KANDIDAT- OG AFTAGERUNDERSØGELSEN 2009 Rapport for DE INGENIØR-, NATUR- OG SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTETER (INS) Udarbejdet af

Transkript

1 KANDIDAT- OG AFTAGERUNDERSØGELSEN 2009 Rapport for DE INGENIØR-, NATUR- OG SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTETER (INS) Udarbejdet af

2 FORORD Kandidat- og Aftagerundersøgelsen blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med bl.a. De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter (INS), Beskæftigelsesregion Nordjylland, Aalborg Kommune og Den Europæiske Socialfond dimittender fra INS Aalborg (INS-AAL) fra årgang 2001 til og med 2007 deltog i undersøgelsen. Svarprocenten udgjorde 48,9 %, dvs., at andelen af dimittender med delvist og helt gennemførte besvarelser af samtlige dimittender fra fakulteterne (jf. evt. Kapitel 12 Datagrundlag). Formålet med rapporten er at give fakulteterne særlig nyttig viden om dimittendernes vej fra dimission til job, herunder deres overvejelser om karrieremuligheder undervejs i uddannelsen, deres første og nuværende beskæftigelse, hvilke jobfunktioner de varetager, samt hvordan de vurderer uddannelsens arbejdsmarkedsrelevans. Som noget nyt i lige netop denne undersøgelse blev bl.a. dimittendernes incitamenter til at bosætte sig og arbejde i Nordjylland også afdækket. Af samtlige spørgsmål i spørgeskemaet har vi udvalgt en række spørgsmål, der belyser de mest centrale aspekter. Det er også muligt at opdele alle spørgsmål på f.eks. køn, alder og dimittendårgang. Fakulteterne kan derfor henvende sig til Karrierecentret og bestille yderligere statistiske resultater. Samtlige studienævn ved INS får lignende delrapporter, hvor nogle af resultaterne for de enkelte fag/studieretning tilmed bliver præsenteret. INS Esbjerg (INS-ESB) samt INS Ballerup (INS-KBH) får ligeledes hver især delrapporter. Dog bliver resultaterne ikke præsenteret efter fag/studieretning. Definitioner Diagrammerne viser procentvise fordelinger på afgivne gyldige svar (dvs. ekskl. Ved ikke -svar og ubesvarede) i forhold til antal respondenter (N). Ved nogle af spørgsmålene har dimittenderne haft mulighed for at afkrydse flere kategorier/parametre, hvorfor disse diagrammer ikke giver 100 %. Der, hvor det er relevant, præsenteres også eksempler på nogle af dimittendernes åbne svar (fritekst). Kontakt os Ønsker I yderligere undersøgelser for studienævnets uddannelser eller yderligere resultater for studienævnet fra Kandidatundersøgelsen, tilbyder Karrierecentrets surveyenhed gerne dette. Kontakt venligst nedenstående: Bettina Spleth Bazuin Fuldmægtig Tlf bsb@adm.aau.dk Marianne Tran Pham Fuldmægtig Tlf mtp@adm.aau.dk Side 1

3 INDHOLD 1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER JOBSØGNING STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKTSAMARBEJDETS BETYDNING STUDIEJOB PRAKTIK PROJEKTSAMARBEJDE MED EKSTERN VIRKSOMHED SPECIALET SAMMENLIGNING MELLEM STUDIE- OG ERHVERVSRELATEREDE AKTIVITETER FØRSTE JOB ARBEJDSPLADSEN JOBBETS RAMMER - FØRSTE JOB JOBBETS INDHOLD - FØRSTE JOB NUVÆRENDE JOBSITUATION NUVÆRENDE JOB NUVÆRENDE ARBEJDSPLADS JOBBETS RAMMER JOBBETS INDHOLD LEDERE SELVSTÆNDIGE/IVÆRKSÆTTERE UDDANNELSERNES ARBEJDSMARKEDSRELEVANS OG ANVENDELSESOMRÅDER (ALLE) TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER BEVÆGELSER PÅ ARBEJDSMARKEDET FAGLIG MOBILITET SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG JOB GEOGRAFISK MOBILITET INCITAMENTER TIL AT BLIVE I ELLER FLYTTE TIL NORDJYLLAND INCITAMENTER TIL AT FLYTTE TIL NORDJYLLAND INCITAMENTER TIL AT ARBEJDE I NORDJYLLAND OVERVEJELSER OM FREMTIDIG KARRIERE JOBVÆRDIER DATAGRUNDLAG APPENDIKS OVERSIGTER OVER KORRELATIONER Side 2

4 1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB 1.1 OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? (Alle; INS) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 60% 5 50% 4 50% 40% 34% 33% 33% 30% 20% 10% 21% 1 17% 4% 25% 1 7% 20% 17% 14% % Før uddannelsens start (N=1848) Undervejs i uddannelsen (N=1833) Umiddelbart før jeg dimitterede (N=1812) Umiddelbart efter jeg dimitterede (N=1799) Af diagram ses det, at jo nærmere dimissionen dimittenderne kommer, jo flere dimittender tænker over, hvilket job deres uddannelse skal føre til. Ca. halvdelen af dimittenderne har i høj grad og ca. en fjerdedel har i nogen grad gjort sig overvejelser om deres karriere umiddelbart før og efter deres dimission. Det er en stigning fra en femtedel før uddannelsens start og en tredjedel undervejs i uddannelsen, som i høj grad har overvejet deres karriere. Og et fald fra en tredjedel før uddannelsens start og ca. halvdelen af dimittenderne undervejs i uddannelsen, som i nogen grad har gjort sig overvejelser om deres karriere. Det fremgår også af diagram 1.1.1, at der er færre dimittender, som slet ikke tænker over deres karriere umiddelbart efter dimissionen end før og under uddannelsen. Det kan undre nogen, men forklaringen kan være, at dimittenderne allerede har fået et job før dimissionen. Side 3

5 Umiddelbart efter jeg dimitterede (N=1799) Umiddelbart før jeg dimitterede (N=1812) Undervejs i uddannelsen (N=1833) Før uddannelsens start (N=1848) Kandidat- og Aftagerundersøgelsen Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? - fordelt på køn. Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? (Alle) Mand Kvinde INS I høj grad 2 19% 21% I nogen grad 34% 3 34% I mindre grad 33% 34% 33% Slet ikke I høj grad 3 33% 38% I nogen grad 4 47% 4 I mindre grad 18% 15% 17% Slet ikke 4% 1% 4% I høj grad 53% 5 64% I nogen grad 2 25% 25% I mindre grad 13% 10% 1 Slet ikke 8% 7% I høj grad 4 50% 64% I nogen grad 20% 17% 20% I mindre grad 15% 10% 14% Slet ikke 8% 19% 17% Der er kun en statistisk sammenhæng mellem umiddelbart efter jeg dimitterede fordelt på køn (korr.: 0,329. Sig.: 0,000) Side 4

6 Før uddannelsens start er der ingen nævneværdig forskel mellem graden af kvinders og mænds karriereovervejelser. Svarfordelingen følger de generelle tal. Dette gør sig også gældende, når dimittenderne er undervejs i uddannelsen og umiddelbart før dimission. Dog var der relativt flere kvinder end mænd, der i høj grad gjorde sig overvejelser, om hvilket job deres uddannelse skulle føre til, lige før og efter dimission. Omvendt var der relativt flere mænd end kvinder, som ikke gjorde sig karriereovervejelser kort efter dimissionen. Det kan skyldes, at der var relativt flere mænd end kvinder, der fik arbejde inden endt uddannelse og derfor ikke havde yderligere grund til disse karriereovervejelser (jf. evt. diagram 1.2.2) Ændrede du jobmål undervejs i studiet? Ændrede du jobmål undervejs i studiet? (Alle) Nej 35% Jeg havde ikke noget præcist jobmål for min uddannelse 2 Ja, en enkelt gang 20% INS (N=1723) Ja, flere gange 18% % 20% 40% Af diagram ses det, at ca. en tredjedel af respondenterne ikke ændrede jobmål undervejs i studiet. En femtedel ændrede jobmål en enkelt gang og ca. en femtedel ændrede jobmål flere gange. Endelig viser diagrammet, at ca. en fjerdedel af respondenterne intet præcis jobmål havde for deres uddannelse. Side 5

7 1.1.4 Hvilke kilder brugte du undervejs i uddannelsen til at overveje jobmuligheder? Hvilke kilder brugte du undervejs i uddannelsen til at overveje jobmuligheder? (Sæt gerne flere krydser) - Valgt (Alle) INS (N=1970) Studiekammerater Job-arrangementer på universitetet Undervisere 33% Diverse karrierevejvisere 29% Medier generelt 27% Samarbejdspartnere ifm. projektsamarbejde 24% Familie 23% Venner uden for uddannelsen 2 Praktik i forbindelse med uddannelsen 1 Jobnet 1 Netværk via studiejob 10% Netværk fra specialeprocessen 8% A-kasse eller fagforening 7% Karrierecentret/Erhvervsvejledningen Anden kilde 5% Arbejdsformidlingen/Jobcentret 4% Universitetets webside 4% Studenterstudievejlederen på dit fag 3% Universitetets centrale studievejledning 3% Netværkscenteret/AAU-innovation/SEA 41% 51% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% Med hensyn til hvilke kilder dimittenderne anvendte til overvejelser af jobmuligheder, er det især nærmiljøet, respondenterne anvender som kilde (jf. Diagram 1.1.4). Det gælder eksempelvis studiekammeraterne, job-arrangementer på universitetet og undervisere. Men også kilder, hvor respondenterne bliver nødt til at være opsøgende selv, anvendes, herunder diverse karrierevejvisere og medier generelt. Side 6

8 1.1.5 Har du deltaget i nogle af universitetets arrangementer vedr. job, karriere og arbejdsmarked? Har du deltaget i nogle af universitetets arrangementer vedr. job, karriere og arbejdsmarked (Alle, INS) Ja Nej - men jeg havde hørt om arrangementet Nej - jeg havde ikke kendskab til arrangementet Karrieremesse (N=1819) 73% 19% 9% Jobsøgningskurser (N=1793) 29% 35% 3 Snart-kandidatmøder (N=1773) % Kompetenceafklaringskurser (N=1770) 8% 27% 65% Erhvervsdage på fagene (N=1755) 7% 18% 75% SEA/Kickstart (N=1764) 17% 78% Arrangementer vedr. gymnasielærere (N=1760) 10% 88% % 50% 100% 150% Blandt Karrierecentrets udbud af arrangementer i forhold til dimittendernes udslusning er det især Karrieremessen, der vinder størst deltagelse af dimittenderne (73 %, jf. diagram 1.1.5). Karrieremessen giver rig mulighed for snarligt færdiguddannede at introducere sig for en række repræsentanter fra virksomhederne, og omvendt. Karrieremessen er til stor gavn for såvel studerende som aftagere og er også hidtil kendt som landets mest besøgte af sin art, hvorfor det kun er en lille andel af dimittenderne der har kendskab til den. Karrierecentrets andet mest populære tilbud til studerende, der nærmer sig dimissionen, er jobsøgningskurserne (29 %). De øvrige arrangementer har 16 % af dimittenderne eller færre deltaget i. Eftersom arrangementerne vedrørende gymnasielærere henvender sig til en specifik dimittendgruppe, dvs. de, der er interesseret i at blive gymnasielærere, kender de fleste dimittender ikke til arrangementet, og kun et fåtal har deltaget i det. Det samme gør sig gældende for AAU Innovations arrangement SEA/Kickstart. Dog henvender dette arrangement primært til dimittender, der er interesseret i at blive iværksættere/selvstændige. Side 7

9 1.1.6 Har du deltaget i følgende kurser/aktiviteter om iværksætteri? Har du deltaget i følgende kurser/aktiviteter om iværksætteri? (Sæt gerne flere krydser) (Valgt) (Alle) INS (N=1970) Ingen af delene 79,3% IværksætterTræning med Mentor (tidligere 8W) Inkubatorordningen Venture Cup MINE Workshop (2006) Solution Camp WOFIE Arrangement om iværksætteri, oplevelsesøkonomi og spilbranchen (2007) Stardust IPR arrangement: ""Do you know your rights"" (2007) Karrieredag for fysik og nanoteknologi (2006) InnoEvent Mød iværksættere med datalogbaggrund (2006) Konference Vækst 2007 Grundfos Challenge Kommercialiserings Camp 2, 1,,9%,,,5%,4%,4%,3%,,,1%,1%,1%,1% Udnyt dine sociologiske kompetencer som iværksætter (2006) Bionik i Aalborg Zoo (2007) % 20% 40% 60% 80% Knap 8 ud af 10 dimittender har ikke deltaget i nogen af arrangementerne der er nævnt i figur Nogle af arrangementerne er udbudt af AAU Innovation for dimittender med særlig interesse i iværksætteri eller er meget studiespecifikt. Dette kan være en af grundene til den lave deltagelse i arrangementerne. Side 8

10 1.1.7 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? (Alle) (INS) God Middel Ringe Havde ikke kendskab til dette Information via undervisere (N=1808) 17% 3 24% 23% Karrierecentret/erhvervsvejledningen (N=1804) 9% 27% 8% 5 Fagenes eget informationsmateriale (N=1805) 9% 33% 19% 40% Fagenes egne studievejledninger (N=1801) 8% 31% 21% 40% Universitetets fælles studievejledning (N=1815) 7% 31% 1 50% Universitetets fælles informationsmateriale (N=1817) 31% 9% 54% Kickstart (N=1792) 5% 1 74% Netværkscenteret/AAU-innovation/SEA (N=1807) 3% 14% 8% 7 % 20% 40% 60% 80% 100% 120% Under en tredjedel af dimittenderne havde kendskab til Kickstart og Netværkscenteret/AAU- Innovation/SEA. Netværkscentret, AAU Innovation og SEA har som tidligere nævnt tilbud til studerende, der specifikt efterspørger et projektsamarbejde med virksomheder/organisationer eller ønsker at blive iværksætter. Tilbuddene er derfor ikke rettet til samtlige dimittender. Derudover har AAU Innovations aktiviteter ikke været en integreret del af studieformen på AAU. Dette kan forklare, hvorfor størstedelen af dimittenderne ikke havde kendskab til dem. Ses der bort fra de informationskilder, der er orienteret mod mulige iværksættere, havde omtrent halvdelen af dimittenderne kendskab til de nævnte informationskilder i diagram Kendskabet til undervisernes information om erhvervs- og karrieremuligheder er mest udbredt blandt dimittenderne. Omtrent halvdelen af dimittenderne vurderer informationen via undervisere som middel eller god, og ca. hver fjerde syntes den er ringe. De to næstmest kendte kilder er fagenes eget informationsmateriale og egne studievejledning. Hvis respondenterne har fået universitetets forskellige former for information om erhvervs- og karrieremuligheder, er det forholdsvist få dimittender som vurderer informationen som ringe. Mellem 19 % og 24 % af dimittenderne vurderer undervisernes information, fagenes egne studievejledninger samt eget informationsmateriale som ringe. Langt de fleste af respondenterne mener, at informationsniveauet er middel. Side 9

11 1.2 JOBSØGNING Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? (Alle) (INS; N=1818) 4 8% 4 Inden påbegyndelsen af specialet Inden afleveringen af specialet/hovedopgave/baprojekt Efter bestået afsluttende eksamen/speciale/baprojekt Diagram viser, at lige mange respondenter (46 %) påbegynder deres aktive jobsøgning inden afleveringen af specialet/hovedopgaven/ba-projektet som efter bestået afsluttende eksamen/speciale/ba-projekt. Kun 8 % begynder en aktiv jobsøgning inden påbegyndelsen af specialet. Side 10

