Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad

Transkript

1 Modstand mod læring et grundvilkår når voksne lærer - hvornår er der natmad Indledning Artiklen handler om et af de mere oversete fænomener i forbindelse med læring hos voksne nemlig modstand mod læring. Modstand mod læring vil jeg definere som en passiv eller aktiv bestræbelse på at modsætte sig læring, jeg vil senere komme med forskellige eksempler på modstand mod læring. Med anvendelsen af begrebet læring sigter jeg både til egentlig undervisning og uddannelse af voksne, men også til den form for læring, som finder sted i forbindelse med organisatorisk forandring og fornyelse i arbejdsmæssig sammenhæng. Det indledende citat henviser til en oplevelse en deltager i en af mine workshops om modstand mod læring havde haft - netop om modstand mod læring. Rammen var et lederkursus i et større pengeinstitut, hvor han som nybagt og engageret kursusleder, vistnok netop uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen, holdt et indledende oplæg om indholdet af et længere lederkursus. Efter oplægget var er mulighed for at stille spørgsmål. En deltager markerer og stiller ovennævnte spørgsmål. Spørgsmålet siger lidt om de modsatte forventninger, der ofte kan være på spil mellem kursusdeltagere og kursusleder, og kan samtidig også udtrykke en særlig variant af modstandsformer nemlig den passive form for modstand. At man egentlig ikke er voldsomt interesseret i indholdet, men mere i udenomsværket, det være sig natmad, menuen mv. Man er mere interesseret i det kursus, der ligger ved siden af det officielle, det andet kursus, som etnologen Anne Knudsen kalder det. Hensigten med denne artikel er ikke at stigmatisere og fastlåse bestemte deltagere i læringssituationer som særlige modstandere, som man skal udvikle sofistikerede teknikker til at få ned med nakken. Mit ønske er faktisk det modsatte, nemlig at lære at forstå de mekanismer, der skaber modstand mod læring og ud fra denne forståelse få respekt for modstanderne, og netop ud fra denne respekt møde modstand etisk respektfuldt. De fleste situationer har lært mig, at der ofte er gode og vægtige grunde til at yde modstand mod læring. Endelig er det mit mål at pege på handlemuligheder, der gør det muligt at omsætte den energi, der er indholdt i modstanden i en konstruktiv retning. Min egen personlige interesse for dette tema begyndte da jeg i gjorde min entre i voksenundervisningen. Jeg husker situationen ganske tydeligt. Det drejede sig om en gruppe lærere fra AMU-systemet, der var på et kursus, hvor de skulle lære noget om pædagogik i forhold til ledige. Der var tale om lærere med faglige uddannelser som smede, elektrikere og chauffører. De var vant til at undervise voksne, der var i arbejde. De fleste var mildt sagt lidt skeptiske overfor den undervisningsopgave, som de nu var blevet bedt om at varetage. Jeg var kursusleder på dette kursus.

2 Situationen hvor jeg oplevede modstand mod læring udspandt sig, mens jeg var i færd med at gennemgå de grundlæggende principper i projektorienteret undervisning. Jeg husker, at der var en diskussion mellem mig og nogle af deltagerne om forståelsen af nogle af begreberne. Pludselig er der en af deltagerne, der i en meget aggressiv form, mens han læner sig ind over bordet, råber ud i lokalet, mens han peger på mig med pegefingeren, som var det en af politiets nye tjenestepistoler, hvad fanden kender du egentlig til det. Med et mærkede jeg en bølge af aggression og had, der skyllede ind over mig. Jeg erindrer ikke nøjagtigt udfaldet af diskussion. Jeg tror ikke, at det lykkedes mig at overbevise denne deltager. I løbet af kurset havde jeg lejlighed til at lære denne deltager nærmere at kende. Jeg udviklede selv min egen teori om grunden til hans modstand. Det viste sig, at jeg repræsenterede en meget akademisk lærertype, som aktualiserede en konflikt han havde haft i forhold til sin søn, som netop var blevet afvist optagelse på en akademisk uddannelsesinstitution. Og nu stod den akademiske autoritet igen over for ham og førte sig frem. Jeg tænkte bagefter situationen nøjere igennem og kunne huske at jeg nok havde haft en meget akademisk fremtoning gennem min gestik, mit sprog mv. Jeg var netop kommet fra Lærerhøjskolens akademiske miljø, og havde endnu ikke lært sprogtonen på internatkurser, når målgruppen var ikke-akademikere. Efterhånden lykkedes det mig at få en mere personlig kontakt med denne deltager og i løbet af kurset transformerede han sin aggression over i en meget energifyldt deltagelse i kurset han viste sig at være en at blive en af de mest engagerede og lærevillige deltagere. Min efterfølgende analyse af situationen viste også en central pointe i forhold til modstand mod læring, som jeg først senere blev klar over den dybere betydning af, at modstand opstår som en relation mellem deltagere og underviser. Som underviser danner jeg min tolkning og opfattelse af situationen, og deltagerens handlemåde aktualiserer følelser inde i mig selv. Jeg reagerede måske voldsomt fordi deltageren viste en væremåde, der dækkede over nogle egenskaber, som jeg enten savnede hos mig selv, eller på anden måde havde et problematisk forhold til. Sten Clod Poulsen har udviklet en såkaldt paradoksal kompetenceanalyse, hvori budskabet er at der bag væremåder hos kursister, som man ikke bryder sig om, at de afbryder en, anfægter ens ekspertise, kan ligge egenskaber og kompetencer som beskrevet neutralt kan have kvaliteter. F.eks. kræver det både mod og opmærksomhed at kunne afbryde og anfægte underviserens ekspertise. Det er alt andet lige lettere at sidde den af og lade de tinge passere, man som deltager tager afstand fra. Holdning som begreb Modstand må forstås som en særlig version af en persons holdning. Så der er derfor god grund til at opholde sig lidt ved dette begreb. En ofte anvendt psykologisk definition på begrebet holdning er, at en holdning er en konsekvent måde at tænke, føle og handle på i forhold til mennesker, grupper og sociale hændelser.

3 Holdninger er sjældent enkle, men ofte meget sammensatte og komplekse fordi : 1) Holdninger har med individets følelser, tanker og handlinger at gøre 2) Holdninger medfører ofte stærke vurderinger for og imod 3) Holdninger vedrører værdier 4) Holdninger er udviklet gennem erfaringer 5) Holdninger er en del af et individs faste reaktionsmønster Holdninger har altså både med viden, følelse og handling at gøre. Påvirkning af holdninger Forskning og erfaring viser, at personer gennem viden (argumenter) kan påvirkes i forhold til deres holdninger, således at de ændrer adfærd, men alligevel kan have et følelsesmæssigt efterslæb. Et eksempel på dette kunne være: Min viden siger mig at kvindelige chefer er lige så dygtige som mandlige chefer, men følelsesmæssigt har jeg svært ved at acceptere en kvindelig chef. Hvis person tager stærkt afstand fra eller er tilhænger af et objekt, en ide f.eks. vil de enkelte elementer viden, følelse og handling understøtte hinanden. Men ofte kan der som sagt være modstrid mellem den vidensmæssige og den følelsesmæssige side af en holdning. Hvis det enkelte individ oplever en sådan stærk uoverensstemmelse over længere tid, vil det søge at få orden i sine holdninger. Der kan opstå det fænomen, som Festinger kalder (amr. socialpsykolog) kognitiv dissonans, det vil sige modstridende intellektuelle antagelser hos det enkelte individ i forhold til dets opfattelse om personer, genstande, situationer eller hændelser. Moderat kognitiv dissonans kan være et grundlag for læring og forandring, men voldsom kognitiv dissonans vil skabe ubehag og spændinger hos det enkelte individ, og derfor vil personen søge at bringe orden og helhed i sig kognitive univers. Det vil ofte foregå på den måde, at personen fortrænger eller aflærer de elementer i de intellektuelle processer, der enten virker mest fremmede eller de elementer, der i forhold til tid, varighed og omfang fylder mindst hos individet. Et klassisk eksempel er medarbejderen, der har været på kursus, og der har lært helt nye måde at udføre sit arbejde på. Hvis han, når han vender tilbage til sit arbejde, bliver udsat for helt andre påvirkninger, der står i modstrid til dem han lærte på kursus, vil der blive igangsat en proces med kognitiv dissonans. Da påvirkningen på arbejdet ofte vil have en stærkere påvirkning vil, vil det som oftest være den, der sejrer. Denne modsætning mellem holdninger og mål i kurser holdt op mod holdninger og mål i dagligdagen er ofte årsagen til manglende eller ringe effekt af uddannelse. Ofte sker der det at undervisere og kursusplanlæggere- i bedste mening lægger meget ambitiøse og avancerede mål ind i deres kurser. Og de fungerer tilsyneladende indenfor kursusrammen, blot ikke når de skal omsættes til handlinger i den hverdag, der ligger efter kurset.

