Oktober 2015 RAMPER VED E20 TSA 33 VEMMEDRUP. Foreløbig konsekvensvurdering af tilkørselsramper ved Natura 2000-område Køge Å

Transkript

1 Oktober 2015 RAMPER VED E20 TSA 33 VEMMEDRUP Foreløbig konsekvensvurdering af tilkørselsramper ved Natura 2000-område Køge Å

2 PROJEKT RAMPER VED E20 TSA 33 VEMMEDRUP område Køge Å Projekt nr Version 3 Dokument nr Udarbejdet af ETD Kontrolleret af MAC Godkendt af JBN NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

3 INDHOLD 1 Baggrund Projektbeskrivelse Formål Lovgrundlag Metode Natura Bilag IV-arter Natura 2000-områder Naturområdets tilstand og status Pigsmerling Naturtyper Bilag IV arter Flagermus Padder Krybdyr Foreløbig konsekvensvurdering Habitatområde H Arealer Skyggeeffekt Overfladevand og sediment Vejvand Grundvand Uheld og forurening Støj og vibrationer Invasive arter Kumulative effekter Bilag IV arter Padder Flagermus Afværgeforanstaltninger Sammenfatning Referencer... 18

4 1 BAGGRUND Projektet omhandler etablering af østvendte ramper ved Vestmotorvejens tilslutningsanlæg 33 Vemmedrup i forbindelse med puljeprojektet "Kommunal medfinansiering af anlægsprojekter i relation til statsvejnettet". Tilslutningsanlægget ligger i Køge Kommune og har i dag kun vestvendte ramper. Figur 1. Placering af projektområdet. Projektets formål er at skabe forbedret adgang fra Bjæverskov, Vemmedrup og Ejby til E20 Vestmotorvejen mod København og reducere den uønskede trafik gennem bysamfundene i Lellinge, Lille Skensved og Ejby. Samtidig tilgodeser projektet de store virksomheder i Bjæverskovs østlige ende, der har efterspurgt en mere direkte adgang til motorvejsnettet i retning mod København. Der er ikke væsentlige trafikale kapacitetsproblemer på lokaliteten i dag. Illustration af projektet fremgår af Figur 3. Jernbaneprojektet København - Ringsted forløber umiddelbart nord for Vestmotorvejen. 1.1 Projektbeskrivelse Nord for motorvejsbroen tilkobles frakørselsrampen på Ejbyvej ud for Bjæverskovvej. Rampen tilkobles i en vinkel på 90 grader på Ejbyvej og krydset signalreguleres. Rampen vil blive placeret mellem Vestmotorvejen og den nye jernbane. Syd for motorvejsbroen tilkobles tilkørselsrampen på Ejbyvej ca. 25 m nord for vejadgangen til ejendommen på Ejbyvej 111. Frakørselsrampens start ved motorvejen er rykket mod vest, således at det undgås at udvide broen over Køge Å. For tilkørselsrampen er det nødvendigt at have så lang en rampe, at bygværket over Køge Å skal sideudvides med ca. 4 m. Det forventes ikke at være nødvendigt med sænkning af grundvandsspejlet i forbindelse med anlægsarbejdet. 1

5 Ramperne anlægges med kantopsamling, da lokaliteten er placeret i område med drikkevandsinteresser og vandindvindingsboringer. Vejvandet vil så vidt muligt blive ledt til Vestmotorvejens nye regnvandsbassin nord for jernbanen og øst for Ejbyvej. Hvis det ikke er muligt, vil der blive etableret et nyt bassin syd for motorvejen med afløb til Køge Å. Dette vil blive afklaret af Vejdirektoratet i en senere fase af projektet. Der ligger en naturgasledning ved den nye østvendte tilkørselsrampe. Med den skitserede linjeføring for tilkørselsrampen er det nødvendigt at gasledningen omlægges. Selve anlægsperioden forventes at vare ca. 8 mdr. og at ligge i Figur 2. Oversigtskort med Vestmotorvejens tilslutningsanlæg 33 Vemmedrup. Figur 3. Illustration af de østvendte ramper ved Vemmedrup. 2

6 1.2 Formål Formålet med dette notat er at beskrive og vurdere påvirkninger af habitatnaturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for de Natura 2000-områder som potentielt kan påvirkes af projektet. Det konkluderes, om projektets påvirkning af Natura 2000-området er væsentlig ( foreløbig konsekvensvurdering ). Notatet indeholder desuden en beskrivelse og vurdering af de bilag IV-arter, som potentielt kan forekomme indenfor eller i nærheden af projektområdet. 3

