Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog"

Emilie Lange
8 år siden
Visninger:

1 Samarbejde med pårørende et lederansvar? Malene Schmidt Stoltze Rasmussen Cand.Psych.Aut. Neuropsykolog Hvem er jeg? Konsulent i VISO (den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) Håndbog om konflikter i pårørendesamarbejdet Uddannet i projekt- og innovationsledelse Uddannet til U-facilitator (forandringsledelse) Hvad skal vi de næste 25 minutter Jeg skal tale om fremtidens pårørende og typiske udtalelser i pårørendesamarbejdet Jeg skal tale om lederens rolle i pårørende samarbejdet Jeg skal give et eksempel fra praksis på hvordan du som leder kan køre en proces omkring pårørende samarbejdet 1

2 Demente og deres pårørende i fremtiden danskere lider af demens. Tallet forventes at stige til det dobbelte i løbet af de kommende 30 år Flere pårørende, som vi har mere kortvarig kontakt med, alderen og demensen mere fremskreden, når plejecenter kommer på tale. Yngre pårørende. Går vi fra pårørende, som er brugere, til pårørende som er kunder/konsumenter, som stille krav og forventer vi gør dem til tilfredse kunder? Kalder det på en anden samarbejdsforståelse og andre samarbejdsformer med de pårørende? Lederens rolle At tænke ind i fremtiden og gå den imøde At have visioner At medvirke til at forebygge problemer, ved at gribe ind før små problemer udvikler til større problemer. At være veluddannet i pårørende og problematikker i samarbejdet og trækker ekspertressourcer ind, hvis det er nødvendigt At tage ansvar for en proces, som kan styrke og forbedre samarbejdet med de pårørende. At være rollemodel Lederen er rollemodel Hvordan taler vi sammen her? Hvordan lytter vi til hinanden? Hvordan understøtter jeg dialog fremfor information? Hvad er min egen holdning til pårørende? Hvordan kan jeg sætte tonen for det gode pårørendesamarbejde? 2

3 At være pårørende Mænd og koner til demente er så pligtopfyldende over for deres syge livsledsager, at de selv bliver syge af det. De rammes oftere af depressioner, bruger meget mere medicin og har oven i købet selv en større risiko for at blive ramt af demens (Politiken, ). Ofte en sorg der bliver ved Man har konstant dårlig samvittighed som pårørende DE PÅRØRENDE JEG BLIVER FRUSTRERET OVER AT IKKE KAN KOMME IGENNEM TIL SAGSBEHANDLEREN OG FØLER JEG BARE ER EN BRIK I SYSTEMET, DE ANSATTE LADER MIN FAR LIGGE I SENGEN TIL LANGT OP AF DAGEN OG JEG BLIVER VRED OG KED AF DET. LEDEREN HAR IKKE STYR PÅ SINE ANSATTE, SOM ER FOR DÅRLIGT UDDANNEDE MIN SØSTER SKAL IKKE HAVE DEN MEDICIN, DER SLØVER HENDE. JEG KAN SLET IKKE KENDE HENDE IGEN. DE SIGER AT MIN MAND HAR BEDST AF, AT VÆRE I SIN LEJLIGHED. HAN GRÆDER, NÅR JEG KOMMER OG SIGER HAN VIL HJEM. JEG ØNSKER, AT HAN KOMMER PÅ ET ANDET PLEJECENTER. De ansatte DE PÅRØRENDE FYLDER MERE END BEBOERNE JEG BLIVER UTILPAS, NÅR DE RINGER ELLER KOMMER PÅ BESØG FØLER MIG UTRYG, HVAD SKAL JEG SIGE, HVIS DE BEGYNDER AT SKÆLDE UD? JEG ER STRESSET, HAR ONDT I MAVEN, NÅR JEG KOMMERPÅ ARBEJDE. VI ER IKKE ENIGE MED DE PÅRØRENDE OM, HVAD DER ER TIL BORGERENS BEDSTE DE ER ALTID UTILFREDSE MED VORES TILBUD DE TALER MED ANDRE PÅRØRENDE I FÆLLESRUMMET OM DERES UTILFREDSHED DE VIL IKKE VÆRE MED TIL, AT BEBOER FÅR DEN MEDICIN, SOM LÆGEN HAR ORDINERET DE PÅRØRENDE RINGER FOR AT KONTROLLERE OM JEG HAR GJORT MIT ARBEJDE 3

