Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission

Transkript

1 Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud Mission Sammen med missionen indeholder den fælles referenceramme for alle medarbejdere følgende overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 1

2 Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Indledning Svendborg Kommune har et politisk vedtaget overordnet formål for arbejdet i skoler og dagtilbud Formål for skole og dagtilbud frem mod år Her er barnesyn, dannelsessyn og læringssyn formuleret og skal fungere som pejlemærker for det pædagogiske arbejde. Udmøntningen af dette formål i dagtilbudsområdet er formuleret i en mission med en række overbevisninger og er nedfældet i en fælles referenceramme, der er gældende for det pædagogiske arbejde med børn fra 0 til 6 år. Det er denne ramme, som alle kommunale dagtilbud i kommunen arbejder indenfor. Det er vigtigt, at der stilles skarpt på det pædagogiske arbejde i praksis, så den pædagogiske læreplan er med til at styrke og vise praksis. Det er så ledelsesteamets opgave at forholde sig til og handle på det beskrevne. For at prioritere resurser og forenkle arbejdet i dagtilbud, er der udarbejdet en fælles pædagogisk læreplan, der beskriver forståelser af de seks læreplanstemaer og det syvende tema: Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Ud fra disse forståelser, er det dagtilbuddets opgave at formulere mål for børnenes læring, beskrive relevante pædagogiske aktiviteter og metoder, der iværksættes, for at nå målene samt hvordan læreplanen evalueres/vurderes. Dette udarbejdes via en SMTTE (se bilag 1), for henholdsvis 0-2-årige og 3-5-årige, indenfor hvert af de syv temaer (se skabelon i bilag 2). Disposition til den pædagogiske læreplan, der indsendes til Skole og Dagtilbud er: Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn Mission og overbevisninger Den fælles pædagogiske referenceramme De syv temaer med angivelse af mål, pædagogiske aktiviteter og metoder samt evaluering/vurdering via SMTTE for henholdsvis 0-2-årige og 3-5-årige indenfor det enkelte læreplantema, inklusiv børnemiljø, samt for temaet børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Dagtilbudslederen og de pædagogiske teamledere udarbejder en SMTTE for dagtilbuddet med Mål, Tiltag og Tegn indenfor de syv temaer og sætter rammen for, hvordan børnehusene og dagplejegrupperne skal arbejde med evaluering/vurdering. Det er af væsentlig betydning, at der indenfor temaerne beskrives vigtige historier, og hvilken læring, der er draget af dem. Dagtilbudslederen fremsender hvert andet år dagtilbuddets pædagogiske læreplan i form af syv SMTTE r til Skole og Dagtilbud inden udgangen af april måned i lige år. Den pædagogiske læreplan vil være det centrale udgangspunkt for udførelsen af tilsynsforpligtelsen i kommunen. I forbindelse med udførelsen af tilsynet, udarbejdes en samlet kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet, der efterfølgende godkendes af Byrådet og offentliggøres på Svendborg Kommunes hjemmeside. September Dagtilbudschefen og dagtilbudslederne i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 2

3 Den fælles pædagogiske læreplan Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 definerer barnesyn, dannelsessyn og læringssyn: Jeg har fundet ud af, hvad jeg er god til, og det vil jeg føre ud i livet Det udsagn viser retningen for det pædagogiske arbejde med børn og unge i Svendborg Kommune. Børn og unge lærer hele tiden. De voksne har ansvaret i samværet og samspillet med barnet og den unge. De voksne fungerer som rollemodeller, vejledere og undervisere. barnet og den unge skal have mulighed for at: Sanse verden Sanse sig selv Opleve verden Leve sig ind i verden Være en del af et fællesskab Ændre verden Ændre sig selv Være sig selv Identificere sig selv i verden Forstå sig selv Dannelsessynet er udtryk for, at barnet fødes med evner, anlæg og potentialer. Barnet er legende, undersøgende, og initiativrigt, og dette er grundlaget for læring og udvikling. Barnet tilegner sig viden og erfaringer gennem leg, tilrettelagte aktiviteter og undervisning. Barnet og den unge, som har brug for en ekstra indsats personligt, fagligt, socialt og pædagogisk, skal have den nødvendige opmærksomhed og støtte. Læreprocesserne er mange, og læringen skal støttes i et anerkendende udviklingsmiljø, hvor barnet og den unge føler sig set, hørt og respekteret. Det er i kraft af respons fra kompetente voksne og kammerater, at barnet og den unge får mulighed for at finde eller erkende sit eget værd. Barnet får i fællesskabet mulighed for at udvikle selvværd og selvtillid. Det inkluderende fællesskab har en særlig betydning for udviklingen af personlige, faglige, sociale og interkulturelle kompetencer. Trivsel, læring og udvikling er hinandens forudsætninger. Trivsel er afhængig af gode relationer mellem børn og voksne, børn og børn samt voksne og voksne. Børn og unge er i miljøer, hvor konflikter og modsætninger håndteres professionelt i et samarbejde. En særlig dimension for barnets og den unges sociale udvikling er dannelse til at være en aktiv og ansvarlig medborger. Her har dagtilbud og skoler en vigtig samfundsmæssig opgave i at indføre barnet og den unge i det danske demokrati. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 3

