Dansk Havefrøavlerforening

Transkript

1 Formandens beretning for 2013 til Fuglsbølle, Generalforsamling i Havefrøavlerforeningen den 27. februar 2014 hos Syngenta Maribo Seed Velkommen til Havefrøavlerforeningens generalforsamling, hvor vi i år har fået lov til at benytte lokaler her hos Syngenta. Det er jo planen, at vi gerne vil besøge alle 3 havefrøfirmaer mindst én gang på skift, og da vi sidste år var hos Jensen Seed og i år her hos Syngenta, kan man allerede nu begynde at gætte på, hvor vi så mødes til næste år. Indtil videre holder planen i hvert fald. Vækstsæson 2013, udbytter, kvalitet og priser Havefrøåret 2013 hvordan var det så egentlig? Ja, hvis det skal siges helt kort, så var det absolut i den bedre ende jeg har endda hørt nogle sige det bedste år nogensinde. Som forløber for høståret lagde marts måned den første forårsmåned efter kalenderen - ifølge DMI ud med at være den solrigeste i 70 år, den koldeste i 26 år og den nedbørsfattigste i 17 år. Herefter startede såningen så småt op først i april for nogle efterfulgt af en regn- og sneafbrydelse hvorefter resten af os fik sået i sidste halvdel af april, altså en såsituation som vi har haft den så mange gange før. Nævnes skal dog det meget fine såbed, der blev lavet rigtig mange steder nogle siger også, at der aldrig før med en så lille indsats er blevet et så fint såbed på så store arealer, da spinatarealet i år vel var det største, vi har haft nok lige over 6000 ha. Denne medgang holdt i store træk vækstsæsonen igennem. Ukrudtsbekæmpelsen forløb fint med god effekt af indsatserne, og der var ikke de helt store svampeproblemer og heller ikke de helt store skadedyrsangreb. Desuden en OK vandfordeling hen over sommeren dog med de sædvanlige ekstremer lokalt. Overordnet må man sige, at medgangen fortsatte ind i høstperioden og faktisk også igennem denne. Det kunne derfor håbes, at der også var basis for et OK afkast hvilket må siges i særlig grad også blev tilfældet. Spinatudbytter på en % hos firmaerne generelt, hvor enkelte avlere lå væsentlig højere. Der blev høstet pæne, store, lyse og tunge frø med en god spireevne, og det kunne så igen resultere i en generelt lav frarensningsprocent. Også de arealmæssigt mindre arter lå generelt fra %, og skal der findes eksempler nede på 100 % - og nogle steder nok også under det er skorzoner, chrysantemum og persille, der i år har givet de største udfordringer. Overordnet må man sige, at høståret 2013 vil bliver husket som et af de gode havefrøår i stil med eller endog bedre end Det har været sjovt at være havefrøavler i 2013 og med 3 dygtige og landsdækkende havefrøfirmaer, er der gødet for, at vi avlere tegner lidt havefrø igen her i

2 Hvad kan vi så forvente i år? Ja, der bliver en arealnedgang på grund af sidste års store arealer og udbytter. Der har også været firmarøster fremme om, at afregningspriserne skal sættes ned begrundet i, at kornprisen er faldet. Det er rigtigt, at kornprisen er faldet i forhold til det absolutte toppunkt omkring 190 kroner for høst 12 og 160 kroner for høst 13, som de der slog til på det rigtige tidspunkt kunne afsætte de nævnte års kornhøst af hvede til. Hvad ligger prisen på nu? vel omkring 130 kroner for den resterende 2013-høst og lidt mindre for 2014-høsten, men vi har stadig forårets vejrmarked til gode, og jeg tror ikke, kornpriserne falder meget mere, jeg tror faktisk på, at chancen for stigninger er til stede, hvis man får handlet på de rigtige tidspunkter. Korn kan man handle på alle tidspunkter af året og for flere år af gangen. På spinatprisfastsættelsen er vi låst. Jeg tror, vi kornprismæssigt skal se på et større spænd af år for at danne os et prisniveau i forhold til spinat - måske 20 år. Jeg kan i hvert fald i den årrække huske adskillige vel