4 Indtagelse af holdninger Vi er ofte tilbøjelig til at indtage holdninger, som giver os accept i vores omgivelser, og holdninger som giver orden og system i forhold til de grundlæggende værdier, vi har som mennesker. Samtidig har vi også en tilbøjelighed til at beskytte os overfor ubehagelige kendsgerninger, som kan udgøre en trussel mod vores holdninger. Vi vil derfor plukke de informationer, der understøtter de holdninger vi i forvejen har og udelukke dem, der udgør en trussel overfor den måde vi opfatter verden. Hvis man vil påvirke holdninger, må man derfor være opmærksom på og tage hensyn til de behov, som holdningerne opfylder. Det er ikke muligt at ændre grundlæggende holdninger gennem uddannelse. Hvis undervisere eller kursusplanlæggere har denne målsætning ender det ofte galt, og der kan opstå modstand mod læring, fordi deltagerne berettiget kæmper for at forsvare deres holdninger og værdier, som de måske har udviklet gennem det meste af deres liv. Pludselig og hurtige skift i holdninger vil ofte hænge sammen med livskriser, som arbejdsløshed, skilsmisse eller lignende, altså omvæltninger som påvirker den totale livssituation. Jeg ser i denne sammenhæng bort fra sensorisk depravation (hjernevask) eller anden form direkte tvang, der har til formål at ændre mennesker. En væsentlig pointe i forhold til at forstå holdninger er, at der ikke behøver at være overensstemmelse mellem, de holdninger man giver udtryk for, og de holdninger man gennem sin adfærd udtrykker. En negativ holdning overfor indvandrere, som kommer til udtryk i et interview, kan godt dække over en imødekommende adfærd overfor selvsamme indvandrere, ligesom det modsatte kan være tilfældet. Vi kender til fænomenet fra dagligdagen og en række socialpsykologiske undersøgelser bekræfter dette. Når forskellige rationalitetsformer mødes og modstand opstår Rationalitetsform vil sige vores måde at tænke om verden på, hvad vi anser for fornuftigt og mindre fornuftigt. Rationalitetsformer er ofte dannet i tilknytning den profession, som vi er uddannet/ udlært indenfor og som vi udøver. Et klassisk eksempel på forskellige rationalitetsformer er bygningshåndværkeren og arkitekten. De har hver deres forskellige værdisæt og vurderinger af et nybyggeri, og det kan give anledning til konflikter, når disse to rationalitetsformer mødes. I vores samfund er følgende rationalitetsformer fremtrædende: Rationalitetsform erkendelsesform akademisk abstrakt sproglig teknisk konkret handlingsorienteret situationsbestemt hvad er muligt (tid, magt og penge) pragmatisk konsensus om erfaringer

5 I undervisningen kan stor afstand og mangel på fleksibilitet mellem de forskellige rationalitetsformer skabe modstand. Det er ofte sådan at værdier og holdninger, der har høj værdi i den ene rationalitetsform, ofte har meget lav status i den anden rationalitetsform. Da undervisning ofte har karakter af abstrakt sproglig formidling, er der således allerede skabt en favorisering af netop denne rationalitetsform. Lad os eksempelvis forstille os en akademiker, der underviser håndværkere. Hvis denne underviser ikke evner at lade erfaringer fra deres rationalitetsform få anerkendelse og iscenesættelse, hvilket kræver en ikke sproglig form, kan kimen være lagt til endog meget kraftige modstandsformer. Undervisere der ikke havner i denne modstandsfælde er ofte undervisere, der evner at sætte sig ind i andres menneskers måder at tænke om verden på deres rationalitetsform, og lader den få plads i undervisningen. Den situationsbestemte rationalitetsform indehaves af ledere, beslutningstagere og politikere. De vil ofte gå til en læringssituation med et udgangspunkt, der handler om hvad der er muligt, hvad det koster og om de magtmæssige relationer er i orden. Det vil ofte være en rationalitetsform, der kan være tilegnet og lært i livets hårde skole, og som ofte er et afgørende udgangspunkt for om udvikling og forandring lykkes. Det er en form for klogskab man ikke kan læse sig til på Handelshøjskolen - godt købmandsskab om man vil. Den kommer heller ikke til udtryk gennem artikler eller et særligt dannet væsen. Dynekongen Lars Larsen er et godt eksempel på denne type. Han har ikke meget tilovers for managementkonsulenter og hans lekture består af Anders And, han læser ikke Ledelse i dag. Den pragmatiske rationalitetsform ses hos professionelle, der har kombineret en længerevarende uddannelse med at tænke praksis dybt ind i denne. Her kan nævnes den praktiserende læge, der måske har dannet sig en ny tænkning og sygdom, helbredelse end den han lærte på universitetet, og ikke er bange for at tage ord som intuition i sin mund, tillæger patientens oplevelser og livsverden stor betydning, samtidig med at han har en videnskabelig tænkning. Konsulenter kan også i visse tilfælde- repræsentere denne rationalitetsform. Gert Rosenkvist, maj 1999