4 Mission, overbevisninger og fælles referenceramme i dagtilbud: Med udgangspunkt i Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 udgør følgende grundforståelser den fælles pædagogiske referenceramme i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud. Mission: Overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer til udtryk ved at: Jeg griber og begriber børnene Jeg er foran bagved og ved siden af Jeg skaber inspirerende læringsmiljø Jeg skaber samhørighed og livsglæde Fælles referenceramme: Alle børn i dagtilbud skal have en hverdag, hvor barnet oplever sig set, og anerkendt af såvel de voksne som af de andre børn. Det er alle dagtilbuds opgave, at tilrettelægge pædagogikken, så den tilpasses den aktuelle børnegruppe. Det er dagtilbuddets ansvar, at forstå og fortolke det enkelte barns intentioner, signaler og kommunikation. For at fastholde en anerkendende og inkluderende praksis, er det vigtigt, at skabe en reflekterende kultur, hvor nye fælles indsigter og forståelser kan være med til at bane vejen for videreudvikling af praksis. Anerkendende og inkluderende tilgange til praksis er en måde at forholde sig på. Det betyder, at der i alle dagtilbuds pædagogiske praksis arbejdes med, at skabe lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn har lige adgang til at være aktive deltagere i de sociale børnefællesskaber. Dagtilbuddenes arbejde med anerkendende tilgange og inklusion i den pædagogiske praksis anses i Svendborg Kommune for at være den tidlige forebyggende indsats for børn i udsatte positioner. Dagtilbuddene deltager endvidere i tværgående samarbejdsrelationer om den tidlige forebyggende indsats i bl.a. Småbørnsforum med udgangspunkt i Vores fælles Børn - fra bekymring til handling Dagtilbudsloven, Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014, dagtilbudsområdets mission, overbevisninger og fælles referenceramme samt de efterfølgende beskrivelser af de 7 temaer udgør Sammenhængen i SMTTE n. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 4

5 De syv temaer: Nedenstående forståelser af seks af den pædagogiske læreplans temaer er hentet fra Vejledningen til Dagtilbudsloven. Det syvende tema er hentet fra Svendborg Kommunes udarbejdede grundlag for Tidlig indsats i dagtilbud. Begreberne kompetencer og udvikling forstås i beskrivelserne af temaerne både i bredden - kulturog samfundsorienteret og i dybden - person- og individorienteret. Det handler således om det barnet ved viden, det barnet kan - færdigheder, det barnet er selvværd, og det barnet gør - mestring. Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Sociale kompetencer: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. Sproglig udvikling Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Krop & bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. de får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 5