næsten de fleste hvor jeg blev budt fra kroner for en tønde foderhvede, og hvor spinat dengang lå omkring de kroner. Derfor mener jeg, at kornprisen set i det forhold stadig er høj, og derfor skal havefrø ikke sættes ned i pris. 100 hkg./ha i hvede er ikke uopnåeligt og nemt at regne med, så i hvede brutto er ikke urealistisk, og afgrøden passer stort sig selv og er dyrkningssikker i forhold til spinat. Prisudmeldingerne ligger i år omkring /ha, så der er altså en lille konkurrence firmaerne imellem. Hvilke firmaer skal man så dyrke til? Ja, det skal jeg heldigvis ikke rådgive om, men det er vel med spinatfirmaer som med kvinder, at der lige er en lille forskel en nuance der gør, at man tør indlede et bekendtskab, og herefter starter så den evige kamp med finpudsning og tilretning af bekendtskabets adfærd, og ja kampen kan være meget ulige og ender også nogle gange med skilsmisse. (Kvinder har det jo væsentligt nemmere med mænd) Nogen tilbyder tørstoftillæg, hvis man har fået overtørret sit frø på det hjemlige lager, nogle gør ikke, men ser så lidt igennem fingre med et par streger for høj fugtighedsprocent ved levering, og vi ved også, at spinatfrøet sendes ud af landet med en lavere fugtighedsprocent end den, vi avlere tørrer ned til. Vi ved ydermere, at der til avler bliver kilokorrigeret til de 11 %, som vi har tørret ned til og dermed er avlerne som udgangspunkt uafhængige af hvilken tørstofprocent, sortsejeren vil have sit frø leveret med. Men måske firmaerne i en lille artikel i Frøavleren eller på avlermøder kunne stille nogle regneeksempler op om, hvordan man når de endelige kilo, som avleren får afregning for vi kender også regneeksempler i denne stil fra græsfrøverdenen. Aktiviteter Der har i året 2013s forløb været 3 markvandringer med Havefrøavlerforeningen som indbyder/medindbyder. Første møde den 16. maj i samarbejde med Græsfrøavlerforeningen på Fyn og mødet afholdtes 2

3 som aftenmøde på Siø og Langeland, hvor der blev set på spinat, purløg, karse og morgenfruer. Andet møde var den 27. maj med start hos Jens Holme Pedersen ved Nyborg. Jens Holme har satset stort på bærproduktion på omkring 150 ha bl.a. med solbær og med også en meget imponerende bærmaskinpark i maskinhuset, så måske kunne man fristes til at overveje, om havefrø nu også er det rigtige at sysle med. Aftenen fortsatte hos Lars Henrik, der er nabo til Jens Holme, og her besigtigedes byg med udlæg af hvidkløver og engrapgræs, skorzonerrod og pak choy. Det var meget flotte og interessante afgrøder, vi så denne aften, og med deltagelse af Lars Henriks økonomikonsulent blev der også gennemgået ikke bare økonomien i havefrøet hos ham, men også i maskininvesteringerne hertil. Det var tankevækkende. Begge aftener afsluttedes med øl og vand samt sandwich. Tredje arrangement var den årlige konsulentdag på Flakkebjerg, som i 2013 var udvidet til også at omfatte medlemmerne af Havefrøavlerforeningen. Den blev afholdt 13. juni midt under sommerens kraftigste regnvejr, men vi fik grundigt gennemgået årets havefrøforsøg og også set på potentielle nye arter til eventuel dyrkning her i Danmark. Det var under ledelse af Peter Hartvig og Lise Deuleran fra Forskningscenter Flakkebjerg. Der var, ligeledes her, spisning indlagt med økonomisk tilskud fra foreningen til de deltagende foreningsmedlemmer. Kommende sæsons ønskeliste vedrørende sociale og faglige sammenkomster Vi vil forsøge et samarbejde igen med græsfrøavlerforeningerne på regionalt plan og foreløbig Fyn, Lolland Falster og Sjælland hvor de regionale havefrø bestyrelsesrepræsentanter er sat på denne opgave. Det ligger også i ønskelisten med et selvstændigt havefrømøde, som vi plejer og ligeledes forventes det fortsat, at vi sender indbydelser ud til medlemmerne angående besøg på