4 LEDERNE DE PÅRØRENDE TRUER MED AT GÅ I PRESSEN DATTER TIL BEBOER, FORLANGER AT FÅ MAIL HVER DAG, DER BESKRIVER, HVORDAN HENDES FAR HAR HAFT DET OG HVAD VI HAR AKTIVERET HAM MED. JEG OPLEVER OFTE, AT JEG ER STRESSET OG USIKKER I KONTAKTEN MED DE PÅRØRENDE, DER RINGER OG SKÆLDER UD. FÅR IKKE SAGT FRA I TIDE HAR VÆRET SYGEMELDT I LÆNGERE TID PÅ GRUND AF STRESS. NÅR DE PÅRØRENDE FORLANGER MERE, END JEG KAN STÅ INDE FOR, KOMMER STRESSSYMPTOMERNE IGEN ER FRUSTRERET OVER AT DER IKKE KAN YDES SUPERVISON TIL MIG ER MEGET BEKYMRET FOR OM DE ANSATTE KAN KLARE PERSSET FRA DE PÅRØRENDE DE KRAV DE PÅRØRENDE STILLER ER OFTE MEGET RELEVANTE, MEN RESSOURCERNE SLÅR IKKE TIL Ledernes modløshed Vi står der med alle vores værdier, men hvad gør vi, når medarbejderne ikke vil med. Sure medarbejdere som ikke er samarbejdsvillige Jeg har medarbejdere som ikke egner sig til jobbet Interne stridigheder i personalegruppen Medarbejderne udviser vrede og afmagt ift. de pårørende, det kan ikke være rigtigt, at vi skal finde os i Jeg ser som leder ondartet socialpsykologi ift. borgerne 3 stemmer, som modarbejder forandringsledelse Den dømmende stemme - dækker over vores fordomme og forudindtagede meninger Den kyniske stemme - den arrogante refleks, - lægger følelsesmæssigt afstand til problemer - undlader at involvere os i andre mennesker Frygtens stemme - prøver at forhindre, at vi giver slip på det, vi har, og det, vi kender. - frygt for at miste økonomisk sikkerhed, frygt for at blive udstødt - frygt for at blive latterligjort eller slet og ret frygten for døden. Ser du andre stemmer, som er i spil? 4

5 Hvad er dybest set din egen opfattelse af pårørende De pårørende er krævende eller De pårørende er en ressource Bill O Brian som var direktør for Hannover Insurance og ledede mange forandrings og udviklingsprojekter I sin organization sagde: Om en intervention lykkes eller ej, afhænger af den indre tilstand hos den, der foretager interventionen. Dvs. Samme person I den samme situation, og med samme handling kan frembringe vidt forskellige resultater alt efter den indre tilstand, hvorfra handlingen udgår. Det er ikke så meget, det vi gør, men måden vi gør det på. Hvordan understøtter din organisations kultur pårørendekulturen på dit plejecenter? Det vil sige: Hvilke værdier, normer og antagelser har I? 5

6 Tanker bliver til ord Vær opmærksom på dine tanker for de bliver til ord vær opmærksom på dine ord for de bliver til holdninger vær opmærksom på dine holdninger for de bliver til handlinger vær opmærksom på dine handlinger for de bliver til vaner vær opmærksom på dine vaner for de bliver din karakter vær opmærksom på din karakter for den bliver din skæbne Dine tanker bliver din skæbne Det er lederens ansvar: at tænke værdier og fremtid at have visioner og tage ansvar for en proces, som kan styrke og forbedre samarbejdet med de pårørende. Forandringsledelse at turde tænke langsigtet og at turde tage beslutninger, der kan vise sig at skulle ændres senere, dvs. turde begå fejl. Det handler om: at lægge rutiner på hylden (ingen downloading) at turde tage kvalificerede gæt på fremtidens opgaver og løsninger 6

7 Proces case Deltagere: Case Ledere, afdelingsledere og medarbejdere Fælles udfordringsbillede: Hvordan skal vi organiserer samarbejdet med de pårørende, så det på en afgørende måde bliver forbedret og styrket, til fordel for den demente borger? 7

8 Håndbog fra socialstyrelsen Samarbejde med pårørende - Forebyggelse og håndtering af konflikter Gratis at downloade Malene-stoltze@hotmail.com 8

Relaterede dokumenter

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved