dagpengeog kontanthjælpsmodtagere i alderen år, uden en kompetencegivende uddannelse, været i kontakt med jobcenter. De unge havde samlet set været i uddannelse ca. 8,5 pct. af tiden efter de havde meldt sig i jobcentret. Antallet af unge på dagpenge- og kontanthjælp er det seneste år faldet ca. 8 pct., mens det er steget ca. 1 pct. i klyngen. har dog en større andel end klyngen af de unge på dagpenge- eller kontanthjælp (10 pct. mod 8 pct.) Tilgang til førtidspension Nytilgangen til førtidspension er blevet reduceret med ca. 50 pct. i. Reduktionen er større end både klyngens og Syddanmarks gennemsnitlige reduktion. I perioden sep. 12 til sep.13 er der kommet 94 nye førtidspensionister til i. Tages der højde for befolkningens størrelse er tilgangen større end både klyngens og Syddanmarks gennemsnitlige tilgang. Fig. 8. Udvikling i antallet af langtidsledige, aug. 12 aug. 13 Udv. i pct. 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0-10,0-12,0-14,0-3,6-12,7-8,1 Syddanmark Klynge Langtidsledige I er antallet af langtidsledige det seneste år faldet med ca. 4 pct. Faldet er mindre end både klyngens og Syddanmarks fald. Udviklingen dækker over et fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er stigende. Fig. 9. Andelen af arbejdssteder med et virksomhedsrettet tilbud, 1.kvt Andel i pct. 16, , , ,8 14,4 Virksomhedssamarbejdet har etableret et samarbejde med de lokale virksomheder om virksomhedsrettede tilbud på ca. 16 % af arbejdsstederne i kommunen. Samarbejdsgraden er dog faldet med ca. 4 pct. det seneste år. 13,5 Syddanmark Klynge