BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Transkript

1 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Gartneriet ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Viren Vodskov Goe--aeh@aalborg.dk INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING / ORGANISERING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER Aktivitets- og samværstilbud år og opefter 3 grupper Mandag - torsdag Fredag ANSATTE 1 assisterende leder 6 pædagoger, 1 værkstedsassistent, 1 rengøringsassistent. KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Gitte Østergaard Dato for udfyldelse og/eller seneste redigering af praktikstedsbeskrivelsen: 14. april

2 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. AK-Dagtilbud, Aktivitets- og kompetenceudviklingscenter for udviklingshæmmede, er Aalborg Kommunes tilbud om dagbeskæftigelse til fysisk- og psykisk borgere med udviklingshæmning. AK-Dagtilbud spænder over en bred vifte af tilbud inden for aktivitets- og samværstilbud, jfr. SEL 104 og beskyttet beskæftigelse jfr. SEL 103. Indholdsmæssigt er der tale om forskellige tilbud om beskæftigelse, uddannelse, aktiviteter og kulturelle tilbud. I AK-Dagtilbud lægger vi stor vægt på, at borgeren har en god og tryg hverdag, hvor han/hun får mulighed for at møde nye venner, lære nyt og udvikle sig. Vi tager udgangspunkt i borgerens særlige evner og individuelle ønsker og han/hun inddrages i alle væsentlige beslutninger. I forhold til målgruppe og behov arbejder AK-Dagtilbud ud fra Lov om Social Service, hvor der står, at pædagoger blandt andet skal arbejde for: At forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, og at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Gartneriet er et tilbud til voksne med udviklingshæmning. Borgerne er mobile og kan færdes på egen hånd. Nogle bliver transporteret til og fra arbejde, andre sørger selv for at komme frem og tilbage med bus, cykel eller knallert. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor I det pædagogiske arbejde tages der udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, udvikling og behov. Der arbejdes fra individuelle planer. Der er fokus på at skabe og udvikle arbejdsglæde og give borgerne en meningsfuld hverdag. Det pædagogiske/metodiske grundlag er dels neuropædagogisk, mesterlære, anerkendende tilgang, relation og struktur. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Gartneriet består af 3 grupper, dyre/skovholdet, hesteholdet og drivhusholdet. Derudover er der en kantine, som er samlingssted for borgere og medarbejdere. PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Der er ansat en assisterende leder, som har den daglige ledelse af Gartneriet og Viren. For yderligere oplysninger henvises til AK Dagtilbuds hjemmeside. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Der er personalemøde hver torsdag i tidsrummet Hver 4. tirsdag er der pædagogisk møde fra kl Der er supervision af ekstern supervisor 6 x årligt. 2

3 Årligt afholdes der høstfestival, forårsmarked og julemarked sammen med andre dagtilbud i Hammer Bakker. Den studerende deltager på lige fod med de ansatte i møder og arrangementer. Arbejdsplan for den studerende: Arbejdstiden tilrettelægges i samarbejde med den pågældende gruppe. Det forventes at den studerende deltager i weekendarbejde ca. 3 gange under praktikforløbet. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Der samarbejdes med botilbud, hjemmevejledere, pårørende, rådgivere m.v. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Der henvises til gældende regler på området. UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Den studerende i Gartneriet bliver tilknyttet en gruppe og vejleder. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER At den studerende holder regnskab med sine arbejdstimer, i samarbejde med assisterende leder. At den studerende ved sygdom kontakter assisterende leder på første dagen kl At den studerende raskmelder sig senest dagen inden kl At den studerende forbereder sig til personalemøder, hvor den studerende er sat på dagsordenen. Der informeres om mål, hvordan der arbejdes med målene og emner, som i øvrigt er relevante for den studerende. Ønskes der yderigere tid på personalemøderne, aftales dette med vejleder og assisterende leder. At den studerende tager ansvar for sin praktiskperiode, ved at udarbejde en dagsorden til vejledningen, senest to arbejdsdage inden vejledningen finder sted. At den studerende tager referat fra vejledningen, som skal godkendes og underskrives af vejleder. At den studerende holder sig orienteret om og overholder AK-Dagtilbuds politikker. At den studerende tager ansvar for egen læring, igennem hele praktikken. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Arbejdsplanen tilrettelægges i samarbejde med arbejdsstedet. Arbejdstiden kan være fra kl til 15.30, fredag til kl Hver 4. tirsdag er der personalemøde til kl ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Den studerende deltager på lige fod med de øvrige ansatte i høstfestival, julemarked, forårsmarked, temadage m.v. 3

4 TILBUD TIL DEN STUDERENDE Tilbud om introduktion for nye studerende i AK - Dagtilbud Være medlem kaffekassen. Overordnet har den studerende samme pligt og rettigheder som de øvrige ansatte. FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Den studerende modtages af vejleder, som giver en rundvisning i Gartneriet. Efterfølgende holder vejleder og assisterende leder en samtale med den studerende. Der informeres om praktikstedet og forventninger afstemmes. Den studerende har mulighed for at deltage i dagens aktiviteter i den tilknyttede gruppe. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Pædagog med erfaring indenfor området, samt praktikvejleder kursus. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der tilbydes 1 times vejledning pr. uge. Der skal laves dagsorden og referat i forhold til vejledningstimerne. Vejledning planlægges i et samarbejde imellem studerende og vejleder. Den studerende er ansvarlig for at få udarbejdet dagsorden og referat. Praktikdokumentet er det arbejdsredskab, som sammen med aktuelle læringsmål, danner grundlag for vejledningen. Derudover kan den studerende have behov for at få ekstra vejledning i forhold til særlige episoder fra dagligdagen. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Status-udtalelse jf. 14, stk. 3 (gælder kun 1. Praktikperiode) 2/3-besøg (gælder kun 2. og 3. Praktikperiode) 4

5 Hvordan håndteres betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Der er faste aktiviteter hver uge, fordelt over hele Gartneriet. Der er fysiske arbejdsopgaver, eksempelvis lettere skovarbejde, brændesavning, kløvning, ridning, hestevognskørsel og gåture. Derudover er der aktiviteter i forbindelse med hold af dyr; herunder hegnsarbejde, udmugning, fodring, pasning af planter i drivhus og markarbejde. Der vil være mulighed for, at benytte det nærliggende skovområde. Aktiviteterne vil være afhængige af borgernes behov på praktiktidspunktet. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Der er ingen fast aktiviteter inden for dette fagområde, så det er evt. op til den enkelte studerende at byde ind med idéer og indslag. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK Der udføres lettere skovarbejde og der er mulighed for at bruge den nærliggende skov. Der dyrkes planter, som sælges til forårs- og julemarked. Den studerende kan byde ind med idéer til at udvikle dette fagområde. SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE X MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 1. PRAKTIKPERIODE 5

6 CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis 6

7 AK-Dagtilbud, Aktivitets- og kompetenceudviklingscenter for udviklingshæmmede, er Aalborg Kommunes tilbud om dagbeskæftigelse til fysisk- og psykisk udviklingshæmmede. AK-Dagtilbud spænder over en bred vifte af tilbud indenfor aktivitets- og samværstilbud, jfr. SEL 104 og beskyttet beskæftigelse jfr. SEL 103. Indholdsmæssigt er der tale om forskellige tilbud om beskæftigelse, uddannelse, aktiviteter og kulturelle tilbud. I AK-Dagtilbud lægger vi stor vægt på, at borgeren har en god og tryg hverdag, hvor han/hun får mulighed for at møde nye venner, lære nyt og udvikle sig. Vi tager udgangspunkt i borgerens særlige evner og individuelle ønsker og han/hun inddrages i alle væsentlige beslutninger. I forhold til målgruppe og behov arbejder AK-Dagtilbud ud fra Lov om Social Service, hvor der står, at pædagoger blandt andet skal arbejde for: At forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, og at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation (Specifikke CKF-er) a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Den studerende skal deltage aktivt i det daglige pædagogiske arbejde samt erhverve sig grundlæggende viden om forhold, der vedrører AK-Dagtilbud Den studerende skal arbejde med at iagttage praksis og borgere, i dialog med vejlederen drøfte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere kortere pædagogiske forløb. Den studerende skal se sig selv som studerende og aktivt søge vejledning. I løbet af perioden skal den studerende kunne gøre sig overvejelser i forhold til det pædagogiske arbejde i Gartneriet. Disse pædagogiske overvejelser skal den studerende dele med vejlederen, for på den måde at kvalificere refleksionerne over praksis. I den forbindelse skal den studerende overveje teoriens anvendelse/placering i forhold til praksis. Den studerende skal reflektere over egen måde at fungere på i samspil med andre mennesker, sine personlige styrker og svagheder samt evne til at få nye ideer. Det vigtigste redskab er kommunikation og det er derfor centralt, at den studerende forholder sig til, hvordan kommunikation påvirker, og hvad sprog og ikke mindst kropssprog betyder over for den enkelte. Det forventes, at den studerende arbejder med kommunikation både i forhold til kolleger, pårørende og borgere. Det er vigtigt, at den studerende forholder sig til egen magt i relationen med borgeren. Hvordan virker pædagogens definitionsmagt over for borgeren, og hvilken betydning har det for denne. 7

