Som det ses af Tabel 1 var omkring 75% af alle ansatte i kommunerne både opgjort i antal personer og i antal fuldtidsbeskæftigede kvinder.

Transkript

1 LIGESTILLINGSSTATISTIK MAJ MÅNED 2016 Ligestillingsstatistikkens rapporter er designet til at sammenligne og beskrive kvinder og mænds ansættelse, lønforhold, fravær m.m. på det kommunale henholdsvis regionale område. Statistikken omfatter seks forskellige rapporttyper og inden for hver af disse, er der mulighed for at vælge forspalte/fordelingsvariableog. Desuden er kan der afgrænses for ansættelsesforhold og aflønningsform samt hvilke løndele, der ønskes medtaget o.m.a. Der er adgang til statistikken under Statistik og tal på KRL s hjemmeside eller via dette link Efterfølgende vises en række tabeller og nøgletal for maj måned DET KOMMUNALE OMRÅDE 1. Antal ansatte I tabel 1 ses fordelingen af det samlede antal mænd og kvinder kommunerne sektor opgjort med henholdsvis personer 1, antal fuldtidsbeskæftigede samt beskæftigelsesgrad 2. Tabellen omfatter såvel ordinært som ekstraordinært ansatte samt måneds- og timelønnede. Tabel 1: Antal ansatte fordelt på køn. Kommunerne maj 2016 Alle ansatte Mænd Kvinder Samlet Mænd Kvinder Samlet ,5% 75,5% 100,0% Fuldtidsbeskæftigede ,3 24,0% 76,0% 100,0% Beskæftigelsesgrad 0,7974 0,8178 0,8128 Som det ses af Tabel 1 var omkring 75% af alle ansatte i kommunerne både opgjort i antal personer og i antal fuldtidsbeskæftigede kvinder. Af tabel 1 - under fordelingsvariablen Beskæftigelsesgrad - ses, at kvinder samlet set havde en højere gennemsnitlig beskæftigelse(højere gennemsnitlig ugentlig timetal) nemlig (0,8178*37t)= 30,3 timer end mænd (0,7974* 37 t)= 29,5 timer. 1 er egentligt ansættelsesforhold, da en person kan være ansat i flere stillinger. 2 Beskæftigelsesgrad er: fuldtidsbeskæftigede/antal personer, dvs. et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse. Beskæftigelsesgrad = 1,000 svarer til en ugentlig arbejdstid på 37 timer 1

2 2. Beskæftigelse. I tabel 2 ses fordelingen af kvinder og mænd på intervaller af beskæftigelsesgrader og %-fordelingen på time- eller månedslønnede. Tabel 2. Aflønning og beskæftigelse fordelt på køn. Kommunerne maj Beskæftigelsesgrad Mænd Kvinder Antal personer Andel mænd Andel kvinder Ialt ,5% 75,5% ,8% 69,2% ,0% 82,0% ,5% 90,5% ,1% 90,9% Heltid ,2% 68,8% Timeløn ,7% 67,3% Timelønnede i % 15% 10% Månedslønnede i % 85% 90% Time- henholdsvis månedslønnede udgjorde 15% og 85% for mænd og 10% og 90% for kvinder. I figur 1 er fordelingen af månedslønnede inden for kønnene på intervaller af ugentligt timetal illustreret. Figur 1. Mænd og kvinders fordeling på beskæftigelsesintervaller. Kommunerne maj % 50% 18% 21% Mænd 9% 6% 3% 5% 6% 7% Kvinder Heltid Kvinder havde den største relative andel af deltidsbeskæftigede (beskæftigelse < 37 ) nemlig 50% mod 25% hos mænd. Trods dette medfører forskellene i kønnenes fordeling på (de valgte) beskæftigelsesintervaller, at kvinderne, som nævnt oven for (se også tabel 1), samlet set havde den største gennemsnitlige beskæftigelse. Det ses i denne forbindelse bl.a. at 18% henholdsvis 21% af kvinderne en gennemsnitlig beskæftigelse på og Den tilsvarende fordeling for mændene var henholdsvis 6% og 7%. 2