6 Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Dagtilbuddenes hverdag og pædagogik skal tilrettelægges således, at alle børn kan opleve sig set og anerkendt af såvel voksne som de andre børn. Den pædagogiske opgave er at tilpasse de konkrete behov den enkelte børnegruppe måtte have. Ved inkluderende tænkning i den pædagogiske praksis må dagtilbuddet kontinuerligt samarbejde med et særligt fokus på børnefælleskaber. Børn i udsatte positioner er ikke et læreplanstema, men det er et lovkrav, at dagtilbud beskriver, hvilke aktiviteter og metoder der anvendes i det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens 8 bestemmer, at der i alle dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan. Denne skal i forhold til seks givne temaer beskrive mål, pædagogiske aktiviteter samt evaluering af målene for det pædagogiske arbejde. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med børnemiljøet integreres i det pædagogiske arbejde. Der skal ligeledes redegøres for metoder og aktiviteter der anvendes i arbejdet med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Dagtilbudslovens 9 stk. 2 bestemmer, at det er dagtilbudslederen der er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter fører til opfyldelse af de opstillede mål indenfor temaerne. Lederen skal angive, hvordan der følges op på resultaterne. Det er ledelsens ansvar, at der udarbejdes en pædagogisk læreplan for en toårig periode. Dagtilbudslovens 9 stk. 3 vedrørende forældrebestyrelsens inddragelse i den pædagogiske læreplan bestemmer at Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan Dagtilbudslovens 10 stk. 1 bestemmer at kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Dagtilbudslovens 10 stk. 2 bestemmer at kommunalbestyrelsen hvert andet år skal drøfte evalueringerne og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 6

7 Dagtilbud Nordkaperens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Nordkaperen Dato: 9/ Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn der startede i dagtilbuddet og den person, det udviklede sig til, giver børn kontinuitet og tryghed. Alsidig personlig udvikling og børnemiljø: Temaet har flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor arbejdes der med disse temaer i sammenhæng, så begge dele danner grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til både børnenes alsidige og personlige udvikling og dagtilbuddets børnemiljø. Mål for de 0-2 årige børns læring: At styrke barnets selvforståelse/selvværd At barnet føler sig som værdifulde deltager og med skaber af et socialt og kulturelt fælleskab Mål for de 3-6 årige børns læring: At styrke barnets selvforståelse/selvværd At barnet føler sig som værdifulde deltager og med skaber af et socialt og kulturelt fælleskab Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? At være nærværende voksne, møde børnene hvor de er, udfordre dem og støtte op om deres udvikling. Anerkende barnet følelser Give tid og rum til at børnene får mulighed for at sætte ord på deres behov og følelser Vise barnet tillid Støtte barnets sociale relationer At de voksne tager ansvar for relationen til det enkelte barn Give børnene nogle udfordringer som er aldersvarende, så de kan få succesoplevelser. At gøre det enkelte barns kompetencer synlige i fællesskabet Lære børnene at give og tage. At være nærværende voksne, møde børnene hvor de er, udfordre dem og støtte op om deres udvikling. Anerkende barnets følelser Give tid og rum til at børnene får mulighed for at sætte ord på deres behov og følelser Vise barnet tillid og give det ansvar/medbestemmelse At de voksne tager ansvar for relationen til det enkelte barn Støtte barnets sociale relationer Give børnene nogle udfordringer som er aldersvarende, så de kan få Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 7

8 succesoplevelser. At gøre det enkelte barns kompetencer synlige i fællesskabet. Lære børnene at lytte til andre og vente på at det bliver deres tur. Lære børnene selv at løse deres konflikter, med en voksen i baggrunden. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? At alle børn har en relation til en voksen At børnene trives At de tør at give udtryk for deres følelser At man oplever at børnene har empati for hinanden Glade og aktive børn, der er nysgerrige, udfordrer sig selv og andre i hverdagen At barnet tør, vil og kan At alle børn er deltagere i et fællesskab/at de viser interesse for samvær med andre At alle børn er deltagere i et fællesskab/at alle børn har en ven At alle børn har en relation til en voksen At børnene trives At de tør at give udtryk for deres følelser At man oplever at børnene har empati for hinanden Glade og aktive børn, der er nysgerrige, udfordrer sig selv og andre i hverdagen At barnet tør, vil og kan Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 8