12 1.2.2 Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? (fordelt efter køn) Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? (Fordelt efter køn) (Alle) Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 mdr. efter endt uddannelse 4-12 måneder efter endt uddannelse Mere end 1 år efter endt uddannelse Mand (n=1410) 38% 34% 2 3% Kvinde (n=391) 3 29% 3 7% INS (N=1801) 3 33% 27% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Gamma: 0,156. Sig. 0,001.) Mere end 1 ud af 3 dimittender fra INS-fakulteterne fik job før endt uddannelse, og næsten lige så mange dimittender fik job 0-3 måneder efter endt uddannelse. Det er således knap 70 % af dimittenderne, der fik job meget hurtigt. De resterende 30 % af dimittenderne fik job senere, hvor 4 % af dimittenderne havde en søgetid på mere end ét år efter dimission (jf. Diagram 1.2.2). Der er en lille forskel på, hvor hurtigt hhv. kvinder og mænd får deres første job efter dimissionen. Resultaterne peger på, at der er en svag tendens til, at mændene generelt fik hurtigere job end kvinder, men som nævnt drejer det sig kun om minimale andelsforskelle. Side 11

13 1.2.3 Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? (fordelt efter dimittendårgang). Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? (Fordelt efter dimittendårgang) (Alle) Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 mdr. efter endt uddannelse 4-12 måneder efter endt uddannelse Mere end 1 år efter endt uddannelse 2007 (n=312) 51% 29% 20% 1% 2006 (n=279) 37% 38% 24% 1% 2005 (n=294) 34% 34% 29% 3% 2004 (n=247) 29% 33% 33% 5% 2003 (n=245) 27% 29% 37% 7% 2002 (n=214) 29% 3 29% 9% 2001 (n=210) 45% 34% 18% 3% INS (N=1801) 3 33% 27% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% (Gamma: -0,118. Sig.: 0,000.) Når man ser på samme spørgsmål, hvor svarene er fordelt efter dimittendårgang (jf. diagram 1.2.3), fik relativt flere dimittender fra årgang 2007 end de øvrige årgange job allerede før, de var færdige med deres uddannelse. For dimittender fra årgang 2007 fik mere end halvdelen job før endt uddannelse. Tæt herpå er årgang 2001, hvor 45 % af årgangen fik job før endt uddannelse. Resten af årgangene er på ca. en tredjedel af respondenterne. Disse tal for dimittendledigheden følger naturligvis de økonomiske konjunkturer. Side 12

14 1.2.4 Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? (fordelt efter de største uddannelser). Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? (Fordelt efter de største uddannelser) (Alle) Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 mdr. efter endt uddannelse 4-12 måneder efter endt uddannelse Mere end 1 år efter endt uddannelse Civilingeniøruddannelsen Arkitektur & Design (n=146) 21% 37% 3 7% Cand.scient. Naturvidenskab (n=180) 4 34% 20% 4% Civilingeniøruddannelsen Byggeri og Anlæg (n=199) 44% 34% 2 1% Civilingeniøruddannelsen Industri og Eksport (n=272) 39% 31% 2 4% Civilingeniøruddannelsen Elektronik og Elektroteknik/datateknik (n=347) 35% 35% 27% 3% INS (N=1801) 3 33% 27% 4% 0% 50% 100% (Ingen statistisk signifikant sammenhæng) Sammenlignet med de generelle tal for INS er der relativt flere dimittender fra Naturvidenskab samt Byggeri & Anlæg, der får job inden der er gået tre måneder efter dimissionen. Andelsforskellene mellem de fem uddannelser bliver efterhånden udvisket, jo længere tid fra dimissionen der går. Langt hovedparten af dimittenderne, uanset uddannelse, får job inden for et år efter dimission. Dimittender med civilingeniøruddannelsen i Arkitektur & Design adskiller sig en anelse fra de andre i forhold til, hvornår de får deres første job. For det første fordi de har procentvist færrest, der får job inden endt uddannelse. Her er tallet 21 % af respondenterne. På de andre uddannelser er det noget højere, nemlig mellem 35 % og 44 %. Omvendt er der relativt flere dimittender fra Arkitektur & Design end de øvrige nævnte uddannelser, der får deres første job mere end ét år efter endt uddannelse. Det kan skyldes, at dimittenderne inden for Arkitektur & Design konkurrerer med andre beslægtede og kreative faggrupper, som beskæftiger sig med design af websider, f.eks. Humanistisk informatik, cand.it og datalogi. Side 13

15 1.2.5 Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? (fordelt efter kombinationen af studieaktiviteter). Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? (Fordelt på studieaktiviteter ) (Alle) Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 mdr. efter endt uddannelse 4-12 måneder efter endt uddannelse Mere end 1 år efter endt uddannelse Praktik og studiejob (n=68) 5 28% 21% Studiejob (n=333) 43% 28% 24% 5% Praktik, studiejob og projektsamarbejde (n=164) 4 27% 28% Praktik og projektsamarbejde (n=114) 38% 34% 27% 1% Studiejob og projektsamarbejde (n=500) 37% 3 24% 3% Praktik (n=45) 3 40% 20% 4% Ingen af delene (n=190) 28% 28% 37% 7% Projektsamarbejde (n=332) 28% 3 30% 5% 0% 50% 100% (.) Diagram viser, at mange af dem, som vælger at supplere deres uddannelse med praktik, studiejob og/eller projektsamarbejde hurtigere får job end de, som ikke supplerer deres uddannelse med praktik, studiejob eller projektsamarbejde. Kombinationen af praktik og studiejob er det supplement, der har den største andel af dimittender (52 %), som kommer i job, inden de har færdiggjort deres uddannelse. Projektarbejde (28 %) er det supplement, hvor færrest respondenter kommer i job, inden de er færdige med deres uddannelse. Diagram viser også, at det kun er dimittender med projektsamarbejde, der har lige så stor en procentdel (28 %), som de respondenter, der ikke har suppleret deres uddannelse med hverken praktik, studiejob eller projektsamarbejde, som får job inden deres uddannelse er færdig. Side 14

16 1.2.6 Hvordan fandt du dit første job? Hvordan fandt du dit første job? (Sæt gerne flere krydser) (Valgt) JOBSKIFTERE; INS (n=987) Internettet Gennem kontakter på studiet Via uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren Gennem personlige kontakter/netværk uden for studiet Via uopfordret henvendelse fra arbejdsgiveren CV-bank/jobsøgningsagent på nettet Fagblad Jobnet Dagblad/avis Andet Gennem projektsamarbejde Gennem studiejob Gennem praktik Via karriere-/jobmesse el.lign. Via Arbejdsformidlingen/Jobcentret Via aktivering Rekrutterings- eller vikarbureau Via a-kassen Via Akademikerkampagnen 18% 14% 14% 11% 8% 5% 5% 5% 3% 3% 1% 1% % 28% % 10% 20% 30% Af diagram fremgår det, at de fleste jobskiftere, dvs. dimittender, der har haft mere end et job siden endt uddannelse, finder deres første job via internettet. Den vej til det første job, der forekommer næst hyppigst blandt jobskifterne, foregår via det sociale netværk på studiet. Uopfordrede ansøgninger fra respondenterne og fra arbejdsgivere udgør hhv. 14 % og 11 %. Kategorien Andet indeholder bl.a. udsagn, som direkte kan henføres til via uopfordret henvendelse fra arbejdsgiveren eller til via uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren. Herudover har et par stykker fundet job gennem stillingsannoncer på plakater samt opslagstavler. Side 15

17 1.2.7 Hvordan fandt du dit nuværende job? Hvordan fandt du dit nuværende job? (Sæt gerne flere krydser) (Valgt) (Beskæftigede) INS (N=1970) Internettet 3 Gennem personlige kontakter/netværk uden for studiet Gennem kontakter på studiet Via uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren Via uopfordret henvendelse fra arbejdsgiveren 15% 1 11% 11% CV-bank/jobsøgningsagent på nettet Jobnet Dagblad/avis Andet Fagblad Via karriere-/jobmesse el.lign. Gennem projektsamarbejde Gennem praktik Rekrutterings- eller vikarbureau Gennem studiejob Via aktivering 8% 5% 5% 4% 4% 4% 4% 3% 1% Via Akademikerkampagnen Via Arbejdsformidlingen/Jobcentret Via a-kassen % 10% 20% 30% 40% Når jobbet skal findes, fremgår det af diagram 1.2.7, at det især er internettet, som respondenterne anvender i jobsøgningsprocessen. Ca. en tredjedel af alle respondenterne har anvendt internettet for at finde deres nuværende job. Herefter er der et stort spring til andre jobsøgningsmetoder. De næste er jobsøgning gennem deres sociale netværk, herunder personlige kontakter/netværk uden for studiet, gennem kontakter på studiet, via uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren og via uopfordret henvendelse fra arbejdsgiveren (fra 15 % til 11 % af respondenterne). Alt andet, herunder arbejdsformidlingen og a-kassen, har under 8 % af respondenterne anvendt. Det ser således ud som om, at respondenterne ikke har brug for hjælp fra offentlige hjælpeinstanser. Side 16

18 2 STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKTSAMARBEJ- DETS BETYDNING 2.1 STUDIEJOB Andel af dimittender, der har haft studiejob undervejs i uddannelsen. Procent Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse? Antal Procent (valid) Ja ,6 61,1 Nej ,8 38,9 Total (ekskl. Ubesvarede) ,4 100,0 Ubesvaret 111 5,6 Total Af tabellen ovenfor fremgår det, at 61,1 % af dimittenderne havde studiejob, mens de studerede på AAU. Bemærk dog, at der ikke her skelnes mellem hvorvidt studiejobbet har arbejdsmarkedsrelevans eller mangel på samme! Side 17

19 2.1.2 Hvilken betydning havde studiejobbet? Hvilken betydning havde dit studiejob? (Dimittender, der har haft studiejob) I nogen/høj grad; INS Studiejobbet gav mig en række kompetencer, jeg ikke fik andre steder på min uddannelse Studiejobbet var relevant i forhold til min uddannelse og fremtidige arbejdsliv Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i mit studiejob 48% 44% 57% Studiejobbet gav mig viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet Studiejobbet betød, at jeg var bedre til at sætte ord på mine kompetencer i den efterfølgende jobsøgning Jeg valgte studiejobbet for at forbedre mine jobmuligheder Referencer fra mit studiejob havde betydning for, at jeg fik mit første job Jeg har anvendt mit netværk fra mit studiejob i min efterfølgende jobsøgning Erfaringerne fra mit studiejob har haft indflydelse på sammensætningen af mit studium Studiejobbet gav mig inspiration til mit specialeemne Studiejobbet gav mig inspiration til at søge jobs, som jeg ellers ikke ville være blevet opmærksom på 30% 2 25% 2 18% 13% 13% 1 % 20% 40% 60% (Dimittenderne har også haft muligheden for at svare 'i mindre grad' eller 'slet ikke'. Disse andele vises ikke i diagrammet. Samlet antal besvarelser (N) udgør ml og 1119.) Studiejob har i nogen eller i høj grad haft betydning for størstedelen af dimittender. Af diagram fremgår det, at studiejobbet har stor betydning for respondenterne i forhold til arbejdsmarkedet. Eksemplerne i diagrammet er mange. Et eksempel er, at 30 % tilkendegiver, at studiejobbet i nogen eller høj grad har givet dem viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet. Studiejobbet gav også over halvdelen af respondenterne kompetencer, som de ikke fik under studiet. Endelig gav studiejobbet også en mindre del af respondenterne (12 %) inspiration til at søge job, som de ellers ikke ville have været opmærksom på at søge. Side 18

20 2.2 PRAKTIK Andel af dimittender, der har været i praktik i en virksomhed/organisation i løbet af deres uddannelse. Har du været i praktik i en virksomhed/organisation i løbet af Procent din uddannelse? Antal Procent (valid) Ja ,9 23,2 Nej ,3 76,8 Total (ekskl. Ubesvarede) ,2 100,0 Ubesvaret 115 5,8 Total I tabel ses det, at ca. en femtedel af alle respondenterne har været i praktik under deres uddannelse. Ca. tre fjerdedele har ikke. Side 19

21 2.2.2 Hvilken betydning havde praktikforløbet? Hvilken betydning havde dit praktikforløb? (Dimittender, der har været i praktik) I nogen eller høj grad; INS Praktikforløbet var relevant i forhold til min uddannelse og fremtidige arbejdsliv Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i mit praktikforløb Praktikforløbet gav mig en række kompetencer, jeg ikke fik andre steder på min uddannelse Praktikforløbet gav mig viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet Jeg valgte praktikforløbet for at forbedre mine jobmuligheder Praktikforløbet betød, at jeg var bedre til at sætte ord på mine kompetencer i den efterfølgende jobsøgning 93% % 67% 58% Praktikforløbet gav mig inspiration til mit specialeemne 57% Referencer fra mit praktikforløb havde betydning for, at jeg fik mit første job Jeg har anvendt mit netværk fra mit praktikforløb i min efterfølgende jobsøgning Erfaringerne fra mit praktikforløb har haft indflydelse på sammensætningen af mit studium Praktikforløbet gav mig inspiration til at søge jobs, som jeg ellers ikke ville være blevet opmærksom på 4 45% 39% 35% % 50% 100% Dimittenderne havde også mulighed for at svare 'i mindre grad' eller 'slet ikke'. Diagrammet viser kun andele, svarede i nogen eller høj grad til de nævnte parameteres betydning. N udgør ml. 415 og 422.) Der er stor enighed blandt respondenterne om, at et praktikforløb er relevant for såvel deres uddannelse som deres fremtidige arbejdsliv. Praktikvejlederen på det enkelte studie er også med til at sikre, at praktikken er studie- samt erhvervsrelevant. I diagram ses det, at hele 93 % af respondenterne vurderer, at det i nogen eller høj grad var relevant. Vedrørende praktikforløbets betydning for respondenternes uddannelse ses det yderligere, at praktikforløbet gav respondenterne nye kompetencer i forhold til deres uddannelse (86 %), samtidig med at respondenterne også kunne benytte de kompetencer, som de havde tilegnet sig via deres uddannelse (92 %). Endvidere gav praktikforløbet 57 % af respondenterne inspiration til deres specialeemne og for 39 % af respondenterne har erfaringerne fra praktikforløbet haft indflydelse på sammensætningen af deres studie. Side 20

22 Når det gælder om at finde et job efter dimissionen, vurderer respondenterne, at praktikforløbet har haft en betydning. F.eks. svarede 81 % af respondenterne, at praktikforløbet gav dem viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet. 58 % af respondenterne svarede, at praktikforløbet betød, at de var bedre til at sætte ord på deres kompetencer i den efterfølgende jobsøgning. 46 % svarede, at referencer fra deres praktikforløb havde betydning for, at de fik deres første job. Endvidere vurderer 35 %, at praktikforløbet gav dem inspiration til at søge job, som de ellers ikke ville være blevet opmærksom på. Et stort antal af respondenterne (67 %) vurderer også og det endda før praktikforløbet -, at et praktikforløb vil forbedre deres jobmuligheder. Side 21

23 2.3 PROJEKTSAMARBEJDE MED EKSTERN VIRKSOMHED Andel af dimittender, der har haft projektsamarbejde med ekstern virksomhed. Har du lavet et projekt i samarbejde med en virksomhed/organisation Procent i løbet af din uddannelse? Antal Procent (valid) Ja ,6 63,5 Nej ,2 36,5 Total (Ekskl. Ubesvarede) ,9 100,0 Ubesvaret 121 6,1 Total Tabel viser, at 63,5 % af dimittenderne har udarbejdet et projekt i samarbejde med en virksomhed / organisation under deres uddannelse. Side 22

