Vandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune

Transkript

1 Vandplanter Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune

2 Virker som skjul for fisk Stabiliserer vandløbsbunden Skaber større overflade til biofilm Kan medføre øget aflejring Kan hæve vandstanden Skaber variation i strømmen Kan tilbageholde og fjerne næringsstoffer Skaber levesteder for smådyr Kan sænke vandhastigheden

3 Hvad er vandplanter? Grøde? Akvatiske makrofytter? Vandplanter er ikke en videnskabelig betegnelse der er entydigt defineret Det er nærmere en praktisk betegnelse for planter der kan leve i og ved vand. Udviklingen er sket gennem ca 80 millioner år fra landplanterne. ca 1250 urteagtige planter i Danmark. Af disse kan ca 50 regnes som ægte vandplanter med permanent neddykkede blade og skud, ca. 45 er amfibiske arter der kan vokse både på land og i vand, og ca. 75 arter terrestriske vandplanter, der kan tåle at være neddykkede i kortere eller længere perioder.

4 Tre typer planter: Ægte vandplanter Amfibiske planter Terrestriske planter der kan vokse i vand

5 Hvad er kendetegnet ved vandplanter -fysiske tilpasninger til vand Ringe overfladebeskyttelse af undervandsblade Kan optage opløste næringssalte direkte gennem undervandsbladenes overflade Manglende støttevæv eller cellulosevægge Luftfyldte celler til opdrift (kan ændres over døgnet) Ofte tilpasset til både strømmende og stillestående vand Elasticitet og fleksibilitet Fysisk spredning via strømmen er ofte den vigtigste spredningsform i vandløb. Forskel i massefylde alt efter art langs bunden eller overfladen. Mange arter er også tilpasset til store strømhastigheder og erosion af vandløbsbunden ved at have dybt begravede knolde eller kraftige jordstængler og rodnet.

6 Hvad er udgangspunktet nu? Tilbagegang i diversiteten af planterne 20% af den samlede plantediversitet i vandløbene udgøres af vandaks Planter i vandløb Fortid, Nutid og Fremtid. Temarapport DMU

7 Tilbagegangen er landsdækkende Mulige grunde kunne være: Vandløbsregulering Hårdhændet vedligeholdelse - le kontra mejekurv Hyppig opgravning Hyppig vedligeholdelse Organisk materiale fra landbrug, spildevand og dambrug Opstemninger Øget sandvandring Biodiversitet i vandløb er tilbagegangen for vandaks standset? Af Baattrup-Pedersen m.fl.

8 Planter i vandløb Fortid, Nutid og Fremtid. Temarapport DMU

9 Søer har stor effekt på plantesammensætningen nedstrøms søernes udløb Lavvandede næringsfattige søer kan virke som source for plantespredning, Mens store næringsrige søer kan virke som sink, her set nedstrøms TystrupBavelsesøerne, Brabrand Sø og Silkeborgsøerne Planter i vandløb Fortid, Nutid og Fremtid. Temarapport DMU

10 Planter i vandløb Fortid, Nutid og Fremtid. Temarapport DMU

11 Vandranke en bilag IV art Latin: Luronium natans Vandranke er en vandplante med små, hvide blomster med en gul plet i midten. Den kan blive op til en meter lang. Den vokser i vandløb, kanaler og i søer, og findes kun i Vestjylland. Var tidligere mere udbredt her. Vidste du...? Vandranke formerer sig både vegetativt og ved frøformering. Beskyttelse Vandranke er fredet i Danmark. Den må ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges. Hovedparten af dens voksesteder er fredede eller beskyttede efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Vandranke må ikke plukkes, samles ind eller ødelægges ifølge EF-habitatdirektivet. Desuden skal der laves særlige bevaringsområder for den i alle landene i EU. I Danmark er der udpeget 4 EFhabitatområder for Vandranke. Habitatdirektivets bilag II og IV Bern-konventionens liste I Rødlistet Udbredelse Vandranke findes kun i Vestjylland omkring Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Her vokser den på 810 steder. Tidligere forekom arten på ca. 25 lokaliteter i området mellem Nissum Fjord og Ribe.

12 Vandplanternes betydning for dyrelivet i vandløbet

13 Generelt finder man et højere antal dyr samt en større diversitet af smådyr på planterne end udenfor.

14 Der er også forskel på antal og diversitet af smådyr imellem forskellige typer planter. Svaret findes bl.a. i forskellen i arternes opbygning.

15 Forskel i arternes påvirkning af strøm Eksempelvis pindsvineknop Eksempelvis vandstjerne

16 Forskelle i arternes påvirkning af sedimentering fødegrundlag for invertebrater

17 Forskellen på arternes indhold af de fødefunktionelle grupper

18 Vandplanter og fisk I vandløb med mange planter er der generelt en større produktion af smådyr (Iversen, 1988). Det betyder, at den samlede fødemængde for fiskene ofte vil være 2-3 gange større i vandløb med planter, og at planterige vandløb derfor vil kunne rumme en større fiskebestand.

19 JA ja planterne er vigtige men der skal stadig skæres grøde! men skal planterne behandles ens? De gode De knap så gode Arter Vandaks sp., Vandranke, Kildemos o.s.v. Dunhammer, Tagrør, Pindsvine-knop Vækstpunkt I spidserne Ved basis Vækstrate Lav Op til 8 gange hurtigere SpredningsPotentiale Lavt, spredning naturligt primært kønnet Højt, både vegetativt og kønnet. Stor energireserve i rødderne

20 Regulativer: Hvad gør vi med de pokkers planter? Husk 1 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.

21 Krav til hvilke planter der kan skæres, kan indbygges i både regulativ og udbud Skal biodiversiteten øges, herunder de vigtige DVFI dyr og planterne der kommer til at indgå i fremtidige vandplaner, er det vigtigt at der skæres selektivt. Eksempel: Grøde skæres selektivt, således at hurtigvoksende vandplanter fjernes i fuld vandløbsbredde (bl.a. Tagrør, pindsvineknop sp., Høj Sødgræs), mens langsomtvoksende og sjældne vandplanter (Vandaks sp., Brudelys, Vandspir o.s.v.), så vidt mulig skånes. Der kan efterlades x antal grødeøer af arterne vandranunkel, vandstjerne sp. vandaks sp., i strømrenden per 100 meter så længe det skønnes at vandføringsevnen ikke forringes væsentligt. Planten Flod-Klaseskærm eller Vandranke (bilag IV) må ikke skæres uden aftale med vandløbsmyndigheden. Er der snæbel? Så husk vintergrønt!

22 Stilles der krav til åmanden? Ikke mange ufaglærte grupper står med så stort et ansvar Er åmanden kvalificeret til at sikre målsætningsopfyldelse i vandløbene? Eller er der kun tænkt på kr/meter? Eksempel til sammenligning: 3-6 kr/m at få vedligeholdt vandløb Klipning af hæk op til kr/m Vejrabatklipning 1-2 kr/m fast vej gult blink fast hastighed afklip bliver liggende.