9 Dagtilbud Nordkaperens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Sociale kompetancer Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Nordkaperen Dato: 9/ Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Sociale kompetencer: Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og voksne. Sociale kompetencer og børnemiljø: Også ved dette læreplanstema er der flere snitflader til det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Derfor kan der også her arbejdes ud fra, at temaerne supplerer hinanden, og kan danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til børnegruppens og det enkelte barns sociale kompetencer. Mål for de 0-2 årige børns læring: At skabe nære relationer til andre børn og voksne At kunne genkende følelser hos sig selv og andre og vise begyndende omsorg for hinanden At vise tryghed og glæde ved at være sammen med andre At udvikle relationskompetence gennem leg og aktiviteter og opleve at blive set, hørt og føle sig som en del af fællesskabet At udvikle rummelighed for hinandens forskellighed Mål for de 3-6 årige børns læring: At skabe nære relationer til andre børn og voksne At kunne genkende følelser hos sig selv og andre og vise omsorg for hinanden At vise tryghed og glæde ved at være sammen med andre At udvikle relationskompetence gennem leg og aktiviteter og opleve at blive set, hørt og føle sig som en del af fællesskabet At udvikle rummelighed for hinandens forskellighed Støtte og tilgodese børns venskaber Give plads og rum til at barnet selv løser en konflikt og støtter og med guidning. Opbygge en inkluderende samværskultur, hvor de voksne er bevidste om, at være rollemodeller, stille spørgsmål og guide Skabe inspirerende læringsmiljøer og udfordrende rammer for leg Skabe tryghed og sikre at det enkelte barn føler sig anerkendt og er en del af et inkluderende fællesskab Støtte og tilgodese børns venskaber Give plads og rum til at barnet selv løser en konflikt og dermed tager ansvar for sig selv og hinanden. I situationen er vi opmærksomme på om der er brug for hjælp Opbygge en inkluderende samværskultur, hvor de voksne er bevidste om, at være rollemodeller, stille spørgsmål og guide Skabe inspirerende læringsmiljøer og udfordrende rammer for leg Skabe tryghed og sikre at det enkelte barn føler anerkendt og er den del af et inkluderende fællesskab Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 9

10 Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Børnene er trygge og har relationer til voksne og udvikler venskaber til andre børn At børnene viser begyndende omsorg for hinanden Børnene er trygge og har relationer til voksne og venskaber til andre børn At børnene viser omsorg for hinanden Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 10

11 Dagtilbud Nordkaperens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Sproglig udvikling Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Nordkaperen Dato: 9/ Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Sproglig udvikling Et varieret sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger barnets mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Pædagogiske læreplaner og sprogvurderingerne: Arbejdet med børns sproglige udvikling kan bl.a. tage afsæt i den sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, der foretages når barnet skønnes at have behov for sprogstimulering. Med afsæt i bl.a. sprogvurderingerne kan der ske en yderligere konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i dagtilbud. Mål for de 0-2 årige børns læring: Målet er at lære barnet at bruge sproget, i sociale sammenhæng. Målet er at barnet tilegner sig sproget til at udtrykke sine behov, ønsker og kan deltage i dialog. Målet er at kunne udtrykke egne tanker og følelser ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Målet er at støtte/stimulere børnene i deres egen nysgerrighed og sprogforståelse. Mål for de 3-6 årige børns læring: Målet er at lære barnet at bruge sproget, i sociale sammenhæng. Målet er at barnet tilegner sig sproget til at udtrykke sine behov, ønsker og kan deltage i dialog. At kunne udtrykke egne tanker og følelser ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Målet er at støtte/stimulere børnene i deres egen nysgerrighed, interesse og forståelse for sprog, bogstaver, tal og symboler mv. Sætte ord på handling, oplevelser og følelser Gentagelser Synge, rime, remse og sanglege Give børn adgang til bøger og billeder, samt digitale medier. Sætte ord på og snakker om handling, oplevelser og følelser Synge, rime, remse og sanglege Give børn adgang til bøger og billeder, samt digitale medier. Støtte børnenes interesse for skriftsprog. At barnet bruger sproget og at sproget er i udvikling At barnet begynder at synge, rime og remse Børnene viser interesse for bøger og billeder og digitale medier Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 11

12 Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? At lysten til at tale og bruge sproget er til stede At barnet bruger sproget og at sproget er i udvikling At lysten til at tale og bruge sproget er til stede At barnet synger, rimer og remser Børnene viser interesse for bøger og billeder og digitale medier At børnene begynder at bruge bogstaver, tal og symboler mv. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 12