24 2.3.2 Hvilken betydning havde projektsamarbejdet? Hvilken betydning havde projektsamarbejdet? (Alle, der har haft projektsamarbejde) I nogen eller høj grad; INS Jeg benyttede mine kompetencer fra uddannelsen i mit projektsamarbejde Projektsamarbejdet var relevant i forhold til min uddannelse og fremtidige arbejdsliv Projektsamarbejdet gav mig en række kompetencer, jeg ikke fik andre steder på min uddannelse Projektsamarbejdet gav mig inspiration til mit specialeemne Projektsamarbejdet gav mig viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet Erfaringerne fra mit projektsamarbejde har haft indflydelse på sammensætningen af mit studium Projektsamarbejdet betød, at jeg var bedre til at sætte ord på mine kompetencer i den efterfølgende jobsøgning Jeg valgte projektsamarbejdet for at forbedre mine jobmuligheder Jeg har anvendt mit netværk fra mit projektsamarbejde i min efterfølgende jobsøgning Projektsamarbejdet gav mig inspiration til at søge jobs, som jeg ellers ikke ville være blevet opmærksom på Referencer fra projektsamarbejdet havde betydning for, at jeg fik mit første job 89% 84% 69% 65% 50% 39% 37% 37% 29% 29% 25% % 50% 100% Dimittenderne havde også mulighed for at svare 'i mindre grad' eller 'slet ikke'. Diagrammet viser kun andele, svarede i nogen eller høj grad til de nævnte parameteres betydning. N udgør ml og 1155.) Diagram viser, at der er såvel ligheder som forskelle på, hvilken betydning et projektsamarbejde havde for respondenterne i forhold til et praktikforløb. Endvidere ses det, at projektsamarbejdet generelt har lavere betydning end praktikforløbet. Vedrørende lighederne mellem projektsamarbejde og praktik ses det, at de tre mest signifikante parametre ved begge var anvendelsen og tilegnelsen af kompetencer i deres projektsamarbejde, samt at projektsamarbejdet var studierelevant. En af forskellene er, at der er relativt flere dimittender, der valgte praktik i forhold til projektsamarbejde med henblik på at fremme deres jobmuligheder. 67 % af dimittender, der har været i praktik, angav, at det havde stor betydning for dem (evt. jf. diagram 2.2.2), og tilsvarende 37 % af dimittender, der har haft projektsamarbejde. Side 23

25 2.4 SPECIALET Hvor stor betydning har specialet haft for dit første job? Hvor stor betydning havde dit speciale for, at du fik dit første job? STADIG I FØRSTE JOB (N=800) JOBSKIFTERE (N=928) Stor betydning 17% 23% Nogen betydning 20% 19% Mindre betydning 28% 24% Ingen betydning 3 33% % 10% 20% 30% 40% Af diagram fremgår det, at specialet havde betydning for omtrent to tredjedel respondenterne, når det gælder erhvervelse af deres første job. Dette, uagtet om de stadigvæk er i deres første job eller har foretaget et eller flere jobskift. Den resterende tredjedel af dimittenderne vurderer, at specialet ingen betydning havde for deres første job. For 17 % af respondenterne, som stadigvæk er i deres første job, havde specialet stor betydning for erhvervelse af deres første job, og tilsvarende 23 % af jobskifterne. Når det gælder specialets betydning for erhvervelse af deres første job, er der ingen nævneværdig andelsforskel mellem dimittender, der stadigvæk er i deres første job og jobskifternes. Andelsforskellene udgør ml. 1 til 5 procentpoint. Side 24

26 2.4.2 Hvor stor betydning har specialet haft for dit nuværende job? Hvor stor betydning har dit speciale haft, for at du fik dit nuværende job? (Beskæftigede) INS (N=1679) Ingen betydning 38% Mindre betydning 27% Nogen betydning 21% Stor betydning 14% % 10% 20% 30% 40% Når det gælder respondenternes erhvervelse af deres nuværende job, ses det af diagram 2.4.2, at specialet kun har haft nogen eller stor betydning i hhv. 21 % og 14 %. For mere end en tredjedel (38 %) betød specialet ingenting. Side 25

27 2.5 SAMMENLIGNING MELLEM STUDIE- OG ERHVERVSRELATEREDE AKTIVITE- TER Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, som du havde et studiejob/praktikforløb og/eller projektsamarbejde? Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du havde et praktikforløb, studiejob og/eller projektsamarbejde Ja Nej Total Et studiejob? 15 % 85 % 1130 Et praktikforløb? 20 % 80 % 427 Et projektsamarbejde? 15 % 85 % 1167 Ud af de 427 respondenter, som har haft et praktikforløb i en virksomhed, er det 20 %, som efterfølgende fik job i denne virksomhed (jf. ovenstående tabel). 15 % af de 1130 respondenter, som har haft et studiejob i en virksomhed, fik efterfølgende job i denne virksomhed. Tilsvarende tal for dimittender, der har haft et projektsamarbejde. Side 26

28 3 FØRSTE JOB Bemærk, at der i kapitlet skelnes mellem to dimittendgrupper. I spørgeskemaundersøgelsen fik dimittender, der har haft mere end ét job efter endt uddannelse, spørgsmål vedrørende deres første job efter endt uddannelse udover spørgsmålene om deres nuværende beskæftigelse. Denne dimittendgruppe defineres som JOBSKIFTERE. Samtidig indhentede vi svar fra dimittender, der stadig er i deres første, som samtidig er i deres nuværende job. Dimittenderne STADIG I FØRSTE JOB refererer således til den sidstnævnte dimittendgruppe. I nogle tilfælde er der forskel i svarmønstrene blandt jobskifterne og dimittender, der stadig er i første job, hvorfor det giver mening at skelne mellem de to dimittendgrupper Dimittender, der er/var i første job Dimittender, der er eller har været i første job Antal Procent JOBSKIFTERE (% af alle respondenter) ,1 STADIG I FØRSTE JOB (% af alle respondenter) ,5 Ud af alle de respondenter, som er i beskæftigelse, er 41,5 % fortsat i deres første job. Tilsvarende viser diagram 3.1.1, at ud af alle respondenterne hvad enten de er i job eller ej at 50,1 % har foretaget et jobskifte. Side 27

29 3.1.2 Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job? (Alle; INS) Meget afgørende Mindre afgørende Ikke afgørende Jeg havde de rette fagspecifikke kompetencer 75% 21% 4% Jeg havde de rette akademiske kompetencer (metode, overblik, analytisk sans, etc.) 71% 23% Jeg havde de rette personlige kompetencer 71% 25% 4% Jeg gjorde et godt indtryk ved ansættelsessamtalen 64% 24% 1 Jeg skrev en god ansøgning 29% 41% 30% Jeg var villig til at flytte efter jobbet 27% 18% 5 Jeg havde de rette kontakter 24% 20% 5 Jeg havde gode karakterer 21% 50% 29% Jeg havde skrevet speciale/afgangsprojekt om arbejdsområdet Jeg havde de rette erfaringer fra projektsamarbejde med ekstern partner Jeg havde de rette erfaringer fra praktikophold 18% 20% 10% 23% 10% 14% 7 61% 67% Jeg havde de rette erfaringer fra studiejob 9% 20% 71% Andet 8% 8% 84% Jeg havde erfaring fra udlandsophold 8% 1 7 Jeg havde de rette erfaringer fra frivilligt/organisatorisk arbejde 4% 1 80% % 50% 100% (Ikke alle dimittender besvarede ud for hver enkel parameter, hvorfor n varierer. Bortset fra 'Andet' (N=619), varierer N ml og 1746.) Specielt de faglige, akademiske og personlige kompetencer (hhv. 75 %, 71 % og 71 %) har haft meget afgørende betydning for, at dimittenderne fik deres første job. Men også et godt indtryk ved ansættelsessamtalen har været meget afgørende. Hele 64 % af respondenterne svarer bekræftende på dette. Den gode ansøgning, villighed til at flytte, de rette kontakter og karakterer var også afgørende for hhv. 29 %, 27 %, 24 % og 21 % af dimittenderne. Når det gælder speciale om arbejdsområde, projektsamarbejde med en ekstern partner, praktikophold og studiejob, har disse betydning for relativt færre dimittender end de øvrige parametre. Således ses det, at respondenterne vurderer, at studiet, deres personlige kompetencer og netværk vejer tungere end ekstra studieaktiviteter som praktikophold, studiejob etc., når de får deres første job. Side 28

30 3.2 ARBEJDSPLADSEN Hvor mange ansatte var der i den virksomhed, institution eller organisation, du var ansat i? Hvor mange ansatte er/var der i den virksomhed, institution eller organisation, du er/var ansat i? (INS) JOBSKIFTERE (N=981) STADIG I FØRSTE JOB (N=815) 40% % 1-20 ansatte 11, % 1 9% ansatte 25% 23% ansatte 19% ansatte Over 1000 ansatte De store virksomheder med over 1000 ansatte beskæftiger fire ud af ti dimittender. Tilsvarende var tre ud af ti jobskiftere beskæftiget i en stor virksomhed. Tilsvarende er det 30 % af respondenterne for jobskifte. Det kan bl.a. skyldes, at større virksomheder i højere grad efterspørger akademisk arbejdskraft end mindre virksomheder. Imidlertid er det også værd at bemærke, at de små og mellemstore virksomheder med 1-50 ansatte beskæftiger hver femte dimittend i første job og knap hver tredje jobskifter (jf. diagram 3.2.1). 30% Side 29

31 3.3 JOBBETS RAMMER - FØRSTE JOB Hvad var dit ansættelsesforhold i dit første job? Hvad var dit ansættelsesforhold i dit første job? (INS) STADIG I FØRSTE JOB (N=814) Fastansat JOBSKIFTERE (N=986) 67% 95% Projektansat/tidsbegrænset ansat Ansat med løntilskud Ansat i vikariat 4% 1% 3% % 24% % 50% 100% Diagram viser, at dimittenderne typisk fik fastansættelse i første job. Det gælder uanset om respondenterne stadigvæk er i deres første job (95 %) eller i jobskifte (67 %). En langt større andel af jobskifterne end den anden dimittendgruppe var projektansat eller tidsbegrænset ansat. Ansættelsesforholdet kan meget muligt spille en rolle i forhold til antallet af jobskifte. Eftersom en projektansættelse netop er begrænset til en kortere periode, kunne jobskifterne have været nødsaget til at søge andet job ved ansættelsens slutning, eller også blev de efterfølgende fastansat. Andelsforskellen i forhold til løntilskudsjob og vikariat er imidlertid minimal. Side 30

32 3.3.2 Inden for hvilken sektor er/var dit første job? (fordelt efter køn) Inden for hvilken sektor er/var dit første job? (fordelt efter køn) STADIG I FØRSTE JOB; Mand (n=640) STADIG I FØRSTE JOB; Kvinde (n=177) STADIG I FØRSTE JOB; INS (N=817) JOBSKIFTERE; Mand (n=771) JOBSKIFTERE; Kvinde (n=215) JOBSKIFTERE; INS (N=986) Privat 60% 75% 74% 71% 87% 84% Stat 7% 9% 8% Kommune 4% 5% 11% 13% 7% Region/amt 1% 3% 11% 5% Interesseorganisation el. lign 1% 1% 1% 0% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Der er en moderat forskel mellem kønnene i forhold til, hvilken sektor de var ansat indenfor. Stadig i første job: Korr. 0,399. Sig. 0,000. Jobskiftere: Korr.: 0,324. Sig.:0,000.) I langt de fleste tilfælde er det indenfor den private sektor, dimittenderne får eller fik deres første job. Omvendt er det i de færreste tilfælde, at respondenterne får deres første job indenfor den offentlige sektor efter deres dimission. Næsten ingen ansættes i en interesseorganisation eller lignende. Det peger således på, at der er en væsentlig større efterspørgsel efter fakultetets dimittender indenfor den private sektor end den offentlige. Ifølge resultaterne for fakultetet er der en sammenhæng mellem køn og hvilken sektor deres første job ligger eller lå indenfor. Der er relativt flere mænd end kvinder, hvis første job er eller var i den private sektor, og omvendt er der relativt flere kvinder end mænd, der får eller fik deres første job indenfor den offentlige sektor. Denne forskel gør sig gældende både blandt jobskifterne og de, der stadig er i første job. Forskellen kan blandt andet skyldes, at kvinder er mere tilbøjelige til at vurdere den offentlige arbejdsplads mere fordelagtig end mænd, fordi den offentlige arbejdsplads i de fleste tilfælde har en bedre ordning i forhold til barselsorlov og lignende. Side 31

33 3.3.3 Hvilken type virksomhed var du beskæftiget i? Hvilken type virksomhed er/var du beskæftiget i? (Ansatte i den private sektor; INS) STADIG I FØRSTE JOB (N=683) JOBSKIFTERE (N=696) IT-virksomhed Produktion og fremstilling (industri) Konsulent- og rådgivningsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Anden type Medicinalvirksomhed Financiel virksomhed Servicevirksomhed Handels- og detailvirksomhed (inkl. butik) Kultur og turisme Transport Reklame- og markedsføringsvirksomhed Medievirksomhed (TV, radio, forlag, avis, etc.) 1% 1% 1% % % 1% % % 1% % 18% 17% 11% 14% 9% 4% 4% 29% 27% 2 28% % 10% 20% 30% Vendes blikket mod det private, ses det i diagram 3.3.3, at hvad enten dimittenderne stadig er i første job eller er jobskifter, er det typisk IT-virksomheder, produktions- og fremstillingsvirksomheder samt konsulent- og rådgivningsvirksomheder, dimittenderne er eller var ansat i. Ud af de respondenter, som stadig er i job, er 29 % ansat i IT-branchen, 26 % i produktion og fremstilling og 18 % i konsulent- og rådgivningsvirksomhed. Tilsvarende tal for jobskiftere er hhv. 27 %, 28 % og 17 %. Side 32

34 3.3.4 Hvilket område arbejder/arbejdede du primært indenfor? Hvilket område arbejder/arbejdede du primært indenfor? (Sæt gerne flere krydser) (Valgt) (Ansatte i staten; INS) STADIG I FØRSTE JOB (N=63) Forskning på universitet/handelshøjskole JOBSKIFTERE (N=159) 41% 67% Undervisning på universitet/handelshøjskole 21% 3 Undervisning i gymnasieskolen Administration/forvaltning Kommunikation Andet område Anden forskning/udvikling Undervisning på anden videregående uddannelsesinstitution Kultur-/medieinstitution Anden undervisning 9% 10% 10% 3% 8% 9% 3% 8% 3% 1% % 1% 24% % 20% 40% 60% 80% Diagram viser, at der er tre hovedtyper af beskæftigelsesområder for respondenter ansat i staten, uanset om de endnu er i deres første job eller er jobskiftere. Disse er forskning på universitet/handelshøjskole, undervisning på universitet/handelshøjskole samt undervisning i gymnasieskolen. Men der er stor forskel på andelen af respondenterne på hver af de tre hovedbeskæftigelser. For respondenter i deres første job er 41 % beskæftiget med forskning på universitet eller handelshøjskole, 32 % med undervisning på universitet/handelshøjskole og 24 % med undervisning gymnasieskolen. For jobskiftere var 67 % beskæftiget med forskning på universitet/handelshøjskole, 21 % med undervisning på universitet eller handelshøjskole og 9 % undervisning i gymnasieskolen. I resten af beskæftigelsesområderne er der få respondenter og disse fordeler sig mere eller mindre ens, hvad enten respondenterne stadig er i deres første beskæftigelse eller er jobskiftere. Side 33

35 3.3.5 Hvilket område arbejder/arbejdede du primært indenfor? Hvilket områder arbejder/arbejdede du primært indenfor? (Sæt gerne flere krydser) (Valgt) (Ansatte i regioner; INS) STADIG I FØRSTE JOB (N=15) Social- og sundhed på institutionsniveau (f.eks. hospitaler) JOBSKIFTERE (N=48) 17% 60% Administration/forvaltning Social- og sundhed på forvaltningsniveau 20% 20% 50% Andet område 13% 23% Undervisning Erhverv og udvikling Kommunikation 7% 7% 4% 7% 4% 15% % 20% 40% 60% For respondenter ansat i regionen/amtet er der stor forskel på, hvilke arbejdsområder de arbejder eller førhen arbejdede indenfor, når man sammmenligner dimittender, som er i deres første job og de, der ikke længere er i deres første job. I diagram ses det, at respondenter, som stadigvæk er i deres første job, især er beskæftiget indenfor social- og sundhed på institutionsniveau. Hele 60 % har deres primære arbejdsområde her. Kun 17 % af jobskifterne havde deres primære arbejdsområde her indenfor. Når det gælder arbejdsområdet administration/forvaltning forekommer det omvendte. Her er det hver anden jobskifter og hver femte dimittend, som stadig er i første job, som beskæftigede eller beskæftiger sig indenfor området. Forskellen kan blandt andet skyldes en ændring i efterspørgslen af fakultetets dimittender indenfor administration og forvaltning. Ud fra diagram ses endvidere, at ingen af jobskifterne er beskæftiget med social- og sundhed på forvaltningsniveau. Mens der er 20 % af respondenterne, som stadigvæk er i deres første job, som primært beskæftiger sig med dette område. Det er således social- og sundhedsområdet, der beskæftiger de fleste dimittender, der er i første job. Det lader til, at området er i vækst, hvorfor der er en øget efterspørgsel efter af fakultetets dimittender. Side 34

