Lokalt erhvervsklima Resultater for Randers

Transkript

1 Notat Forvaltning: Erhverv & Udvikling Dato: J.nr.: Br.nr.: 1. september 2011 Udf rdiget af: Hanne Lykke Thonsgaard og Pernille Bouteloup Kofoed Vedrłrende: Resultater for Randers Kommune i DI erhvervsklima 2011 Notatet sendes/sendt til: Knud Aarup og Kim Kofod Lokalt erhvervsklima Resultater for Randers Sammenfatning af undersłgelsens metode se endvidere notat: Vurdering af DIs analyse om lokalt erhvervsklima 2011 DI łnsker at bruge sin undersłgelse til en dialog med kommunerne om udvikling af gode lokale rammevilk r for erhvervslivet. Dialogen er relevant, men DIs undersłgelse er ikke et s rlig solidt grundlag for dialogen. DI s undersłgelse er ikke repr sentativ, og resultaterne er st rkt fłlsomme over for enkeltvirksomheders besvarelse. I gennemsnit har 49,5 virksomheder deltaget i undersłgelsen i hver kommune. For Randers vedkommende svarer det til 0,5 % af de randrusianske virksomheder. Desuden er svarprocenten lav. Mht. sammenligning med tidligere rs erhvervsklimam linger, er det tvivlsomt, hvorvidt denne sammenligning er meningsfuld. Med s f vurderinger fra virksomheder i Randers Kommune, kan ndringer reelt d kke over, at andre virksomheder end sidste r nu deltager i undersłgelsen. Det fremg r ikke, hvilke relationer de adspurgte virksomheder har til Randers Kommune. Udtaler de sig p baggrund af faktiske erfaringer eller er der tale om g tv rk? Undersłgelsens metode, hvor en lang r kke indikatorer sl s sammen i et enkelt m l, er en meget grov og forenklet m lemetode. Virksomhedernes subjektive udsagn till gges uforholdsm ssig stor betydning p bekostning af objektive data ved DIs v gtning. Problematikken forst rkes af, at s f virksomheder har deltaget, hvorfor den enkelte virksomheds udsagn f r meget stor indflydelse p den samlede score.

2 - 2 - N r dette er sagt, er de mest positive placeringer inden for: o Kommunale rammevilk r o Infrastruktur og transport o Fysisk planl gning o Velf rdsservice o Dialog med kommunen Uanf gtet undersłgelsens problematiske metodik giver resultaterne anledning til at kigge n rmere p den kommunale sagsbehandling, brug af private aktłrer, og kommunens image. Resultater for Randers Kommune kort fortalt: DI har den 1. september 2011 offentliggjort sin analyse af lokalt erhvervsklima en sammenligning af kommunerne p omr der, de vurderer, der har betydning for erhvervslivet. Fokus er p de lokale rammevilk r. Kommunernes overordnede placering beregnes ud fra en v gtet sammenvejning af kommunernes placering p 44 indikatorer. De 44 indikatorer er en samment lling af alle statistiske udtr k og spłrgeskemaets enkelte spłrgsm l. I den samlede opgłrelse kommer Randers ind p en samlet placering som nr. 72 ud af 96. Ikast-Brande er nr. 1, efterfulgt af Herning og Hedensted. rhus er nr. 39. Resultater for Randers Kommune p m lingens 44 indikatorer er opdelt i 11 kategorier : 1. Overordnet vurdering af erhvervsvenlighed (placering som nr. 72) M lingen d kker over virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats over for erhvervslivet. Resultatet er ikke godt. Der er imidlertid behov for at f at vide, hvem virksomhederne er og hvilke relationer, de har til kommunen er deres evaluering baseret p konkrete erfaringer og i givet fald, hvilke? Det er vigtigt at huske, at resultatet alene kan tages som udtryk for de meget f respondenters opfattelse, og besvarelsen kan d kke over meget p et s bredt spłrgsm l. 2. Infrastruktur og transport (placering som nr. 41) M lingen d kker over virksomhedernes tilfredshed med de kommunale veje samt den kollektive trafik og er s ledes et sammensat m l. M.h.t. de kommunale veje er Randers nr. 72 M.h.t. kommunal kollektiv trafik er Randers nr. 31 Samlet set en rimelig placering, om end der er potentiale for forbedring is r p vejomr det. Resultatet er ikke overraskende, da efterspłrgslen efter nye broer etc. er kendt. 3. Arbejdskraft (placering som nr. 57) 2

3 - 3 - M lingen viser virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for adgangen til kvalificeret arbejdskraft i kommunen samt det lokale jobcenters evne til at formidle den nłdvendige arbejdskraft. Der er tale om et sammensat m l: Adgang til kvalificeret arbejdskraft Randers er nr. 60 Jobcenterets indsats Randers er nr Kommunal sagsbehandling (placering som nr. 75) M lingen viser virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for en kompetent og hurtig sagsbehandling inden for miljłomr det, byggesager og sygedagpengesager. Der er tale om et sammensat m l: Miljłomr det Randers er nr. 75 Byggesager Randers er nr. 73 Sygedagpengesager Randers er nr. 63 Ingen af de tre fokusomr der er gode, men det er is r miljłomr det og byggesager, der f r en ringe score. Igen er det et stort metodisk problem, at vi ikke kender respondenternes relation til kommunen er det g t/formodninger eller bygger det p konkrete sager? 5. Skatter, afgifter og gebyrer (placering som nr. 83) M lingen viser virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for niveauet p de kommunale personskatter, erhvervsskatter samt afgifter og gebyrer. Der er tale om et sammensat m l: Personskatter Randers er nr. 85 D kningsafgift og grundskyld Randers er nr. 83 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. vand- og spildevandsafgift og byggesagsgebyrer) Randers er nr Fysisk planl gning (placering som nr. 45) M lingen viser virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats med om der er ledige erhvervsgrunde med plads til udvikling i kommunen, og om planl gningen giver plads til erhvervsudvikling. Der er tale om et sammensat m l: Erhvervsgrunde med plads til udvikling Randers er nr. 24 Planl gning med plads til by- og erhvervsudvikling Randers er nr. 66 M.h.t. erhvervsgrunde er placeringen fin, og vi oplever heller ikke problemer med at imłdekomme efterspłrgslen. M.h.t. by- og erhvervsudvikling er resultatet ikke s godt. P den ene side afspejler resultatet en opfattelse af, at der ikke sker nok p den anden side er det m ske vanskeligt for en virksomhedsejer at holde sig ajour med alle de tiltag, der foreg r i en kommune, s m lets relevans kan diskuteres. 7. Brug af private leverandłrer (placering som nr. 91) M lingen viser virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats med benhed over for brug af private leverandłrer og overholdelse af betalingsfrister. Der er tale om et sammensat m l: Brug af private leverandłrer Randers er nr. 82 3

4 - 4 - Overholdelse af betalingsfrister Randers er nr. 85 Her er resultaterne i den tunge ende, hvad ang r tilfredsheden med brugen af private aktłrer. Her er resultaterne d rligere end m lingen for Kommunens image (placering som nr. 74) M lingen viser virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at tiltr fastholde virksomheder og borgere. Der er tale om et sammensat m l: Fastholdelse og tiltr kning af nye virksomheder Randers er nr. 77 Fastholdelse og tiltr kning af nye borgere Randers er nr. 72 kke og Placeringen er her ogs i den tunge ende, eventuelt givet det store fokus p omr det. Men taget i betragtning at Kommunen har positiv nettotilflytning og befolkningstilv kst, er det igen alene udtryk for et subjektivt m l fra enkelte virksomheder. 9. Kommunens velf rdsservice (placering som nr. 53) M lingen viser virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for adgang til błrnepasning og folkeskolen. Der er tale om et sammensat m l: Błrnepasning Randers er nr. 70 Folkeskole Randers er nr. 36 En midterplacering, hvor respondenterne hverken er tilfredse eller utilfredse. Mht. folkeskolen er placeringen dog p n. 10. Information og dialog med kommunen (placering som nr. 58) M lingen viser virksomhedernes tilfredshed med kommunens evne til at formidle v sentlig information samt kvaliteten af dialogen mellem politikere, embedsm nd og virksomheder. Der er tale om et sammensat m l: Formidling af v sentlig information Randers er nr. 60 Dialog med politikere Randers er nr. 57 Dialog med embedsm nd Randers er nr. 57 Midterplaceringen er ok, men her er det igen metodisk problematisk, at respondenterne ikke har tilkendegivet, om baggrunden er konkrete erfaringer eller formodninger/g t. 11. Kommunale rammevilk r (placering som nr. 44) M lingen er sammensat af 22 statistiske indikatorer: Erhvervsfrekvens for rige Randers er nr. 58 ndring i erhvervsfrekvens over de sidste tre r Randers er nr. 3 Der er meget sm forskelle mellem landets kommuner, men i Randers er det generelle fald i erhvervsfrekvensen betydeligt mindre end i de łvrige kommuner. Konkurrenceuds ttelse (andel af kommunale udgifter) Randers er nr. 40 ndring i konkurrenceuds ttelse Randers er nr. 86 4

5 - 5 - Skat/service-forhold Randers er nr. 43 (sammen med en r kke andre ndring i Skat/service-forhold Randers er nr. 21 (sammen med en r kke andre Kommunal udskrivningsprocent Randers er nr. 66 (sammen med en r kke andre ndring i udskrivningsprocent Randers er nr. 4 (sammen med en r kke andre Indpendling Randers er nr. 67 ndring i indpendling Randers er nr. 9 Den positive udvikling viser, at stadig flere arbejder i Randers og at Randers f r stadig stłtte betydning i det łstjyske byb nd. Grundskyldspromille Randers er nr. 65 ndring i grundskyldspromille Randers er nr. 4 (sammen med en r kke andre D kningsafgift Randers er nr. 63 ndring i d kningsafgift Randers er nr. 6 (sammen med en r kke andre Uddannelsesniveau Randers er nr. 56 ndret uddannelsesniveau Randers er nr. 31 (sammen med flere andre Erhvervsbygninger (i forhold til samlede bygningsmasse) Randers er nr. 30 ndringer i erhvervsbygninger Randers er nr. 54 Privat besk ftigelse (andel af samlede) Randers er nr. 61 ndring i privat besk ftigelse Randers er nr. 38 Nystartede virksomheder Randers er nr. 39 ndring i nye virksomheder Randers er nr. 87 Udviklingen i tallene d kke over, at Randers taber relativt terr n, og at vi błr have fokus p fremtidens arbejdspladser. 5