13 Dagtilbud Nordkaperens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Krop & bevægelse Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Nordkaperen Dato: 9/ Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Krop & bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, det styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. Dagtilbuddet anvender naturen og nærmiljøet som muligheder for fysiske udfoldelser og udfordringer. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger, udvikles børnenes færdigheder og vaner. de får erfaringer i, hvad det betyder at koble f. eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for andres udtryk og reaktioner. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Mål for de 0-2 årige børns læring: Målet er at give barnets sansemotoriske udfordringer Målet er at udfordringerne tilpasses under hensynstagen til det enkelte barn 1. Målet er glade børn der gerne vil bruge deres krop 2. Målet er selvhjulpenhed med støtte fra en voksen. 3. Målet er at udvikle kropsbevidsthed Mål for de 3-6 årige børns læring: Målet er at det sansemotoriske arbejde forsættes Målet er at selvhjulpenhed i forhold til barnets individuelle udvikling Målet er at fortsætte med at udvikle kropsbevidsthed Skabe legeområderne er udfordrende og udviklende Sange med bevægelse Vi vil gerne have at hele personalegruppen får viden om vigtigheden af at stimulerer de 3 grundsanser De voksne giver tid og rum til at støtte børnenes selvhjulpenhed Skabe legeområderne er udfordrende og udviklende De voksne guider børnene i at kunne selv At de øver sig i at mestre egen krop At de for glæde ved at bevæge sig At børnene kan holde til at tumle, dreje rundt og blive rørt ved At børnene får kendskab til kroppen og dens funktion At børnene søger fysiske udfordringer At børnene får kendskab til de andres kropssprog og aflæser det At de øver sig i at mestre egen krop Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 13

14 At de for glæde ved at bevæge sig At børnene kan holde til at tumle, dreje rundt og blive rørt ved At børnene fortsat får kendskab til kroppen og dens funktion At børnene søger fysiske udfordringer At børnene får kendskab til de andres kropssprog og aflæser det At er børnene er selvhjulpene Mærke egen krop kulde, varme, sult og tørst Har tilegnet sig kropslige koordinering Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 14

15 Dagtilbud Nordkaperens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Naturen og naturfænomener Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Nordkaperen Dato: 9/ Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børnene kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Mål for de 0-2 årige børns læring: Målet er at give børnene tryghed ved naturen og lyst til at være ude i al slags vejr Gennem engagerede voksne er det et mål at understøtte opmærksomheden på naturen og naturfænomener og herved lægge kimen til interesse og respekt for naturen I naturen herunder legepladsen- skal børnene have mulighed for at bevæge sig på ujævnt underlag. Der er højt til loftet og børnene skal have forskelligartede sanseindtryk, motoriske udfordringer og erfaringer, og herved få kendskab til egen fysisk formåen Mål for de 3-6 årige børns læring: Målet er at give børnene tryghed ved naturen og lyst til at være ude i al slags vejr Gennem engagerede voksne er det et mål at opbygge nysgerrighed, interesse måske videbegærlighed for naturen og naturfænomener. Dette kan medvirke til at lære børnene respekt for naturen. I naturen herunder legepladsen - skal børnene have mulighed for at bevæge sig på ujævnt underlag. Der er højt til loftet, hvilket giver mulighed for at bruge sin krop på mange måder, får forskelligartede sanseindtryk, motoriske udfordringer og erfaringer Børnene skal have kendskab til elementerne og viden om hvad man kan bruge naturen til. De voksne der omgiver børnene skal være engagerede og undersøgende, tage børnene med ud i al slags vejr, bruge legepladsen og tage på ture i omliggende natur Ved at være gode rollemodeller ved færden ude, lægges kimen til respekt for plante- og dyreliv. Eksempelvis: vi passer på buske og træer, samler vores madpapir, rører ikke en fuglerede med æg Børnene kan inddrages i daglige gøremål så som at så et frø, vande planter, skovle sne, feje legeplads, fodre fugle.. Børnene gives mulighed for at gå og løbe i forskelligt terræn, hoppe i vandpytter, eksperimentere med vand, sand og mudder tiltag for de 0-2 årige udvides med. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 15