36 3.3.6 Hvilket område arbejder/arbejdede du primært indenfor? Hvilket område arbejder/arbejdede du primært indenfor? (Sæt gerne flere krydser) (Valgt) (Ansatte i kommuner; INS) STADIG I FØRSTE JOB (N=47) JOBSKIFTERE (N=66) Teknik, by og miljø Andet område Erhverv/udvikling Kommunikation Anden administration/forvaltning Børn og unge på institutionsniveau (f.eks. skoler) Social, sundhed/omsorg på forvaltningsniveau Social, sundhed/omsorg på institutionsniveau (f.eks. plejehjem) Beskæftigelse/integration på forvaltningsniveau Beskæftigelse/integration på institutionsniveau (f.eks. jobcenter) Kultur og fritid på forvaltningsniveau 13% 3% 4% 8% 81% 8 Kultur og fritid på institutionsniveau (f.eks. museer) Børn og unge på forvaltningsniveau % 50% 100% For respondenter ansat i kommunen ses det i diagram 3.3.6, at hvad enten respondenterne endnu er i deres første job eller er jobskiftere, er de primært beskæftiget indenfor teknik, by og miljø. Hele 81 % af førstnævnte gruppe og hele 86 % af sidstnævnte gruppe. Side 35

37 3.4 JOBBETS INDHOLD - FØRSTE JOB Hvordan var dine jobfunktioner tidsmæssigt fordelt? Hvordan er/var dine jobfunktioner fordelt tidsmæssigt? (Bruger/brugte jeg nogen eller meget tid på) (INS) STADIG I FØRSTE JOB Analyse og/eller evaluering Udviklingsopgaver Rådgivning/vejledning IT (projektledelse, support, udvikling, mv.) Produktudvikling/innovation Projektledelse Kvalitetsudvikling Administration og sekretariatsfunktioner Kunde-/borgerservice Uddannelses- opg undervisningsopgaver Ledelse og organisation Anden jobfunktion Strategisk kommunikation og formidling Forskning Salg Økonomi- og regnskabsfunktioner Markedsføring/reklame Formidling og kommunikation HR/personale Kulturformidling JOBSKIFTERE 55% 51% 50% 41% 4 31% % 38% 4 35% 28% 20% 17% 19% % 15% 7% 15% 13% 14% 10% 1 19% 9% 9% 8% 5% 8% 5% 3% % 20% 40% 60% (JOBSKIFTERE; N varierer ml. 737 og 900. STADIG I FØRSTE JOB; N varierer ml. 642 og 784.) De to hyppigst forekommende jobfunktioner i første job blandt INS-dimittenderne er analyse og/eller evaluering samt udviklingsopgaver. F.eks. mener ca. halvdelen af begge grupper af respondenterne, at de anvender nogen/meget tid på analyse og/eller evaluering. Med hensyn til produktudvikling/innovation mener 44 % af dimittender, som er i deres første job, at de bruger Side 36

38 nogen/meget tid på dette arbejdsområde, og tilsvarende 38 % af jobskifterne. Eftersom en del af de privatansatte dimittender arbejder eller arbejdede i en IT-virksomhed, er det ikke overraskende, at 46 % af de, der stadig er i første job, og 36 % af jobskifterne bruger nogen eller meget tid på IT, herunder support og udvikling. Produkudvikling/innovation samt projektledelse forekommer også hyppigt blandt INS-dimittender som arbejdsfunktioner, der bruges nogen/meget tid på. Andre jobfunktioner så som kulturformidling, HR/personale samt formidling og kommunikation, der typisk omfattes som humanistiske jobfunktioner, er kun i de sjældne tilfælde funktioner, der bruges tid på. Generelt er der en større andel af dimittender, der er i første job end jobskifterne, som bruger nogen eller meget tid på de enkelte akademiske jobfunktioner. Det kan tyde på, at sammenhængen mellem jobskifternes første job og deres uddannelse ikke var nært så tæt, som det er tilfældet for den anden dimittendgruppe. Side 37

39 4 NUVÆRENDE JOBSITUATION Hvad er din nuværende jobsituation? Hvad er din nuværende jobsituation? (INS; N=1930) 3% Jeg er ledig/arbejdsløs 7% Jeg er iværksætter/selvstændig (herunder freelance) 89% Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse (f.eks. ph.d/erhvervs ph.d) Jeg er i arbejde (herunder orlov, job med løntilskud, deltidsansættelser o.lign.) Ud af alle respondenter er hele 89 % i arbejde, 7 % er i gang med en fuldtidsuddannelse. 3 % er iværksætter/selvstændig og kun 2 % er ledig/arbejdsløs. Side 38

40 5 NUVÆRENDE JOB 1720 dimittender fra De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter (INS) er i beskæftigelse. Disse udgør således 89,1 % af deltagere i undersøgelsen fra INS. 5.1 NUVÆRENDE ARBEJDSPLADS Hvor mange ansatte er der i den virksomhed, institution eller organisation, du er ansat i? Hvor mange ansatte er/var der i den virksomhed, institution eller organisation, du er/var ansat i? % 9% 1-20 ansatte Beskæftigede; INS (N=1701) ansatte 24% ansatte 18% ansatte 40% Over 1000 ansatte Knap seks ud af ti dimittender er beskæftiget i en stor virksomhed med over 250 ansatte, og hver fjerde dimittend arbejder i en virksomhed med ansatte. Kun hver femte dimittend (19 %) arbejder i en lille til mellemstor virksomhed med 1-50 ansatte. Det er således i flere tilfælde de store virksomheder, der holder de fleste af INS-dimittenderne beskæftiget, end de mindre virksomheder. Side 39

41 5.2 JOBBETS RAMMER Hvad er din ugentlige arbejdstid i dit nuværende job? Hvor mange ansatte er/var der i den virksomhed, institution eller organisation, du er/var ansat i? (Beskæftigede) 40 INS (N=1701) 40% % 18% % 9% ansatte ansatte ansatte ansatte Over 1000 ansatte Ikke overraskende arbejder næsten samtlige dimittender på fuld tid eller mere, og det er en yderst lille andel af de beskæftigede, der arbejder færre timer Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? Hvad er dit ansættelsesforhold i dit Antal Procent nuværende job? Fastansat ,1 Projektansat/tidsbegrænset ansat 71 4,2 Andet ansættelsesforhold 8 0,5 Ansat med løntilskud 8 0,5 Ansat i vikariat 5 0,3 I alt beskæftigede Af tabellen ovenfor ses det, at næsten alle respondenter er fastansatte. Kun 4,9 % er ansat på anden vis end ved fastansættelse. Af disse er 4,2 ansat ved projektansættelse/tidsbegrænset ansættelse. Ansættelsesforholdene blandt INS-dimittenderne er således oftest ret fordelagtige, og det er kun i meget sjældne tilfælde, at de bliver ansat i et vikariat eller får et løntilskudsjob. Side 40

42 5.2.3 Inden for hvilken sektor er din nuværende arbejdsplads? (fordelt efter køn). Indenfor hvilken sektor er din nuværende arbejdsplads? (Beskæftigede) Mand (n=1356) Kvinde (n=363) INS (N=1719) Privat 87, 71,1% 83,8% Kommune Stat Region Interesseorganisation 4,5% 13,5% 6,4% 7,0% 10,7% 7,8% 1,0% 4,1% 1, 0,4% 0, 0,4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% (Hvilken sektor de beskæftigede dimittender arbejder indenfor varierer efter køn. Korr.: 0,454. Sig. 0,000.) Ifølge de statistiske kørsler er der en rimelig god sammenhæng mellem køn og hvilken sektor deres arbejdsplads ligger indenfor. Som det er tilfældet ved første job, er der her også tale om, at mænd i flere tilfælde end kvinder er beskæftiget i den private sektor, og at kvinder i højere grad end mænd er ansat i den offentlige sektor (evt. jf. Diagram 3.3.2). Side 41

43 5.2.4 Hvilken type virksomhed er du beskæftiget i? Hvilken type virksomhed er du beskæftiget i? (Ansatte i den private sektor) INS (N=1430) IT-virksomhed Produktion og fremstilling (industri) 27, 27,1% Konsulent- og rådgivningsvirksomhed 18,5% Bygge- og anlægsvirksomhed Anden type Medicinalvirksomhed Financiel virksomhed Servicevirksomhed Handels- og detailvirksomhed (inkl. butik) Transport Medievirksomhed (TV, radio, forlag, avis, etc.) Kultur og turisme Reklame- og markedsføringsvirksomhed 10,1% 8,% 4,4% 1,9%,9%,,4%,3%,,1% % 10% 20% 30% Over halvdelen af de beskæftigede arbejder i enten en IT-virksomhed eller produktions- og fremstillingsvirksomhed, hvilket ikke er overraskende. Fakultetet udbyder en bred vifte af uddannelser, som berører virksomhedernes arbejdsområder indenfor IT og produktudvikling og lignende. Den tredje mest hyppigt forekommende virksomhedstype blandt de privatansatte ligger indenfor konsulent- og rådgivning. De nederste virksomhedsområder nævnt i diagrammet ligger traditionelt set udenfor fakultetets uddannelsesområde, hvorfor disse kun forekommer i sjældne tilfælde som virksomhedstyper, de privatansatte INS-dimittender er beskæftiget i. Side 42

44 5.2.5 Hvilket område arbejder du primært indenfor? Hvilke områder arbejder du primært indenfor? (Sæt gerne flere krydser) (Valgt) (Ansatte i staten) INS (N=134) Forskning på universitet/handelshøjskole Undervisning på universitet/handelshøjskole Undervisning i gymnasieskolen 23% 28% 38% Administration/forvaltning 15% Andet område Anden forskning/udvikling Undervisning på anden videregående uddannelsesinstitution Kommunikation 8% 7% Kultur-/medieinstitution Anden undervisning 1% 1% % 5% 10%15%20%25%30%35%40% Det er værd at påpege her, at der kun er 134 dimittender, der arbejder i staten. For disse er der tale om, at de primært arbejder med forskning (38 %), undervisning på en lang videregående uddannelsesinstitution (28 %) og/eller undervisning på gymnasieniveau (23 %). Side 43

45 5.2.6 Hvilket område arbejder du primært indenfor? Hvilket område arbejder du primært indenfor? (Sæt gerne flere krydser) (Valgt) (Ansatte i regioner) INS (N=28) Social- og sundhed på institutionsniveau (f.eks. hospitaler) 54% Administration/forvaltning Andet område Social- og sundhed på forvaltningsniveau 14% 25% 21% Undervisning Erhverv og udvikling Kommunikation 4% 4% 4% % 20% 40% 60% For ansatte i regioner grupperer disse sig også inden for de traditionelle uddannelsesområder. Her er der tale om, at respondenterne især arbejder indenfor social- og sundhedsområdet på institutionsniveau (54 %), administration/forvaltning (25 %), andet område (21 %) samt social og sundhed på forvaltningsniveau (14 %). Nogle af dimittenderne har angivet andre arbejdsområder end de foruddefinerede, og øvrige arbejdsområder er bl.a. forskning og IT. Social- og sundhedsområdet beskæftiger således væsentlig flere dimittender ansat i regioner, end de øvrige arbejdsområder. Side 44

46 5.2.7 Hvilket område arbejder du primært indenfor? Hvilket område arbejder du primært indenfor? (Sæt gerne flere krydser) (Valgt) (Ansatte i kommuner) INS (N=110) Teknik, by og miljø 88% Andet område Anden administration/forvaltning Erhverv/udvikling Kommunikation Børn og unge på institutionsniveau (f.eks. skoler) 11% 5% 1% Social, sundhed/omsorg på forvaltningsniveau Social, sundhed/omsorg på institutionsniveau (f.eks. plejehjem) Beskæftigelse/integration på forvaltningsniveau Beskæftigelse/integration på institutionsniveau (f.eks. jobcenter) Kultur og fritid på forvaltningsniveau Kultur og fritid på institutionsniveau (f.eks. museer) Børn og unge på forvaltningsniveau % 50% 100% I diagram ses det, at teknik, by og miljø fremstår som et markant større arbejdsområde end de øvrige kommunale arbejdsområder blandt dimittender ansat i kommuner, idet omtrent ni ud af ti ansatte i kommuner primært beskæftiger sig med teknik, by og miljø. Det hænger ligesom tidligere nævnt sammen med de specifikke uddannelsesområder, fakultetet udbyder. Side 45

47 5.2.8 Hvad er din månedsløn? (fordelt efter køn). Hvad er din månedsløn? - fordelt efter køn (Beskæftigede) Mand (n=1334) Kvinde (n=357) INS (N=1691) kr. eller derover Mellem kr. og kr. 1% 1% 1% 4% 4% Mellem kr. og kr. 13% 25% 2 Mellem kr. og kr. 6 61% 6 Mellem kr. og kr. Mellem kr. og kr. Mellem kr. og kr. Mellem kr. og kr. Under kr. 8% 1% 0% 1% 1% 0% 1% 1% 0% 1% 0% 1 0% 20% 40% 60% 80% (Der er moderat forskel på de kvindelige og mandlige dimittenders løn. Korr.: -0,444. Sig.: 0,000.) Det typiske og gennemsnitlige månedlige lønniveau ligger mellem kr , som nogenlunde svarer til gældende overenskomster. Det gør sig gældende for omtrent seks ud af ti INS-dimittender. Ifølge resultaterne for INS-dimittenderne er sammenhængen mellem månedsløn samt køn statistisk signifikant. Mændene har i flere tilfælde end kvinder en månedsløn, der ligger over gennemsnittet, og omvendt har kvinder hyppigere end mænd en månedsløn, der ligger under gennemsnittet. Forskellen i kønnenes lønniveau gør sig også gældende i andre faggrupper og kan have forskellige årsager. Side 46

48 5.3 JOBBETS INDHOLD Hvordan er dine jobfunktioner fordelt tidsmæssigt? Hvordan er dine jobfunktioner fordelt tidsmæssigt? (Beskæftigede) Bruger jeg nogen/meget tid på; INS Analyse og/eller evaluering Bruger jeg lidt/slet ikke tid på; INS 58% 4 Udviklingsopgaver Rådgivning/vejledning Projektledelse IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, Produktudvikling/innovation Kvalitetsudvikling Administration og sekretariatsfunktioner Ledelse og organisation Kunde-/borgerservice Uddannelses- opg undervisningsopgaver Anden jobfunktion Strategisk kommunikation og formidling Forskning Salg Økonomi- og regnskabsfunktioner 48% 48% 47% 45% 44% 29% 19% 17% % 15% 11% 9% 8% % 5 57% 71% 81% 83% 84% 84% 85% 85% 89% 91% 9 Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, 94% Markedsføring/reklame HR/personale 5% 95% 95% Kulturformidling 98% 0% 50% 100% (N varierer mellem 1560 og 1638, dog med undtagelse af N for kategorien 'Anden jobfunktion' der udgør 1354.) Ikke overraskende er de seks jobfunktioner, de beskæftigede INS-dimittender typisk bruger nogen/meget tid på, analyse og/eller evaluering (58 %), udviklingsopgaver (48 %), rådgivning/vejledning (48 %), projektledelse 47 %), IT (45 %) samt produktudvikling/innovation. Ved de øvrige typer af jobfunktioner bruger en overvejende del af de beskæftigede lidt eller slet ikke tid på. Disse jobfunktioner ligger traditionelt set udenfor fakultetets uddannelsesområde. Side 47

49 5.3.2 Jobfunktioner fordelt efter sektor Hvordan er dine jobfunktioner fordelt? (Bruger jeg nogen/meget tid på) (Beskæftigede) Privat/Interesseorganisation Offentlig Analyse og/eller evaluering Udviklingsopgaver 34% 59% 5 51% Produktudvikling/innovation Projektledelse IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, mv.) Rådgivning/vejledning 23% 28% 48% 48% 43% 48% 47% 51% Kvalitetsudvikling Ledelse og organisation Strategisk kommunikation og formidling 21% 18% 11% 1 13% 31% Administration og sekretariatsfunktioner Anden jobfunktion Kunde-/borgerservice Uddannelses- opg undervisningsopgaver 15% 15% 19% 13% 1 34% 38% 37% Salg 3% 10% Forskning Økonomi- og regnskabsfunktioner Markedsføring/reklame Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, etc.) HR/personale Kulturformidling 9% 8% 11% 3% 8% 4% 4% 23% % 20% 40% 60% (Privat/interesseorganisation: n varierer ml og Offentlig: n varierer ml. 208 og 258. Total: n varierer ml og 1637.) Fordeles jobfunktionerne, efter hvilken sektor dimittenderne arbejder indenfor, viser det sig, at nogle jobfunktioner er mere karakteristiske for de privatansatte, og andre jobfunktioner er mere typiske blandt offentligt ansatte (jf. ovenstående diagram). Jobfunktioner, de privatansatte dimittender varetager i større omfang end de offentligt ansatte, er bl.a. salg, produktudvikling/innovation, IT og mar- Side 48

50 kedsføring. Omvendt varetager de offentligt ansatte dimittender i langt højere grad end de privatansatte jobfunktioner så som uddannelses- og undervisningsopgaver, administration og sekretariatsfunktioner, kunde-/borgerservice samt forskning (jf. Tabel Sammenhænge mellem sektor og jobfunktioner). Tilnærmelsesvist lige store andele af de privatansatte og offentligt ansatte anvender megen tid på analyse og/eller evaluering. Det gælder også i forhold til projektledelse. Tidsforbruget på disse og andre jobfunktioner, heriblandt rådgivning/vejledning, kulturformidling og HR/personale, er ikke begrænset til hvilken sektor dimittendernes arbejdsplads ligger indenfor. De to sidstnævnte jobfunktioner ligger fagligt set tættere på de humanistiske uddannelser. Side 49

51 5.3.3 Jobfunktioner fordelt efter de 5 største uddannelser Hvordan er dine jobfunktioner fordelt? (Bruger jeg nogen/meget tid på) (Beskæftigede) Civilingeniøruddannelsen Elektronik og elektronik/datateknik INS Udviklingsopgaver IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, mv.) Produktudvikling/innovation Analyse og/eller evaluering Kvalitetsudvikling Projektledelse Rådgivning/vejledning Forskning Uddannelses- opg undervisningsopgaver Strategisk kommunikation og formidling Ledelse og organisation Administration og sekretariatsfunktioner Anden jobfunktion Kunde-/borgerservice Salg Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, etc.) HR/personale Markedsføring/reklame Økonomi- og regnskabsfunktioner Kulturformidling 69% 48% 67% 45% 63% 44% 58% 58% 34% 29% 34% 47% 27% 48% 21% 11% % 15% 10% 17% 9% 19% 9% 15% 8% 1 9% 4% 5% 4% 3% 8% 3% 0% 20% 40% 60% 80% (Andele af dimittender, der har svaret 'bruger jeg lidt tid på' eller 'bruger jeg slet ikke tid på' vises ikke i diagrammet. N(INS) varierer ml og 1638, gns N(Civilingeniøruddannelsen Elektronik og Elektronik/datateknik) varierer ml.264 og 320.) Sammenlignes tidsforbruget blandt dimittender fra civilingeniøruddannelsen Elektronik og elektroteknik/datateknik med de generelle tal for INS-fakulteterne, er der visse jobfunktioner der synes at være mere udpræget blandt Elektronik-dimittenderne end INS-dimittenderne generelt. Det drejer sig om bl.a. udviklingsopgaver, IT samt produktudvikling/innovation, som elektronikingeniørerne i langt højere grad varetager end INS-dimittenderne. Forskellen er naturligvis en følge af uddannelsens specifikke fagområde. Jobfunktioner, civilingeniørerne varetager i mindre omfang end INS-dimittenderne, er bl.a. projektledelse og rådgivning/vejledning. Disse jobfunktioner er i højere grad generelle akademiske funktioner og ligger derfor ikke specifikt indenfor IT-området. Side 50

52 Hvordan er dine jobfunktioner fordelt? (Bruger jeg nogen/meget tid på) (Beskæftigede) Civilingeniøruddannelsen Industri og eksport INS Analyse og/eller evaluering Projektledelse Udviklingsopgaver Produktudvikling/innovation Rådgivning/vejledning IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, mv.) Ledelse og organisation Kvalitetsudvikling Uddannelses- opg undervisningsopgaver Strategisk kommunikation og formidling Administration og sekretariatsfunktioner Anden jobfunktion Forskning HR/personale Salg Kunde-/borgerservice Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, etc.) Økonomi- og regnskabsfunktioner Markedsføring/reklame Kulturformidling 73% 58% 64% 47% 55% 48% 5 44% 4 48% 3 45% 3 17% 30% 29% 21% 1 21% 15% 1 19% 14% 15% 10% 11% 9% 5% 7% 9% 7% 1 5% 8% 3% 0% 20% 40% 60% 80% (Andele af dimittender, der har svaret 'bruger jeg lidt tid på' eller 'bruger jeg slet ikke tid på' vises ikke i diagrammet. N(INS) varierer ml og 1638, gns N(Civilingeniøruddannelsen Industri og Eksport) varierer ml.208 og 258.) Vendes blikket mod dimittender fra civilingeniøruddannelsen Industri og Eksport, er der enkelte jobfunktioner, disse varetager i højere grad end gennemsnittet. Det gælder især analyse og/eller evaluering, projektledelse samt ledelse og organisation, hvoraf de to sidstnævnte peger på, at civilingeniørerne er ledere. De typiske jobfunktioner blandt civilingeniørerne adskiller sig også fra de, der i nogen eller høj grad varetages af civilingeniørerne inden for elektronik og datateknik. Omvendt er der relativt færre civilingeniører inden for industri og eksport end gennemsnittet, der bruger nogen eller meget tid på kunde-/borgerservice. Side 51

53 Hvordan er dine jobfunktioner fordelt? (Bruger jeg nogen/meget tid på) (Beskæftigede) Civilingeniøruddannelsen Byggeri og Anlæg INS Rådgivning/vejledning Projektledelse Analyse og/eller evaluering Produktudvikling/innovation Udviklingsopgaver Administration og sekretariatsfunktioner Ledelse og organisation Kvalitetsudvikling IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, mv.) Økonomi- og regnskabsfunktioner Kunde-/borgerservice Salg Forskning Uddannelses- opg undervisningsopgaver Anden jobfunktion Strategisk kommunikation og formidling Markedsføring/reklame HR/personale Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, etc.) Kulturformidling 31% % 2 17% 20% 29% 20% 19% 8% 19% 1 17% 9% 14% 11% 14% 1 14% 15% 11% 15% 7% 5% 5% 3% 1% 48% 58% 47% 55% 58% 44% 48% 45% 74% 0% 20% 40% 60% 80% (Andele af dimittender, der har svaret 'bruger jeg lidt tid på' eller 'bruger jeg slet ikke tid på' vises ikke i diagrammet. N(INS) varierer ml og 1638, gns N(Civilingeniøruddannelsen Byggeri og Anlæg) varierer ml.154 og 189.) Ligesom civilingeniørerne fra Industri og Eksport varetager civilingeniørerne inden for Byggeri og Anlæg hyppigere projektledelse end gennemsnittet for INS-dimittenderne. Der er en markant andelsforskel mellem de civilingeniørerne fra Byggeri og Anlæg, der bruger nogen eller meget tid på rådgivning/vejledning, og gennemsnittet. 74 % af de pågældende civilingeniører varetager i nogen eller høj grad rådgivning/vejledning, og tilsvarende udgør andelen for INS-dimittenderne 48 %. Øvrige jobfunktioner, civilingeniørerne varetager i større omfang end gennemsnittet, er bl.a. økonomi- og regnskabsfunktioner og salg. Jobfunktioner, de pågældende civilingeniører varetager sjældnere end gennemsnittet, er bl.a. IT, udviklingsopgaver samt produktudvikling/innovation. Side 52

54 Hvordan er dine jobfunktioner fordelt? (Bruger jeg nogen/meget tid på) (Beskæftigede) Cand.scient.naturvidenskab INS IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, mv.) Analyse og/eller evaluering Udviklingsopgaver Produktudvikling/innovation Uddannelses- opg undervisningsopgaver Kvalitetsudvikling Projektledelse Rådgivning/vejledning Anden jobfunktion Administration og sekretariatsfunktioner Forskning Ledelse og organisation HR/personale Strategisk kommunikation og formidling Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, etc.) Kunde-/borgerservice Salg Økonomi- og regnskabsfunktioner Markedsføring/reklame Kulturformidling 45% 48% 58% 4 48% 38% 44% 28% % 23% 47% 21% 48% 1 15% 11% 19% 9% 11% 8% 17% 5% 15% 4% 3% 1 3% 9% 1% 8% 1% 79% 0% 20% 40% 60% 80% (Andele af dimittender, der har svaret 'bruger jeg lidt tid på' eller 'bruger jeg slet ikke tid på' vises ikke i diagrammet. N(INS) varierer ml og 1638, gns N(Civilingeniøruddannelsen Cand.scient.naturvidenskab) varierer ml. 146 pog 168.) Sammenlignet med gennemsnittet for INS-dimittenderne varetager kandidaterne inden for naturvidenskab betydelig hyppigere IT-jobfunktioner, heriblandt support, projektledelse, udvikling og implementering. Der er tale om en afvigelse på 34 procentpoint ml. det generelle tal for INSdimittender, der bruger nogen eller meget tid på IT og de naturvidenskabelige kandidater. Det lader til, at IT-funktionerne er en af de pågældende kandidaters primære jobfunktion. 28 % Cand.scient.naturvidenskab ere bruger nogen eller meget tid på uddannelses- og undervisningsopgaver, og tilsvarende er det blot 16 % af alle INS-dimittender. Denne forskel kan ses i lyset af den aktuelle og store efterspørgsel af Cand.scient.naturvidenskab til de adgangsgivende uddannelser (fx gymnasieskolen, HHX og HTX). I modsætning til de tidligere omtalte civilingeniører bruger kandidaterne inden for naturvidenskab langt mindre tid på projektledelse og rådgivning/vejledning, også i forhold til gennemsnittet. Side 53

55 Hvordan er dine jobfunktioner fordelt? (Bruger jeg nogen/meget tid på) (Beskæftigede) Civilingeniøruddannelsen Arkitektur og Design INS Produktudvikling/innovation Projektledelse Udviklingsopgaver Rådgivning/vejledning Analyse og/eller evaluering Strategisk kommunikation og formidling Kvalitetsudvikling Markedsføring/reklame Anden jobfunktion IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, mv.) Formidling og kommunikation (TV, radio, forlag, avis, etc.) Administration og sekretariatsfunktioner Kunde-/borgerservice Ledelse og organisation Salg Uddannelses- opg undervisningsopgaver Økonomi- og regnskabsfunktioner HR/personale Kulturformidling Forskning 65% 44% 61% 47% 61% 48% 5 48% 51% 58% 34% 15% 31% 29% 25% 24% 15% 24% 45% 23% 2 19% 21% 1 13% 17% 1 9% 1 1 8% 8% 7% 5% 11% 0% 20% 40% 60% 80% (Andele af dimittender, der har svaret 'bruger jeg lidt tid på' eller 'bruger jeg slet ikke tid på' vises ikke i diagrammet. N(INS) varierer ml og 1638, gns N(Civilingeniøruddannelsen Arkitektur og Design) varierer ml. 95 og 127.) De jobfunktioner, der forekommer oftere blandt civilingeniørerne indenfor Arkitektur og Design end gennemsnittet, er bl.a. produktudvikling/innovation, projektledelse samt udviklingsopgaver. Dels involverer civilingeniørernes typiske jobfunktioner i større udstrækning kreativ og innovativ tænkning end gennemsnittet. Dels omfatter deres jobfunktioner oftere end gennemsnittet strategisk kommunikation, formidling samt kommunikation. Halvt så mange dimittender fra Arkitektur og Design som fakulteternes dimittender arbejder med IT. Her adskiller Arkitektur og Designdimittendernes jobprofil sig også fra de tidligere omtalte civilingeniører, nemlig civilingeniørerne fra Elektronik og elektronik/datateknik samt Cand.scient.naturvidenskab. Side 54

56 5.3.4 I hvor høj grad er dit nuværende job i overensstemmelse med dine forventninger til dit ønskejob? I hvor høj grad er dit nuværende job i overensstemmelse med dine forventninger til dit ønskejob? (Beskæftigede) 60% 50% 40% 30% 20% 10% % 1% INS (N=1697) 5% 54% Slet ikke I lav grad I nogen grad 40% I høj grad Af diagram ses det, at respondenternes forventninger til deres ønskejob i nogen grad (54 %) og i høj grad (40 %) er i overensstemmelse med deres nuværende job. Der er således en betragtelig jobtilfredshed blandt respondenterne, og blot 6 % af dimittenderne har et job der i lav grad eller slet ikke svarer til deres ønskejob. Side 55

57 5.4 LEDERE Andel af dimittender i beskæftigelse, der har personaleansvar (fordelt efter køn). Har du personaleansvar? (Fordelt efter køn) (Beskæftigede) Mand (n=1345) Kvinde (n=363) INS (N=1708) 100% 80% 9 84% 85% 60% 40% 20% % Nej 1 15% 9% (Der er en moderat sammenhæng mellem personaleansvar og køn. Korr.: 0,349. Sig.: 0,000.) Ja I diagram ses det, at 15 % af respondenterne har personaleansvar og er derfor ledere. Relativt flere mænd end kvinder er ledere. Det gælder, at 16 % af mændene har personaleansvar og tilsvarende 9 % af kvinderne. Side 56

58 6 SELVSTÆNDIGE/IVÆRKSÆTTERE 53 dimittender fra De Ingeniør, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter har opstartet, etableret eller købt en virksomhed. Denne dimittendgruppe udgør 3 % af samtlige deltagende INS-dimittender, hvorfor resultaterne vedrørende iværksætterne præsenteres i tabeller Har du deltaget i nogle af universitetets arrangementer vedrørende job, karriere og arbejdsmarked? Har du deltaget i nogle af universitetets arrangementer vedr. job, karriere og arbejdsmarked? - SEA/Kickstart INS Antal Procent Procent (valid) Ja ,1 Nej - men jeg havde hørt om arrangementet 4 7,5 8,7 Nej - jeg havde ikke kendskab til arrangementet 24 45,3 52,2 Total (ekskl. Ubesvarede) 46 86,8 100 Ubesvaret 7 13,2 I alt selvstændige/iværksættere Spørgsmålet om dimittenderne har deltaget i nogle af universitetets arrangementer vedrørende job, karriere og arbejdsmarkedet er tidligere blevet belyst i rapportens første kapitel. Nu ses der alene på gruppen af iværksættere og det arrangement, der er mest relevant for dem, nemlig SEA/Kickstart. Knap 40 % af iværksætterne har deltaget i arrangementet, hvilket udgør en relativ stor andel sammenlignet med andelen af samtlige dimittender fra INS (6 %, evt. jf. diagram 1.1.5). Knap 9 % havde hørt om det, men ikke deltaget i det. Tilbage angiver ca. 52 % af iværksætterne, at de hverken deltog eller havde kendskab til arrangementet. Det kan være fordelagtigt at forsøge at øge fokusset omkring SEA s arrangementer, således det når ud til flere mulige iværksættere eller interesserede. Side 57

59 6.1.2 Har du deltaget i kurser/aktiviteter om iværksætteri? Har du deltaget i kurser/aktiviteter om iværksætteri? INS (Markér gerne flere) (Valgt) Antal Procent Ingen af delene 32 60,4 Inkubatorordningen 11 20,8 IværksætterTræning med Mentor (tidligere 8W) 9 17 Stardust 6 11,3 Solution Camp 4 7,5 Venture Cup 4 7,5 IPR (Intellectual Property Rights) arrangement (2007) 1 1,9 Mød iværksættere med datalogbaggrund 1 1,9 Kommercialiserings Camp 0 0 WOFIE (Workshop for Innovation and Entrepreneurship) 0 0 InnoEvent 0 0 Grundfos Challenge 0 0 Bionik i Aalborg Zoo (2007) 0 0 Arrangement om iværksætteri, oplevelsesøkonomi og spilbranchen (2007) 0 0 Konference Vækst Udnyt dine sociologiske kompetencer som iværksætter 0 0 MINE Workshop (2006) 0 0 Karrieredag for fysik og nanoteknologi (2006) 0 0 I alt selvstændige/iværksættere Et yderligere spørgsmål, der belyses tidligere i rapporten, handler om, hvilke kurser/aktiviteter dimittenderne har deltaget i. Ud af samtlige INS-dimittender har blot 2,2 % deltaget i IværksætterTræning med Mentor, og 1,2 % af INS-dimittenderne havde deltaget i Inkubatorordningen. Eftersom tilbuddene primært henvender sig til studerende, der er interesseret i at blive iværksætter, vil det være relevant her at se nærmere på, hvor stor en andel iværksættere, der har deltaget i arrangementerne. Knap 21 % af iværksætterne har deltaget i Inkubatorordningen, 17 % i IværksætterTræning med Mentor og 11 % i Stardust. Dette peger på en større deltagelse blandt studerende, der senere er blevet iværksættere, end øvrige dimittender. Side 58

60 6.1.3 Hvad er årsagen til, at du er startet som iværksætter, og hvordan fik du inspirationen? Hvad er årsagen til, at du er startet som iværksætter, og hvordan fik du inspirationen? (Sæt gerne flere krydser) (Valgt) INS Antal Procent Realisering af ambitioner/drømme 37 69,8 Flere andre faglige og personlige udfordringer 28 52,8 Bedre mulighed for at tilrettelægge egen arbejdstid 23 43,4 Jeg havde en god idé til et nyt produkt/serviceydelse 20 37,7 Forventning om høj indtægt 20 37,7 Udsigt til et større ansvar 12 22,6 Jeg har deltaget i Inkubatorordningen 10 18,9 Ønskede ikke at have en chef 10 18,9 Jeg blev inspireret af min familie og mine venner 9 17 Jeg har deltaget i 8W/ITM (IværksætterTræning med Mentor) 7 13,2 Anden årsag 6 11,3 Jeg blev inspireret via iværksætteraktiviteter på mit studie 5 9,4 Det var en betingelse for at arbejde inden for min branche 3 5,7 Jeg kunne ikke få anden beskæftigelse 0 0 I alt iværksættere/selvstændige Nogle af de nævnte årsager til at starte som selvstændige eller iværksættere, der forekommer hyppigst blandt dimittenderne, er først og fremmest realisering af ambitioner og drømme (knap 70 % af iværksætterne), og dernæst en søgen efter faglige og personlige udfordringer (knap 53 %), bedre mulighed for at tilrettelægge deres arbejdstid (43,4 %), at de fik en god idé til et nyt produkt eller serviceydelse (ca. 38 %) samt en forventning om en høj indtægt (ca. 38 %). Knap hver femte, altså 19 %, iværksætter/selvstændig havde angivet årsagen, at de har deltaget i Inkubatorordningen, og ca. 13 % fordi de har deltaget i IværksætterTræning med Mentor-ordningen (tidligere kaldt 8W). Tilbuddene udbydes af AAU Innovation/SEA. I kapitel 1.1 Overvejelser om jobmuligheder blev disse samt øvrige tilbud/arrangementer fra AAU Innovation/SEA også omtalt. Side 59

61 6.1.4 Har du/i modtaget offentlig økonomisk støtte til opstart af virksomheden? Har du/i modtaget offentlig økonomisk støtte* til opstart INS af virksomheden? Antal Procent Nej Ja I alt iværksættere/selvstændige *Med offentlig støtte menes eksempelvis støtte gennem ITM (IværksætterTræning med Mentor - tidligere 8W) og Inkubatorordningen.. En ud af fire iværksættere har modtaget offentlig økonomisk støtte, f.eks. via ITM-ordningen. Dette kan skyldes, at iværksætterne ikke har haft behov for denne støtte, eller at de ikke havde kendskab til muligheden for at modtage økonomisk støtte til at opstarte deres virksomhed Har du/i modtaget offentlig rådgivning til opstart af virksomheden? Har du/i modtaget offentlig rådgivning* til opstart af virksomheden? INS Antal Procent Nej 36 69,2 Ja 16 30,8 I alt iværksættere *Med offentlig støtte menes eksempelvis støtte gennem ITM (IværksætterTræning med Mentor - tidligere 8W) og Inkubatorordningen. I forhold til offentlig rådgivning til opstarten af deres virksomhed er der flere iværksættere, der har modtaget rådgivning end offentlig økonomisk støtte. Det gælder 16 iværksættere, dvs. knap 31 % af iværksætterne. Behovet for eller kendskabet til muligheden for at modtage rådgivning er således større end økonomisk støtte. Side 60

62 6.1.6 Hvilken type rådgivning har du/i fået? Hvilken type rådgivning har du/i fået? (Sæt gerne flere krydser) (Valgt) Antal INS Procent Inkubatorordningen 11 68,8 ITM-kurset (IværksætterTræning med Mentor - tidligere 8W) 9 56,3 Kontakt med SEA telefonisk eller pr. mail 6 37,5 NIN (Nordjysk Iværksætteri Netværk) 6 37,5 Erhvervscentre ved kommunerne 4 25 Rådgivning fra fagpersoner ved universitetet 4 25 First Step (netværk) 3 18,8 Væksthus Nordjylland 3 18,8 IPR (Intellectual Property Rights) rådgivning gennem Patent og Kontraktenheden 2 12,5 ved AAU Innovation Netværkscenteret ved AAU Innovation 2 12,5 Anden rådgivning 1 6,3 I alt iværksættere, der har modtaget rådgivning De iværksættere, der har modtaget rådgivning, blev bedt om at besvare yderligere spørgsmål vedrørende rådgivningen, herunder hvilken type rådgivning de har modtaget. Langt over halvdelen af disse har fået rådgivning via Inkubatorordningen og/eller IværksætterTræning med Mentor. Lidt færre iværksættere har modtaget rådgivning via henvendelse til SEA og/eller Nordjysk Iværksætteri Netværk Hvor enig er du i følgende udsagn vedrørende den rådgivning, du har modtaget? Hvor enig er du i følgende udsagn vedrørende den rådgivning, du har modtaget? INS (Enig/meget enig) Antal Procent Jeg mener, at jeg har fået tilstrækkelig rådgivning Jeg har fundet den information om iværksætteri, som jeg har søgt 15 93,8 Jeg har haft nem adgang til information vedrørende iværksætteri 14 87,5 Jeg hørte allerede om iværksættermuligheden under studiet 14 87,5 Udbuddet af iværksætteraktiviteter efter endt studie har været tilstrækkeligt 13 81,3 Jeg har benyttet mig af en mentorordning 12 75,0 Udbuddet af iværksætteraktiviteter under studiet har været tilstrækkeligt 11 68,8 I alt iværksættere, der har modtaget rådgivning Ifølge undersøgelsens resultater eksisterer der generelt positiv vurdering af den rådgivning, iværksætterne har modtaget i forbindelse med opstarten af deres virksomhed. Samtlige iværksættere, der har modtaget rådgivninger, mener, at den har været tilstrækkelig, og alle på nær én fik den information, de søgte. De fleste af de pågældende iværksættere havde hørt om iværksættermulighederne allerede under studiet, og udbuddet af iværksætteraktiviteter under og efter studiet har været tilstrækkelige. På grund af positiv vurdering af rådgivningen m.m. kan det være en fordel at øge opmærksomheden om disse tilbud og ydelser, således at disse kommer flere af iværksætterne til gode. Side 61

63 7 UDDANNELSERNES ARBEJDSMARKEDSRELEVANS OG ANVENDEL- SESOMRÅDER (ALLE) 7.1 TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER I hvilken grad mener du, at du har tilegnet dig følgende kompetencer gennem dit studium? Og i hvilken grad har du oplevet, at følgende kompetencer er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? I hvilken grad mener du, at du har tilegnet dig følgende kompetencer gennem dit studium? (I nogen/høj grad) og I hvilken grad har du oplevet, at følgende kompetencer er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? (I nogen/høj grad) (Alle) Tilegnede kompetencer; INS Efterspurgte kompetencer; INS Evnen til at arbejde projektorienteret Evnen til at tilegne mig ny viden Evne til at analysere Relevante metodiske færdigheder inden for mit Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evne til at formidle skriftligt Evne til at formidle mundtligt Evnen til at arbejde selvstændigt IT-færdigheder Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper At kunne arbejde kreativt og innovativt Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Fremmedsprogsfærdigheder Generel forretningsforståelse 3 98% 9 98% 93% 97% 91% 95% 87% 95% 85% 95% 9 94% 8 90% 88% 88% 95% 85% 84% 8 87% 73% 75% 6 90% 50% 65% 63% % 50% 100% ('Tilegnede': N varierer ml og 'Efterspurgte': N varierer ml og 1836.) Af diagram ses det, at langt de fleste respondenter mener, at de i nogen eller høj grad tilegner sig langt de fleste adspurgte kompetencer. AAU er kendt for at lægge vægt på en gruppe- og projektorien- Side 62

64 teret arbejdsform. Det er derfor ikke overraskende, at næsten samtlige dimittender i nogen eller høj grad har tilegnet sig evnen til at arbejde projektorienteret. Næsten lige så stor en andel dimittender oplever, at kompetencen i nogen eller høj grad er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Andre akademiske kompetencer, der også figurerer højt i forhold til tilegnede kompetencer, er bl.a. evnen til at tilegne sig ny viden, evnen til at analysere samt metodiske færdigheder inden for det pågældende fagområde. Disse kompetencer er der relativt færre dimittender, der i nogen eller høj grad har oplevet, der har været efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet. Generel forretningsforståelse samt fremmedsprogsfærdigheder tilegnes i mindre omfang, end de efterspørges. Andelsforskellene mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer belyses videre i næstfølgende diagram. Side 63

65 7.1.2 Kompetencegabet (forskelle mellem tilegnede og efterspurgte kompetencer i procentpoint) Kompetencegabet (Alle) INS Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Relevante metodiske færdigheder inden for mit fagområde Evne til at formidle skriftligt Evne til at analysere Evnen til at arbejde projektorienteret Evnen til at tilegne mig ny viden Evne til at formidle mundtligt IT-færdigheder 11% 9% 8% 7% 7% 5% 1% Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines At kunne arbejde kreativt og innovativt Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Evnen til at arbejde selvstændigt -1% - -5% -7% Fremmedsprogsfærdigheder -15% Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Generel forretningsforståelse -30% -23% -40% -20% % 20% (Diagrammet viser den procentvise forskel ml. andele af dimittender, der i nogen/høj grad har tilegnet kompetencerne og andele af dimittender, der i nogen/høj grad har oplevet, at kompetencerne er blevet efterspurgt.) Tallene i ovenstående diagram bygger på forskellen i procentpoint mellem andelen af dimittender, der i nogen eller høj grad har tilegnet sig de enkelte kompetencer samt andelen af dimittender, der i nogen eller høj grad har oplevet, at de enkelte kompetencer er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet. Det mest ideelle billede er, at omfanget af tilegnede kompetencer svarer præcist til efterspørgslen, og vice versa. Øverst i diagrammet optræder de kompetencer, som er tilegnet i højere grad end de opleves som efterspurgte. Det gælder bl.a. relevant teoretiske og metodiske færdigheder samt evnen til at formidle skriftligt. Den procentvise difference er imidlertid minimal. I forhold til kompetencer, der efterspørges hyppigere end de er tilegnet, omfatter bl.a. generel forretningsforståelse med en væsentlig difference på 30 procentpoint. Generel forretningsforståelse Side 64

66 er ikke en integreret del af universitetsstudierne på INS-fakulteterne, dvs. som et fag, og befinder sig derfor i en gråzone for, hvad der kan forventes af studiernes uddannelsesramme. Ikke desto mindre er der relativ stor efterspørgsel på generel forretningsforståelse, og det kan være en opfordring for fakulteterne at styrke samarbejdet med erhvervslivet Mener du, at din uddannelse GENERELT har rustet dig til et godt arbejdsliv? Mener du, at din uddannelse GENERELT har rustet dig godt til dit arbejdsliv? (Alle) INS (N=1891) I høj grad 56,5% I nogen grad 39,5% I mindre grad Slet ikke,3% 3,7% % 20% 40% 60% Til trods for at der er en ulighed mellem tilegnelsen af og efterspørgslen på generel forretningsforståelse, relevant praktisk viden og fremmedsprogsfærdigheder, mener langt de fleste dimittender, at uddannelsen har rustet dem til et godt arbejdsliv. Hele 96 % af respondenterne mener, at uddannelsen i nogen eller høj grad har rustet dem. Dette peger på en generel tilftredshed blandt dimittenderne over uddannelsernes kvalitet og anvendelighed i forhold til arbejdsmarkedet. Side 65

67 7.1.4 Hvordan mener du, at studerende bedre kan rustes til at imødekomme de krav der stilles på arbejdsmarkedet? Hvordan mener du, at studerende bedre kan rustes til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? (Sæt kryds ved de 3 vigtigste ting) (Valgt) (Alle) INS (N=1970) Opgaveløsning i samarbejde med virksomheder 53% Mere/bedre mulighed for praktik i uddannelsen 39% Flere konkrete cases i undervisningen 31% Undervisning i virksomhedskendskab og forretningsforståelse Flere gæsteundervisere fra erhvervslivet En højere grad af tværfaglighed i uddannelsen Mere problemorienteret undervisning Flere praktiske opgaver og redskabsfag (f.eks. sprog, regnskab, formidling, IT) Flere valgfag, der retter sig direkte mod virksomhederne Bedre vejledning om virksomhedernes behov Mere metode Mere/bedre mulighed for udlandsophold Mere teori i uddannelsen Bedre erhvervsvejledning (om mulighederne på arbejdsmarkedet) Andet Flere virksomhedspræsentationer på universitetet Bedre studievejledning (om valg undervejs i uddannelsen, etc.) Ingen forslag til forbedringer Flere erhvervsrelaterede tilbud fra Karrierecentret Bedre karrieremesser på universitetet 24% 2 21% 19% 18% 14% 1 11% 10% 9% 7% 5% 3% 3% 1% % 20% 40% 60% Selvom der eksisterer en generel tilfredshed over uddannelsens kvalitet i forhold til arbejdsmarkedet, blev dimittenderne alligevel bedt om at angive de tre vigtigste forhold, der kan ruste studerende bedre med henblik på at imødekomme arbejdsmarkedets krav og forventninger (jf. diagram 7.1.4). De Side 66

