Uddannelsesplan for praktik på Kongeådalens Efterskole

Transkript

1 Uddannelsesplan for praktik på Kongeådalens Efterskole Kongeådalens Efterskole Dovervej 19, Dover 6660 Lintrup Præsentation af skolen Kongeådalens Efterskole er oprettet af FDF i Skolen bygger på et kristent livssyn og tager udgangspunkt i Grundtvigs og Kolds skolesyn. Skolen har plads til 85 elever, og der er ansatte. Skolen har et begrænset praktisk personale, så alle tager del i hverdagens opgaver. Skolen har boglig undervisning på 9. og 10. klassetrin, og vi forventer at vores elever afslutter skoleåret med fp9 eller fp10. Vi tilbyder 8 linjefag - friluftsliv, medie, landbrug, håndværk, unge i front, kunst & design, musik, og teater. Der vælges for et halvt år af gangen, desuden tilbyder vi en lang række valgfag. Skolen er beliggende mellem Kolding og Esbjerg, tæt på motorvejen, men uden muligheder for at anvende offentlig transport. Kongeådalens Efterskole modtager udelukkende studerende på praktikniveau 3.

2 1. Principper for arbejdsplan Arbejdsplanen udarbejdes med udgangspunkt i den enkelte studerendes linjefag og/eller interesser. Arbejdsplanen udarbejdes i samarbejde med skolens forstander. Den studerendes arbejdsplan vil ligne de øvrige ansatte læreres arbejdsplan, og vil således indeholde undervisning, tilsyn og øvrige opgaver, der er forbundet med lærerjobbet på en efterskole. I udarbejdelse af arbejdsplanen vil udgangspunktet for fordeling af opgaverne, være studieaktivitetsmodellen. 1 Ved anvendelse af studieaktivitetsmodellen, vil den studerendes opgaver fordele sig således: Ved anvendelse af studieaktivitetsmodellen, vil den studerendes opgaver fordele sig således: Fordeling af opgaver: Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori timer/uge 6-10 timer/uge 4-8 time/uge 2-4 time/uge 1 %20h%C3%A5ndb%C3%B8ger%20mv/H%C3%A5ndb%C3%B8ger% /Praktikh%C3%A5ndbog%20LU13% pdf

3 Desuden deltager den studerende i tilsyn af 6-12 timer/uge Praktikkens placering i skoleåret vil ligeledes have afgørende betydning for indholdet i praktikken. Det betyder, at praktikkens placering i skoleåret har betydning for mængden af boglig og ikke-bolig undervisning. Vi forventer, at vores studerende tager aktiv del i hele skolens hverdag lige fra undervisning, over tilsynsopgaver til praktiske opgaver. 3. Det konkrete arbejde med kompetencemål Se nedenfor 4. Vejledning Den studerende tilbydes vejledning i 1-1 ½ time pr. uge med skolens forstander. Der aftales på forhånd, hvorledes den studerende ønsker at anvende vejledningen. Udgangspunktet for vejledningerne er kompetencemålene. En del af vejledningen tager udgangspunkt i de frie skolers pædagogik såvel som det særlige ved at være på en FDF-efterskole. Desuden vil den studerende i forbindelse med undervisningsopgaver have mulighed for vejledning af holdets faste lærer, ligesom den studerende i forbindelse med tilsyn og øvrige opgaver vil have mulighed for at søge sparring og vejledning af en erfaren lærer.

4 4 Bedømmelse Skolens forstander bedømmer den studerende løbende i praktikken på baggrund af drøftelser med skolens øvrige ansatte, ligesom det er skolens forstander, der som afslutning på praktikken laver den endelige bedømmelse. Den studerendes udfordringer og styrker drøftes løbende i forbindelse med vejledningerne, ligesom der opstilles konkrete forventninger til handlinger, og hvorledes den studerende forventes at udvikle sig i henhold til praktikkens mål og skolens normer. Hvis den studerende er på vej til ikke at bestå indkaldelse den studerende til en ekstraordinær vejledning, hvor de konkrete udfordringer drøftes, og der opstilles en handlingsplan for, at den studerende kan leve op til forventningerne og praktikkens mål. 5. Studerende på skolen Det forventes, at den studerende indgår på lige vilkår med skolens øvrige ansatte. Dog med forventninger om et øget behov for vejledning og drøftelser. Det konkrete samarbejde drøftes inden praktikken og her drøftes skolens forventninger til den studerende ligeledes. Ved udfordringer i samarbejdet drøfter den studerende dette med skolens forstander. Der drøftes løbende i lærergruppen, hvorledes praktikken kan planlægges, gennemføres og evalueres. Den enkelte studerendes forventninger og kompetencer drøftes ved det første møde på skolen, ligeledes drøftes forventninger til de konkret opgave i arbejdsplanen. 6. Praktiklæreren og den praktikansvarlige/mentor Den studerende er tilknyttet skolens forstander i forhold til den overordnede vejledning og drøftelser, samtidig med at den studerende kan snakke med den enkelte faglærer omring planlægning og gennemførsel af undervisningen. Skolens forstander er praktikansvarlig.

5 Det konkrete arbejde med kompetencemålene Praktikniveau 3 Kompetenceområder Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Hvordan skal der arbejdes med kompetencemålene? Hvad gør praktiklæreren? Hvilke krav stilles til den studerende Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer, metoder til formativ og summativ evaluering og Med udgangspunkt i den enkelte studerendes praktikskema, drøftes i de enkelte fag og øvrige opgaver hvilke muligheder den enkelte har for at planlægge og gennemføre undervisningsforløb. Vi stiller krav om at den studerende er i stand til at samarbejd med forskellige undervisere i forskellige fag, samt drøfte projekter m.v. i samarbejd med den samlede lærergruppe. Det er vigtigt at de studerende selvstændigt kan tage initiativ og tør stille spørgsmål til muligheder opgaveløsningen. Praktiklæreren stiller i de indledende samtaler om prkatikken krav til eleverne læringsudbytte i en given perioder, på denne baggrund kan den studerende opstille mål for undervisningen. Den studerende forventes at videregive observationer og data fra undervisningen til holdets faste undervisning, således at elevernes udbytte og undervisningseffekten, formidles til holdets faste underviser. udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. observations-, dataindsamlingsog dokumentationsmetoder. Den studerende drøfter overordnede overvejelser med praktiklæreren og de daglige samarbejdspartnere.

6 Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. De enkelte elever med særlige udfordringer drøftes inden praktikken med praktiklæreren. Der laves løbende drøftelser og supervision omkring de enkelte hold såvel som særlige forholdsregler omkring enkelte elever. På en efterskole er det naturligt at en stor del af opgaverne placeres i forbindelse med tilsyn og øvrige pædagogiske opgaver. Den studerende vil have god tid til at drøfte sociale såvel som personlige problemstillinger både med den enkelte elev og med erfarne kollegaer. Kompetenceområde 3: Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og i klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen, anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser, På en efterskole er det naturligt at en stor del af opgaverne placeres i forbindelse med tilsyn og øvrige pædagogiske opgaver. Den studerende vil have god tid til at drøfte sociale såvel som personlige problemstillinger både med den enkelte elev og med erfarne kollegaer. Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. kommunikere med forældre om elevernes skolegang. Processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper. Hvis der i perioden er placeret skole-hjem samtaler, vil den studerende have mulighed for at deltage i disse. Desuden vil den studerende have mulighed for at kommunikere med forældre via skolen intranet Viggo. Den studerende tilbydes deltagelse i arbejdet omkring en kontaktgruppe og vil således have mulighed for, at gøre erfaringer med forældresamarbejde.