16 Lære om naturens elementer: Ild og vand. Tænde bål, lave mad på bål og lære hvordan man omgås bål. Børnene kan inddrages i daglige gøremål så som at så et frø, vande planter, skovle sne, feje legeplads, fodre fugle.. Lege og eksperimentere og bruge naturens materialer i aktiviteter. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? At børnene efterligner de voksne og gør det, de voksne gør At børnene glæder sig til og har lyst til at være ude At børnene eksempelvis tør løbe i skoven, bruge skråningerne. At børnene på eget initiativ er undersøgende på naturen, kigger under sten efter dyr At børnene efterligner de voksne og gør det, voksne gør At børnene viser respekt for naturen og passer på buske og træer At børnene på eget initiativ er undersøgende på naturen fænomener, leder efter kryb og kender navne på nogle eller de mest almindelige smådyr At børnene tør opsøge naturens udfordringer, løbe op og ned ad bakker, klatre i træer At børnene viser respekt for naturen og giver handlemuligheder i naturen videre til andre børn At de kender forskel på årstider og årets gang. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 16

17 Dagtilbud Nordkaperens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Kulturelle udtryksformer og værdier Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Nordkaperen Dato: 9/ Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kulturen er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er igennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Mål for de 0-2 årige børns læring: Vi vil give børnene viden om og erfaringer med forskellige kulturer, traditioner og kunstneriske udtryksformer. I mødet med andre eller det anderledes vil vi give børnene mulighed for at skabe deres egen identitet og udviklingsmuligheder. Mål for de 3-6 årige børns læring: Vi vil give børnene viden om og erfaringer med forskellige kulturer, traditioner og kunstneriske udtryksformer I mødet med andre eller det anderledes vil vi give børnene mulighed for at skabe deres egen identitet og udviklingsmuligheder. Vi giver børnene mulighed for at blive præsenteret for kulturelle arrangementer både i og udenfor husene. Eksempler herpå kan være traditioner, teaterforestillinger, kunstudstillinger eller ture på biblioteket. Vi vil tilbyde børnene et inspirerende miljø, hvor der er mulighed for at opleve og udtrykke sig gennem eksempelvis lege, forskellige materialer, musiske og kropslige aktiviteter, IT samt drama og fortælling. Vi skal skabe rum til store armbevægelser og ro til fordybelse. Vi giver børnene mulighed for at blive præsenteret for kulturelle arrangementer både i og udenfor husene. Eksempler herpå kan være traditioner, teaterforestillinger, kunstudstillinger eller ture på biblioteket. Vi vil præsentere børnene for forskellige kulturer. Vi vil tilbyde børnene et inspirerende miljø hvor der er mulighed for at opleve og udtrykke sig kunstnerisk gennem eksempelvis leg, forskellige materialer, musiske og kropslige aktiviteter, IT samt drama og fortælling. Vi skal skabe rum til store armbevægelser og ro til fordybelse. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 17

18 Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? Vi oplever at børnene er nysgerrige og medskabende af kulturen. Vi oplever at børnene er nysgerrige og medskabende af kulturen. Vi ser at børnene får en styrket egen identitet. Fællesskabet styrkes. Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 18