Flakkebjerg til besigtigelse af havefrøsforsøgene her. Således kan medlemmerne ved selvsyn konstatere, hvad der bliver ud af forsøgskronerne og aflevere eventuelle kommentarer til indsatserne. Der vil i løbet af dagen i dag 27.februar 2014 også blive taget kontakt til Jensen Seed og Vikima vedrørende aftale af en foreningsbesigtigelsesdag i deres forsøgsmarker. Så kan vi avlere måske også aflevere lidt dyrkningsråd til firmaerne, hvis der skulle være et behov. Det behøver ikke altid at være omvendt. Om vi kan få alle datoer på plads, så der kan sendes en aktivitetsoversigt ud på én gang her i foråret, ved jeg ikke helt, ellers vil vi forsøge det annonceret i bladene og allerhelst vil vi sende ud på mail. Det vil blive for dyrt med papirudsendelser til alt for mange aktiviteter. Markforsøgene i havefrø Der vil på Flakkebjerg igen i år være ukrudtsbekæmpelsesforsøg, som der plejer, og som der kræves for, at vi kan søge Asulox-dispensation. Jeg vil ikke her gå i detaljer med alle forsøgsresultaterne, men blot lige nævne, at det er lidt som Tordenskjolds soldater i aktivstofvalget, der går igen. Der arbejdes stadig med Lenacil (Venzar) til eventuel brug både før og efter fremspiring, Comand- 3

4 sprøjtning i små doseringer også efter fremspiring, og det forhåbentlig nye aktivstof i Danmark om en årrække, Metobromuron. Dette aktivstof er i familie med Linuron, uden at de dog kan sammenlignes helt, men det har vist sig anvendeligt i spinat dog ikke som afløser for Asulox og heller ikke til bekæmpelse af burresnerre da effekten her er lig nul, men der er en god effekt på melde og kamille, hvor specielt førstnævnte kan være et problem i spinat. Der er også effekt på andre arter bl.a. hyrdetaske, svinemelde med flere. Det er også et ønske at kunne styre Betanal Power i spinaten, der er en blanding af phenmedifham og desmedipham, hvor man med en tredjedel dosering kan opnå en væsentlig bedre effekt på arter som melde, fuglegræs og burresnerre. Der er så bare lige den udfordring, at spinaten helst skal kunne tåle sprøjtningen. I forsøgene i år har været anvendt Betasana Duo af hensyn til mindre udfældningsrisiko i sprøjten pga. Duo indholdsmæssigt er mindre koncentreret end power. Noget tyder på at effekten også er lidt mindre. Herbicider i pak choy har også været afprøvet, og det mest skånsomme pesticid i årets afprøvninger her ser ud til at være Boxer i doseringen både en og to liter udsprøjtet efter fremspiring. Lenacil har i doceringen 0,5 liter som jordmiddel alene og i blanding med 0,1 liter Comand også været i spil og med forventet større negativ påvirkning af blandingen, visuelt bedømt. B4 etydningen for evt. udbytter er ikke kendt Et andet måske nyt eller gammelt middel, alt efter hvilken alder man har, er afprøvet i pak choy. Det er lentagran, som består af aktivstoffet pyridat, og som huskes brugt i majs, og dengang til især bekæmpelse af triazinresistente arter som sort natskygge, almindelig brandbæger og gåsefod altså meldearter. Det er en fotosyntesehæmmer, et bladmiddel og et kontaktmiddel hvor pyridat i sig selv ikke har nogen herbicideffekt, men efter optagelse i bladet omdannes til et aktivt herbicid, der betegnes CL 9673, hvorefter effekten går i gang, og stigende effekt med stigende temperatur og luftfugtighed og derfor udsprøjtet efter fremspiring. Der er konstateret lidt skade på pak choy dog ikke altødelæggende. Når midlet er med i afprøvningerne, er det fordi, det måske kan indføres i Danmark igen. Det er dog ikke afgjort endnu, og håbet herom bølger op og ned hele tiden ligesom med så meget andet inden for landbrugserhvervet. Det skal endvidere nævnes, at der i spinatforsøgene også indgår afprøvninger med direkte sået spinat i nedvisnede efterafgrøder udsået efteråret forud. Ligeledes