Aftalen er bygget op således: Aftalen er rettet mod skoleniveauet dvs. som administrationsgrundlag for brugerne: skoleledelsen og TR/ lærerne.

Transkript

1 Kredsudsendelse Bilag 1. Bemærkninger til arbejdstidsaftale Aftalen er vedlagt som bilag til denne kredsudsendelse Aftalen er bygget op således: Aftalen er rettet mod skoleniveauet dvs. som administrationsgrundlag for brugerne: skoleledelsen og TR/ lærerne. Kapitel 1 fastlægger: 1 afgrænsningen dvs. hvem der er omfattet af aftalen, og hvordan de lokale parter inden for visse rammer har mulighed for nærmere at definere hvilke skoleformer, der er omfattet. Kapitel 2 handler om arbejdsplanlægning, og er det centrale kapitel for lærere og ledelse: 2 definerer arbejdstiden 3 definerer undervisningsopgaven, dvs. undervisningstimerne og opgaverne i tilknytning til undervisningen, der udgør et samlet hele. 4 definerer andre opgaver, dvs opgaver som ligger udover undervisningsopgaven 5 om den enkelte lærers undervisningstimetal beskriver, hvordan lærerens undervisningstimetal skal nedsættes, hvis læreren skal varetage andre opgaver 6 beskriver den opgaveoversigt, den enkelte lærer skal have udleveret 7 beskriver rammerne for arbejdstidens placering Kapitel 3 drejer sig om: 8 om ændringer i forhold til lærerens opgaveroversigt Kapitel 4 drejer sig om opgørelse af arbejdstiden: 9 beskriver opgørelse af arbejdstiden for fuldtidsbeskæftigede m.h.p. at konstatere, om der er præsteret overarbejde. 10 beskriver merarbejde for deltidsbeskæftigede 11 fastlægger det overordnede princip for opgørelse af arbejdstiden ved til- og fratræden i løbet af skoleåret og henviser i denne forbindelse til bilag 5 om beregning og opgørelse af arbejdstid ved normperioder mindre end et skoleår. Kapitel 5 om øvrige bestemmelse beskriver: 12 hviletid 13 indgåelse og opsigelse af lokalaftaler 14 ikrafttrædelsesbestemmelserne 1

2 Ad kapitel 1; Afgrænsning 1 Hvem er omfattet af aftalen Denne aftale omfatter alene lærere i folkeskolen. Der skelnes i aftalen mellem A. Almindelige folkeskoler dvs. folkeskoler med normalundervisning og specialundervisning B. Selvstændige skoler for specialundervisning dvs. folkeskoler, hvor alle elever er henvist til specialundervisning C. Heldagsskoler o.l. D. Interne skoler ved døgninstitutioner (SL) Kredsen skal lokalt indgå aftale om at udfylde bilagene 6 A, B, C, svarende til ovenstående oplistning. Der kan indgås aftale for alle skoleformer, men det er også muligt blot at indgå aftale for nogle af skoleformerne. Indgås der aftale for de almindelige folkeskoler (A), skal aftalen omfatte alle de almindelige skoler i kommunen, der kan ikke indgås aftale for nogle/enkelte af skolerne. Nederste blok i bemærkningen til stk. 1, om at lærere kan pålægges at varetage andre kommunale opgaver, er en videreførelse af de hidtidige bestemmelser. Forhandlingspligten om vilkårene for sådanne opgaver er præciseret, og den enkelte lærer er kun forpligtet til at varetage opgaver uden for aftalens dækningsområde, hvis der er indgået overenskomstmæssig aftale herom. Stk. 2 fastlægger aftalekompetencen. Aftalekompetencen er tillagt kredsen og kommunen. Begge parter kan selvfølgelig sammensætte deres forhandlingsdelegation efter egen beslutning, men forhandlingerne skal - uanset om kommunen måtte have delegeret forhandlingskompetencen til skoleledere - føres for det samlede skolevæsen. Bemærk at kompetencen, for så vidt angår interne skoler ved døgninstitutioner (D), er hos Socialpædagogernes Landsforbund. Ad. Kapitel 2 Arbejdsplanlægning 2 Arbejdstid Grundlæggende er aftalen bygget op på normalsituationen, dvs. at arbejdstiden fastsættes i relation til et helt skoleår. Det maksimale undervisningstimetal gælder således kun ved ansættelser, der omfatter hele skoleår. Skoleåret er defineret i bemærkningen til stk. 1., som perioden fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år. Det betyder, at lærere, der ansatte til at varetage undervisning for et skoleår, skal ansættes i samme periode. I bilag 5 til arbejdstidsaftalen er beskrevet, hvordan arbejdstiden skal beregnes og opgøres, hvis normperioden er fastlagt til mindre end et skoleår. Dette bilag gælder også ved ansættelser fra en anden dato end den 1. august, dvs. fx ved tidsbegrænset ansættelse p. 1. oktober. Også ved fratræden i løbet af skoleåret skal arbejdstiden opgøres i henhold til bilag 5. 2

3 Der kan som hidtil planlægges med overarbejde ud over årsnormen. Hvis det er nødvendigt at planlægge med overarbejde, kan det ske efter drøftelse mellem skolelederen og den enkelte lærer. Samtidig skal de aftale, om overarbejdet skal udbetales løbende med overtidsbetaling eller afvikles i en efterfølgende normperiode. Der er således fortsat mulighed for at opsamle overtid til samlet afspadsering i en efterfølgende normperiode. 3 Undervisningsopgaven Undervisningsopgaven defineres i stk. 1. Undervisningsopgaven udgør et samlet hele for både undervisning og opgaver i tilknytning til undervisningen. Læreren har selvstændigt ansvaret for at løse den samlede undervisningsopgave. Undervisning er defineret i stk. 2. Der anvendes ikke mere det udvidede undervisningsbegreb som i arbejdstidsaftale I stedet for defineres undervisning i henhold til folkeskolelovens 16, hvorpå elevernes rettigheder m.h.t. undervisning i fag og fagblokke er defineret. Specialundervisningstimer, timer til holddannelse, vikartimer og undervisning under lejreskoler falder også ind under dette klassiske undervisningsbegreb. Bestemmelsen i stk. 2 om, at der i videst muligt omfang skal skabes sammenhæng i de enkelte læreprocesser er overført fra Arbejdstidsaftale Der er ikke længere bestemmelser om fx mødeplan og mellemtimer. Bestemmelsen sigter på, at skoledagens struktur og organisering skal bygge på behovene i undervisningen, men sætter også samtidig grænser for, hvor lang tid skoledagen kan udstrækkes. Bemærkningen til stk. 3 beskriver, at det er de årlige udmeldte undervisningstimetal, der indgår i lærerens opgaveoversigt. Det indebærer, at det er fagenes årlige timetal, jf. den lokale beslutning om timefordelingsplanen, der overføres til lærerens opgaveoversigt. Undervisningstimetallet besluttes i kommunen, under hensyn til de af undervisningsministeriet fastsatte grænser. Kommunalbestyrelsen skal fastlægge de overordnede rammer for elevernes undervisningstimetal. Indenfor disse rammer fastsætter skolebestyrelsen principper for undervisningens organisering, herunder for elevernes timetal på hvert klassetrin. Endelig foretager skoleledelsen den konkrete timetildeling, indenfor de principper, som skolebestyrelsen har fastsat. Er det eksempelvis besluttet at et fag skal have tillagt 150 timer, er det disse 150 timer, der skal overføres til lærerens opgaveoversigt. Tilsvarende skal de årlige timetal for holddannelse, specialundervisning, dansk som andetsprog mv. overføres til opgaveoversigten. Principperne og rammerne for placeringen af undervisningstimerne i lærernes grundskema fastlægger lederen i samarbejde med lærerne. Skolelederen udarbejder på baggrund heraf et grundskema. Grundskemaet gælder principielt for hele skoleåret, og timetallet skal ikke efterfølgende opgøres konkret op i forhold til antallet af fx, hvor mange onsdage grundskemaet dækker. Undervisningsministeriets vejledning om elevernes timetal m.v. findes her: 3