7 2 LOVGRUNDLAG Natura 2000-områderne er udlagt inden for EU for at beskytte værdifulde naturområder, dyr og planter, som er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet /1/ og habitatdirektivet /2/. Natura 2000-områderne udgør et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. For hvert af de danske Natura områder er der udarbejdet en basisanalyse og en Natura 2000-plan, som beskriver tilstand, trusler og målsætning for områderne. Formålet med Natura 2000-netværket er at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura områder. Gunstig bevaringsstatus er defineret i habitatdirektivet, se boks. Målsætningen er nærmere beskrevet i de enkelte Natura 2000-planer, og bevaringsstatus er beskrevet i publikationer fra DCE /3/. En naturtypes bevaringsstatus anses for gunstig, når: det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse, og den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dets opretholdelse på langt sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid, samt når bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på langt sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på langt sigt at bevare dens bestande I Danmark er fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet indarbejdet i lovgivningen i habitatbekendtgørelsen /4/. Ifølge direktiverne skal der laves konsekvensvurdering af planer og projekter, som vil være placeret inden for de beskyttede områder eller kan påvirke ind i de beskyttede områder og påvirke udpegningsgrundlaget. Det skal vurderes, om planforslagets påvirkning af Natura 2000-området er væsentlig ( foreløbig konsekvensvurdering ) og hvis påvirkningen er væsentlig, skal det vurderes, om den kan skade Natura 2000-området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger ( nærmere konsekvensvurdering ). Dette notat er en foreløbig konsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens 7 stk. 1. Indholdet af denne foreløbige konsekvensvurdering modsvarer de krav og retningslinjer, som fremgår af habitatbekendtgørelsen. 4

8 3 METODE Beskrivelserne og vurderingerne af områder, arter og naturtyper, der er omfattet af internationale naturbeskyttelsesbestemmelser er baseret på relevant eksisterende viden, herunder oplysninger fra Natura 2000-planerne, Natura basisanalyserne, relevant faglitteratur og faglige rapporter såsom Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV /5/ og Naturstyrelsens artsbeskrivelser /6/. Der er foretaget en besigtigelse af projektområdet omkring Natura 2000-området den 21. september 2015, hvor der er set på udbredelse af naturtyper og egnede biotoper for bilag IV arter. 3.1 Natura 2000 Myndighedernes forvaltning af Natura 2000-lovgivningen er blandt andet baseret på vejledningen til habitatbekendtgørelsen /7/. Praksis i forvaltningen præciseres desuden i forbindelse med sager, som bliver afgjort ved EU-domstolen og Naturog Miljøklagenævnet. I 2014 er der eksempelvis truffet afgørelse af EUdomstolen vedrørende to sager, som omhandler små ødelæggelser af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder, samt spørgsmålet om anvendelse af erstatningsarealer som afværgeforanstaltning for ødelagte eller beskadigede naturområder /8/. Den indledende vurdering af mulige påvirkninger af et Natura 2000-område betegnes en foreløbig vurdering eller en væsentlighedsvurdering /8/. Ifølge vejledningen til habitatbekendtgørelsen skal udtrykket væsentligt fortolkes objektivt, men skal samtidig også ses i forhold til de lokale miljø- og naturforhold i det konkrete Natura 2000-område. Det er en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, hvis en plan eller et projekt risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000-område. Påvirkningen skal vurderes ud fra, om den er så væsentlig, at gunstig bevaringsstatus ikke kan opretholdes, eller der ikke kan opnås gunstig bevaringsstatus. Naturtyperne og arterne skal således være stabile eller i fremgang. Ifølge vejledningen til habitatbekendtgørelsen er en påvirkning som udgangspunkt ikke væsentlig: hvis påvirkningen skønnes at indebære negative udsving i bestandsstørrelser, der er mindre end de naturlige udsving, der anses for at være normale for den pågældende art eller naturtype, eller hvis den beskyttede naturtype eller art skønnes hurtigt og uden menneskelig indgriben at ville opnå den hidtidige tilstand eller en tilstand, der skønnes at svare til eller være bedre end den hidtidige tilstand. Generelt vurderes det, at der er tale om kort tid, hvis der sker en naturlig retablering af naturens tilstand inden for ca. et år. Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en eventuel anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for de arter og naturtyper Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, er almindeligvis ikke væsentlig påvirkning. 5

9 3.2 Bilag IV-arter I forhold til bilag IV-arter skal det sikres, at det ansøgte projekt ikke forsætligt forstyrrer bilag IV-arter i deres naturlige udbredelsesområde eller beskadiger eller ødelægger arternes yngle- og rasteområde i arternes naturlige udbredelsesområde. Det er ikke tilladt at gennemføre projekter, der kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for disse arter. Forudsætningen for dette er, at den økologiske funktionalitet af et yngle eller rasteområde for bilag IV-arter opretholdes på mindst samme niveau som hidtil (se tekstboks herunder). Økologisk funktionalitet af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter Yngle- og rasteområder kan bestå af flere lokaliteter, der tjener som levesteder for den samme bestand. Nogle arter er organiseret i delbestande, som står i forbindelse med hinanden gennem udvandring og indvandring, og som benytter et netværk af levesteder over tid og rum (eksempelvis padder og flagermus). Netværket kan ses som et samlet yngle- eller rasteområde for samlingen af delbestande, som står i forbindelse med hinanden. De enkelte lokaliteter har hver især betydning for bestanden. Nogle vil ofte have mere betydning end andre. En skade på et levested et sted i netværket kan muligvis afværges ved at fremme kvaliteten eller udstrækningen af levestederne andetsteds i netværket. 6

10 4 NATURA 2000-OMRÅDER Køge Å er udpeget som habitatområde H131 og Natura 2000-område nr Natura 2000-området ligger i Køge Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Køge Bugt /9/. Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte vandløbet og dets naturlige dynamik med de nære omgivelser samt dets indhold af planter og dyr, herunder særligt pigsmerling. Habitatområdet følger åens hovedløb fra Kulerup til udløbet i Køge Bugt. Åen følger Køge Ås, og karakteristisk for egnen er den langstrakte ådal med åspartier, mange småskove, samt den stærkt forgrenede Køge Å. Åen er overvejende reguleret på den øvre og midterste del, mens den nedre strækning har et naturligt forløb. Åen omgives af arealer, der primært anvendes til landbrugsformål samt skove. Det udpegende område udgør i alt 59 ha. Områdets udstrækning er markeret på et oversigtskort i Figur 4. Der findes ikke andre Natura 2000-områder nær projektområdet. Figur 4. Natura 2000-område Køge Å s afgrænsning ses med grøn signatur. Natura 2000-området består af habitatområde H131. Figur 5. Natura 2000-området og anlægget. 7

11 Udpegningsgrundlaget består af 5 naturtyper samt én art; pigsmerling (fisk). Kode Art / Naturtype Kortlagte arter og naturtyper jf. basisanalysen 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia) Hele strækningen af Køge Å indenfor habitatområdet 3260 Vandløb med vandplanter Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 3150 Næringsrig sø - 91E0 Tabel 1. *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld - - 0,23 ha Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde H131 Køge Å. Prioriterede naturtyper er angivet med*. 4.1 Naturområdets tilstand og status Pigsmerling Pigsmerling forekommer i et bredt udvalg af vandområder som kanaler, grøfter, større og mindre vandløb og søer. Den træffes primært på steder, hvor der forekommer bund med fint substrat af sand eller silt. Desuden er steder med tæt neddykket vegetation vigtig i forbindelse med de voksne pigsmerlingers gydning, idet æggene lægges i vegetationen. Neddykkede vandløbsplanter yder desuden skjul mod predatorer. Den optimale habitat har en mosaik vekslende mellem planter og pletter uden planter. Arten kræver en tilfredsstillende vandkvalitet uden højt indhold af let omsætteligt organisk stof. Vandløbets vandkvalitet er således af afgørende betydning for pigsmerling, og faunaklasse 5 (DVFI) vurderes som udgangspunkt som minimum for vandløbets egnethed som levested for arten. Der må ikke være spærringer, som forhindrer pigsmerling i at nå frem til egnede gydepladser /6/. Pigsmerling er medtaget på udpegningsgrundlaget for 7 habitatområder på hhv. Fyn, Sjælland og Lolland. I forbindelse med vandløbsovervågning af vandløbenes fiskebestand er arten tidligere blevet registreret i vandløb på Fyn og Sydsjælland. På Sjælland lever arten i Susåen, Tude Å, Halleby Å og Køge Å. I Natura område nr. 148 er pigsmerling fundet flere steder i Køge Å, og den vurderes at være forholdsvis talrig. Den er fundet regelmæssigt på strækningen, uden at der kan uddrages nogen af- eller tiltagende tendens i dens forekomst. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere artens præcise udbredelse og bestandsstørrelser i de enkelte områder. Den nationale bevaringsstatus for pigsmerling er vurderet at være gunstig /3/, fordi der er stabile bestand tætheder og udbredelsen er god i de ovenfor nævnte vandsystemer inklusiv Køge Å. Der må ikke ske indskrænkninger i artens mulighed for vandringer og for dens naturlige reproduktion. 8

12 4.1.2 Naturtyper Der forekommer fem naturtyper i udpegningsgrundlaget (tabel 1). Kun naturtypen 91E0 elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld er kortlagt i basisanalysen /10/. Bevaringsstatus for naturtypen elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld er generelt stærkt ugunstig /3/. Områdets forekomst af elle- og askeskov (91E0) har god tilstand. Der er kortlagt 0,23 ha af den prioriterede naturtype 91E0* elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld beliggende i den østligste del af habitatområdet langt fra de områder, som kan blive påvirket af projektet. Naturtyperne 3260 (vandløb med vandplanter) og 3270 (vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter) samt naturtype 6430 (bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn) er ikke kortlagt i habitatområdet i forbindelse med nyeste basisanalyse. Bevaringsstatus for disse naturtyper i den nationale afrapportering er ukendt for 3270, stærkt ugunstig for 6430 og 3150 samt moderat ugunstig for 3260 /3/. Det fremgår af den tidligere basisanalyse /11/, at naturtype 3260 (vandløb med vandplanter) forventes at findes langs store dele af å-strækningen, og naturtype 3270 (vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter) forventes at forekomme på mindre strækninger af Køge Å. Det angives også i den tidligere basisanalyse, at der er registreret m naturtype 6430 (bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn) langs Køge Å. Det fremgår ikke præcist, hvor disse arealer findes. Der er på den relevante strækning for projektet ikke registreret habitatnaturtyper omkring vandløbet, som kan påvirkes direkte andet end selve Køge Å (vandløb med vandplanter). På grund af det stærkt strømmende vand forekommer der ikke undervands-planter i vandløbet af betydning på denne strækning af Køge Å /12/. Ved besigtigelsen kunne det også konstateres, at der ved krydsningen med motorvejen ikke er vandplanter i Køge Å. Bunden af vandløbet består af sten og sand. Flere steder er der lagt store sten i siden af vandløbet. Strækningen af Køge Å nord for motorvejen, hvor der tidligere var høj skov, ligger nu åben med anlægsarbejde for København Ringsted Banen. Tidligere var strækningen skygget og uden vandløbsbræmme med høje urter. Nu er der vandløbsbræmme med høje urter af bl.a. rød hestehov og lodden dueurt. Under motorvejen er vandløbet skygget og kun med enkelte urter langs kanten, se Figur 6. 9

13 Figur 6. Foto fra syd mod nord. Syd for motorvejen, se Figur 7. Figur 7. Køge Å syd for motorvejen. 5 BILAG IV ARTER Indenfor eller i umiddelbar nærhed af projektområdet findes arter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Herunder præsenteres relevante arter, som er observeret i området. 5.1 Flagermus Ved Køge Å og Skovhus Vænge er der fundet aktivitet af mindst fire arter flagermus: dværg-, syd-, vand- og brunflagermus /12/. Andre arter af flagermus, som eksempelvis troldflagermus og skimmelflagermus, vurderes også at kunne 10

14 forekomme i området /5/. Der er talrige potentielle opholdssteder i de gamle træer og potentielle opholdssteder i enkelte bygninger. Åen og skoven er fødesøgningsområder af høj værdi. Ramperne går delvist igennem Skovhus Vænge Skov, og projektet indebærer, at der vil blive ryddet 765 m² fredskov. Skovarealet nord for motorvejen er ryddet i 2013/2014 i forbindelse med baneprojektet. I skoven syd for og nærmest motorvejen er der relativt unge træer af rødel, ahorn, elm, seljepil, bøg, vortebirk, og ask, se Figur 8. Figur 8. Bræmme af træer syd for motorvejen. 5.2 Padder Der ligger tre søer, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, inden for m fra projektområdet. Den nærmeste sø inddrages i forbindelse med etableringen af København-Ringsted Banen, og vurderes derfor ikke nærmere her /12/. De andre to vandhuller ligger henholdsvis nord og syd for motorvejen. Der vil ikke ske påvirkning af de to søer. I de to vandhuller er der i 2007 registreret stor vandsalamander og springfrø. Andre arter af padder (ikke bilag IV) vurderes at kunne forekomme, se Figur 9 /12/. 11