8 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Den studerende skal indgå i det daglige arbejde og planlægning i samarbejde med vejleder, samt andre kollegaer. Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer I AK-Dagtilbud er der fokus på, at der er sammenhæng i pædagogik, aktiviteter og nærvær. Det vægtes højt, at borgerne oplever daglige succeser. Der er en stor grad af humor i hverdagen, og gode sociale relationer borgere og personale imellem. Der arbejdes til stadighed på, sammen med borgeren, at udbygge hendes/hans sociale og relationelle kompetencer med henblik på et større netværk, øget livskvalitet og glæde. Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Den studerende indgår i den daglige planlægning og har mulighed for at planlægge egne aktiviteter. Evaluering sker løbende med vejleder og med andre kollegaer. Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis Ved daglig brug af logbog, får den studerende mulighed for at nedskrive iagttagelser og pædagogiske udfordringer. Logbogen medbringes til vejledningstimerne, hvor den studerende og vejleder gennemgår refleksionerne. Daglig kollegial refleksion ligger implicit i det pædagogiske arbejde. Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Den studerende skal udvise refleksioner over egen pædagogisk praksis ved brug af bl.a. logbog og procesjournal. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode Litteraturhenvisning sker gennem vejleder, da det er forskelligt fra afdeling til afdeling. 2. PRAKTIKPERIODE 8

9 CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Den studerende skal deltage aktivt i det daglige pædagogiske arbejde samt erhverve sig grundlæggende viden om forhold, der vedrører AK-Dagtilbud Den studerende skal arbejde med at iagttage praksis og borgere og i dialog med vejlederen drøfte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere kortere pædagogiske forløb. Den studerende skal se sig selv som studerende og aktivt søge vejledning. I løbet af perioden skal den studerende kunne gøre sig overvejelser i forhold til det pædagogiske arbejde i afdelingen. Disse pædagogiske overvejelser skal den studerende dele med vejlederen, for på den måde at kvalificere refleksionerne over praksis. I den forbindelse skal den studerende overveje teoriens anvendelse/placering i forhold til praksis. Den studerende skal reflektere over sin egen måde at fungere på i sit samspil med andre mennesker, sine personlige styrker og svagheder samt evne til at få nye ideer. Det vigtigste redskab er kommunikation. Det er derfor centralt at den studerende forholder sig til, hvordan kommunikation påvirker, og hvad sprog og ikke mindst kropssprog betyder i samspil med den enkelte. Det forventes, at den studerende arbejder med kommunikation både i forhold til kolleger, pårørende og borgere. Det er vigtigt, at den studerende forholder sig til egen magt i relation med borgeren. Hvordan virker pædagogens definitionsmagt over for borgeren, og hvilken betydning har det for denne. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution (Specifikke CKF-er) a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de 9

10 kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Den studerende skal tilegne sig en større indsigt - og sikkerhed i sit samspil med borgerne, ligesom den studerende skal indgå i et aktivt samspil med det øvrige personale. Den studerende skal videreudvikle sine kompetencer i forhold til iagttagelse og nu mere selvstændigt tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb. Herudover forventes det, at den studerende nu over for praktikstedet og seminariet kan analysere praksisforløb og begynde at problematisere og perspektivere sine erfaringer. På den måde skal den studerende demonstrere sin evne til at koble teori og praksis. Den studerende indgår i og bidrager til tilrettelæggelse og organisering af det daglige pædagogiske arbejde samt deltager i udviklings og forandringsprocesser. Det sker eksempelvis ved at være aktivt deltagende i personalemøder. Den studerende skal i samarbejde med sin praktikvejleder planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb på baggrund af den viden, den studerende har erhvervet sig på nuværende tidspunkt i uddannelsen. Den studerende skal kunne begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Den studerende søger viden omkring AK Dagtilbud og den enkelte afdelings organisation, kultur og ledelse. 10

11 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Den studerende skal indgå i det daglige arbejde og planlægning i samarbejde med vejleder, samt andre kollegaer. Den studerende skal udvise en større grad af ansvar og selvstændighed. Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Den studerende skal deltage aktivt i at udvikle nye arbejdsmuligheder og give konstruktiv feed-back, samt deltage i implementeringen af nye metoder. Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Ved pædagogiske processer, skal den studerende selv planlægge, gennemføre og dokumentere aktivisterne. Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Ved brug af procesjournal og logbog, skal den studerende dokumentere pædagogisk praksis og formidle dette ved vejledning samt personalemøder. Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Her skal den studerende udvise viden, indsigt og interesse for pædagogiske dilemmaer, eksempelvis medborgerskab/omsorgspligt, selvbestemmelse/definitionsmagt og magt/omsorgssvigt. Dette skal danne grundlag for faglige diskussioner. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Litteraturhenvisning sker gennem vejleder, da det er forskelligt fra gruppe til gruppe. 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. 11

