Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29
|
|
|
- Karina Pia Laugesen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29 Hotel Nyborg Strand - 15/ Ida Bülow Gregersen
2 Regn under fremtidens klima Støttet af og Med deltagelse fra: Greve kommune Aarhus Vand Krüger DHI DTU Miljø Fremlagt for Spildvandskomiteens plenarforsamling d.24/ Dagens præsentation centrale resultater -> input til Skrift 30 Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU Miljø Henrik Madsen, DHI Maria Sunyer, DTU Miljø 2 DTU Environment, Technical University of Denmark
3 Projekt del-mål Observeret stigning i ekstrem regn Spildevandskomiteens regnmålernetværk Døgn målinger Opdatere den regional ekstremregns model fra Skrift 28 Spildevandskomiteens regnmålernetværk DMIs klimagrid Nye klimafaktorer? De nyeste klimamodel kørsler De nyeste nedskalerings værktøjer 3 DTU Environment, Technical University of Denmark
4 Stigning i antallet af hændelser 10 Int10 min 60 Int60 min Int dag [events/year] slope = 2.4 % p = 0 [events/year] slope = 2 % p = 0 [events/year] slope = 1.6 % p = year year year 4 DTU Environment, Technical University of Denmark
5 Stigning i hændelsernes størrelse 10 Int10 min 60 Int60 min Int dag mean [ m/s] slope = 0.02 p = 0.05 mean [ m/s] slope = p = 0 mean [ m/s] slope = 0 p = year year year 5 DTU Environment, Technical University of Denmark
6 Langtids trends Døgn målinger Vestervig Samsoe Kbh Lund Fanoe Bornholm 6 DTU Environment, Technical University of Denmark
7 antal årlige ekstremhændelser Sammenligning af stigning * * ** ** ** * ** * * *** ** * * * ** * ** * * ** * *** *** * ***** * *** * * * *** * ** * *** * * ** **** * * * ** ** * * * **** **** *** * * ** * ** * ** ** Den lange døgn serie fra Kbh SVK måleren i Søborg DTU Environment, Technical University of Denmark
8 Anomaly [%] Effekt af regnens varighed? 30 influence of aggregation level min 1hour 1day Data fra Belgien, Ntegeka and Willems 2008 JJA, λ~3 pr/år Samme mønster for alle varigheder Overføres til DK? DTU Environment, Technical University of Denmark
9 SVK data Periode Antal stationer Skrift 26 1/1/1979 1/1/1997 Skrift 28 1/1/1979 1/8/2005 Ny bearbejdning 1/1/1979 1/1/2013 Antal stationsår DTU Environment, Technical University of Denmark
10 Regn: Skrift 28 Region West Region East 10 DTU Environment, Technical University of Denmark
11 Gennemsnitlig antal årlige ekstremhændelser Regional variabilitet beskrives ved årsmiddelnedbøren Varighed: 1 time Varighed: 24 timer 11 DTU Environment, Technical University of Denmark
12 Middelværdi af ekstremer Skrift 28: Øst-Vest opdeling for varigheder 6, 12, 24 og 48 timer Region West 24 timers intensitet Region East 12 DTU Environment, Technical University of Denmark
13 Middelværdi af ekstremer regional variabilitet Middelværdi af daglig ekstremnedbør baseret på DMI klimagrid data 24 timers intensitet 13 DTU Environment, Technical University of Denmark
14 Middelværdi af ekstremer regression Varighed: 1 time Varighed: 24 timer 14 DTU Environment, Technical University of Denmark
15 Sammenligning med Skrift DTU Environment, Technical University of Denmark
16 Klimafaktorer Skrift 29 Én klima model kørsel: Direkte ændring i ekstrem nedbør i klimamodellen (1 time) Nedbørs generator med klimaeffekt Analoge klimaområder 13+5 klima model kørsler: Direkte ændring i ekstrem nedbør i klimamodellen (daglig og 1 time max) Opdateret nedbørs generator med klimaeffekt og yderligere nedskalering Analoge klimaområder 16 DTU Environment, Technical University of Denmark
17 Sammenligning af metoder Klimafaktor 2 års hændelse Direkte ændring i ekstremer Nedbørs generator 17 DTU Environment, Technical University of Denmark
18 Klimafaktorer 100 års horisont Standard Høj 2-års hændelse 1,2 1,45 10-års hændelse 1,3 1,7 100-års hændelse 1,4 2 Usikkerheder fra: Variationen over Denmark Variationen mellem modeller Variationen mellem klimascenarier 18 DTU Environment, Technical University of Denmark