4 I stk. 5 fastlægges, at det maksimale undervisningstimetal for nyuddannede skal nedsættes med 30 årlige timer. Da der ikke er tale om en nedsættelse af den samlede arbejdstid generelt, skal der, jf. 5, stk. 5 fastlægges en højere omregningsfaktor for omregning til tid til andre opgaver. Opgaver i tilknytning til undervisningen er defineret i stk. 6. Opgaverne er ikke bundet op på bestemte former eller timetal. Eksempelvis har læreren ansvaret for at løse samarbejdsopgaver vedrørende undervisningen og opgaver uanset form og deltagerkreds. Når læreren har ansvaret for undervisningsopgaven, har læreren også mulighed for i den konkrete situation at finde de mest hensigtsmæssige løsninger uden at spørge skoleledelsen om lov/timer. Aftalen giver således mulighed for, at læreren kan anvende den mest hensigtsmæssige opgaveløsning i forhold til de aktuelle behov og mål for undervisningen. Udviklingsaktiviteter, der har sammenhæng med og som udspringer af undervisningen er omfattet af undervisningsopgaven, mens pædagogiske dage og udviklingsprojekter uden for egen skole indgår som andre opgaver. Det bliver derfor vigtigt, at de lokale parter som led i forhandlingerne - analyserer de nugældende udviklingsaktiviteter inden for 155-timerspuljen med henblik på denne afgrænsning. Dette tema vil bl.a være et af de væsentlige elementer som vil indgå i de implementeringsaktiviteter, som foreningen har planlagt alene eller i fællesskab med KL. Det skal bemærkes, at opgaver mellem undervisningstimer, som bl.a. er elevfrikvarterer, også er opgaver, som lærerne løser inden for undervisningsopgaven. Sidste blok i bemærkningen til stk. 6 beskriver kortfattet samspillet mellem lærernes professionelle ansvar og ledelsesansvaret i forbindelse med undervisningsopgaven. 4 Andre opgaver Andre opgaver er i aftalen opgaver, der ikke indgår i undervisningsopgaven. Normalt vil andre opgaver kun være tillagt en eller nogle lærere. Dette gælder dog ikke for: Deltagelse i møder fælles for alle lærere, fx pædagogisk råd og pædagogiske dage litra a i stk. 1 Medarbejdersamtaler litra b i stk. 1 I modsætning til opgaverne i undervisningsopgaven, er andre opgaver besluttet som en konkret opgave med et konkret timetal. Alle opgaver, der indgår i lærerens opgaveroversigt som andre opgaver, vil nedsætte lærernes maksimale undervisningstimetal i forhold til de relevante omregningsfaktorer. Det betyder, at det maksimale undervisningstimetal, som aftales mellem kredsen og kommunen, i realiteten ikke vil gælde for nogen lærer, idet alle lærere skal deltage i møder fælles for alle lærere og medarbejdersamtaler, hvorved det aftalte maksimale undervisningstimetal vil blive nedsat. Hensigten med oplistningen af andre opgaver er at undgå gråzoner mellem undervisningsopgaven og andre opgaver. Imidlertid kan der opstå gråzoner mellem møder fælles for alle lærere, der indgår som andre opgaver, og møder som afholdes i relation til undervisningen med alle relevante parter (eksempelvis på meget små skoler). De sidstnævnte møder 4

5 indgår i undervisningsopgaven. I lighed med udviklingsaktiviteterne, vil det være nødvendigt, at de lokale parter i forbindelse med forhandlingerne afklarer denne potentielle gråzone. Møder for alle (litra a) og medarbejdersamtaler (litra b) nedsætter som nævnt undervisningstimetallet for alle, og sidste blok i bemærkningen til stk. 3 fastlægger, at timerne til sådanne fælles mødevirksomhed skal afsættes til alle uanset beskæftigelsesgrad. Andre opgaver er overordnet defineret som opgaver, der hverken ligger i undervisningen eller i tilknytning til undervisning. Der er 3 undtagelser herfra: Klasselærerfunktionen Lejrskoler Afgangsprøver og censur For klasselærerfunktionen, jf. stk. 5, er udgangspunktet Bilag 2. Der afsættes 75 timer til funktionen til at varetage de beskrevne opgaver. Det er dog fortsat muligt at indgå en lokal aftale om klasselærerfunktionen. For så vidt angår lejrskoler, er der to muligheder. Enten aftales at lejrskoler er en del af undervisningsopgaven og derfor ikke opgøres konkret. Det vil give alle et lavere maksimalt undervisningstimetal. Eller det kan aftales, at supplerende tid ud over den planlagte undervisning (grundskemaet) indgår som andre opgaver. Det vil betyde, at det maksimale undervisningstimetal vil blive nedsat for de lærere, som konkret medvirker til lejrskolen. Hvis supplerende tid skal indgå som en del af andre opgaver, skal de lokal parter jf. pkt. 1 aftale, hvordan den supplerende tid skal fastsættes. På samme måde er der to muligheder i forhold til afvikling af afgangsprøver. Enten aftales at alle opgaver i forbindelse med afvikling af afgangsprøver indgår i undervisningsopgaven, hvorved det nedsætter det maksimale undervisningstimetal for alle. Eller det kan aftales, at supplerende tid ud over undervisningsopgaven (grundskemaet) skal indgå i andre opgaver. I så tilfælde gælder bilag 4 om prøveafviklingen i mundtlige udtræksfag. Dette bilag giver mulighed for helt eller delvist at holde supplerende timer uden for beregning og opgørelse af arbejdstiden mod, at der betales 191 kr. (31/ niveau) pr. time. Bortset fra evt. supplerende tid til lejrskoler fastsættes tiden til andre opgaver af skolelederen på baggrund af en beskrivelse af opgaven. Dette skal som udgangspunkt ske i dialog med læreren. Der skal ved tidsfastsættelsen tages højde for hele opgavens omfang eksempelvis også evt. forberedelse og efterbehandling af opgaven. Læreren administrer selv tiden til andre opgaver, på samme måde som ved en timeramme i den nugældende arbejdstidsaftale 05. Der kan også, som hidtil, indgås skoleakkorder mellem Skoleledelse og TR for andre opgaver, ligesom der kan indgås kommuneakkorder mellem kredsen og kommunen, hvis det findes hensigtsmæssigt af hensyn til opgavens særlige karakter. Parterne har valgt det administrativt enkle udgangspunkt, at det maksimale undervisningstimetal er fastsat i forhold til en fuldtidsansat lærer, der arbejder hele skoleåret, der har 185 ferietimer (5 ferieuger) til afvikling og som ikke indregner ferietimer ud over 5 uger (= 6. ferieuge). Det er baggrunden for, at også aldersreduktion, kombinationsbeskæftigelse, ferie ud over 5 uger samt afspadseringstimer fra tidligere skoleår teknisk indgår som andre opgaver uden at være det. 5

6 Der er mulighed for at overføre ferie fra tidligere ferieår, (ferietimer ud over 4 uger), og for at afspadseringstimer afvikles på skoledage. Dette er beskrevet i bemærkningen til stk. 1. Hvis der kan aftales afvikling på skoledage, indgår timerne imidlertid ikke som andre opgaver, fordi læreren i stedet har fri fra undervisningsopgaverne de pågældende skoledage. Der foretages således ikke optælling mv., idet hele undervisningsopgaven for skoleåret indgår i opgaveoversigten. 5 Den enkelte lærers undervisningstimetal Bestemmelserne i 5 fastlægger, hvordan den enkelte lærers undervisningstimetal beregnes dvs. hvordan det lokalt aftalte maksimale undervisningstimetal bliver nedsat for den enkelte lærer. Generelt gælder, at der ved indgåelsen af lokalaftale både er kan- og skal -bestemmelser i forhold til at aftale maksimale undervisningstimetal Der skal aftales: Et maksimalt undervisningstimetal Omregningsfaktor for undervisningen Omregningsfaktor for ny-uddannede, der sikrer en nedsættelse af det maksimale undervisningstimetal med 30 timer Der kan aftales: Omregningsfaktor for undervisning ved selvstændige specialskoler, centerklasser, specialklasserækker, Omregningsfaktor for undervisning heldagsskoler, heldagsklasser, Omregningsfaktor for undervisnings interne skoler på døgninstitutioner (SL) Hvis der indgås særlig aftale for de forskellige skoleformer, skal der aftales en omregningsfaktor for både nyuddannede og ikke-nyuddannede. Endvidere kan der for alle skoleformerne aftales særlig omregningsfaktorer for: hold- og to-lærertimer ud over de årlige undervisningstimer til fag og fagblokke midlertidige tilfældige vikartimer Forhold vedr. anvendelse af en særlig omregningsfaktor for hold- og to-lærertimer er beskrevet i stk. 7. Intentionen med en særlig omregningsfaktor er at fremme muligheden for lærersamarbejdet om udførelse af undervisningen og fremme de