12 Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Den studerende skal deltage aktivt i det daglige pædagogiske arbejde samt erhverve sig grundlæggende viden om forhold, der vedrører AK-Dagtilbud Den studerende skal arbejde med at iagttage praksis og borgere og i dialog med vejlederen drøfte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere kortere pædagogiske forløb. Den studerende skal se sig selv som studerende og aktivt søge vejledning. I løbet af perioden skal den studerende kunne gøre sig overvejelser i forhold til det pædagogiske arbejde i afdelingen. Disse pædagogiske overvejelser skal den studerende dele med vejlederen, for på den måde at kvalificere refleksionerne over praksis. I den forbindelse skal den studerende overveje teoriens anvendelse/placering i forhold til praksis. Den studerende skal reflektere over egen måde at fungere på i sit samspil med andre mennesker, sine personlige styrker og svagheder samt sin evne til at få nye ideer. Det vigtigste redskab er kommunikation. Det er derfor centralt at den studerende forholder sig til, hvordan kommunikation påvirker, og hvad sprog og ikke mindst kropssprog betyder over for den enkelte. Det forventes, at den studerende arbejder med kommunikation både i forhold til kolleger, pårørende og borgere. Det er vigtigt, at den studerende forholder sig til egen magt i relationen med borgeren. Hvordan virker pædagogens definitionsmagt over for borgeren, og hvilken betydning har det for denne. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession (Specifikke CKF-er) a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver 12

13 Den studerende skal gennem egne refleksioner og drøftelser med vejleder arbejde med, at afklare eget menneskesyn, egne værdier, dannelsessyn og handlemåder. Denne afklaring skal aspejles i den studerendes daglige pædagogiske praksis med borgere, pårørende og personale. Den studerendes arbejde skal være mere selvstændigt og indgå i et aktivt og ligeværdigt samspil med det øvrige personale, det vil sige at tage initiativer og være medansvarlig for det pædagogiske arbejde. Den studerende skal nu være i stand til at drøfte, beskrive og forholde sig til stedets vilkår og problemstillinger, personalemæssige relationer og kunne tage eventuelle konflikter i samspillet op til drøftelse og reflektere over egen rolle i forhold til løsningsmodeller. Den studerende skal demonstrere en klar kobling imellem teori og praksis og i sine refleksioner og drøftelser forholde sig til begge dele. Den studerende skal selvstændigt bidrage til tilrettelæggelse og organisering af det daglige pædagogiske arbejde samt deltage i udviklings- og forandringsprocesser, eksempelvis ved at være aktivt deltagende ved personalemøder. Den studerende skal selvstændigt planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb på baggrund af den viden, den studerende har erhvervet sig på nuværende tidspunkt i uddannelsen. Den studerende skal arbejde med afklaring af egne værdier, etik og teorier i forbindelse med holdninger og praksis, Som eksempel kan nævnes borgernes personlige vilkår, relationer til familie og venner, pædagogens rolle som professionel i samarbejde med borgeren. 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Den studerende skal kunne definere behovet, planlægge og udføre den pædagogiske målrettede indsats. 13

14 Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Den studerende skal argumentere teoretisk for, hvordan den enkelte borgers livskvalitet. Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Den studerende skal anvende teoretiske modeller til beskrivelse og løsning af faglige udfordringer og formidle dette til personalegruppen. Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Den studerende skal have afklaret sit menneskesyn og udvise en begyndende pædagogisk identitet. Desuden skal den studerende have viden om det pædagogiske handlegrundlag, herunder Serviceloven og Kommunens Vision m.v. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Litteraturhenvisning sker gennem vejleder. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter 14

15 Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Se generelle CKF er Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Se generelle CKF er Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Grundlaget i hverdagen er at skabe en tryg og respektfyldt atmosfære, med fokus på at se den enkeltes udfoldelsesmuligheder, ønsker og behov samt tilpasse tempoet og de fysiske rammer til den enkelte. Inklusion og eksklusion Der afholdes samarbejdsmøder med relevante samarbejdspartnere efter behov. Det pædagogiske dokumentationsredskab VRAP, som danner rammen for arbejdet og samarbejdet med borgerne. Der er nedsat et brugerråd, som mødes 4 x årligt. Borgeren har indflydelse på valg af aktiviteter, projekter m.v. Rådet drøfter desuden trivsel, adfærd og andre emner, som videreformidles til resten af Gartneriet. Omsorg, magt og relationsdannelse Der er til stadighed fokus på disse dilemmaer i det pædagogiske arbejde. Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Der samarbejdes med botilbud, pårørende, specialskole, fysioterapeuter, m.v. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen 15

16 AK-Dagtilbud udbyder i samråd med borgerne på de enkelte afdelinger forskellige aktiviteter. Brugerinddragelse og rettigheder Her gælder servicelovens paragraffer og intentionerne omkring medborgerskabet. Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger SEL 103 SEL 104 Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer 16

17 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, Mennesker med sociale problemer, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise 17