19 Centrale input til skrift 30 del 1 Opdatere den regional ekstrem regns model fra Skrift 28 Mindre stigning i de i dimensionsgivende intensiteter Væk fra regionsopdeling, regression til DMIs klimagrid i stedet Opdateret regneark 19 DTU Environment, Technical University of Denmark
20 Centrale input til skrift 30 del 2 Observeret stigning i ekstrem regn Skyldes til dels naturlige variationer Stigningen de sidst 30 år forventes ikke at foresætte med samme hastighed! Nye klimafaktorer? Nej, men mere information om usikkerhed En standard faktor og en høj faktor Den naturlige variation er en joker som vi skal forstå bedre 20 DTU Environment, Technical University of Denmark
21 10 minutters varighed 2 års hændelse [μm/s] akkumuleret døgn nedbør antal årlige ekstremhændelser 8 Den lange døgn serie fra Kbh * * ** ** ** * ** * * *** ** * * * ** * ** * * ** * *** *** * ***** * *** * * * *** * ** * *** * * ** **** * * * ** ** * * * **** **** *** * * ** * ** * ** ** SVK måleren i Søborg Gentofte måleren (Skrift 2, 6, 16) Regneark (Skrift 26, 28, ny regional model) Klimafaktorer 21 DTU Environment, Technical University of Denmark
22 Tak for jeres opmærksomhed Ida Bülow Gregersen
Fremtidens regn. IDA Miljø møde 28/ Ida Bülow Gregersen
IDA Miljø møde 28/10-2013 Ida Bülow Gregersen Regn under fremtidens klima Støttet af Med deltagelse fra: Greve kommune Århus Vand Krüger DHI DTU Miljø Godkendt som kommende skrift fra Spildvandskomiteen
Forfattere: Ida Bülow Gregersen, DTU, Henrik Madsen, DHI, Jens Jørgen Linde, Krüger, og Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU
Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter Spildevandskomiteen, Skrift nr. 30 IDA Spildevandskomiteen 2014 Forfattere: Ida Bülow Gregersen, DTU, Henrik Madsen, DHI, Jens Jørgen Linde,
Klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter Skrift nr.30
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2016 Klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter Skrift nr.30 Gregersen, Ida Bülow; Madsen, Henrik; Linde, Jens Jørgen; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication
IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by
Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens
Regional variation af ekstremregn i Danmark - ny bearbejdning (1979-2005)
Skrift nr. 28 Regional variation af ekstremregn i Danmark - ny bearbejdning (1979-2005) 2006 IDA Spildevandskomiteen Regional variation af ekstremregn i Danmark - ny bearbejdning (1979-2005) - Spildevandskomiteen,
Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden
Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor
Regneark til bestemmelse af CDS- regn
Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development
Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26
Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail [email protected] Rådgiver Orbicon A/S
Klimamodeller og fremtidens ekstremnedbør
Klimamodeller og fremtidens ekstremnedbør Klimamodeller er et uundværligt værktøj n effekten af den menne skelige udledning af drivhusgasser skal vurderes. Før modellernes simuleringer kan anvendes i konsekvensstudier
Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby
Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse
Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer
Skrift nr. 29 Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer 2008 IDA Spildevandskomiteen Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer Spildevandskomiteen, Skrift nr.
Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse
Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende
Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer
Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =
REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?
REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27
Grundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Referat af Spildevandskomiteens ordinære plenarmøde. Onsdag den 22. april 2015 kl. 10.00 i Ingeniørhuset, IDA, Kalvebod Brygge 33-35, København V
Referat af Spildevandskomiteens ordinære plenarmøde Onsdag den 22. april 2015 kl. 10.00 i Ingeniørhuset, IDA, Kalvebod Brygge 33-35, København V Følgende deltog i plenarmødet: Carsten O. Rosted Petersen
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.
NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,
Valg af regn i Silkeborg
Valg af regn i Silkeborg Rev. 5, september 2010 Rekvirent Silkeborg Forsyning Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Jan Pedersen Telefon 89 70 59 71 E-mail [email protected] Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls
Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby
Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens
Statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra. Spildevandskomitéens. Regnmålersystem Styregruppen for. Spildevandskomitéens.
Statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra Spildevandskomitéens Regnmålersystem 1979-2005 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T = 1 0.1 1 10 100 1000
Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14
Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11
Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING
Teknisk notat Granskoven 8 6 Danmark T +45 448 66 F www.grontmij.dk CVR-nr. 485 Forsyning Vurdering af regnserier. februar Projekt:.747.5 Udarbejdet Kontrolleret : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca :
KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER
KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER SØREN THORNDAHL INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG AALBORG UNIVERSITET Dansk Vand Konference 2016 Århus 8-9 November 2016 Baggrund Spildevandskomiteens Skrift 27
KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER
KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER SØREN THORNDAHL INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG AALBORG UNIVERSITET Århus 8-9 November 2016 Baggrund Spildevandskomiteens Skrift 27 (2005): Funktionspraksis for
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering. Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems
Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems Agenda Hvilke typer regn findes? Spildevandskomiteens anbefalinger gennem tiden Generelt
Aalborg Universitet Klimafremskrivning af Viby-regnserien General rights Take down policy
Aalborg Universitet Klimafremskrivning af Viby-regnserien Thorndahl, Søren Liedtke Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation
Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
Beregning af model sikkerhedsfaktorer i afløbsmodellering ved hjælp af usikkerhedskalibrering
Beregning af model sikkerhedsfaktorer i afløbsmodellering ved hjælp af usikkerhedskalibrering Peter Elmsted Dreier Camilla Pugholm Lindgreen Vejledere: Professor Peter Steen Mikkelsen, DTU Environment
Referat af Spildevandskomiteens ordinære plenarmøde. Torsdag den 24. april 2014 kl. 10.00 i Ingeniørhuset, IDA, Kalvebod Brygge 33-35, København V
Referat af Spildevandskomiteens ordinære plenarmøde Torsdag den 24. april 2014 kl. 10.00 i Ingeniørhuset, IDA, Kalvebod Brygge 33-35, København V Følgende deltog i plenarmødet: Michael Robdrup Rasmussen
Bilag 4 - Interview COWI
1 2 3 Bilag 4 - Interview COWI I = Interviewer R = Respondent 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 I: Men altså som sagt, jeg er i gang med at skrive speciale om Københavns
10. Læforhold omkring en nedbørmåler
10. Læforhold omkring en nedbørmåler Nedbør er en af de vanskeligste meteorologiske variable at måle. Der er en række fejlkilder, hvoraf den største er vindeffekten, der hidrører fra vindens påvirkning
Husstandsmøllers levetider? Hvor længe holder husstandsmøller erfaringsmæssigt?