3 3. Fordeling på arbejdsområder/overenskomstgrupper I tabel 3 er vist de ti overenskomstgrupper, hvor flest kvinder er ansat Tabel 3. Kvinder fordelt på de 10 største overenskomstgrupper. Kommunerne maj 2016 Overenskomstområde Kvinder Dagplejere Socialrådg./socialformidlere, KL Akademikere, KL Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter Syge- og sundhedspersonale - basis, KL Administration og it mv., KL Pæd. pers., daginst./klub/skolefr Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv Social- og sundhedspersonale, KL Samlet for de 10 største grupper I alt omfatter disse ti grupper personer svarende til ca. 84% af den samlede population af kvinder i kommunerne. I figur 2 er andelen af det samlede antal kvinder på de enkelt grupper vist. Figur 2. Kvinders fordeling på de 10 største overenskomstgrupper. Kommunerne maj % 3% 3% 3% 5% 7% 7% 9% 11% 12% Social- og sundhedspersonale -gruppen som er langt den største udgjorde ca. 24 % af alle ansatte kvinder. Grupperne af lærere og pædagoger i daginst. udgjorde henholdsvis 12% og 11%. De øvrige grupper i tabellen ligger fra 9% til 3%. 3

4 I tabel 4 og figur 5 ses de tilsvarende tal for mænd ansat i den kommunale sektor Tabel 4. Mænd fordelt på de 10 største overenskomstgrupper. Kommunerne maj 2016 Overenskomstområde Mænd Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass., KL Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst Akademikere, KL Social- og sundhedspersonale, KL Specialarbejdere mv., KL Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter Administration og it mv., KL Pæd. pers., daginst./klub/skolefr Teknisk Service Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv Samlet for de 10 største grupper I alt omfatter disse ti grupper ansatte eller 76,9% af det samlede antal mænd på det kommunale område. I figur 3 ses andelen af det samlede antal mænd på de enkelte grupper. Figur 3. Mænds fordeling på de 10 største overenskomstgrupper. Kommunerne maj % 5% 5% 6% 6% 7% 7% 7% 8% 8% Gruppen af lærere omfattede ca. 18% af samtlige ansatte mænd, Teknisk personale 8% og Pædagoger i daginst 8% af den samlede population af mænd. De øvrige grupper ligger fra 7% til ca. 5%. 4

5 4. Kvinde-, mandefag I tabel 5 ses den procentvise fordeling af kvinder og mænd for det kommunale område fordelt på kategorier (afgrænset ud fra andel af kvinder henholdsvis mænd) af overenskomstområder. I tabellen er der sat en undergrænse på 1000 personer og der er sorteret i stigende orden efter antal personer. Tabel 5. Kvinde- mandefag. Det kommunale område - maj 2016 Overenskomstområde Antal personer Andel kvinder Andel mænd Overenskomstområder med over 90% kvinder ,1% 6,9% Ledere/mellemledere v. komm. ældreomsorg ,3% 4,7% Tandklinikassistenter, KL ,9% 0,1% Syge- og sundhedspers. ledere, KL ,9% 6,1% Husassistenter, KL ,4% 8,6% Dagplejere ,6% 1,4% Syge- og sundhedspersonale - basis, KL ,5% 5,5% Social- og sundhedspersonale, KL ,0% 8,0% Overenskomstområder med 60-90% kvinder ,4% 25,6% Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass., KL ,6% 38,4% Socialrådg. /socialformidlere, KL ,0% 12,0% Akademikere, KL ,4% 35,6% Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst ,3% 24,7% Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter ,9% 25,1% Administration og it mv., KL ,9% 21,1% Pæd. pers., daginst./klub/skolefr ,2% 18,8% Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv ,7% 32,3% Overenskomstområder med lige mange mænd og kvinder ,3% 51,7% Tekniske designere m.fl., KL ,2% 40,8% Chefer, KL ,2% 55,8% Musikskolelærere ,7% 54,3% Ledere m.fl., undervisningsområdet ,0% 52,0% Overenskomstområder med 60-90% mænd ,2% 81,8% Håndværkere og IT-supportere m.fl., KL ,2% 87,8% Led. værkst.pers. mv., klientv.,kl ,5% 61,5% Specialarbejdere mv., KL ,9% 85,1% Teknisk Service ,1% 80,9% Overenskomstområder med over 90% mænd ,9% 96,1% Beredskabs- og ambulancepersonale, KL ,8% 94,2% Brandpersonale, deltidsbeskæftiget ,1% 97,9% Note: I tabellen er der sat en undergrænse på 1000 personer. Umiddelbart ses det, at mændene antalsmæssigt dominerer det tekniske område mens kvinderne dominerer inden for de øvrige områder dvs. det administrative og det pædagogiske samt sundhedsog ældreområdet. 5