15 Figur 9. I de to vandhuller (A2-46 og A2-47) er der i 2007 registreret stor vandsalamander og springfrø. 5.3 Krybdyr Der er fundet en bestand af markfirben på vejskrænter, overdrev og grusgrave ved resterne af Køge Ås mellem Ll. Salby, Vittenbjerg og Vemmedrup. Disse områder påvirkes ikke og der vurderes ikke at være væsentlige lokaliteter for markfirben nær projektområdet /12/. 12

16 6 FORELØBIG KONSEKVENSVURDERING 6.1 Habitatområde H131 Projektet berører Køge Å, der er udpeget som habitatområde H131 og Natura 2000-område nr Projektet kan dermed potentielt påvirke habitatnatur og levesteder for habitatarter på udpegningsgrundlaget i habitatområdet. I anlægsfasen vurderes de potentielle påvirkninger at være arealinddragelse, grundvandssænkning, tilledning af overfladevand og sediment samt støj og vibrationer. De potentielle påvirkninger i driftsfasen vurderes at være arealinddragelse, skyggeeffekt og tilledning af vejvand Arealer De nye tilkørselsanlæg etableres uden for Natura 2000-området, og der vil derfor ikke være et direkte habitattab forbundet med projektet. Der vil desuden ikke være midlertidige arealbeslaglæggelser, idet alle arbejdsarealer og arbejder i øvrigt vil foregå uden for Natura 2000-området. Anlægsarbejderne i forbindelse med udvidelsen af den eksisterende bro vil ikke påvirke Natura 2000-området direkte Skyggeeffekt Der etableres ikke ny bro over Køge Å. Dog skal bygværket over Køge Å sideudvides en smule (maksimalt 4 m). Der foretages en skrå udbygning af broen. Der vil formentligt være brug for 2 understøtninger, som placeres på linje med de eksisterende bropiller. Det vurderes, at sideudvidelsen ikke vil bidrage væsentligt til skyggeeffekten på vandløbet eller den vandløbsnære vegetation, og der vil derfor ikke være væsentlige effekter på naturtyper og pigsmerling Overfladevand og sediment Projektet vil ikke medføre tilledninger af overfladevand eller sediment til Natura 2000-området. I anlægsfasen vil det ved etablering af arbejdsarealer blive sikret, at der ikke sker direkte overfladeafstrømning fra disse arealer til Køge Å. Herved sikres det også, at der ikke tilledes jord og andre materialer til Køge Å. Det bliver sikret, at der ikke oplagres jord og grus m.v., hvor der er risiko for, at materialet kan skylles ud i Køge Å eller på anden vis tilføres Natura 2000-området i mængder, der er problematiske for naturtyper på udpegningsgrundlaget. Støv fra kørsel mv. vurderes ikke at ville kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt Vejvand Ramperne anlægges med kantopsamling, da lokaliteten er placeret i område med drikkevandsinteresser og vandindvindingsboringer. Vejvandet vil så vidt muligt blive ledt til Vestmotorvejens nye regnvandsbassin nord for jernbanen og øst for Ejbyvej. Hvis det ikke er muligt, vil der blive etableret et nyt bassin syd for 13

17 motorvejen med afløb til Køge Å. Dette vil blive afklaret af Vejdirektoratet i en senere fase af projektet. Mængden af ekstra vejvand som følge af ramperne i driftsfasen er ikke beregnet, men det vurderes at være begrænset i forhold til den nuværende situation. Det ekstra vejvand vurderes at have samme (eller mindre) indhold og koncentration af miljøfremmede stoffer og næringsstoffer som det vejvand, der i dag afledes fra motorvejen. Det vil således være meget begrænsede ekstra mængder miljøfremmede stoffer og næringsstoffer, der ledes til bassinerne og herfra til Køge Å. Uanset bassinløsning vil der ikke ske væsentlig påvirkning af vandkvaliteten i Køge Å, og der vil ikke være væsentlige påvirkninger af pigsmerling eller habitatnaturtyper Grundvand Der foretages ikke grundvandssænkninger i anlægsfasen og grundvandet vil ikke blive påvirket i driftsfasen. På denne baggrund vil der ikke være påvirkninger af de hydrologiske forhold i Natura 2000-området Uheld og forurening Det vil blive sikret, at der ikke oplagres miljøfremmede stoffer eller påfyldes brændstof, hvor der er risiko for spild til Natura 2000-området. Der udarbejdes en miljøhandlingsplan, som sikrer dette. Risikoen for forureninger i driftsfasen vurderes ikke at blive ændret som følge af projektet. Omlægningen af den eksisterende naturgasledning vurderes ikke at udgøre en særskilt risiko ift. Natura 2000-området, med ovenstående foranstaltninger. På denne baggrund vurderes der, selv ved uheld, ikke at være væsentlige påvirkninger på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag Støj og vibrationer Pigsmerling vurderes ikke at være sårbar over for støj og vibrationer som følge af projektet. Det vurderes desuden, at pigsmerling vil have mulighed for at fortrække til andre egnede områder i anlægsfasen Invasive arter Kæmpe-bjørneklo forekommer i store bestande mange steder langs Køge Å. Kæmpe-bjørneklo kan på sigt blive en alvorlig trussel mod områdets naturtyper og arter. Risikoen for spredning af kæmpe-bjørneklo minimeres ved, at der i forbindelse med anlægsarbejderne ikke tilføres jord til habitatområdet samt ikke køres i habitatområdet. Ved besigtigelsen blev der ikke konstateret kæmpebjørneklo langs Køge Å. Der blev konstateret en lille bestand af kæmpebjørneklo langs vejdæmningen øst for Ejbyvej nær Vestmotorvejens nye regnvandsbassin. 14

18 6.1.9 Kumulative effekter I 2018 forventes en ny højhastighedsbane mellem København og Ringsted at blive indviet. Den nye bane vil forløbe langs Vestmotorvejen tæt op ad tilslutningsanlægget, se Figur 10. Figur 10. Illustration af linjeføringen for Den nye bane København - Ringsted ved TSA 33 Vemmedrup. Kilde: Banedanmark. Lokaliteten vil blive påvirket af baneprojektet, hvorfor det vil være vigtigt med koordinering mellem de to projekter. Jernbanen vil krydse Køge Å via en åben dalbro med en længde på ca. 80 m, og forløbe under Ejbyvej gennem et nyt bygværk. De relevante potentielle påvirkningstyper som følge af baneprojektet vurderes at være sammenlignelige med de ovenfor beskrevne. Anlægsfasen er igangsat i 2014 bl.a. med rydning af skov. I forbindelse med baneprojektet indarbejdes en række afværgeforanstaltninger, så områdets økologiske funktionalitet vurderes opretholdt. Etablering af nye ramper forventes først at ske i , hvor anlægsarbejdet til København-Ringsted Banen forventes afsluttet og der vil foregå testkørsel på banen. Idet både de midlertidige og permanente påvirkninger vurderes at være meget begrænsede i dette projekt, vil de ikke ændre på de vurderinger, der er lavet i forbindelse med VVM-undersøgelsen og Natura 2000-konsekvensvurderingen for baneprojektet /12/. Der vurderes dermed ikke at være væsentlige kumulative effekter med baneprojektet. 6.2 Bilag IV arter Der er registreret stor vandsalamander og springfrø (Habitatdirektivets bilag II og IV) og flere arter af flagermus (Habitatdirektivets bilag IV) nær projektområdet. Disse arter kan blive påvirket af projektet, hvis ikke der tages hensyn Padder Relevante paddevandhuller påvirkes hverken i anlægs- eller driftsfasen. I anlægsfasen vil spredningskorridoren for padder under Vestmotorvejen blive opret- 15

19 holdt og spredningsmulighederne mellem egnede paddelokaliteter vurderes derfor ikke at blive væsentligt påvirket. Der vurderes således, at anlægsarbejde i umiddelbar nærhed til motorvejen ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet af området for padderne. Placering af arbejdsareal på marken syd for motorvejen vurderes ligeledes ikke at påvirke padderne. I forbindelse med den nye jernbane etableres en passagemulighed under jernbanen ved Skovhus Vænge, som er af samme omfang som den eksisterende passage under Vestmotorvejen. I driftsfasen vurderes der således ikke at være yderligere påvirkning af padder Flagermus Træfældning skal begrænses til det nødvendige. Der vil kun blive ryddet meget begrænsede arealer med skov (765 m 2 ). Dette vurderes ikke at have væsentlig betydning for flagermus, idet det er en meget lille andel af det samlede skovområde. I skoven syd for motorvejen er der i det område, hvor træerne skal fældes, relativt unge træer af rødel, ahorn, elm, seljepil, bøg, vortebirk, og ask. Der vurderes således ikke at være træer, som er egnede for flagermus. Fældning af træerne vil derfor ikke påvirke flagermus væsentligt. Spredningsmulighederne for flagermus under motorvejen vurderes opretholdt i anlægsfasen. Ved anlægsarbejde i perioden fra april til oktober vil det blive sikret, at evt. belysning af arbejdsarealer, herunder ved broen, sker i passende afstand af motorvejen samt i en højde, så evt. tiltrækning af flagermus ikke forårsager øgning i trafikdræbte individer. Ramperne vil være beliggende i et område, hvor der i forvejen er mange store tekniske anlæg, herunder Vestmotorvejen, Ringstedvej og den nye Ringsted- Femern togforbindelse. Det vurderes, at anlæg af ramper i et område, hvor der i forvejen er mange store tekniske anlæg, ikke vil ændre væsentligt på forholdene for flagermus. 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I dette afsnit opsummeres de ovennævnte afværgeforanstaltninger, der er indbygget i projektet. Anlægsarbejdet udføres så udvidelsen af den eksisterende bro ikke påvirker Natura 2000-området direkte. Anlægsarbejdet udføres så oplagret jord og grus ikke skylles ud i eller på anden vis tilføres Køge Å. Ekstra vejvand skal udledes gennem regnvandsbassin og have lavere eller samme indhold og koncentration af miljøfremmede stoffer og næringsstoffer, som det vand der udledes i dag. Anlægsarbejdet udføres uden grundvandssænkninger. Anlægsarbejdet udføres så der ikke er risiko for spild af miljøfremmede stoffer, brændstof m.v. i Natura 2000-området. Der udarbejdes en miljøhandlingsplan, som sikrer dette. 16

20 Risiko for spredning af kæmpe-bjørneklo minimeres ved at der i forbindelse med anlægsarbejderne ikke tilføres jord til habitatområdet samt ikke køres i habitatområdet. 8 SAMMENFATNING Dette notat indeholder en såkaldt indledende foreløbig vurdering af bilag IV arter samt en foreløbig konsekvensvurdering af etablering af østvendte ramper ved Vestmotorvejens tilslutningsanlæg 33 Vemmedrup. Relevante bilag IV arter vurderes at være arter af padder og flagermus. Med de ovennævnte afværgetiltag vurderes projektet ikke at påvirke den økologiske funktionalitet af området for bilag IV arter. Projektet medfører ikke aktiviteter inden for afgræsningen af habitatområdet. Projektet vil ikke ændre de fysiske og kemiske forhold af betydning for habitatområdets udpegningsgrundlag og vil ikke have betydning for de økologiske forhold. Der vil ikke være væsentlige kumulative påvirkninger med andre planer eller projekter. Det vurderes, at projektet ikke vil kunne påvirke andre Natura 2000-områder. Den samlede konklusion er derfor, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på naturtyper og arter på udpegningsgrundlag for Natura områder. 17

21 9 REFERENCER /1/ 79/409/EØF. (u.d.). Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle. /2/ EU. (1992). Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. /3/ Aarhus Universitet, Institut for Bioscience (2014). Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering. /4/ Miljøministeriet (2007). Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. /5/ Søgaard, B., & Asferg, T. (2007). Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser. /6/ Naturstyrelsen (2015). Artsleksikon: /7/ Naturstyrelsen (2011). Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet. /8/ Naturstyrelsen (2014). Orientering om nyere EU-domme om beskyttelse af Natura 2000-områder. /9/ Naturstyrelsen (2014). Forslag til Natura 2000-plan Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131. /10/ Naturstyrelsen (2014). Natura 2000-basisanalyse Revideret udgave Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131. /11/ Roskilde Amt (2006). H131 Køge Å. Natura 2000-basisanalyse. /12/ KØBENHAVN-RINGSTED, DELPROJEKT A2. Konsekvensvurdering af Natura 2000-områder på strækningen Solrød til Kværkeby. NIRAS,