muligheder, der ligger i pædagogisk begrundet holddannelse/ to-lærerordninger. Det er derfor præciseret, at anden omregningsfaktor ikke kan anvendes ved praktisk begrundet holddannelse dvs. holddannelse, der begrundet i fx faglokalernes størrelse eller udstyr. Der skal også være tale om timer ud over de årlige timer til fag og fagblokke. Det betyder, at der skal være flere undervisningstimer til en eller flere lærere end klassens undervisningstimer i faget. Hvis det eksempelvis er besluttet, at skolen følger det vejledende timetal i matematik i 3. klasse på 150 årlige undervisningstimer, skal der for at kunne anvende særlig omregningsfaktor, herudover være besluttet flere timer. Den særlige lavere omregningsfaktor skal aftales under hensyn til de lokale forhold. Der skal derfor - i forbindelse med en evt. aftale herom - samtidig aftales retningslinjer for anvendelse af sådanne hold- og to-lærertimer. 6

7 For så vidt angår omregningsfaktorer for selvstændige specialskoler og heldagsskoler sker dette på baggrund af en selvstændig analyse af resurseanvendelsen på disse skoler. I bemærkningen til stk. 1, beskrives i hvilke tilfælde den enkelte lærers undervisningstimetal kan blive større end det maksimale undervisningstimetal. Det drejer sig om to situationer: a) Hvor det aftales, at læreren ikke afvikler 5 ugers ferie, men 4 uger fordi 1 uges ferie overføres til det efterfølgende ferieår i denne situation vil det maksimale undervisningstimetal øges med 37 timer divideret med omregningsfaktor b) Hvor der er indgået aftale om planlagt overarbejde hvis lærerens undervisningstimetal er 30 timer højere (svarende til et fag i en lektion i 40 uger) end det maksimale undervisningstimetal, vil overtiden før tillæg udgøre 30 timer ganget med omregningsfaktor. 6 Opgaveoversigt Læreren skal have en opgaveoversigt, som viser, hvad læreren påtænkes at skulle lave i det kommende skoleår. Opgaveoversigten skal indeholde de årlige timetal for de fag i de klasser, læreren skal undervise, samt de påtænkte årlige undervisningstimetal for anden undervisning fx holdtimer, vikartimer, specialundervisning. Hvis læreren løser andre opgaver, skal de også fremgå af opgaveoversigten, og det skal kunne ses, hvor meget disse opgaver nedsætter undervisningstimetallet med. Opgaveoversigten er ikke bindende, men udgør et minimums løntilsagn for skoleåret. Det betyder, at hvis opgaveoversigten indeholder planlagt overtid, skal denne som minimum indgå i arbejdstidsopgørelse (jf. 9) ved skoleårets afslutning, uanset om der er sket ændringer i opgavernes indhold og omfang. Undervisningstillægget skal også som minimum beregnes på grundlag af opgaveoversigten. Yderligere timer vil i begge tilfælde medføre yderligere betaling. Bilag 5 til arbejdstidsaftalen fastlægger nærmere, hvordan timetallene i opgaveoversigten beregnes og opgøres, hvis læreren er tidsbegrænset ansat for en del af skoleåret. 7 Arbejdstidens placering Arbejdstiden kan maksimalt placeres på 209 dage. Antallet af dage kan fraviges ved aftale mellem TR og skolelederen. Der er ikke et krav om, at læreren skal have udleveret en traditionel møde- /tjenesteplansbestemmelser, idet udgangspunktet for planlægning af arbejdstiden er at det er lærerne/teamet selv der planlægger. Det afgørende er, at lærerne kan tilrettelægge arbejdet, så den daglige arbejdstid, herunder undervisningen, er samlet, og at lærerne kan anvende arbejdstiden hensigtsmæssigt. Skolens ledelse har dog mulighed for at gribe ind, hvis denne planlægning ikke er hensigtsmæssig eller ikke fungerer, eksempelvis hvis det er vanskeligt at få teammøderne placeret. Opgaverne mellem undervisningstimerne klargøring, tilsyn med elever mv. er en del af undervisningsopgaven. Skoledagens længde, herunder pauser og frikvarterer gøres som følge heraf ikke op, men som tidligere nævnt skal elevpauser og frikvarterer - som hidtil - fastlægges under 7