68 forhold, der nævnes hyppigst, relaterer sig til en øget samarbejdsflade med eksterne virksomheder og praktisk erfaring. Det gælder bl.a. opgaveløsning i samarbejde med virksomheder, mere eller bedre mulighed for praktik i uddannelsen, flere konkrete cases i undervisningen samt, ikke overraskende, undervisning i virksomhedskendskab og forretningsforståelse. Et øget samarbejde med eksterne virksomheder kan bidrage til at mindske gabet mellem de tidligere omtalte tilegnede og efterspurgte kompetencer I hvor høj grad har følgende aktiviteter været medvirkende til, at du efterfølgende fik job? I hvor høj grad har nedenstående aktiviteter været medvirkende til, at du efterfølgende fik job? (Jobskiftere) I nogen/høj grad; INS I mindre grad/slet ikke; INS Virksomhedspraktik (maks. 4 uger) 40% 60% Job m. løntilskud i den private sektor Kurser/andre aktiviteter udbudt af privat udbyder eller anden aktør Job m. løntilskud i den offent. sektor 19% 19% 34% 81% 8 6 Kurser/andre aktiviteter udbudt af min A-Kasse 17% 83% Kurser/andre aktiviteter udbudt af AF/Jobcenter 10% 90% Kurser/andre aktiviteter udbudt af min fagforening 10% 90% 0% 50% 100% (Dimittenderne, der har svaret, at de ikke har deltaget i de givne aktiviteter, udgør en betydelig andel af jobskifterne og er ikke iberegnet tallene i diagrammet. N varierer ml. 189 og 402.) Når jobskifterne svarer på, hvilke aktiviteter, der har været medvirkende til, at de efterfølgende fik et job, svarer de jævnfør diagram 7.1.6, at især virksomhedspraktik (40 %) i nogen/høj grad har haft en betydning samt job med løntilskud i den private sektor (34 %). Men også kurser/andre aktiviteter udbudt af privat udbyder eller anden aktør (19 %), job med løntilskud i den offentlige sektor (19 %) samt kurser/andre aktiviteter udbudt af vedkommendes A-kasse har haft nogen/høj grad af betydning. Side 67

69 8 BEVÆGELSER PÅ ARBEJDSMARKEDET 8.1 FAGLIG MOBILITET Antal job fordelt efter dimittendårgang. Hvor mange jobs har du haft (efter endt uddannelse), før du begyndte på dit nuværende job? - fordelt efter dimittendårgang (Jobskiftere) 90% Flere 89% 80% 70% 60% 5 59% 7 50% 40% 30% 20% 10% 0% 41% 39% 10% 10% Årgang 2001 (n=150) 44% 3 19% 5% Årgang 2002 (n=145) 4 35% 34% 17% Årgang 2003 (n=158) Årgang 2004 (n=143) Årgang 2005 (n=138) Årgang 2006 (n=92) Årgang 2007 (n=55) Ikke overraskende har de yngste årgange haft færrest antal job. I diagram ses det, at hele 89 % fra årgang 2007 har haft et job, før de påbegyndte deres nuværende job, mod mellem 72 % af årgang 2006 og 41 % af årgang Der er således relativt flere dimittender fra de nyere årgange, der blot har haft ét job udover deres nuværende job, og omvendt er der relativt flere dimittender fra de tidligere årgange, der har haft flere job udover deres nuværende job. 3 8% 7% 2 1% 1% 1% (Der er en moderat sammenhæng ml. antal jobs og dimittendårgang. Korr.: -0,308. Sig.: 0,000.) 7% 4% Side 68

70 8.1.2 Sammenligning mellem dimittendernes ansættelsesforhold i første og nuværende job. Hvad er/var dit ansættelsesforhold? Fastansat Projektansat/tidsbegrænset ansat Ansat i vikariat Ansat med løntilskud 4, 23,7% 4,%,4% 5,,,9% 3,3%,1% 67,3% 94, 95,7% STADIG I FØRSTE JOB (n=814) JOBSKIFTERE - første job (n=986) JOBSKIFTERE - nuværende job (n=875) % 50% 100% Af diagram ses det, at langt de fleste af respondenterne var / er i en fastanæsttelse. Jobskifterne har opnået bedre ansættelsesforhold fra deres første job til nuværende, idet knap 96 % af jobskifterne er fastansat i deres nuværende stilling mod ca. 67,3 % af jobskifterne i forhold til deres første job. Det betyder også, at der var relativt flere af dimittenderne, der var projektansat, ansat i et vikariat eller ansat med løntilskud i deres første job sammenlignet med nuværende job. Der er kun minimal forskel på ansættelsesforholdet mellem dimittender, der stadig er i deres første job, og jobskifterne i forhold til deres nuværende job. I kraft af at projektansættelser, vikariater og løntilskudsstillinger i sig selv er tidsbegrænset, kan dimittenderne være nødsaget til at foretage et jobskifte. Imidlertid er det dog vigtigt her at have in mente, at et jobskifte også omfatter skift fra f.eks. projektansættelse til fastansættelse, uanset om det sker hos samme arbejdsgiver. Side 69

71 8.2 SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG JOB Hvordan var den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og første job? Hvordan er/var den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit første/nuværende job? Jobbet lå i direkte forlængelse af mit speciale/afgangsprojekt 19% 25% 1 Jobbet lå inden for uddannelsens traditionelle fagområde Jobbet lå uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min videregående uddannelse 15% 15% 23% 64% 55% 59% STADIG I FØRSTE JOB (n=818) JOBSKIFTERE - første job (n=985) JOBSKIFTERE - nuv. Job (n=880) Der var ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit første job 5% % 50% 100% Diagram viser, at når det gælder den faglige sammenhæng mellem uddannelse og det første/nuværende job, forekommer det hyppigst, at jobbet ligger/lå indenfor uddannelsens traditionelle fagområde. Og det gælder for såvel jobskiftere i deres nuværende job (59 %), jobskiftere i deres første job (55 %) som respondenter, der stadig er i deres første job (64 %). Det er ikke en overraskelse. 16 % af jobskiftere i deres nuværende job mener, at jobbet lå i direkte forlængelse af deres speciale/afgangsprojekt. Det samme gælder for 25 % af jobskiftere i deres første job og 19 % af respondenter, der stadig er i deres første job. Et tilsvarende mønster ses, når det gælder, at jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra deres videregående uddannelse. 23 % af jobskiftere i deres nuværende job og 15 % af såvel jobskiftere i deres første job og respondenter, som stadig er i deres første job, mener det. Der er kun få respondenter, som mener, at der ingen faglig sammenhæng er mellem uddannelsen og deres første job. Side 70

72 8.2.2 Lå/ligger dit første job inden for en akademisk overenskomst/akademisk stillingskategori? Hvordan er/var den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit første/nuværende job? Jobbet ligger/lå i direkte forlængelse af mit speciale/afgangsprojekt 1 25% 19% Jobbet ligger/lå inden for uddannelsens traditionelle fagområde Jobbet ligger/lå uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min videregående uddannelse 23% 15% 15% 59% 55% 64% JOBSKIFTERE - nuv. Job (n=880) JOBSKIFTERE - første job (n=985) STADIG I FØRSTE JOB (n=818) Der er/var ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit første job 5% % 50% 100% Af ovenstående diagram fremgår det, at størstedelen af dimittenderne har eller har haft et job som ligger/lå indenfor en akademisk overenskomst eller stillingskategori, hvad enten der er tale om dimittendernes første eller nuværende job. Under en fjerdedel af dimittenderne har ikke en akademisk stilling, og 1-2 % af dimittenderne er/var ansat i en stilling, der kan/kunne udvikle sig til en akademisk stilling. Side 71

73 8.3 GEOGRAFISK MOBILITET Hvor søger/søgte dimittenderne job, og hvor får/fik de deres første job? Hvor i landet søgte du dit første/nuværende job? (Sæt gerne flere krydser) (Valgt) og Hvor lå/ligger din første/nuværende arbejdsplads? Nordjyllands Amt 48% 35% 4 40% 43% 3 Århus Amt Storkøbenhavn Viborg Amt 3% % 19% 13% 17% 1 21% % 34% STADIG I FØRSTE JOB; (Jobsøgning) (n=818) STADIG I FØRSTE JOB; (Ansættelse) (n=818) JOBSKIFTERE - første job; (Jobsøgning) (n=987) Vejle Amt 3% 4% % JOBSKIFTERE - første job; (Ansættelse) (n=978) Ringkøbing Amt Sønderjyllands Amt 8% 7% 5% 5% 7% 4% 7% 3% 7% JOBSKIFTERE - nuv. job; (Jobsøgning) (n=882) JOBSKIFTERE - nuv. job; (Ansættelse) (n=879) Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 5% 3% 3% 4% Europa (ekskl. Norden) 5% 5% 3% 5% Ribe Amt 4% 5% 3% 4% % 20% 40% 60% (Diagrammet viser de ti geografiske områder, dimittender typisk har søgt og fået job. Øvrige områder, mindre end 6 % af dimittenderne har søgt og fået job, og som ikke vises i diagrammet, er følgende: Fyns Amt, Frederiksborgs Amt, Vestsjællands Amt, Roskilde Amt, Storstrøms Amt, Bornholms Amt samt Øvrige udland.) Af diagram fremgår det, at respondenterne især har søgt deres første/nuværende job i Nordjyllands Amt, Århus Amt samt Storkøbenhavn. Dernæst kommer Viborg Amt og Vejle Amt. Der er imidlertid en mindre afvigelse i forhold til jobskifternes søgemønstre fra første til nuværende job. Der er relativt færre jobskiftere, der søgte deres nuværende job i Nordjylland, og dermed flere jobskiftere der Side 72

74 søgte i Århus og Storkøbenhavn. Dette indikerer en svag udvandring af dimittenderne fra Nordjylland til de andre steder i landet. Det skyldes bl.a., at der reelt set er færre dimittender, der får job dér, hvor de søgte, da jobsøgningen oftest spænder over flere regioner/amter. Samtidig kan det forklares ved manglende udbud af relevante job dér, hvor de søgte. Eksempelvis søgte 48 % af dimittender, der stadig er i første job, i Nordjylland, og 35 % af dimittenderne fik job der. Tilsvarende søgte 46 % af jobskifterne deres første job i Nordjylland, og 40 % fik jobbet der. Side 73

75 9 INCITAMENTER TIL AT BLIVE I ELLER FLYTTE TIL NORDJYLLAND 9.1 INCITAMENTER TIL AT FLYTTE TIL NORDJYLLAND Hvilke af følgende punkter kan have betydning for, at du ville vælge at få job i eller flytte til Nordjylland? Hvilke af følgende punkter kan have betydning for, at du ville vælge at få job i eller flytte til Region Nordjylland? (Sæt højst 5 krydser) (Valgt) (Dimittender, der arbejder udenfor Nordjylland) INS (n=1137) Job med udfordrende arbejdsopgaver Gode karrieremuligheder Gode jobmuligheder for min ægtefælle/samlever Et højere lønniveau end mit nuværende Afstanden til og fra mit arbejde skal være tilpas Godt socialt netværk Mit ønskejob skal ligge i Nordjylland Gode kultur- og fritidstilbud Jeg kommer oprindeligt fra en anden region end Nordjylland og har derfor ikke til hensigt at flytte til Nordjylland Boligpriserne i Nordjylland Der er gode børnepasningsmuligheder Den arbejdsplads, jeg gerne vil arbejde på, skal ligge i Nordjylland Børnepasningsgaranti i den pågældende kommune Gode muligheder for offentlig transport til og fra arbejde Gode indkøbsmuligheder (herunder dagligevareforretninger, tøjbutikker, etc.) Arbejdspladsen skal være behjælpelig med at finde job til min ægtefælle/samlever Andet kriterium Arbejdspladsen skal være behjælpelig med at etablere fagligt netværk Arbejdspladsen skal være behjælpelig med at finde bolig 68% 60% 5 51% 43% 34% 30% 24% 2 21% 14% 14% 7% 5% 5% 5% 3% % 50% 100% Side 74

76 Af forrige diagram fremgik det, at omtrent to ud af tre jobskiftere har deres nuværende job udenfor Nordjylland, og det gælder også for en næsten lige så stor andel af dimittender, der stadig er i deres første job. Med henblik på fremtidige initiativer til at tiltrække dimittenderne til Nordjylland blev deres incitamenter herfor belyst i Kandidatundersøgelsen De fem faktorer, de fleste dimittender markerede som mest betydningsfulde, var, at de får et job med udfordrende arbejdsopgaver (68 %); at der er gode karrieremuligheder (60 %); at der er gode jobmuligheder for deres ægtefælle/samlever (52 %); at de får en højere løn end deres nuværende (51 %), samt at der er en tilpas afstand til og fra arbejde (43 %). Det er således primært karriere- og arbejdsrelaterede forhold, der har betydning for, hvorvidt dimittenderne ville overveje at søge job i eller flytte til Nordjylland. Et godt socialt netværk samt gode kultur- og fritidstilbud forekommer mindre hyppigt end de nævnte som en vigtig faktor, hvilket er overraskende. Hvad de nordjyske arbejdspladser kan gøre for at tiltrække akademikerne, f.eks. at være behjælpelig med at skaffe bolig, etablere fagligt netværk samt at finde job til ægtefællen/samleveren, forekommer kun i yderst sjældne tilfælde som væsentlige kriterier. Derimod peger resultaterne på, at der skal lægges vægt på at skabe eller øge opmærksomheden omkring job med attraktive rammer og vilkår samt et godt jobindhold Såfremt dine udvalgte kriterier bliver opfyldt, vil du så overveje at a) bosætte dig og/eller b) søge job i Region Nordjylland? Såfremt dine udvalgte kriterier bliver opfyldt, vil du så overveje at bosætte dig i Region Nordjylland? (Dimittender, der arbejder udenfor Nordjylland) Aalborg 77% 23% En by med indbyggere (f.eks. Hjørring og Frederikshavn) 4 54% En by med indbyggere 37% 63% Ja En by med indbyggere 24% 7 Nej En by med indbyggere 2 78% Et landistrikt/by under 200 indbyggere 2 74% 0% 20% 40% 60% 80% 100% (N varierer ml. 945 og 1037.) Side 75

77 Såfremt dine udvalgte kriterier bliver opfyldt, vil du så overveje at søge job i Region Nordjylland? (Dimittender, der arbejder udenfor Nordjylland) Aalborg 87% 13% En by med indbyggere (f.eks. Hjørring og Frederikshavn) 63% 37% En by med indbyggere 47% 53% Ja En by med indbyggere 37% 63% Nej En by med indbyggere 35% 65% Et landistrikt/by under 200 indbyggere 35% 65% 0% 50% 100% (N varierer ml. 936 og 1040.) Hvis respondenternes udvalgte kriterierer i diagram bliver opfyldt, ville næsten otte ud af ti dimittender, der har job udenfor Nordjylland, flytte til Aalborg (77 %) og endnu flere ville søge job i Aalborg (87 %). Interessen for at søge job i eller flytte til de øvrige byer i Nordjylland daler i takt med byernes indbyggertal. Over halvdelen af dimittenderne vil ikke overveje at bosætte sig i en mindre by end Aalborg eller at søge job i en by mindre end f.eks. Hjørring, uanset om de førnævnte faktorer er til stede. Der er således en del udfordringer forbundet med at tiltrække dimittenderne til Nordjylland, og specielt Nordjyllands yderområder. Side 76

78 9.2 INCITAMENTER TIL AT ARBEJDE I NORDJYLLAND Hvad er årsagerne til, at du valgte at få dit første job i Nordjylland? Hvad er årsagerne til, at du valgte at få dit første job i Nordjylland? (Markér venligst de 5 vigtigste årsager) (Valgt) (Jobskiftere, hvis første job lå i Nordjylland) INS (n=390) Jeg boede i Nordjylland, da jeg skulle søge job Jeg har/havde mit sociale netværk i Nordjylland 70% 6 Afstanden til og fra arbejde er/var tilpas Min familie bor/boede i Nordjylland Min ægtefælle/samlever har/havde job i Nordjylland Jeg har/havde mit faglige netværk i Nordjylland Det var i Nordjylland, jeg kunne få job Jeg kommer oprindeligt fra Nordjylland og har derfor ikke til hensigt at flytte herfra Den arbejdsplads, jeg gerne ville arbejde, lå i Nordjylland Boligpriserne i Nordjylland Jeg har/havde gode karrieremuligheder i Nordjylland Jeg har børn og ønskede derfor ikke at flytte Jeg var tilfreds med det tilbudte lønniveau Det studiejob, jeg havde under min uddannelse, gav fast arbejde Anden årsag Gode muligheder for offentlig transport til og fra arbejde Mit ønskejob ligger/lå i Nordjylland Den praktikplads, jeg havde under min uddannelse, gav fast arbejde 50% 41% % 21% 1 13% 13% 1 11% 11% 10% % 50% 100% Vendes blikket mod dimittender, hvis første job lå i Nordjylland, i forhold til spørgsmålet om, hvorfor de valgte at få deres første job i Nordjylland, peger undersøgelsens resultater på, at forskellige former for tilhørsforhold til Nordjylland samt, at det var dem muligt at få job i Nordjylland, var vigtige årsager. De hyppigst forekommende årsager blandt dimittenderne er først og fremmest, at de i forvejen boede i Nordjylland, da de dimitterede (70 %); dernæst, tilstedeværelsen af deres sociale netværk i Side 77

79 regionen/amtet (66 %); at afstanden til og fra arbejde var tilpas (50 %); at deres familie boede i Nordjylland (41 %), samt at deres ægtefælle/samlever havde job i regionen/amtet (32 %). Der er således en markant forskel mellem de forhold, der er afgørende for at fastholde dimittender, som fik deres første job i Nordjylland, og de forhold, der kan tiltrække dimittender med arbejde og/eller bopæl udenfor Nordjylland (jf. evt. diagram 9.2.1). I forhold til fastholdelse af akademikere i Nordjylland vejer det sociale netværk oftere tungere end karrieremulighederne, og omvendt spiller de karriererelaterede faktorer en afgørende rolle oftere, når det handler om tiltrækning af dimittender med job og/eller bopæl udenfor Nordjylland. Side 78

80 9.2.2 Hvad er årsagerne til, at du valgte at få dit første job i Nordjylland? Fordelt efter civilstand. Hvad er årsagerne til, at du valgte at få dit første job i Nordjylland? (Markér venligst de 5 vigtigste årsager) (Valgt) (Fordelt efter civilstand) (Jobskiftere, hvis første job lå i Nordjylland) Gift (n=159) Samlever/samboende (n=150) Enlig (n=81) Jeg boede i Nordjylland, da jeg skulle søge job Jeg har/havde mit sociale netværk i Nordjylland Afstanden til og fra arbejde er/var tilpas Min ægtefælle/samlever har/havde job i Nordjylland Min familie bor/boede i Nordjylland Det var i Nordjylland, jeg kunne få job Jeg har/havde mit faglige netværk i Nordjylland Jeg har børn og ønskede derfor ikke at flytte Jeg kommer oprindeligt fra Nordjylland og har/havde derfor ikke til hensigt at flytte herfra Det studiejob, jeg havde under min uddannelse, gav fast arbejde Den arbejdsplads, jeg gerne ville arbejde, lå i Nordjylland Boligpriserne i Nordjylland Jeg har/havde gode karrieremuligheder i Nordjylland Jeg var tilfreds med det tilbudte lønniveau Gode muligheder for offentlig transport til og fra arbejde Anden årsag Mit ønskejob ligger/lå i Nordjylland Den praktikplads, jeg havde under min uddannelse, gav fast arbejde 7% 3% 9% 3% 9% 3% 1% 3% 15% 8% 9% 10% 11% 14% 8% 11% 11% 9% 1 18% 14% 17% 17% 11% 13% 15% 11% 14% 14% 2 31% 28% 27% 3 25% 33% 4 20% 30% 55% % 41% 47% 73% 67% 67% 60% 71% 67% % 20% 40% 60% 80% Side 79

81 Når jobskifternes incitamenter til at søge og få deres første job i Nordjylland fordeles efter civilstand, er dimittendernes svarmønstre næsten ens, bortset fra tre parametre. Disse tre forhold har en moderat til stærk sammenhæng med jobskifternes civilstand. Først og fremmest er tilstedeværelsen af børn blandt gifte dimittender en klar faktor i at fastholde dimittenderne i Nordjylland, idet de ikke ønsker at flytte. 20 % af de gifte jobskiftere har angivet dette som en af de fem vigtigste årsager til, at de valgte at få deres første job i Nordjylland. Tilsvarende er det blot 7 % af jobskiftere, der var samboende, samt 3 % af de enlige jobskiftere. Denne andelsforskel skyldes sandsynligvis, at det er de færreste samboende og enlige, der har børn, hvorfor denne faktor logisk set ikke spiller en afgørende rolle for hovedparten af disse dimittender. En anden årsag, som også angives oftere blandt gifte jobskiftere end de øvrige jobskiftere, er, at deres ægtefælle/samlever har eller havde job i Nordjylland på daværende tidspunkt, hvilket er meget indlysende. Andelsforskellene er betydelige, idet 45 % af de gifte jobskiftere har angivet årsagen som en af de fem vigtigste, og tilsvarende er det 31 % af de samboende samt 6 % af de enlige. Sammenlignet med de gifte anser de enlige hyppigere deres faglige netværk som en af de vigtigste grunde til at få deres første job i Nordjylland. Således har 42 % af de enlige og tilsvarende 25 % af de gifte angivet dette forhold som en vigtig årsag (jf. Tabel Sammenhænge mellem civilstand og årsager til at få første job i Nordjylland). Side 80

82 9.2.3 Hvad er årsagerne til, at du valgte at få dit første job i Nordjylland? Fordelt efter forældreskab. Hvad er årsagerne til, at du valgte at få dit første job i Nordjylland? (Markér venligst de 5 vigtigste årsager) (Valgt) (Fordelt efter forældreskab) (Dimittender, hvis første job lå i Nordjylland) Har børn (n=193) Jeg har/havde mit sociale netværk i Nordjylland Jeg boede i Nordjylland, da jeg skulle søge job Min familie bor/boede i Nordjylland Afstanden til og fra arbejde er/var tilpas Jeg har børn og ønskede derfor ikke at flytte Min ægtefælle/samlever har/havde job i Nordjylland Det var i Nordjylland, jeg kunne få job Jeg kommer oprindeligt fra Nordjylland og har/havde derfor ikke til hensigt at flytte herfra Jeg har/havde mit faglige netværk i Nordjylland Det studiejob, jeg havde under min uddannelse, gav fast arbejde Jeg var tilfreds med det tilbudte lønniveau Gode muligheder for offentlig transport til og fra arbejde Boligpriserne i Nordjylland Den arbejdsplads, jeg gerne ville arbejde, lå i Nordjylland Anden årsag Jeg har/havde gode karrieremuligheder i Nordjylland Den praktikplads, jeg havde under min uddannelse, gav fast arbejde Mit ønskejob ligger/lå i Nordjylland Har ikke børn (n=194) 7% 10% 3% 9% 13% 8% 7% 8% 11% 8% 5% 1 5% 5% 11% 10% 4% 37% 27% 27% 33% 25% 37% 2 28% 53% 53% 49% 45% 4 69% 74% 60% 6 % 50% 100% De samme årsager som nævnt i forbindelse med forrige diagram varierer også efter, hvorvidt jobskifterne har eller ikke har børn. Hvor tilstedeværelsen af børn samt at ægtefællen/samleveren havde job i Nordjylland oftere har betydning blandt gifte end enlige, viser det sig omvendt, at det faglige netværk er hyppigere afgørende blandt enlige end de øvrige dimittender (jf. Tabel Sammenhænge mellem forældreskab og årsager til at få første job i Nordjylland). Side 81

83 10 OVERVEJELSER OM FREMTIDIG KARRIERE Hvor længe forventer du at blive i din nuværende stilling? Hvor længe forventer du at blive i din nuværende stilling? (Beskæftigede) 35% INS (N=1356) 34% 30% 25% 20% 15% 10% 9% 21% 2 15% 5% % Under 1 år 1-2 år 3-4 år 5-7 år Mere end 8 år Ca. en tredjedel af de beskæftigede dimittender forventer at være yderligere 3-4 år i deres nuværende job. Ca. en femtedel i 1-2 år og 5-7 år. Endelig forventer 9 % at være i deres job under 1 år og 15 % mere end 8 år. Side 82

84 I forhold til din fremtidige arbejdsplads, hvor stor må afstanden fra din private bopæl til og fra arbejde højst være? (fordelt efter køn). I forhold til din fremtidige arbejdsplads, hvor stor må afstanden fra din private bopæl til og fra arbejde højst være? (fordelt efter køn) (Alle) 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 27% 28% 27% Mand (n=1446) Kvinde (n=408) INS (N=1854) 29% 37% 31% 21% 21% 19% 7% 7% 3% 13% 0-20 km km km km Over 80 km Afstanden har ingen væsentlig betydning 8% 1 (.) Som det fremgår af ovenstående diagram, har afstanden til og fra dimittendernes fremtidige arbejdsplads ingen betydning for mere end hver tiende. Mere end halvdelen af dimittenderne foretrækker dog, at afstanden er mellem 0-40 km. Omtrent hver femte dimittend mener, at afstanden højst må udgøre km. Ifølge resultaterne er der ikke nogen nævneværdig lineær sammenhæng mellem afstand og køn. Side 83

85 I forhold til din fremtidige karriere, angiv venligst hvilken virksomhedsstørrelse, du foretrækker at arbejde i (fordelt efter køn). I forhold til din fremtidige karriere, angiv venligst hvilken virksomhedsstørrelse du foretrækker at arbejde i. (fordelt efter køn) (Alle) Mand (n=1375) Kvinde (n=380) INS (N=1755) 45% 43% % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 15% % 20% 23% 5% 0% Mindre virksomhed (under 50 ansatte) Mellemstor virksomhed ( ansatte) Stor virksomhed (over 250 ansatte) Virksomhedens størrelse har ingen væsentlig betydning (Ingen statistisk sammenhæng.) Når det gælder, hvilken virksomhedsstørrelse dimittenderne foretrækker at arbejde i, har køn ingen indvirkning. I diagram ses det, at fire ud af ti kvinder såvel som mænd synes, at virksomhedens størrelse ikke har nogen betydning. Ca. en femtedel foretrækker en mellemstor virksomhed. Kvinder ønsker lidt hyppigere end mænd at arbejde i en mindre virksomhed. Andelsforskellen mellem kønnene er dog minimal, og der er tilmed ingen statistisk sammenhæng mellem køn og foretrukne virksomhedsstørrelse. Eftersom en stor del af Nordjyllands virksomheder er små eller mellemstore (også kaldt SMV ere), er det således positivt, at hver tredje dimittend foretrækker at arbejde i en lille til mellemstor virksomhed. Side 84

86 I forhold til din fremtidige karriere, angiv venligst hvilke brancher, du foretrækker at arbejde i (fordelt efter køn). I forhold til din fremtidige karriere angiv venligst, hvilke brancher du foretrækker at arbejde i? (Sæt højst 3 krydser) (Valgt) (fordelt efter køn) (Alle) Mand (n=1538) Kvinde (n=432) INS (n=1970) Konsulent- og rådgivningsvirksomhed IT-virksomhed Produktion og fremstilling (industri) Bygge- og anlægsvirksomhed Anden branche Medicinalvirksomhed Finansiel virksomhed Servicevirksomhed Medievirksomhed (TV, radio, forlag, avis, etc.) Reklame- og markedsføringsvirksomhed Transport Kultur og turisme Handels- og detailvirksomhed (inkl. butik) 15% 24% 17% 21% 18% 11% 19% 13% 10% 17% 11% 3% 5% 5% 4% 5% 4% 3% 4% 5% 1% 1% 3% 1% 1% 1% 41% 35% 35% % 4 0% 20% 40% 60% Når det gælder, hvilken branche hhv. kvinder og mænd ønsker at arbejde i, viser diagram , at de tre virksomhedstyper der forekommer hyppigst er: Konsulent- og rådgivningsvirksomhed (46 %), ITvirksomhed (35 %) samt produktions- og fremstillingsvirksomhed (32 %). De tre virksomhedstyper/brancher, der foretrækkes af færrest INS-dimittender, er handels- og detailvirksomhed, kultur og turisme samt transport. Når det gælder forskelle blandt kvinders og mænds ønsker om fremtidig karriere, ses det, at der især er forskel på, hvorvidt man ønsker at arbejde i en IT-virksomhed. 41 % af mændene ønsker det og Side 85

87 tilsvarende 15 % af kvinderne. Der er også en moderat sammenhæng mellem køn og ønske om at arbejde i en medicinalvirksomhed, idet kvinder oftere end mænd foretrækker en sådan virksomhedstype. Omvendt foretrækker mænd oftere end kvinder at arbejde i en finansiel virksomhed (jf. Tabel Sammenhænge mellem køn og foretrukne branche) Hvor stor betydning har virksomhedens image i forhold til dine overvejelser om at søge arbejde i pågældende virksomhed? (fordelt efter køn). Hvor stor betydning har virksomhedens image i forhold til dine overvejelser om at søge arbejde i den pågældende virksomhed? (Alle) Mand (n=1440) Kvinde (n=408) INS (N=1848) 60% 50% 59% 53% 54% 40% 30% 35% 34% 31% 20% 10% 1 10% 1 0% Mindre/slet ingen betydning Nogen/neutral betydning Stor/meget stor betydning (Ingen statistisk sammenhæng.) Der er ingen nævneværdig forskel mellem kvinders og mænds holdning til, hvor stor betydning virksomhedens image har i forhold til deres overvejelser om at søge arbejde i den pågældende virksomhed. Diagram viser, at virksomhedens image spiller en rolle for 34 % af dimittender, og for lidt over halvdelen af dimittenderne har virksomhedens image nogen betydning, og for omtrent hver tiende dimittend har det mindre eller slet ingen betydning. Side 86

88 11 JOBVÆRDIER I forhold til dit nuværende job, hvor enig eller uenig er du i forhold til følgende udsagn om din ansættelse? I forhold til dit nuværende job, hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om din ansættelse? (Beskæftigede) Enig/Meget enig; INS Uenig/meget uenig; INS Virksomhedens branche havde afgørende betydning 84% 17% Virksomhedens geografiske beliggenhed i forhold til min private bopæl havde afgørende betydning 69% 31% Virksomhedens renommé havde afgørende betydning 68% 3 Virksomhedens størrelse havde afgørende betydning 50% 50% 0% 50% 100% (N varierer ml og 1687.) Det er især virksomhedens branche, som har afgørende betydning for valget af deres nuværende job blandt de fleste respondenter. 84 % af dimittenderne er enig/meget enig i udsagnet herom. Men også virksomhedens geogratiske beliggenhed i forhold til respondenternes private bopæl og virksomhedens renommé har afgørende betydning for over halvdelen af respondenterne. 69 % af respondenterne er enig/meget enig i dette udsagn. 50 % af respondenterne er enig/meget i, at virksomhedens størrelse har afgørende betydning. Side 87

89 Hvilke faktorer prioriterer du højest i dit arbejdsliv i forhold til jobbets indhold? (fordelt efter køn) Hvilke faktorer prioriterer du højest i dit arbejdsliv i forhold til jobbets indhold? (Sæt højst 3 krydser) (Valgt) (Fordelt efter køn) (Alle) Mand (n=1538) Kvinde (n=432) INS (N=1970) Faglige udfordringer Variation i arbejdsopgaver Personlige udfordringer Jobbet giver ansvar og indflydelse Jobbet giver mening Jobbet giver synlige resultater Klart definerede opgaver Jobbet giver mulighed for fordybelse Anden faktor Jobbet giver prestige 13% 11% 11% 10% 14% 13% 4% 4% 3 35% 3 33% 29% 30% 25% % 45% 4 63% 6 65% 63% 60% 61% % 20% 40% 60% 80% Med hensyn til faktorer dimittenderne prioriterer højest i forhold til jobbets indhold, viser ovenstående diagram, at de hyppigst nævnte faktorer er faglige udfordringer (65 %), variation i arbejdsopgaverne (61 %) samt personlige udfordringer (46 %). Køn spiller ingen rolle i forhold til disse parametre. Derimod opprioriterer kvinder oftere end mænd, at jobbet giver mulighed for fordybelse, og omvendt optræder prestige gennem jobbet oftere blandt mændene end kvinderne som vigtig faktor. Det skal dog bemærkes her, at andelene varierer meget lidt, samtidig med at de to nævnte faktorer forekommer meget sjældent som en vigtig faktor (jf. Tabel Sammenhænge mellem køn og jobværdier i forhold til jobbets indhold). Side 88