Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Transkript

1 Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi for Byrådet har bla. vedtaget, at Byrådet i indeværende periode vil: Dato 25. februar 2016 Sagsnr.: A Din reference Lene Thomsen Tlf: Mobil: Gentænke den politiske ledelse og styring af skoleområdet for at skabe synlig kobling mellem den praksisnære opfølgning på læring og den politiske ledelse og styring Af kommissoriet for Undervisnings- og Børneudvalgets arbejde med folkeskolereformen som vedtaget af Byrådet i december 2014 fremgår det bl.a.: Kommissorium for arbejdet med folkeskolereformen 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådet har med Byrådets Udviklingsstrategi angivet temaet folkeskolereformen som et væsentligt indsatsområde for kommunens udvikling på sigt. Et helt centralt tema i folkeskolereformen er fokusskiftet fra undervisning til læring på skolerne. Fra undervisning til læring Skolegangen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater skal mindskes. Og tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Implementeringen af folkeskolereformen forudsætter både læringsmæssige og organisatoriske forandringer. Vi ved blandt andet, at: Vi står over for et paradigmeskifte, hvor skoledagen skal nytænkes. Det kræver kompetenceudvikling, ledelse, læringsmål, understøttende undervisning mv. Skolen åbner op over for omgivelserne og etablerer et tæt samarbejde med idræts-, kultur-, forenings- og erhvervslivet samt borgere. Hvor alle ressourcer også i omverdenen og blandt forældrene skal i spil. Reformen påvirker resten af børne- og ungeområdet. Styrings- og incitamentsstrukturer gentænkes. Politisk vedtagne visioner, mål og strategier Nærværende notat redegør for de eksisterende politiske beslutninger vedrørende læring på skoleområdet, og er udarbejdet med henblik på at give et overblik over de politiske mål og strategier, som der lige nu arbejdes ud fra ift. læring.

2 De politiske beslutninger, som der aktuelt styres ud fra ift. til læring findes i: Fremtidens Skole Byrådets udtalelse vedr. realiseringen af skolereformen Herudover er der den sammenhængende børnepolitik, hvori der både findes en række overordnede visioner, og hvor der tillige redegøres for, hvilke tilgange der skal være med f.eks. arbejdet med børn og unge, med forældre og på tværs af tilbud og fagligheder. Mål og visioner Elevernes læring står i centrum Alle elever skal udfordres og udvikles, så de får udnyttet deres fulde potentialer. o Det gælder de fagligt særligt stærke elever, som skal udfordres på deres potentialer o Det gælder de fagligt svagere elever, som skal opnå kompetencer, så de har en reel mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse Elevens individuelle fremdrift og progression er central og målet er hele tiden at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Udvikling af solide kompetencer inden for både humanistiske fag, naturvidenskab og praktiske og musiske fag Elevernes læring og daglige fysiske aktivitet er i konstant samspil Evalueringer og dokumentation anvendes fremadrettet til at udvikle elevens personlige, sociale og faglige kompetencer Alle elever skal rustes til livsmestring og ingen elev må mistrives Strategier Tværfaglige forløb Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Inddragelse og samarbejde med forældrene Kompetenceudvikling af medarbejdere Anvendelse af IKT Brug af bevægelse Fokus i evalueringskulturen på hvordan god undervisning omsættes til læring for den enkelte elev Opstilling af læringsmål, opfølgning, vurdering og evaluering anvendes som redskaber, der kontinuerligt rykker elevens læring fremad Helhedstænkning på tværs af tilbud med læring i centrum Samarbejde mellem lærere og pædagoger Afvekslende læringsmiljøer Fokus på indsatsen for to-sprogede elever Konkrete administrative indsatser vedr. læring Indsats Visibel learning Den innovative folkeskole Uddybende Udviklings projekt med fokus på forskningsbaseret viden om børns læring. Projektet fokuser på at sætte ny viden i spil på alle niveauer i skolen uddannelsesspor for lærere, pædagoger, ledere og vejledere Udviklings og effektiviseringsprojekt med fokus på at kunne anbefale brugbare IT løsninger i skolen Side 2 af 6

3 IT strategi Skolesundhed. dk Alle børn i bevægelse NUSSA Robusthed Synlig læring og trivsel Overordnet tværkommunalt samarbejde med fokus på udarbejdelse af pædagogiske og administrative IT løsninger Implementering af en fælles data platform med adgang til undersøgelses resultater og konkrete muligheder for etablering af nyt data vedr. elevernes sundhed Udviklingsprojekt med fokus på vidensdeling i forhold til god praksis for mere bevægelse i skole og dagtilbud Udviklings- og efteruddannelsesprojekt med fokus på kompetenceudvikling i forhold til skolens møde med traumatiserede elever. Projektet er rette mod modtageklasserne, og har som overordnet målsætning at fremme elevernes metalliseringsevne Udviklings- og efteruddannelsesprojekt med fokus på afgørende viden i arbejdet med elevernes livsduelighed og robusthed Udviklings- og efteruddannelsesprojekt med fokus på inklusion. Projektet gennemføres sammen med Norddjurs Kommune og er støttet ag Mærsk Fonden Faglig praksisnær ledelse Min Uddannelse Den producerende formidler Uddannelses forløb for alle ledere med fokus på praksisnær ledelse. Implementering og udvikling af en fælles digital læringsplatform for alle skoler IT understøttet undervisning i modtageklasserne Politikkontrol Kvalitetsrapporten Politikkontrol i udvalget Budgetopfølgning Årshjulet politiske og administrative styringsredskaber Budgetproces DIA Udviklingskontrakter Politik uddrag om læring Skolepolitikken: Fremtidens skole Et af indsatsområderne i skolepolitikken: Fremtidens skole er læring: Læring Side 3 af 6

4 Elevens læring står i centrum, hvorfor forskellige måder at lære på tilgodeses gennem varierende metoder og strukturer. Projekt- og procesarbejde indenfor og på tværs af egen årgang og samarbejde med eksterne parter f.eks. ungdomsuddannelser og erhvervslivet supplerer i høj grad holdundervisningen. I tilrettelæggelsen af elevens læring er der fokus på tværfaglige forløb og problemløsning, hvilket i denne sammenhæng forstås som kombination af fagligheder. Herigennem opnår eleven solide kompetencer indenfor såvel de humanistiske fag og naturfagene som de praktisk - musiske fag. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) anvendes indenfor alle fagligheder. Anvendelsen af IKT i alle fag er en central del af udviklingen af elevens kompetenceportefølje, ligesom en naturlig anvendelse af IKT i hverdagen i sig selv er en væsentlig kompetence. I læringsprocessen arbejdes der med aktiv involvering og tydelige forventninger til børnene og de unge. Helhed [...] Helheden i Skanderborg Kommune tager ikke udgangspunkt i de organisatoriske forhold, men i samarbejdet om at skabe et optimalt læringsmiljø for børnene og de unge. Igennem et helhedsperspektiv kan de forskellige fagligheder bringes i spil med henblik på at tilrettelægge en læringsproces og en hverdag, der netop tilgodeser forskellige måder at lære på. [ ] Evalueringskultur Skolerne har en solid intern evalueringskultur, hvor spørgsmålet om, hvordan god undervisning omsættes til læring for den enkelte elev, altid er i fokus. Evalueringer og dokumentation anvendes fremadrettet til at udvikle elevens personlige, sociale og faglige kompetencer Sundhed og trivsel Elevernes læring og daglig fysisk aktivitet er i konstant samspil, og den fysiske aktivitet tænkes ind i planlægningen af den hele dag. Børn og unge med særlige behov og børn og unge med særlige evner Alle elever skal udfordres og udvikles, så de får udnyttet deres fulde potentialer. Det gælder de fagligt særligt stærke elever, som skal udfordres på deres potentialer og det gælder de fagligt svagere elever, som skal opnå kompetencer, så de har en reel mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. [ ] Det stiller krav til den måde den enkelte elevs læring tilrettelægges på, ligesom det stiller krav til medarbejdernes kompetenceudvikling, skoleledelsen og muligheden for supervision. Kompetenceudvikling af medarbejdere Børn og unge bliver mere kompetente med kompetente voksne omkring sig. Derfor sker der en bevidst investering i kompetenceudvikling af medarbejderne. Byrådets udtalelse vedrørende realiseringen af skolereformen Side 4 af 6

5 Eleverne skal blive så dygtige de kan I Ny Skole i Skanderborg Kommune er der udpræget fokus på at udvikle og udnytte potentialet for hver enkelt elev. Alle elever bliver set og mødt, hvor de er, og i et professionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger arbejdes der på, at alle elever bliver så dygtige de kan. [ ] Læring sættes i centrum. Fokus flyttes fra undervisning af eleverne til den enkelte elevs læring. Skolen udtrykker positive forventninger til hver enkelt elev og arbejder med tydelige læringsmål som giver kontinuerlig udvikling og læringsprogression hos den enkelte. Elevernes trivsel - en inkluderende skole Læring og trivsel hænger ubrydeligt sammen. Alle elever skal rustes til livsmestring og ingen elev må mistrives. I et udfordrende og afvekslende læringsmiljø oplever alle elever lige muligheder for at deltage i meningsfulde og forpligtende fællesskaber. [ ] Evalueringskultur Evalueringer og dokumentation anvendes fremadrettet til at udfordre og udvikle elevens personlige, sociale og faglige kompetencer. Ikke til blindt at benchmarke skolerne internt i kommunen eller på landsplan. Elevens individuelle fremdrift og progression er central og målet er hele tiden at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Opstilling af læringsmål, opfølgning, vurdering og evaluering anvendes som redskaber, der kontinuerligt rykker elevens læring fremad. [ ] Skoleledelse I Ny Skole er ledelsen afgørende for den hverdag, hvor man dagligt er optaget af at forbedre præstationer i forhold til læringsmål. Tæt på og i samarbejde med de professionelle medarbejdere er ledelsen dagligt optaget af at fokusere på betydningen af de valg der træffes i forhold til undervisningens tilrettelæggelse og opfyldelse af læringsmål for den enkelte elev. Skolens ledelse arbejder målrettet og insisterende overfor forældrene i forhold til deres positive og medvirkende deltagelse i en række overordnede mål for skole som f. eks. læring, trivsel og inklusion. Samarbejdspartnere En forudsætning for en velfungerende skole er, at forældrene tager aktivt medansvar for deres børns læring. Det betyder også, at skolerne er insisterende i forældrene som aktive samarbejdspartnere. Skolerne samarbejder i relevant omfang med lokale foreninger, kulturinstitutioner, musikskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsliv. Samarbejdet med og inddragelsen af eksterne samarbejdspartnere i undervisningen er lige og støtter op omkring den fagdelte undervisning. Bevægelse som en integreret del af undervisningen Side 5 af 6

6 Betydningen af bevægelse for elevernes læring skal tages alvorligt. Bevægelse er en vigtig og integreret del af Ny Skoles hverdag, og indgår naturligt som et vigtigt element i planlægningen og prioriteringen af undervisningen i alle fag. Et udpræget fokus på en afvekslende skoledag fuld af bevægelse har både et læringsog et sundhedsmæssigt perspektiv. Ny Skole vil med et dagligt fokus genoplive betydningen og værdien af den gamle talemåde: En sund sjæl i et sundt legeme. Side 6 af 6