8 hensyn til, at der i videst muligt omfang er sammenhæng i læreprocesserne. Planlægningen af frikvarterer skal også som hidtil kunne tilgodese rekreative formål for lærerne, herunder mulighed for at spise frokost. Lærerens arbejde foregår på skolen eller udenfor skolen efter nærmere drøftelse med skolens ledelse. Selvom skolens ledelse i den sidste ende kan fastlægge tilstedeværelsesplanen, er der ikke med Arbejdstidsaftale 08 tænkt i fast arbejdstid for lærerne. Fleksibiliteten i forhold til opgaveløsningen og den sunde fornuft er det afgørende princip for, hvor arbejdet udføres. Udgangspunktet er, at lærerne kan anvende arbejdstiden hensigtsmæssigt. Aftalen lægger ikke op til bureaukratiske regler om tilstedeværelse. Aftalen præciserer derimod, at lærerne er til stede på skolen, forudsat det giver mening i forhold til opgaverne, og forudsat at de fysiske rammer er i orden. I bemærkningen til stk. 2 beskrives en proces, nogle skoler vil kunne anvende. Lærerne/læreteamet kommer med oplæg for tilstedeværelsen på skolen. Den endelige plan bliver til i dialog mellem ledelse og lærer/team. I bilag 1 om skoleårets planlægning nævnes direkte principper for lærernes tilstedeværelse på skolen som et tema for samarbejdet mellem skolens leder og lærerne/teamene. Ad kapitel 3 Ændring af planlægningen i skoleåret 8 Ændringer af opgaver Et af målene for arbejdstidsaftale 08 har været, at skabe mere fleksibilitet i forhold til skolens samlede opgaveløsning. Der er derfor behov for bestemmelser om, hvorledes der kan ændres i løbet af skoleåret, så der kan tages hensyn til evt. ændringer i skolens opgaveløsning. Da undervisningsopgaven udgør en samlet helhed, kan der ikke ændres indenfor undervisningsopgaven. Men der kan ændres i de tillagte fag / klasser til fordel for andre opgaver, ligesom der kan ændres i tillagte andre opgaver til gengæld for nye fag/ klasser. Ændringerne kan være begrundet i barsel, længerevarende sygdom m.v., men også i forbindelse med nye behov i undervisningen, eksempelvis en konkret satsning på at løse et specifik pædagogisk problem. Hvis forholdene på skolen tilsiger det, kan ledelsen i løbet af skoleåret beslutte, at læreren skal læse flere undervisningstimer end de, der står på opgaveoversigten. Hvis det sker uden, at der kan nedprioriteres inden for lærerens eventuelle andre opgaver, er resultatet overtid. Det vil også være tilfældet, hvis læreren skal løse flere andre opgaver, uden at der kan nedprioriteres i undervisningstimerne. Skolens ledelse skal snarest muligt drøfte eventuelle ændringer i forhold til opgaveoversigten med de berørte lærere. Det er endvidere præciseret, at skolens ledelse skal drøfte evt. konsekvenser af ændringerne med den/de berørte lærere, for at sikre at evt ændringer bygger på en dialog mellem ledelse og lærer. Ledelsens forslag til omlægning af undervisningstimer kan fx være uhensigtsmæssige i forhold til teamets planlægning, hvorfor lærerne kan have et forslag til en bedre 8

9 løsning. Ved større ændringer skal ledelsen endvidere udarbejde et tillæg til lærerens opgaveoversigt, som angiver ændringens indhold og omfang. Da undervisningen er udmøntet i et grundskema, som principielt gælder for hele skoleåret, er det i bemærkningen til stk. 1 nævnt, at lærere og leder skal drøfte, hvilke opgaver lærerne løser, når eleverne er på lejrskole, i praktik, eller har prøveafvikling Ad kapitel 4 Opgørelse af arbejdstiden 8 Overarbejde ved skoleårets afslutning Opgørelsesbestemmelserne er stærkt forenklet i forhold til tidligere. Hvis eventuelle. ændringer holder sig inden for den fastlagte arbejdstid i opgaveroversigten dvs. at ændringer i undervisningstimer og andre opgaver går op med hinanden er der ikke yderligere at foretage med mindre, der er planlagt overtid og der ikke har fundet løbende udbetaling sted. Evt ændringerne ud over arbejdstiden i opgaveoversigten skal lægges til. Undervisningstimer ud over opgaveoversigten skal ganges med relevant faktor før overtidstillæg beregnes, jf. stk. 5. Der er fortsat jf. stk. 6 mulighed for, at læreren aftaler med lederen at overtid ikke afspadseres i følgende skoleår, men anvendes til samlet afspadsering i et senere skoleår. 