på spinatområdet pågår der i forbindelse med det flerårige GUDP-projekt forsøg med identificering og bekæmpelse af sædskiftesvampen verticilium. Der ses på sædskifter, ledes efter sanerende afgrøder samt arbejdes med jordprøveudtagninger til identificering af problemmarker, hvorefter udlæg i sådanne skal undgås. Projektet er et 4-årigt projekt og er stadig i sit første år, hvorfor vi i årene fremover gerne skulle blive klogere herpå. Herudover er der også et forsøg under titlen Udfordringer i Korsblomstret Havefrø, hvoraf nogle er nævnt i ovenstående herbicidgennemgang, men der kan være store problemer med eksempelvis skadedyr også, her er det også primært pak choy der tænkes på 4

5 Ovenstående er med udgangspunkt i Flakkebjerg, men der sker trods alt også noget i Aarhus hos Videnscenteret. Her vil der være ukrudtsforsøg i spinat og Videnscenteret deltager også i førnævnte GUDP-projekter. Midler til ovenstående finansieres blandt andet af Frøafgiftsfonden, hvor foreningen er repræsenteret i bestyrelsen, og repræsentanten kan oplyse, at havefrøområdet i forhold til branchens størrelse er meget fint tilgodeset fra Frøafgiftsfonden. Vi må håbe, tildelingerne kan fortsætte, idet der til stadighed dukker nye spørgsmål og ønsker til forsøg op. Et af disse emner, som i år har været vendt, er om forsøg med vækstregulering af spinat, og om der igen skal laves nogle kvælstofforsøg til supplering af de efterhånden gamle, der ligger, men nu med et vækstreguleringselement indbygget. Kemi Ansøgningen til Asulox-dispensation er indsendt rettidigt, og der er også kommet positiv tilbagemelding således, at vi igen i år 2014 har Asulam til rådighed i spinatdyrkningen. Det er desværre en tvingende nødvendighed til sikring af denne avl. Sidste år fik vi dispensation til brug af Linuron i persille og kørvel, og jeg er meget imponeret over den hurtige behandling, der muliggjorde denne indsatsmulighed. Jeg vil dog ikke kalde resultatet en feberredning, nok mere en feberhandling, idet effekten ikke helt svarede til forventningen udover forventningen til prisen, der også var meget høj. Linuron er ikke et middel til taktisk brug, sådan som det blev anvendt sidste år, det skal bruges strategisk og ikke som brandslukker, når ukrudtet er godt i gang med groningen. Det er selvfølgelig et ønske fra havefrøbranchen, at muligheden herfor er tilstede, men med de måske 50 liter, vi skal bruge i Danmark, er den lille mængde pludselig ikke længere et argument for dispensationsmulighed, men det modsatte. Det er det, jeg hører, når jeg bringer emnet på bane. Derfor ligger det vidst meget tungt med nye dispensationer til dette middel. Jeg mener, sidste års pludselige mulighed var en underlig situation, især hvis det bliver en engangsforestilling. Andre kemitiltag er ansøgning om Bell til brug i spinat. Vi ved, at spinat skal svampesprøjtes for at optimere udbyttet, og vi har også forsøgt, om det er muligt at køre mere end de tilladte to kørsler med Signum, der er en sikker svampebekæmper i spinat. Det har ikke vist sig muligt. Derfor vil en udmærket mulighed være at køre med Bell i sidste sprøjtning, hvorved vi også undgår mere strobilurin i sidste del af vækstsæsonen. Det har vist sig, at strobilurin så tæt på høst kan give høstbesvær, fordi stængler ikke færdigmodner sammen med frøet. Der har i branche været fokus på kvikbekæmpelse i flerårige havefrøafgrøder, og generelt har kemisituationen været gennemgået tæt for at få så mange minor use-ansøgninger indsendt før årsskiftet, hvor der blev indført gebyrer på disse godkendelser. Barthold har, for at kunne nå dette, haft ærmerne smøget helt op over skulderen. 5

6 Jordbehandlingsforbuddet og miljøfokusafgrøder Det gode ved bureaukrati er, at det er godt for fylden i beretninger som denne. Jeg har kigget i beretningen fra sidste år for at undgå at skrive helt det samme igen. Sidste år havde jeg jordbehandlingsforbuddet med i omtalen af årets indsatser, så på dette punkt kommer jeg til at gentage mig selv heldigvis på en positiv måde. Havefrøavlerforeningen plejer at kommentere på gødningsbekendtgørelsen, når den kommer, og her har ønsket været flere værktøjer i kassen på havefrøområdet herunder jordbehandlingsmuligheder. Havefrøbranchen er nu to år i træk imødekommet med ønsker herom således, at til høstår 2012 blev der mulighed for jordbehandling efter høst af havefrø, og i år 2013 fik vi også mulighed for at jordbehandle som ønsket forud for havefrøafgrøder. Det er meget positivt, at nicheområder som dette kan få lidt særstatus og imødekommelser. Det gør det lidt sjovere, når seriøsitet og faglig optimering i arbejdet kan være i top. Foreningen anbefaler dog ikke bevidstløs jordbehandling fra en kant, men bevidstheden om at der er faglige værktøjer til lovlig brug i kassen ved behov er meget tilfredsstillende. Der er dog stadig basis for kontakt til de administrative myndigheder, og et af de ønsker, der har været på programmet, er at få purløg, skorzonerrod og lignende havefrøarter ind som lovlige efter- og mellemafgrøder. Jeg har endnu ikke set, at det er tilfældet. Om det er til NaturErhvervstyrelsen eller internt i branchen der skal skubbes på, er jeg ikke helt sikker på, men det finder vi ud af. Vedrørende de nye krav om 5 % miljøfokusområder hvor et af kernekravene blandt andet er biodiversitet og så videre, og så videre, har jeg haft kontakt til NaturErhvervsstyrelsen angående, om visse havefrøarter kunne blive godkendt som miljøfokusafgrøder, da disse havefrøafgrøder i høj grad medvirker til den ønskede biodiversitet og så videre, og så videre. Jeg spurgte ligeledes, om de såkaldte tokomponente efterafgrøder kunne bestå både af græs og N-fikserende afgrøder. Det sidste kunne man ikke svare på, da det endnu ikke var afgjort, og vedrørende det første vidste man ikke, om havefrø var på EUs mulighedsliste. Man var egentlig ikke interesseret i at undersøge sagen nærmere, kunne jeg forstå, så man sagde direkte til mig lige nu er der ingen, der gider høre på det, du siger, men kom igen i 2021, der startes nyt regelsæt op. Lige nu spilder du bare din og vores tid! Det var ikke en specielt positiv respons. Lidt om bier og biodiversitet Foreningen har også deltaget i et møde med foreningen Erhvervsbiavlerne, som varetager interesser for de professionelle biavlere dem er der ifølge denne forening højst 200 af. Så er der de biavlere, som tjener penge ved siden af biavlen, altså hobby-/deltidsbiavlerne, dem anslår man antalsmæssigt til omkring 5000 personer. De er organiseret i andre foreninger, men deres antal gør, at de har en hvis gennemslagskraft i offentligheden. Der er ikke helt klarhed over, hvor mange bifamilier der er i Danmark, men igen anslår man, at erhvervsbiavlerne står for omkring familier og deltidsavlerne for omkring bifamilier. Der er i offentligheden en udbredt opfattelse af, at bierne har trange kår også i Danmark. 6

7 Det har blandt andet vores nuværende fødevareminister gjort sig til talsmand for, og for landbrugserhvervet har det fået konsekvenser i form af debatten om neonicotinoiderne og indskrænkninger i bejdsninger og så videre. Der er også udsagnene om varoamiden, biernes sundhedsstatus samt biodiversiteten med mere. De professionelle biavlere opfatter ikke varoamiden som et problem, den har de styr på, og de opfatter ikke de kemiske indsatser i landbruget som noget problem heller. Deres største bekymring er den sidste af de tre offentlige opfattelser, jeg nævnte før, nemlig biodiversiteten. Derudover selvfølgelig prisen på deres produkter honningen. Den er for lav til, at man får en rimelig løn for sin indsats. Man savner honningudbyttemæssigt nemlig vårrapsen, som den var i gamle dage, den blomstrede på et senere tidspunkt, hvor bifamilierne var stærkere, og der var mere varme i luften og dermed større biaktivitet. Ifølge Erhvervsbiavlerne fik man dengang i 1980 erne op imod 80 kilo honning pr. familie mod i dag omkring 50 kilo. For at vende tilbage til biodiversiteten kan man sige, at det man mangler, udover en højere pris, er noget bierne kan arbejde på udover vinterrapsen og hen over sommeren til engang i oktober måned. (så en gammeldags havefrøavler med havefrøafgrøder fra purløg til persille er guld værd for en biavler, da der så kan være bitræk hele sommeren) Ja, lang snak om bier, men Havefrøavlerforeningen vil bruge ovennævnte til at arbejde videre med havefrø som miljøfokusafgrøder og hurtigvoksende kløverarter, honningurt og lignende skal gælde som pligtige efterafgrøder. Og jeg ved godt, at FRDK lige har fået afslag på generelt brug af N-samlere som pligtig efterafgrøde. Jeg ved også at FRDK fortsætter arbejdet på godkendelse. Den situation vil heller ikke afholde vores forening fra at arbejde for flere værktøjer på nicheområderne. Det vil være til gavn for biodiversitet, bibestand, humusdannelse, struktur i jorden samt, hvis C-Nforholdet i de brugte arter er korrekt, heller ikke give problemer i den nationale N-strategi, men mineraliseringen vil gøre kvælstoffet klar til vækststart om foråret især hvis olieræddike er iblandet. Naturerhvervsstyrelsen har ydermere her i foråret 2014 et gadecirkus (jeg tror, de selv kalder det Road Show) kørende rundt i landet med henblik på dialog om den nationale biavlsstrategi for Både Naturerhvervsstyrelsen, fødevareministeren samt biavlerne bør blive glade for ovenstående ønsker fra Havefrøavlerforeningen vedrørende miljøfokus. Til sidst en opsang til det tåbelige jordbehandlingsforbud på skråninger der forsøges indført pt. Man er efterhånden vænnet til meget i dansk landbrug, men fadæserne kender tilsyneladende ingen grænser endnu, og her er man langt ude af de faglige hænder og langt inde i vilkårlighedens bureaukrati. De eneste der får noget ud af nævnte tiltag og ekstra kontrolpunkt er de administrativt ansatte 7

8 bureaukrater, som får deres løn fra primære værdiskabere i samfundet blandt andet landbruget. Tiltaget ændrer ikke noget ved dyrkningsværdien af danske jorde. Om der er effekt i andre EU-lande, kan jeg ikke udtale mig om. Havefrøavlerforeningen har tilladt sig at kommentere på situationen, og er man interesseret i at læse indlægget, kan det gøres på foreningens hjemmeside, hvor det vil blive lagt, sammen med denne beretning. Jeg vil blot her lige nævne, at der opstår problemer i havefrøavlen flere steder. Som eksempel kan nævnes skorzonerrødder på skråninger, hvor denne art trives fint på grund af meget dybtgående rødder og dermed mindre tørkefølsomhed. Det er en flerårig afgrøde, og her er dyrkningsproceduren efter høst at harve jorden sort. Dette vil nu forhindres, og alternativet hertil er større kemiforbrug og vel at mærke den kemi der får den største afgiftsstigning. Et andet eksempel på konsekvenser af jordbehandlingsforbuddet på skråninger er, at en purløgsmark heller ikke vil kunne efterårsradrenses eller harveudtyndes og igen er konsekvensen større kemiforbrug eller en opgivelse af dyrkningen. Jeg håber meget på en fornuftig landing i dette spørgsmål også. Vi kan ikke have mosaik brug i Danmark Til allersidst de sædvanlige, men dermed ikke mindre værdiladede, taksigelser fra bestyrelsen til Axelborg, VFL, havefrøfirmaerne og foreningens medlemmer der støtter med kontingent og deltagelse i arrangementer som dette her i dag. Tak for ordet På bestyrelsens vegne Per Funch Clausen 8