6 5. Gennemsnitlig bruttoløn I figur 4 vises Kvinders løn i % af mænds for kategorierne Overenskomstområder med over 90% kvinder, Overenskomstområder med 60-90% kvinder Overenskomstområder med lige mange mænd og kvinder Der er målt på den samlede gennemsnitlige bruttoløn 3 pr. fuldtidsbeskæftigede pr. overenskomstgruppe. Figur 4. Kvinders løn i % af mænds, udvalgte overenskomstgruppergrupper 130% 100% = ens gnst. løn pr. fuldtidsbesk 96% 95% 107% 103% 102% 103% 105% 101% 100% 98% 97% 96% 99% 92% 93% 91% 98% 97% I den første kategori er kvinders gennemsnitlige bruttoløn lavere end mænds for så vidt angår de to lederoverenskomster Ledere/mellemledere v. komm. ældreomsorg. og Syge- og sundhedspers., ledere, KL. I resten af grupperne er kvindernes den gennemsnitlig bruttoløn højest. I kategorien af overenskomstgrupper med 60 til 90% kvinder er den gennemsnitlige bruttoløn stort set ens for de udvalgte overenskomstgrupper. Dog ses at den målte procent for kvinders løn af mænds i overenskomstgruppen Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst er 105 samt at procenten for Gruppen Administration og it mv., KL ligger nede på 92. I den tredje kategori med (omtrent) ligelig repræsentation af kvinder og mænd bemærkes at kvinders gennemnemsnitlige bruttoløn kun udgør ca. 91% af de tilsvarende mandlige chefer. Opgjort for hele sektoren udgjorde den gennemsnitlige bruttoløn i maj 2016 henholdsvis kr. for mænd og kr. for kvinder svarende til, at kvinders løn udgjorde ca 94% af mænds løn (hvilket stort set svarer til tallene for maj 2015). 3 Bruttolønnen omfatter alle løndele undtagen overarbejde 6

7 DET REGIONALE OMRÅDE 1. Antal ansatte I tabel 1 ses fordelingen af det samlede antal mænd og kvinder i regionerne opgjort med antal ansættelsesforhold (personer) 4, antal fuldtidsbeskæftigede samt beskæftigelsesgrad 5. Tabellen omfatter ordinært og ekstraordinært ansatte samt elever og såvel måneds- som timelønnede. Tabel 1: Antal ansatte fordelt på køn. Regionerne maj Alle ansatte Mænd Kvinder Samlet Mænd Kvinder Samlet ,7% 79,3% 100,0% Fuldtidsbeskæftigede ,1% 78,9% 100,0% Beskæftigelsesgrad 0,8989 0,8796 0,8836 Af tabellen fremgår, at kvinder udgjorde ca. 79% af de ansatte, uanset om der måles i ansatte eller i fuldtidsbeskæftigede. Under Beskæftigelsesgrad i tabel 1 ses, at mænd samlet set havde en højere gennemsnitlig beskæftigelse, dvs. et gennemsnitlig højere ugentlig timetal end kvinder, henholdsvis (0,8989 * 37 t)= 33,3 timer for mænd og (0,8796 * 37t)= 32,5 timer for kvinder. 2. Beskæftigelse. I tabel 2 ses at fordelingen af kvinder og mænd på intervaller af beskæftigelsesgrader samt %- fordelingen af ansatte på time- henholdsvis månedslønnede. Tabel 2. Aflønning og beskæftigelse fordelt på køn. Regionerne Beskæftigelsesgrad Mænd Kvinder Antal personer Andel mænd Andel kvinder Ialt ,7% 79,3% ,1% 70,9% ,8% 87,2% ,5% 92,5% ,7% 95,3% Heltid ,9% 73,1% Timeløn ,2% 75,8% Timelønnede i % 7% 6% Månedslønnede i % 93% 94% Antal af timelønnende er relativt lav for såvel kvinder som for mænd. 4 er egentligt ansættelsesforhold, da en person kan være ansat i flere stillinger. 5 Beskæftigelsesgrad er: fuldtidsbeskæftigede/antal personer og er et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse. Beskæftigelsesgrad = 1; svarer til en ugentlig arbejdstid på 37 timer 7

8 For så vidt angår månedslønnede ses fordelingen på køn og intervaller af ugentligt timetal i figur 1. Figur 1. Fordeling på køn og beskæftigelse. Regionerne maj % 60% 5% 3% 3% 10% 2% 3% 5% 24% Mænd Kvinder Heltid Mænd ansat i den regionale sektor maj 2016 havde den største relative andel af heltidsbeskæftigede, nemlig 85% mod kvinders 60%. 24% af kvinderne var beskæftiget med et timetal mellem timer og 10% med et timetal i intervallet timer om ugen. De tilsvarende tal for mænd var 5% og 3%. Andelen af mænd i intervallet 0-19 timer er 5% mod kvindernes 3%. Samlet set betød fordelingen på de enkelte intervaller af beskæftigelse, at den gennemsnitlige beskæftigelse, som vist i tabel 1, var størst for mænd. 3. Fordeling på overenskomstgrupper I tabel 3 er vist antal kvinder ansat i de ti overenskomstgrupper, hvor den største andel af kvinder var ansat maj 2016 Tabel 3. Fordeling af kvinder på overenskomster. Maj 2016 Overenskomstområde Kvinder Rengøringsassistenter, Regioner Overlæger, lægelige chefer m.v Syge- og sundhedspers., ledere, Regioner Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst Akademikere, Regioner Administration og it mv., Regioner Underordnede læger (reservelæger) Lægesekretærer Social- og sundhedspersonale, Regioner Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende Samlet for de ti største grupper

9 I figur 2 er den procentvise andel af det samlede antal kvinder på de enkelt grupper vist. Figur 2. Kvinders fordeling på de ti største overenskomstgrupper. Den regionale sektor maj % 2% 2% 3% 3% 5% 5% 6% 9% 12% Syge- og sundhedspers. -gruppen udgjorde ca 47% af samtlige alle ansatte kvinder, SoSupersonale 12% og lægeskretærer 9%. Grupperne Underordnede læger og Overlæger udgjorde henholdsvis 6% og 2%. I alt omfatter disse ti grupper personer svarende til ca 92 % af den samlede population af kvinder. Herunder i tabel 4 og figur 3 ses de tilsvarende tal for mænd ansat i regionerne Tabel 4. Fordeling af mænd på overenskomster. Maj 2016 Overenskomstområde Mænd Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass., Reg Social- og sundhedspersonale, Regioner Håndværkere m.fl., Regioner Administration og it mv., Regioner Sygehusportører Akademikere, Regioner Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende Underordnede læger (reservelæger) Overlæger, lægelige chefer m.v Samlet for de ti største grupper

10 Figur 3. Mænds fordeling på de ti største overenskomstgrupper. Regionerne sektor maj % 14% 12% 8% 9% 4% 5% 5% 6% 6% Grupperne Overlæger og Reservelæger var de antalsmæssigt største personalegrupper med henholdvis 14% og 13% af samtlige ansatte mænd. Ikke ledende syge- og sundhedspersonal var 3. største gruppe med 12% af mænd i alt efterfulgt af Akademisk personale med 9%. I alt omfatter disse 10 grupper ansatte eller 82% af den samlede population af mænd. 10

11 4. Kvinde-, mandegrupper I tabel 5 ses en fordeling af kvinde og mænd på Kvinde-/mandefag bestemt ud fra den procentvise andel af mænd henholdsvis kvinder. Desuden ses den gennemsnitlige bruttoløn 6 pr. fuldtidsbeskæftigede opgjort for maj 2016 og fordelt på køn samt kvinders løn i % af mænds. Der er for overskueligheden sat en undergrænse på 1000 personer Tabel 5. Kvinde- mandefag. Det regionale område - maj 2016 Overenskomstområde Antal personer Andel kvinder Overenskomstområder med over 90% kvinder ,4% Syge- og sundhedspers., ledere, Regioner ,9% Lægesekretærer ,5% Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende ,7% Overenskomstområder med 60-90% kvinder ,1% Servicemedarb./-assistenter v. sygehuse ,4% Erhvervsudd.serv.ass. Og elever, Regioner ,7% Husassistenter, Regioner ,0% Rengøringsassistenter, Regioner ,7% Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst ,2% Administration og it mv., Regioner ,6% Akademikere, Regioner ,1% Underordnede læger (reservelæger) ,0% Social- og sundhedspersonale, Regioner ,8% Overenskomstområder med lige mange mænd og kvinder ,7% Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass., Reg ,2% Overenskomstområder med 60-90% mænd ,6% Overlæger, lægelige chefer m.v ,3% Overenskomstområder med over 90% mænd ,7% Håndværkere m.fl., Regioner ,9% Sygehusportører ,9% Ialt ,5% 6 Bruttolønnen omfatter alle løndele undtagen overarbejde 11

12 5. Gennemsnitlig bruttoløn I figur 6 vises Kvinders løn i % af mænds for kategorierne Overenskomstområder med over 90% kvinder, Overenskomstområder med 60-90% kvinder Overenskomstområder med lige mange mænd og kvinder Der er målt på den samlede gennemsnitlige bruttoløn 7 pr. fuldtidsbeskæftigede pr. overenskomstgruppe. Figur 4. Kvinders løn i % af mænds, udvalgte overenskomstgruppergrupper 100% = ens gnstløn. pr. fuldtidsbesk. 97% 105% 99% 97% 99% 100% 100% 96% 85% 94% 95% 92% 95% I den første kategori er kvinders gennemsnitlige bruttoløn lavere end mænds for så vidt angår Sygeog sundhedspers., såvel ledere som basis. For sekrætærer er gennemsnitløn højest for kvinder. I kategorien af overenskomstgrupper med 60 til 90% kvinder bemærkes, at gennemsnitslønnen stort set er ens for kønnen for de fem af grupperne mens kvindernes gennemsnitsløn er lavere i fire af tilfældene. Det bemærkes, at for gruppen Administration og it mv., er kvinders gennemsnitlige bruttoløn markant lavere. I den tredje kategori repræsenteret med en enkelt overenskomstgruppe udgør kvinders gennemsnitsløn 95% af mændenes. For alle kategorier er den samlede gennemsnitlige bruttoløn højest for mænd. Opgjort for hele sektoren udgjorde den gennemsnitlige bruttoløn i maj 2016 henholdsvis kr. for mænd og kr. for kvinder svarende til, at kvinders løn udgjorde ca 78% af mænds løn (hvilket stort set svarer til tallet for maj 2015). 7 Bruttolønnen omfatter alle løndele undtagen overarbejde 12