10. Merarbejde for deltidsansatte Denne bestemmelse svaret til hvad der gælder i arbejdstidsaftale 2005, at deltidsansatte først får overtidsbetaling når timetallet overskrider arbejdstiden for en fuldtidsansat. 11. Til- og fratræden i skoleåret Ved til og fratræden i løbet af skoleåret følges bestemmelserne i bilag 5. Disse bestemmelser drejer sig bl.a. om beregning og opgørelse af arbejdstid for normperioder mindre end et skoleår. Arbejdstidsaftale 08 bygger på den enkle metode, at arbejdstiden beregnes og opgøres for skoleåret. Derfor skal der foretages forholdsmæssige beregninger, hvis norm-/ansættelses- eller arbejdsperioden er mindre end et skoleår. Her er to principper for de forholdsmæssige beregninger: Det maksimale undervisningstimetal og andre opgaver fastlægges i forhold til antallet af nettoarbejdsdage (=antallet af mandage-fredage, fratrukket søgnehelligdage og feriedage) i perioden De udmeldte årlige undervisningstimetal (årlige timer til fag, fagblokke mv., jf. bemærkningen til 3, stk. 3) planlægges og opgøres i forhold til antallet af skoledage i perioden 9

10 For opgaver, der ikke er jævnt fordelt over skoleåret, skal der foretages en konkret vurdering det kan fx dreje sig om, at der på forhånd er besluttet en ujævn fordeling af undervisningstimetallet, og at andre opgaver skal løses på bestemte tidspunkter af skoleåret. For at kunne foretage de forholdsmæssige beregninger, skal man således have kendskab til Antallet af bruttoarbejdsdage (alle mandage til fredage) i skoleåret og den konkrete placering af søgnehelligdage og feriedage Antallet af skoledage i skoleåret og deres fordeling over skoleåret Grundprincipperne bygger på, at det maksimale undervisningstimetal svarer til den årlige faktiske arbejdstid for en fuldtidsansat i et skoleår. Derfor skal de forholdsmæssige beregninger af det maksimale undervisningstimetal bygge på antallet af de faktiske arbejdsdage og dermed indirekte på de faktiske arbejdstimer i perioden. For de faktisk undervisningstimer gælder, at undervisningsopgaven primært knytter sig til skoledagene, der skal fastlægges lokalt. Derfor afgør antallet af skoledage i perioden, hvordan undervisningstimerne beregnes i en kortere periode. Fx vil dansk på 3. klassetrin med et årligt timetal på 270 for en periode med 88 ud af 200 skoledage som udgangspunkt indgå med: 88/200* 270 timer = 118,8 timer TR s rolle Tillidsrepræsentantens opgaver i forbindelse med arbejdstidsaftale 08 er ikke direkte nævnt i aftalen, men det er i bilag 2.a til overenskomstresultatet 2008: Principskitse til indhold / elementer i den centrale arbejdstidsaftale for lærer, aftalt, hvilke opgaver TR sammen med skoleledelsen blandt andet skal løse. TR og skoleledelse skal blandt andet drøfte de overordnede principper for arbejdstilrettelæggelsen. Dette er central opgave. Gennem denne drøftelse kan TR blandt andet medvirke til at sikre, at arbejdstilrettelæggelse sker på en måde, så det gavner arbejdsmiljøet både på skolen og for den enkelte lærer. Derudover har TR aftalekompetencen til at indgå aftale om skoleakkorder. Samtidig skal TR og skoleledelse samarbejde løbende om: - Implementeringen af den lokale arbejdstidsaftale - Hvorvidt aftalen indfrier målsætningen om øget engagement, professionalisme, fleksibilitet og mindre bureaukrati TR har således en central rolle for ledelsen, kollegerne og kredsen med at følge op på, om aftalen i sin implementering lever op til de overordnede mål i forhold til undervisningens udvikling og i forhold til folkeskolen som attraktiv arbejdsplads. 10