Husstandsmøllers levetider? Hvor længe holder husstandsmøller erfaringsmæssigt? Temadag den 19.9.2014 Peggy Friis 1 Bornay efter Bodil den 5-12 2013 3 møller på 2 år 2 DTU Wind Energy, Technical University
HVORFOR PERMEABLE BELÆGNINGER LEVETID OG DIMENSIONERING AF PERMEABLE BEFÆSTELSER
HVORFOR PERMEABLE BELÆGNINGER FORMÅL / FORDELE Vandplaner udledning 0,5-3 l/s ha Aflastning - Recipient Aflastning - Rensningsanlæg Reducere opstuvning Belægning vandret - muligt ANLÆGSBESKRIVELSE Principiel
Beredskabsprojekt i Vand i Byer. v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret, Teknologisk Institut
Beredskabsprojekt i Vand i Byer v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret, Teknologisk Institut Hvorfor dette projekt? En del kommuner skal have opdateret deres beredskabsplaner i forhold til skybrud, stormflod
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Stormfloder i et klimaperspektiv
Stormfloder i et klimaperspektiv Kristine S. Madsen, DMI [email protected] DANCORE-dag 2017 Oversvømmelser i kystområder Klima - Samfund - Løsninger 27. oktober 2017, Geocenter Danmark, København Stormfloder
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm
Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere
Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010
Beredskabsprojekt i Vand i Byer. v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret, Teknologisk Institut
Beredskabsprojekt i Vand i Byer v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret, Teknologisk Institut Hvorfor dette projekt? En del kommuner skal have opdateret deres beredskabsplaner i forhold til skybrud, stormflod
Havvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI [email protected] Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
Teknisk rapport 06-03 Drift af Spildevandskomitéens Regnmålersystem Årsnotat 2005
Drift af Spildevandskomitéens Regnmålersystem Årsnotat 2005 Maja Kjørup Nielsen og John Cappelen København 2006 www.dmi.dk/dmi/tr06-03 side 1 af 43 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 06-03 Titel: Drift
Teknisk Rapport 12-22
Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter
Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010
Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo
KLAR Forsyning A/S. Skensved Å. Bassindimensionering v. Køge Nord
Skensved Å Bassindimensionering v. Køge Nord August 2017 Skensved Å Udarbejdet af: Anders Skovgård Olsen & Alex Torpenholt Jørgensen Kontrolleret af: Alex Torpenholt Jørgensen & Jens Jørgen Linde Udgave:
Sammenligning af nedbørdata fra Skagen
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-22 Sammenligning af nedbørdata fra Skagen Maja Kjørup Nielsen November 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning...
Vandføringens Medianminimum Qmm
Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith [email protected] Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer
Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark
Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Indledning: I det nye boligområde ved Julemosegård vil regnvandshåndteringen ske efter følgende principper:
Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side : 1 af 11 Redegørelse for nedsivning og afledning af regnvand Indledning: I det nye boligområde ved Julemosegård vil regnvandshåndteringen ske efter følgende
Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.
Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008
Klimaeffekter på ekstremværdi afstrømninger
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 201 4 / 38 Klimaeffekter på ekstremværdi afstrømninger Fase 2 usikkerhedsvurdering Hans Jørgen Henriksen, Bo Pang, Martin Olsen, Torben Sonnenborg,
Teknisk rapport 12-06 Ekstremnedbør i Danmark 1872-2011 og 1961-2011 - Ekstremværdianalyse af døgnnedbør og femdøgnsum i Danmark
Ekstremnedbør i Danmark 1872-2011 og 1961-2011 - Ekstremværdianalyse af døgnnedbør og femdøgnsum i Danmark 1872-2011 (5 stationer) 1961-2011 (33 stationer) John Cappelen og Peter Riddersholm Wang København
Vindmøllers indflydelse for sejlads, vind og kite surfing
Vindmøllers indflydelse for sejlads, vind og kite surfing Torben J. Larsen Den Gule hal Køge havn 29/8- Baggrund Vindmøllers skyggevirkning er velkendt men kompleks. Største betydning indtil nu er betydning
Klimascenarier for Danmark
Klimascenarier for Danmark Projektrapport af Anne Mette K. Jørgensen, Ole B. Christensen og Wilhelm May Resume EU-landene vedtog i 1996 en målsætning om, at den globale temperatur højst må stige 2 C efter
ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark
IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.
Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Oversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI
Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige
