Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20

21 November 2016 Sundhed og Omsorgs opfølgning på Ældrepolitikken og Sundhedspolitikken Dette notat er en samling af de tværgående konklusioner fra DBA-aftaleenhederne i Sundhed og Omsorg. Konklusionerne er indsamlet og udarbejdet af en række tovholdere, der hver især har det koordinerende ansvar for ét eller flere af målene i såvel Ældrepolitikken som Sundhedspolitikken. Udover opfølgning på de to politikker, har forvaltning ligeledes foretaget en opfølgning på de resterende mål og målsætninger fra den samlede DBA-aftale. Konklusionerne af disse er dog ikke præsenteret i dette notat. Ældrepolitikken Målsætning: Implementering af Ældrepolitikken Den aktive borger Ringkøbing-Skjern Kommune vil fremme borgernes muligheder for at tage aktiv del i skabelsen af egen og andres velfærd. Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager sammen med borgerne til at skabe rammer for meningsfulde relationer og fællesskaber. Mål 1 Borgerne skal i højere grad tage ansvar for at mestre eget liv. Målet har to påskrevne indsatser, som der minimum skal arbejdes med: Hjælperedskaber Netværk/relationer Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Samtlige enheder på tværs i Sundhed og Omsorg har arbejdet fokuseret og målrettet med dette mål. Enhederne har haft fokus på egen kerneopgave i valget af konkrete indsatser. Således har indsatserne været mangeartede, men altid med udgangspunkt i den enkelte enheds ståsted og situation. Af konkrete indsatser kan bl.a. nævnes: Udarbejdelse af lokale spilleregler for samarbejdet med de frivillige; telefonisk for-kontakt med borgerne inden hjemmeplejen ankommer; pædagogiske handleplaner; implementering af støttestrømpepåtager; frivillige som værter ved eftermiddagskaffen; anvendelse af robotstøvsuger og -vasker på ældrecentre; udarbejdelse af apps; ris og ros kasse, så beboerne kan få mere indflydelse på dagligdagen; anskaffelse af langskaftede badebørster, så borgerne selv kan klare badet; anskaffelse af Trex pads, som bl.a. træner borgernes koordinering og balance; anvendelse af Facebook ift. kontakt med pårørende og andre; 75 års fødselsdage mm. I hvilket omfang er målet nået? På trods af den vanskelige målbarhed, vurderer de fleste enheder, at de igangsatte indsatser konkret flytter nogle borgere i retning mod mere selvhjulpenhed. Derudover opleves i stigende grad - blandt de ansatte - at den aktive borger bliver en del af den faglige tilgang. Derudover beskriver adskillige enheder, hvordan arbejdet med den aktive borger giver anledning til løbende drøftelser af de udfordringer og dilemmaer, der opstår i kølvandet på de nye arbejdsrutiner. Overordnet vurderes det, at arbejdet med de mange indsatser på tværs af enhederne i Sundhed og Omsorg, indikerer at fagområdet samlet set bevæger sig i retning mod målet. Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? En stor del af de igangsatte indsatser er stadig i sin spæde begyndelse, hvorfor en stor del af enhederne det kommende ½ år vil fortsætte igangværende indsatser. Af konkrete indsatser der påbegyndes i de kommende måneder: Udarbejdelse af spilleregler i samarbejdet med de frivillige; arbejdet med kerneopgaven; arbejde med Kultur og kompetenceprojektet; indsats med besøgsven til beboere der er i farezonen for ensomhed; telemedicin på KOL området mm. Adskillige enheder beskriver, at der kontinuerligt arbejdes på at overdrage opgaver til pårørende og borgere, på de områder hvor det giver mening. 1 Side 21

22 November 2016 Indsatserne spreder sig over mange forskellige områder, men har alle en fællesnævner i forhold til det givne mål. Enhederne har i vid udstrækning forholdt sig til de præpåskrevet indsatser hjælperedskaber og netværk/relationer. Et område der benævnes ofte, er arbejdet ift. Kultur og Kompetenceprojektet. De enheder der allerede har gennemgået uddannelsesforløbet, vurderer alle, at det har afstedkommet et positiv drive ift. den aktive borger og paradigmeskiftet fra service til kerneopgave samt muligheder ift. samskabelse. De fleste enheder beskriver i positive vendinger, hvilken konkret effekt de mange indsatser har på borgernes dagligdag. Det på trods af en naturlig metodisk udfordring i forhold til at måle på effekterne. Mål 2 Flere ældre deltager aktivt i samfundet og indgår i meningsfulde relationer. Målet har to påskrevne indsatser, som der minimum skal arbejdes med: Overordnede rammer Tæt samarbejde med pårørende og samarbejdspartnere. Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Dette mål har indsatsmæssigt mange overlap til det foregående mål (mål 1). Dermed er konklusionerne ovenfra grundlæggende de samme i dette mål. Således arbejder samtlige enheder fokuseret og målrettet med dette mål. Enhedernes indsatser har været mangeartede, men altid med udgangspunkt i den enkelte enheds ståsted og situation. Af konkrete indsatser kan bl.a. nævnes: Forskelligartede aktiviteter mandeaftner, danseaftner; deling af de gode historier ved teammøder; aktiviteter omkring måltiderne, hvor borgerne hjælper til med diverse gøremål; aktiviteter med de omkringliggende børnehaver og skoler; indflytningssamtaler og forventningsafstemning med borger og pårørende; samarbejde med ungdomsuddannelser; måltidsværter; i samarbejde med frivillige, udarbejdes et beboerblad; spisefællesskaber; pårørende pjece mm. I hvilket omfang er målet nået? Overordnet vurderes det, at arbejdet med de mange indsatser på tværs af enhederne i Sundhed og Omsorg, indikerer at fagområdet samlet set bevæger sig i retning mod målet. Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? Samtlige enheder har konkrete indsatser i støbeskeen for det kommende ½ år. Derudover gælder for dette mål som det også var tilfældet med det foregående mål at en stor del af de igangsatte indsatser stadig er i sin spæde begyndelse, hvorfor en stor del af enhederne det kommende ½ år vil fortsætte igangværende indsatser. Derudover beskriver en stor del af enhederne, at de erfaringer de får med de nuværende indsatser ansporer til små forbedringer og nye afledte indsatser. 2 Side 22

23 November 2016 Der opleves en generel stigende brug af vores aktivitetscentre. I Aktivitet Nord har antallet af besøgende været stabilt, dog opleves en positiv tendens ift. at brugerne i højere grad kommer på centrene flere dage om ugen. Derudover har man i Aktivitet Nord haft positive erfaringer med at målrette personaleressourcer mod nyoprettede tilbud, eksempelvis madlavning for mænd. Når tilbuddene er veletablerede kan brugerne i høj grad drive aktiviteterne alene. I aktivitet Syd har man generelt oplevet en øget brug af aktivitetscentrene. Der er ligeledes sket en stigning i antallet af tilknyttede frivillige, sideløbende med, at centrene har kunnet udbyde flere nye aktiviteter, som rammer bredt blandt brugerne. Målsætning: Implementering af Ældrepolitikken Rehabilitering Ringkøbing-Skjern Kommune vil styrke den rehabiliterende indsats, så den enkelte borger kan bibeholde et selvstændigt og meningsfuldt liv. Ringkøbing-Skjern Kommunes rehabiliterende indsats tager udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og hele livssituation, og bygger på et tæt samarbejde mellem borgere, pårørende og kommunens ansatte. Mål 1 Der arbejdes med hverdagsrehabilitering på alle ældrecentre og i hjemmeplejen. Målet har to påskrevne indsatser, som der minimum skal arbejdes med: Fælles kultur Individuelle handleplaner Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Enheder: Prioritering af de tværfaglige møder hvor f.eks. områdeterapeuterne deltager. Her tages den enkelte borgersituation op og indsatsen koordineres. Nogle enheder arbejde med at dele den gode historie om den rehabiliterende tilgang på møder. Hovedparten beskriver, at de er kommet i gang med at arbejde med ressource fokus i dokumentationen på forskellig vis (ADL taxonomi, handleplaner, døgnrytmeplaner, funktionsvurderinger) I hvilket omfang er målet nået? Der bliver arbejdet på forskellig vis i enhederne, både med kulturændringen og med dokumentationen. Arbejdet med at få en fælles forståelse af den rehabiliterende tilgang er i gang i ca. 90% af enhederne. Dette sker især på tværfaglige pleje-møder. Flere enheder arbejder med dokumentationen på forskellig vis. Især døgnrytmeplanen er ved at være på plads. Flere er kommet i gang med individuelle handleplaner med fokus på den rehabiliterende tilgang. Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? Enhederne: Hovedparten beskriver, at de skal arbejde videre med dokumentationen og at det kræver undervisning af medarbejderne. De beskriver også at kultur arbejdet et en løbende proces. Tovholder: Styregruppen for rehabilitering er i gang med at udarbejde en plan for implementeringen af fælles kultur, kompetenceudvikling og 3 Side 23

24 November 2016 Tovholder: Der er oprettet en styregruppe for rehabilitering. Der er på områdemøderne, orienteret om, hvor og hvordan man dokumentere i forhold til den rehabiliterende tilgang. Der er udarbejdet skema til audits på borgerjournalerne og disse er koordineret til øvrige relevante mål i DBA (kerneopgaven Personlig pleje) og bliver fra august 2016 udsendt hver måned. Effekt: Lederne beskriver, at personalet er blevet mere bevidste om borgernes ressourcer. Nogle beskriver, at der er sket en betydelig ændring i personalets tilgang til borgerne. Stikprøver (audits) på 40 journaler i august viser at den rehabiliterende tilgang fremgår af handleplanerne i 19 journaler. I 18 journaler er det ikke tilfældet og i 3 journaler er det ikke aktuelt. udvikling af fælles metoder og redskaber. Det skal besluttes, hvordan vi videndeler (herunder deler den gode historie ) i Sundhed og Omsorg Der er behov for at få koordineret arbejdet med dokumentationen og få delt viden omkring tiltag i forhold til arbejdet med kulturændringen. Mål 2 80% af de ældre, der modtager et rehabiliteringsforløb vurderer, at de har genvundet, udviklet eller vedligeholdt deres funktionsevne. Målet har to påskrevne indsatser, som der minimum skal arbejdes med: Kontaktpersonordning Helhedsvurdering og tværfagligt arbejde Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Under dette punkt er det aftalt, at der skal udarbejdes et spørgeskema til de borgere som har modtaget en 83a på SCV. - Dette spørgeskema er udarbejdet - Spørgeskemaet er gjort elektronisk - Her i august er vi ved at teste spørgeskemaet på en mindre gruppe inden det spredes ud til alle I hvilket omfang er målet nået? Spørgeskemaet er klar til brug i løbet af oktober 2016 og de første resultater kan ligge klar til januar 2017 Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? Spørgeskemaet skal ud til alle til borgere, som afslutter et 83a forløb på SCV det betyder, at der er en mindre opgave i at medarbejderne får en rutine i at sikre at skemaet udleveres. Måske er der behov for små ændringer i formuleringerne i spørgeskemaet efter endt pilotfase (det er pt i gang) Kontaktpersonsordningen: - Ligger i styregruppen for rehabilitering den del er skubbet til 2017 i henhold til styregruppens implementeringsplan Dette punkt er ikke påbegyndt endnu men planlagt til 2017 Ikke påbegyndt - opstart i Helhedsvurdering og tværfagligt samarbejde: - Denne opgave ligger også i styregruppen for rehabilitering, og til styregruppemødet i september er der udarbejdet en mødestruktur for tværfaglig samarbejde, og en plan for hvornår og hvordan helhedsvurderingerne skal udrulles. Så godt som i mål med det strukturelle omkring mødeafvikling og tværfaglige møder/videndeling Ligeledes med helhedsvurderingerne i praksis vil helhedsvurderingerne første starte op i 1. kvartal 2017 Implementeringen af den nye mødestruktur, som skal sikre implementeringen af helhedsvurderingerne og det tværfaglige samarbejde. Mødestrukturen skal på lederforum og lederteamet og godkendes i løbet af efteråret Side 24

25 November 2016 Sundhedspolitikken Målsætning: Implementering af Sundhedspolitikken Mental sundhed med særligt fokus på øget robusthed og bekæmpelse af ensomhed. Ringkøbing-Skjern Kommune vil styrke borgernes mentale sundhed ved at hjælpe borgere til at opnå balance i hverdagen. Der er to særlige fokuspunkter. Det ene er at styrke den enkelte borgers robusthed ved at tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Det andet særlige fokus er at bekæmpe ensomhed, hver det er vigtigt at være opmærksom på både dem, der er ensomme i fællesskaber og dem, som føler sig mobbet eller ekskluderet fra/ikke inviteret ind i fællesskaber. Ensomhed har stor betydning for den enkelte borgers velbefindende både psykisk, men også fysisk. Der er f.eks. en sammenhæng imellem ensomhed og dårlig ernæringstilstand. Fællesskab omkring et måltid giver noget at være sammen om, uden at stille store krav til deltagernes forudgående kendskab til aktiviteten og samtidig opfylder måltidet et fysisk behov. Fællesskab omkring måltider er derfor et godt eksempel på et område, hvor der kan arbejdes med bekæmpelse af ensomhed. Mål 1 Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er sygemeldt med stress, depression og andre psykiske problemer, falder. Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? A. Motion og Mestring. Mestringsforløb målrettet borgere fra Beskæftigelse, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor del af deltagerne har været sygemeldte med stress eller mild depression, men tilbuddet rummer også borgere, som er sygemeldte på grund af fysiske problemer. B. Lær at takle angst og depression (opstart efterår 2016). Patientuddannelse målrettet borgere med angst og depression. C. Motivationsgrupperne. Samarbejde imellem Sundhedscenter Vest og Beskæftigelse målrettet borgere som er på kontanthjælp med et forbrug af rusmidler. D. Etablering af tilbud målrettet mænd med angst og depression. I hvilket omfang er målet nået? Der blev lavet O-punkts måling i foråret 2016 der følges op sommer/efterår 2017: Ud af de 949 registrerede sager hos Beskæftigelse er der angivet 297 personer med psykiske lidelser, hvilket svarer til 31%, og ud af de 297 fordeler de SAD(stress, angst og depression)-relaterede diagnoser, som følger: 183 med stress 144 med depressioner 62 med angst. Derudover er der borgere, som er sygemeldt med en fysisk lidelse, hvor der senere dukker en psykisk lidelse op. Disse borgere er ikke talt med i denne opgørelse. Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? A. Motion og mestring er et løbende tilbud. Der er en træg rekruttering til tilbuddet, hvilket der skal arbejdes med. B. Opstartsfasen er i fuld gang. Erfaring i forhold til rekruttering viser, at der er et stort behov for tilbuddet. C. Efter en opstart med forskellige udfordringer er tilbuddet nu igen etableret. D. Etablering af tilbud målrettet mænd med angst og depression, skal afklares om dette iværksættes. Der er søgt midler via MÆRSK-Fonden til etablering af tilbud. Mål 2 Andelen af unge, som ved udskolingsundersøgelse i 8. klasse oplever at have et godt liv, er på mindst 80% Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? A. Tænk Efter. Systematisk indsats i forhold til fællesskaber, alkohol, rygning, stof mm. målrettet alle 7. og 8. klasser i RKSK. B. Sunde udfordringer via Facebook. Et ønske om at motivere borgere til at deltage i I hvilket omfang er målet nået? I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført, at der skal foretages trivselsmålinger på alle klassetrin på alle skoler. Data herfra på 8. klassetrin i Ringkøbing Skjern Kommune viser følgende: Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? A. Tænk Efter har været i gang siden 2011, afholdes årligt i oktober/november på overbygningsskolerne og monitoreres og justeres årligt. 5 Side 25

26 November 2016 forskellige lette sundhedsaktiviteter, i stil med hvor lang kan du gå på en måned?, Gør noget godt for din nabo mm. C. Entreprenante unge i samarbejde med CESSO (Center for Entreprenant Samarbejde mellem Skoler og Omverdenen). Undervisningsforløb hvor skoleelever på baggrund af et oplæg skal fremstille et nyt og interessant produkt. Et produkt kan f.eks. være en planche en film eller andet med tanker om sundhed. Indikatoren social trivsel er en samlet score ud fra en række spørgsmål, bl.a. om eleverne føler sig ensomme og om de føler sig godt tilpas i klassen. Scoren er fra 1-5, hvor 5 er bedst: RKSK: Landstal: B. Det skal vurderes om dettes skal startes op. C. I løbet af skoleåret 2016/17 skal der gennemføres mindst 3 undervisningsforløb i folkeskoler. Undervisningsforløbene skal være med til at sætte fokus på sundhed, primært i indskolingen. Som det fremgår af tallene er der ca. 9%-point flere i RKSK, som har scoret 4,1-5 end på landsgennemsnit. Mål 3 (Mål 1 i Ældrecentre, hjemmeplejen, Aktivitetscentre og Åkanden) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har god selvvurderet trivsel og livskvalitet, bliver højere end de nuværende 76% For Ældrecentre, hjemmeplejen, aktivitetscentre og Åkanden skal der arbejdes med indsatsen: Døgnrytmeplan og livshistorien Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Ældrecentre, hjemmeplejen, Aktivitetscentre og Åkanden: På de fleste ældrecentre og hjemmeplejeenheder arbejdes der med døgnrytmeplan og livshistorie. Der arbejdes også med livshistorie på aktivitetscentrene. Nogle enheder har givet udtryk for, at brug af døgnrytmeplanen er et godt redskab til at give borgeren den bedst mulige pleje og hjælper til at sikre at afløsere og vikarer også kan hjælpe borgerne bedst muligt og er med til at skærpe opmærksomheden omkring brugen af forskellige faglige metoder og tilgange. Der er fokus på borgerens ressourcer, og aktiviteter planlægges så borgerne kan deltage på eget niveau. I hvilket omfang er målet nået? Ældrecentre, hjemmeplejen, Aktivitetscentre og Åkanden: De fleste steder er man godt i gang med brug af både døgnrytmeplaner og livshistorie. Enkelte steder arbejdes der stadig på at implementere brugen af begge dele. Nogle enheder har i deres DBA-tilbagemelding noteret at døgnrytmeplaner og livshistorier er meget meningsfuldt for personalet, da de er med til at skabe kontinuitet og kvalitet i plejen, samt at skabe større viden om og forståelse for, hvordan ensomhed kan afhjælpes/forebygges. For nogle borgere (specielt på plejehjem) er borgernes ressourcer meget små, og her er det særligt vigtigt at personalet ser de få ressourcer der er og anerkender at intet er for småt. Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? Ældrecentre, hjemmeplejen, Aktivitetscentre og Åkanden: Fokus på implementering af brugen af både døgnrytmeplaner og livshistorier. Særligt fokus på også at få døgnrytmeplaner implementeret blandt aften- og nattevagter. Fortsat arbejde på at holde døgnrytmeplaneren ajour. Ved opdatering af døgnrytmeplaner kan også indtænkes opdatering af funktionsvurderingen, her inddrages sygeplejersken eller områdeterapeuten hvor det findes relevant. På nogle ældrecentre og i nogle hjemmeplejeenheder er der også særligt fokus på at informere borgere og pårørende om og motivere til deltagelse i lokale aktiviteter, f.eks. brug af 6 Side 26