19 Dagtilbud Nordkaperens Pædagogisk læreplan i perioden 2012 og 2013 SMTTE på: Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Udarbejdet af: Ledelsesteam i Dagtilbud: Nordkaperen Dato: 9/ Sammenhæng Baggrund, forudsætninger Hvor er vi nu? Hvad er det vigtigst at gøre noget ved nu? Hvorfor er vi optaget af dette emne/område? Hvad er situationen? Hvilke rammer arbejder vi indenfor? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Mål Hvad vil vi gerne opnå? Hvad vil vi konkret opnå? Det er centralt at målene er: Realistisk Relevant Forståeligt for alle Vurderbart Hvad skal være opnået når forløbsperioden er slut? Mål kan ændres undervejs som følge af en ændring i sammenhængen. Børn i udsatte positioner og børn med særlige behov Dagtilbuddenes hverdag og pædagogik skal tilrettelægges således, at alle børn kan opleve sig set og anerkendt af såvel voksne som de andre børn. Den pædagogiske opgave er at tilpasse de konkrete behov den enkelte børnegruppe måtte have. Ved inkluderende tænkning i den pædagogiske praksis må dagtilbuddet kontinuerligt samarbejde med et særligt fokus på børnefælleskaber. Børn i udsatte positioner er ikke et læreplanstema, men det er et lovkrav, at dagtilbud beskriver, hvilke aktiviteter og metoder der anvendes i det pædagogiske arbejde med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. I Svendborg Kommune er der på tværs af dagtilbuddene etableret en række redskaber som skal understøtte arbejdet med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov. Det drejer sig om: Konsultative interne møder (KIM) mellem repræsentanter fra Nordkaperen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Møderne holdes en gang om måneden. Møder i Småbørnsforum holdes mellem repræsentanter fra Nordkaperen og fra Familieafdelingen. Møderne holdes ca. 4 gange om året. Som støtte til det pædagogiske arbejde med udsatte børn er det muligt at få bevilliget en ressourcepædagogisk indsats er midlertidig og bevilliges i perioder på 3 måneder. For børn med varige behov kan der bevilliges en ressourceplads. Pladsen bevilliges tidsubegrænset og kan fortsætte til skolestart Som støtte til det tværgående samarbejde med udsatte børn, er udarbejdet Handleguiden Vores fælles børn - fra bekymring til handling. Mål for de 0-2 årige: Vi skal i samarbejde med forældrene og øvrige samarbejdspartnere, give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Alle børn skal have en hverdag, hvor de oplever sig set og anerkendt af såvel de voksne som af de andre børn. Det er vores opgave at tilrettelægge pædagogikken, så den tilpasses den aktuelle børnegruppe. Det er vores ansvar at forstå og fortolke det enkelte barns intentioner, signaler og kommunikation. Mål for de 3-6 årige: Vi skal i samarbejde med forældrene og øvrige samarbejdspartnere, give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Alle børn skal have en hverdag, hvor de oplever sig set og anerkendt af såvel de voksne som af de andre børn. Det er vores opgave at tilrettelægge pædagogikken, så den tilpasses den aktuelle børnegruppe. Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 19

20 Det er vores ansvar at forstå og fortolke det enkelte barns intentioner, signaler og kommunikation. Tiltag Handlinger Hvad gør vi? Hvad skal skabe ændringer? Hvad skal bidrage til opfyldelsen af målet? Hvad er indholdet? Hvad skal vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem gør hvad hvornår? Respektere børnenes individuelle behov Synliggøre barnets kompetencer i fællesskabet Støtter børnene i at etablere relationer og fællesskaber Inddrage forældrene i samarbejde omkring deres barns almene trivsel. Løse barnets umiddelbare problemer (Tøj, madpakke osv.) Skrue op for varmen for de børn der har det svært. Bruge praksisfortællinger og SMTTE Dagtilbudsleder tager opgaven som tovholder i de sager hvor sagsforløbet går i stå. Rækkefølge!!!! Respektere børnenes individuelle behov Synliggøre barnets kompetencer i fællesskabet Støtter børnene i at etablere relationer og fællesskaber Inddrage forældrene i samarbejde omkring deres barns almene trivsel. Løse barnets umiddelbare problemer (Tøj, madpakke osv.) Skrue op for varmen for de børn der har det svært. Bruge praksisfortællinger og SMTTE Dagtilbudsleder tager opgaven som tovholder i de sager hvor sagsforløbet går i stå. Tegn Sanseindtryk Konkretisering af målene Hvad skal holdes øje med for at se om man nærmer sig målet? Hvad skal man se, høre og mærke, på vej mod, og når målet er nået? At barnet udviser større almen trivsel Færre konflikter mellem børnene Børn der bliver bedre til at lege sammen Et mere inkluderende fællesskab Mere livsmod og glæde hos barnet At barnet udviser større almen trivsel Færre konflikter mellem børnene Børn der bliver bedre til at lege sammen Et mere inkluderende fællesskab Mere livsmod og glæde hos barnet Evaluering Hvilke tegn er der på at vi har nået målene? Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnet til at evaluere de enkelte mål? (undersøgelse og registrering vha. spørgeskema, logbog ) Hvad skal evalueres? Hvem skal evaluere? Hvordan skal der evalueres? Hvem skal evalueringen formidles til? Hvordan kommer vi videre? Den pædagogiske læreplan i Svendborg Kommunes kommunale dagtilbud Side 20