27 November 2016 Åkandens spise-tilbud, frivillige netværk, aktiviteter på ældrecentret eller i lokalområdet. I al undervisning, alle arbejdsgrupper, netværk, udarbejdelse af retningslinjer mm. arbejder man målrettet med trivsel og livskvalitet. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: A. Sunde udfordringer vi Facebook. Et ønske om at motivere borgere til at deltage i forskellige lette sundhedsaktiviteter, i stil med hvor lang kan du gå på en måned?, Gør noget godt for din nabo mm. B. Mad og samvær. Forskellige konstellationer af spiseklubber. Der sættes fokus på relationer og måltidets betydning for sundheden. Spiseklubberne er typisk etableret i forbindelse med Aktivitetscentrene eller i relation til de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg til +75- årige. C. Tænk Efter. Systematisk indsats i forhold til fællesskaber, alkohol, rygning, stof mm. målrettet alle 7. og 8. klasser i RKSK. D. Søndagsaktiviteter. Månedlige søndagsaktiviteter med fokus på fysisk aktivitet, fællesskab, kultur, natur og 3. halvlej E. Børn i familier med misbrug. På en stor del af skolerne og daginstitutionerne er der en person, som har til opgave at have særligt fokus på om børn mistrives som et resultat af misbrug i familien. Hvis nøglepersonerne spotter disse børn har de til opgave at forsøge at overtale forældrene til at gå i behandling. F. Motion og Mestring. Mestringsforløb målrettet borgere fra Beskæftigelse, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor del af deltagerne har været sygemeldte med stress eller mild depression, men tilbuddet rummer også borgere, som er sygemeldte på grund af fysiske problemer. G. Mental sundhed målrettet udviklingshæmmede der får bostøtte. H. Sundhedsindsatser i Socialpsykiatrien Sundt Samvirke er et sundhedstilbud i højskoleform målrettet borgere i socialpsykiatrien. I. Samarbejde med PsykInfo Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: Da målet er fra Hvordan har du det 2013 og næste udgave kommer 2018 måles der på indsatserne. Som en del af kronikerindsatsen foretages evaluering via MOEVA (Monitorering og evaluering af patientuddannelser). I den afsluttende måling anvendes data fra MOEVA. A. Indsatsen er ikke startet op. B. Flere Mad og Samværs grupper er iværksat. Grupperne er iværksat med hjælp fra ansatte på Aktivitetscentrene eller Sundhedscenter Vest, men er efter opstart primært drevet af frivillige. C. Er i fuld gang og projektet udvikler sig med god opbakning fra skolerne. Både elever og forældre har stort udbytte. Der kan ønskes en større forældredeltagelse. For nuværende deltager ca. 1/3 af elevernes forældre. D. Gennemsnit 50 deltagere pr. gang, fortsat i positiv udvikling i samarbejde med DGI, Land, By og Kultur og Museerne. E. Der afholdes årligt en temadag for nøglepersoner fra skoler og daginstitutioner. Fra en evaluering blandt nøglepersonerne i 2015 ved vi at denne temadag medvirker til, at der fastholdes fokus på området i hverdagen og nøglepersonerne har mulighed for at bruge hinanden som sparringspartnere. F. Motion og mestring er opstartet det justeres og evalueres løbende. G. Aftale at Handicap afd. henvender sig til Sundhedscenter hvor der er behov for samarbejde omkring særlige sundhedsindsatser. H. Sundt Samvirke er fungerende og under udvikling. I. Der afholdes løbende arrangementer 3-4 årligt, tværfagligt samarbejde. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: A. Det skal vurderes om dette skal startes op. B. Fokus på områder, hvor det er relevant og der viser sig muligheder med foreninger m.fl., etableres samskabelse omkring indsatsen. C. Tænk Efter har været i gang siden 2011 og monitoreres og justeres årligt. D. Planlægning af næste års Søndagsaktiviteter. E. Planlægning og afholdelse af næste års temadag. Skoler og daginstitutioner, som ikke har en nøgleperson opfordres til at finde en sådan. F. Motion og mestring er et løbende tilbud. Der er en træg rekruttering til tilbuddet, hvilket der skal arbejdes med. G. Følger op på behovet for samarbejde. H. Fortsat samarbejde og udvikling omkring indsatsen Sundt Samvirke. I. Psyk-Info samarbejdet fortsættes, dog reduceret eller ændres antallet af arrangementer i fremtiden på grund af ændret fokus hos Psyk-Info. 7 Side 27

28 November 2016 Mål 4 (Mål 2 i Ældrecentre, hjemmeplejen, Aktivitetscentre og Åkanden) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som føler sig uønsket alene, bliver lavere end de nuværende 5,3% For Ældrecentre, hjemmeplejen, aktivitetscentre og Åkanden skal der arbejdes med indsatsen: Det gode måltid Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Ældrecentre, hjemmeplejen, aktivitetscentre og Åkanden: Der er fokus på at skabe en god social oplevelse omkring måltiderne. Desuden ses måltiderne som mere end at spise, der er f.eks. fokus på at der er indrettet hyggeligt og at maden bliver serveret på fade og at de ældre selv er involveret i madlavningen eller borddækningen på det niveau de kan. Der er mange forskellige tiltag på de enkelte enheder. Her er nogle eksempler: - Der holdes fester, hvor beboerne kan invitere gæster med. - Personalet holder kaffepause i afdelingen og bruger tid på at tale med de beboere, som ikke har behov for så meget pleje. - Friskbagt brød 2 gange om dagen - Plads til spontanitet, f.eks. grillmad. - Brug af klippekortsordningen til f.eks. at købe ind, så den ældre borger kan invitere gæster. - Brug af Åkandens tilbud om f.eks. picnickurv mm. - Hjælp til at finde en besøgsven - På aktivitetscentrene opleves det, at flere er begyndt at tage en nabo eller andre med til arrangementer. I hvilket omfang er målet nået? Ældrecentre, hjemmeplejen, aktivitetscentre og Åkanden: Personalet er blevet mere bevidste om både vigtigheden af de forskellige muligheder til at hjælpe borgerne, f.eks. at udnytte mulighederne i klippekortet, frivillige organisationer, aktivitetscentre m.fl. De fleste er på vej mod målet, men er endnu ikke helt i mål. Der er større viden om ensomhed både blandt personalet og de frivillige og der er stort fokus på at tage naboen med. Ensomhed i fællesskabet er svært at se og tage hånd om. Der er stor interesse i at deltage i aktiviteterne og deltagerne bliver bedre og bedre til at inddrage andre. Beboerne/deltagerne drager omsorg for hinanden og undrer sig hvis nogen en dag ikke er til stede. Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? Ældrecentre, hjemmeplejen, aktivitetscentre og Åkanden: - Få lavet fælles mål for hvordan og hvad der forstås ved Det gode måltid. - Personalet ønsker at der er økonomi til et pædagogisk måltid. - Ønske om at udnytte erfaringer fra projektet om ensomme ældre. - Relationer sættes på som tema til gruppemøderne i september og oktober 2016 og igen i februar/marts Forsøge at få de frivillige til at inddrage beboerne på plejehjem i lokalsamfundet. - Bruge klippekortet målrettet. - Fortsætte med at oprette og udvikle spisegrupper og i samarbejde med hjemmeplejen og visitationen finde frem til de borgere, der kan have glæde af samspisning. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: På sundhedscenter Vest har man i alt samarbejde med borgere fokus på vigtigheden af at have et godt netværk og understøtter, hvordan borgerne selv kan bidrage til eget netværk. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: Da målet er fra Hvordan har du det 2013 og næste udgave kommer 2018 måles der på indsatserne. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: A. Fokus på området, hvor det er relevant og der viser sig muligheder med foreninger m.fl. etableres samskabelse omkring indsatsen 8 Side 28

29 A. Mad og Samvær. Forskellige konstellationer af spiseklubber. Der sættes fokus på relationer og måltidets betydning for sundheden. Spiseklubberne er typisk etableret i forbindelse med Aktivitetscentrene eller i relation til de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg til +75- årige. B. 75-års fødselsdage. Hvert år i uge 10 afholdes 75-års fødselsdage 4-5 forskellige steder i kommunen. Det er arrangementer for borgere som er fyldt 75. Der er oplæg og stande med forskellige temaer i relation til ældreliv. Der er stort fokus på at gøre arrangementerne rummelige særligt for folk som kommer alene. C. Sunde udfordringer via Facebook. Et ønske om at motivere borgere til at deltage i forskellige lette sundhedsaktiviteter, i stil med hvor lang kan du gå på en måned?, Gør noget godt for din nabo mm. D. Tænk Efter. Systematisk indsats i forhold til fællesskaber, alkohol, rygning, stof mm. målrettet alle 7. og 8. klasser i RKSK. E. Sundhedsfremme indsatser i Socialpsykiatrien F. Etablering af tilbud for mænd med angst og depression G. Motion og mestring. Mestringsforløb målrettet borgere fra Beskæftigelse, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor del af deltagerne har været sygemeldte med stress eller mild depression, men tilbuddet rummer også borgere, som er sygemeldte på grund af fysiske problemer. A. Flere Mad og Samværs grupper er iværksat. Grupperne er iværksat med hjælp fra ansatte på Aktivitetscentrene eller Sundhedscenter Vest, men er efter opstart primært drevet af frivillige. B. Afholdes hver år i uge 10, fokus på det aktive medborgerskab. Indsatsen evalueres og tilpasses året efter. C. Indsatsen er ikke startet op. D. Er i fuld gang og projektet udvikler sig med god opbakning fra skolerne. Både elever og forældre har stort udbytte. Der kan ønskes en større forældredeltagelse. For nuværende deltager ca. 1/3 af elevernes forældre. E. Sundt Samvirke er fungerende og under udvikling. F. Tilbuddet kræver ekstern finansiering, derfor er der ansøgt MÆRSK-midler til et projekt, hvor målgruppen er mænd med angst og depression G. Motion og mestring er opstartet, og der evalueres og justeres løbende. November 2016 B. På baggrund af ændret lovgivning vil der fremadrettet være fokus på særlig sårbare + 65 årige. C. Det skal vurderes om dette skal startes op. D. Tænk Efter har været i gang siden 2011 og monitoreres og justeres årligt. E. Fortsat samarbejde og udvikling omkring Sundt Samvirke. F. Afventende på svar vedrørende finansiering. G. Motion og mestring er et løbende tilbud. Der er en træg rekruttering til tilbuddet, hvilket der skal arbejdes med. Målsætning: Implementering af Sundhedspolitikken Bevægelse i hverdagen bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagen. Ringkøbing-Skjern Kommune vil fremme bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagen gennem hele livet, da fysisk aktivitet er et godt middel til at opnå psykisk og social sundhed. Der er fokus på bevægelsesglæde frem for motion for motionens skyld. 9 Side 29

30 November 2016 Mål 1 Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er fysisk aktive i hverdagen, bliver højere end de nuværende 72% Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Ældrecentre, hjemmeplejen, aktivitetscentre og Åkanden: I hvilket omfang er målet nået? Ældrecentre, hjemmeplejen, aktivitetscentre og Åkanden: Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? Ældrecentre, hjemmeplejen, aktivitetscentre og Åkanden: I enhederne under Sundhed & Omsorg arbejdes der med at bruge borgernes ressourcer og øge den enkeltes aktivitet i hverdagsfunktioner. I hjemmeplejen er klippekortet i vid udstrækning brugt til fysisk aktivitet, f.eks. gåture. Der er også fokus på at udbrede kommunens, frivilliges og foreningers tilbud om fysisk aktivitet for borgeren. På plejehjem er der fokus på at borgerne gør så meget som muligt selv, f.eks. en beboer kan gå noget af vejen til fællesarealet og blive kørt i kørestol resten. Forskellige tilbud om gymnastik på ældrecentrene og i aktivitetscentrene. Motionstilbuddene dækker alle niveauer. Borgere som har svært ved at deltage i f.eks. gymnastik kan også komme med og være en del af fællesskabet og får stimuleret sanserne, selv om de ikke tager aktiv del i gymnastikken. Der er desuden fokus på kommunikation af de eksisterende tilbud. Det er svært at sige noget generelt om status, da borgerne, som enhederne har kontakt med er på mange forskellige niveauer. For nogle vil målet være, at være mere aktive i form af gymnastik eller lignende, mens målet for andre, er at blive mere selvhjulpne i hverdagen. Overordnet kan siges, at det er et område der er fokus på, og generelt bliver borgerne mere aktive (i forhold til deres eget niveau). Det er dog vigtigt, at der fortsat er fokus på øget aktivitet på alle niveauer. Det kan tage lang tid at flytte såvel personalet som borgernes fokus og se de små muligheder i hverdagen. Det opleves at flere benytter sig af motionstilbuddene. Der er indkøbt div. redskaber til at hjælpe de svageste brugere med at være fysisk aktive. - Italesætte og motivere de borgere, som har svært ved at se formålet med fysisk aktivitet. - Fortsætte det nuværende og hjælpe hinanden med at tænke beboernes ressourcer ind i alle facetter af dagligdagen. - Skubbe blidt på, så beboerne gør det de selv kan. - Inddragelse af pårørende og frivillige om muligt. - De gode historier deles og der deles og sparres på tværs af de forskellige vagtlag. - PR der skal iværksættes nye tiltag for at få udbredt de tilbud, der er i centrene og hvilke muligheder, der er for samarbejde med lokale foreninger. Sundhedscenter Vest og i de forpligtende samarbejder I alt samarbejde med borgere er der fokus på vigtigheden af at være fysisk aktive og hvordan borgerne selv kan bidrage til at være fysisk aktive A. Søndagsaktiviteter. Månedlige søndagsaktiviteter med fokus på fysisk aktivitet, fællesskab, kultur, natur og 3. halvlej B. Nature Moves. Forskningsprojekt i samarbejde med SDU. SDU laver dataindsamling på alle 5. og 7. klasser og i forhold til friluftsliv. Efter dataindsamlingen kommer der konkrete forsalg til indsatser. C. Sunde udfordringer via Facebook. Et ønske om at motivere borgere til at deltage i forskellige lette sundhedsaktiviteter, i stil med hvor langt kan du gå på en måned?, Gør noget godt for din nabo mm. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: Da målet er fra Hvordan har du det 2013 og næste udgave kommer 2018 måles der på indsatserne. A. Gennemsnit 50(Fra )deltagere pr. gang, fortsat i positiv udvikling i samarbejde med DGI, Land, By og Kultur og Museerne. B. Undersøgelsen er foretaget, men ved seneste møde i det forpligtende samarbejde med Land By & Kultur, Museerne og DGI var data endnu ikke kendte på grund af tekniske problemer. C. Indsatsen er ikke startet op. D. Indsatsen er i gang men har haft lidt modvind i form af begrænset tid og at lærerne skal undværes imens de er på kursus. Ansvaret for implementeringen af mere bevægelse i Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: A. Planlægning af næste års Søndagsaktiviteter. B. Afhænger af hvilke forslag til indsatser undersøgelsen viser. C. Det skal vurderes om dette skal startes op. D. Fortsat fokus på bevægelse i hverdagen på de enkelte skoler. E. Justeres og KRAM undervisning implementeres på begge Kompetencecentre. F. Motion og mestring er et løbende tilbud. Der er en træg rekruttering til tilbuddet, hvilket der skal arbejdes med. G. Følger op på behovet for samarbejde. 10 Side 30

31 November 2016 D. Krop og kompetencer. 1-årigt projekt under Dagtilbud & Undervisning. Der er modtaget fondsmidler til at uddanne alle ledere, lærere og pædagoger i folkeskolerne til bedre at kunne gøre bevægelse en del af hverdagen for eleverne. Projektet er i samarbejde med DIF, DGI og VIA. E. KRAM på kompetencecentrene F. Motion og mestring. Mestringsforløb målrettet borgere fra Beskæftigelse, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor del af deltagerne har været sygemeldte med stress eller mild depression, men tilbuddet rummer også borgere, som er sygemeldte på grund af fysiske problemer. G. Mental sundhed og bevægelse målrettet udviklingshæmmede som får bostøtte. H. Sundhedsfremmeindsatser i Socialpsykiatrien I. Fokus på kommunikation og synlighed af generelle tilbud på sundhedsområdet hverdagen er hos de enkelte skoler, og der er derfor forskel på i hvor høj grad det er sket. Nogle steder er der blevet implementeret mere bevægelse i fagene, men andre steder er udbyttet mere begrænset - Nogle oplever overførselsværdien fra kurserne er for lille i forhold til hverdagen. Stor forskel på hvor de enkelte skoler er i processen, men implementeringen er på vej. E. Kompetencecenter Syd er i fuld gang med undervisning i KRAM. F. Motion og mestring er opstartet og udvikles løbende. G. Handicap afd. henvender sig til Sundhedscenter efter behov for ideer til området, der arbejdes internt med mental sundhed. H. Sundt Samvirk er fungerende og under udvikling. I. Det arbejders pt. med kommunikation/film i samarbejde med Handicap udvikling af filmsekvenser som synliggør Naturens Rige. H. Fortsat samarbejde og justering af Sundt Samvirke i Socialpsykiatrien. I. Fortsat udvikling på dette område. Mål 2 Antallet af medlemskaber af idrætsforeninger og andre fællesskaber omkring bevægelse i hverdagen stiger. Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? A. Belønningsstruktur i forhold til 18. Retningslinjerne for 18-midlerne ønskes revideret, så der er større fokus på at inddrage ensomme i fællesskaber. B. Søndagsaktiviteter. Månedlige søndagsaktiviteter med fokus på fysisk aktivitet, fællesskab, kultur, natur og 3. halvleg C. Fokus på kommunikation og synlighed af generelle tilbud på sundhedsområdet. D. Aktive byrum og 3. halvleg I hvilket omfang er målet nået? A. Vejledning og fordelings-principperne er blevet revideret så der nu er særligt fokus på at inkludere ensomme i fællesskaber og nærvær. B. Gennemsnit 50 deltagere pr. gang, fortsat i positiv udvikling i samarbejde med DGI, Land, By og Kultur og Museerne C. Det arbejdes pt. med kommunikation/film i samarbejde med Handicap udvikling af filmsekvenser, som synliggør Naturens Rige. D. Mange af vores naturlokaliteter benyttes, og der tænkes 3. halvleg ind hvor det er relevant. Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? A. Ændringer er gennemført. Der skal fortsat være fokus på at aktiviteter mm., som inddrager ensomme i fællesskaber, prioriteres højt. B. Planlægning af næste års Søndagsaktiviteter, med fokus på den 3. halvleg, og opfordring til dem der ikke kender Søndagsaktiviteterne til at deltage ex. ensomme, særlig sårbare. C. Fortsat under udvikling. D. Fortsat under udvikling. 11 Side 31

32

33 Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen bliver konkretiseret gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. sammen med borgere, virksomheder og foreninger mm. Herved er der sikret en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og Planstrategien uddyber og konkretiserer den politiske vision. De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien, og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Handicappolitikken relaterer sig til følgende målsætninger i: Vækst- og udviklingspolitikken: 9 Politik for det gode liv: 1, 2, 4, 5, 6 Handicappolitikkens vision Et godt liv med handicap Side 33

34 Målsætning 1: Mennesker med handicap skal opleve, at deres ressourcer er i spil, så de kan bidrage med deres fulde potentiale og opnå øget selvstændighed og livskvalitet Mål 1: Øge anvendelsen af velfærdsteknologi og IT-løsninger Indsats: Vi udarbejder et tværfagligt dynamisk idekatalog over mulige løsninger med forventet nytteværdi. Vi deltager i projekt med Aarhus Universitet vedrørende mestring af eget liv (anvendelse af nye teknologier). De enkelte fag- og stabsområder sætter initiativer i gang evt. finansieret af investeringspuljen. Dokumentation: Anvendelse af investeringspuljen til velfærdsteknologi og digitalisering og evt. andre midler. Fokusgruppeinterview om borgernes oplevede effekt af velfærdsteknologi og IT-løsninger. Opfølgning: I efteråret 2016 starter et projekt om virtuel bostøtte med 40 brugere og 15 medarbejdere. Der er ved at blive lavet et dynamiske katalog over velfærdsteknologi og digitale løsninger til brugere og medarbejdere på centrene og Specialteam. Specialteam anvender i visse opfølgningssager og ved netværksmøder med samarbejdspartnere virtuelle møder. Der er lavet en pixibog i anvendelsen af virtuelle møder. Centrene har fået udstyr til afholdelse af videomøder. Der har været afholdt et temamøde med Århus Universitet, hvor fagområdet har deltaget. Centrene tester Carendo badestol. Tryghedsdyr (sæl og kat) er taget i anvendelse. Wellness gyngestol og kugledyne, kegletæpper, toilet med tørring og interaktive tavler er afprøvet, og flere ting benyttes nu som en fast del af hverdagen. Robotstøvsugere anvendes på 1 center. Der arbejdes med nye kommunikationsformer (SMS og videomøder) i samarbejdet med pårørende og andre samarbejdspartnere. Tablets bruges, der hvor det er relevant i samarbejdet med brugerne. Der er givet midler fra velfærdsteknologi puljen til projekt Side 34

35 Mål 2: Fremme et sundt liv Mål 3: Udbyde dagtilbud, skole og uddannelse på lige fod med andre Indsats: Vi skaber differentierede indsatser med henblik på sundhed for denne gruppe af borgere. Personalet skal sikre, at der er let adgang til de sunde valg, og de bør opmuntre og holde fast i de vaner, som skaber et sundt liv. Vi udarbejder ud fra sundhedspolitikkens forpligtende samarbejdsaftaler med fagområderne, som indbefatter personer med handicap og sindslidelse. Indsats: Vi iværksætter to typer af indsatser: Indsatser med henblik på at så mange som muligt kan modtage dagtilbud, undervisning og uddannelse i almene tilbud Dagtilbud og skoler arbejder ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. Alle dagtilbud og skoler udarbejder en plan for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Hvis det er nødvendigt, stilles der hjælpemidler og ekstra personaleressourcer til rådighed. Indsatser med henblik på at børn og unge i specialiserede tilbud udvikler sig og bliver så dygtige, de kan. Til de børn og unge, som trives, lærer og udvikler sig bedst i et specialiseret tilbud, har Carendo og bostøtte via videosamtale. Der er aftalt fokusgruppeinterview om effekten af virtuel bostøtte i foråret Viden og Strategi er foretager interviewene. Dokumentation: Regional undersøgelse om sundhedstilstanden Hvordan har du det (Sundhedsprofil)/Borgerpanelundersøg else. Opfølgning på politik om det gode liv. Opfølgning: Der henvises til opfølgning på sundhedspolitikken og de forpligtende samarbejdsaftaler. Dokumentation: Antal klager indgivet til Klagenævnet for Specialundervisning. Evaluering af inklusionsindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune som led i evalueringen af Undervisningsministeriets samarbejdsprojekt med 18 kommuner om understøttelse af omstilling til øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Dokumentation i øvrigt udarbejdet i forbindelse med dialogbaseret aftalestyring. Opfølgning: Ringkøbing-Skjern Kommune har i perioden haft et samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud gennem Læringskonsulentkorpsets inklusionsteam. I den forbindelse er der udarbejdet en rapport om inklusionsindsatsen i kommunen. I rapporten konkluderes det Side 35

36 Ringkøbing-Skjern Kommune en specialbørnehave, flere specialskoletilbud og et særligt tilrettelagt undervisningstilbud for unge mellem 16 og 25 år (STU). Det pædagogiske tilbud og undervisningen tilrettelægges efter barnets eller den unges forudsætninger. overordnet, at inklusion balancen mellem det specielle og det almene er en kompleks opgave, der ikke løses med et snuptag. Det var udfordringen før lovændringen og vil være det i fremtiden. Udvikling og forandring er et lang sejt træk. Ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune at fastholde de opnåede resultater kræves et fortsat fokus på og fastholdelse af de mål og aktiviteter, der er valgt. En spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere viser blandt andet, at der er pæne medarbejderandele, som angiver opbakning til inklusionstanken, at lederne føler sig rimeligt kompetente til at lede inkluderende arbejde, og at der er pæne andele, som oplever, at inklusion lykkes samlet set. Lederne er generelt mere positive i deres vurderinger end medarbejderne. I Ringkøbing-Skjern Kommune udgør segregeringsgraden på folkeskoleområdet, dvs. andelen af børn i specialtilbud, 4,6% i september Den tilsvarende andel på landsplan er 4,5%. Mål 4: Inddrage handicappede i arbejdsstyrken Indsats: Indsatser afventer Beskæftigelsesplanens indsatser, som vedtages af Byrådet i november Der har ikke været gennemført undersøgelser, som kan dokumentere kvaliteten af specialundervisningen i Ringkøbing-Skjern Kommune. En indikation på udviklingen i samarbejdet med forældrene kan dog findes i klagestatistikken. Der har i skoleåret 2014/2015 været indgivet 1 klage til Klagenævnet for Specialundervisning fra Ringkøbing- Skjern Kommune. I 2013/2014 var der ikke indgivet klager fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Dokumentation: Antal af fleks- og skånejobs. Opfølgning: Udgangen af 2014 hhv. 954 og 78. Udgangen af 2015 hhv og 66. August 2016 hhv og 72. Side 36

37 Det lille fald i antal skånejobs kan skyldes 2 ting: 1) Job på særlige vilkår har ikke prioriteret det opsøgende arbejde ift. at finde arbejdspladser til borgere i skånejobs (dette grundet sagspres ift. etablering af fleksjob) Der er udelukkende etableret skånejobs, hvor borgere selv har fundet arbejdspladsen. 2) Fleksjobreformen har bevirket, at de borgere, der tidligere fik tilkendt førtidspension, nu får tilkendt et fleksjob på meget få timer (helt ned til 1-2 timer pr. uge). Det betyder, at målgruppen af fleksjobvisiterede er vokset, og antallet af nye førtidspensionister, som kunne få et skånejob, er faldet. Fra 1/ sættes der større fokus på det opsøgende arbejde og etableringen af skånejob. Målsætning 2: Mennesker med handicap skal indgå ligeværdigt og fordomsfrit i samfundets mange fællesskaber Mål 1: Synliggøre ressourcerne hos mennesker med handicap Indsats: Vi afholder temamøder i samarbejde med bl.a. Psykinfo samt temaaftener for andre målgrupper herunder personer med senhjerneskade. Dokumentation: Afholdte temamøder. Den gode historie. Opfølgning: Der er afholdt temamøde september 2015 om ADHD, i april 2016 om angst, september 2016 om borderline, oktober 2016 Sindets Karavane. Frivillighed tænkes ind i visitationen. Flere brugere vil gerne være frivillige og være noget for andre. På Skelbæk Centret sættes der fokus på de små succeshistorier på møder. Det er tanken, at der skal samarbejdes med Fjordparken om brugerne som frivillige. Side 37

38 Mål 2: Fremme fokus på tilgængelighed/univer selt design i kommunens organisation via undervisning/informati on Indsats: Vi arbejder målrettet og tværfagligt om øget tilgængelighed og om mulighederne for at anvende naturen. Vi udarbejder informationsmateriale og holder intromøder om tilgængelighed/universelt design. Center Vest har udarbejdet en film om brugerne på Grønnegade med fokus på det gode liv med handicap. Der er udarbejdet en fortælling på Itoppen om samarbejdet mellem frivillige og ansatte på Grønbjerghjemmet. I Smedegade har en bruger, hvis mål var øget kontakt med pårørende, købt en Ipad med det formål at facetime med sine pårørende. Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme har haft mange aktiviteter på Fredensgade bla. markedsdag og aktivitetsture. Center Bakkehuset lægger i den daglige praksis vægt på, at brugerne bliver aktive deltagere i de forskellige opgaver og afholdt en markedsdag. Dokumentation: Katalog over tilgængelighed og anvendelsesmuligheder i naturen. Eksempler på initiativer. Informationsmateriale og antal intromøder. Opfølgning: Der er ved at blive lavet en app (Naturens Rige App) over tilgængelighed og anvendelsesmuligheder i naturen. Den laves i et samarbejde mellem Land, By og Kultur, SundhedsCenter Vest og Handicap og Psykiatri. Å-Center Syds grønne brugergruppe laver film om tilgængelighed i naturen. De bliver en del af Naturens Riges App. Mål 3: Skabe rammer for fællesskaber både med ligestillede og med andre Indsats: Vi giver gruppeydelser og cafetilbud, hvor det er muligt. Vi ajourfører oversigt over fritidstilbud, som personer med handicap kan deltage i. Dokumentation: Opgørelse af nye initiativer. Oversigt over fritidstilbud. Opfølgning: Der er lavet en oversigt over fritidstilbud, som er på hjemmesiden. Side 38

39 Vi sætter fokus på tilgængeligheden for alle med udviklingen af handicapvenlige faciliteter og aktiviteter, herunder en udbygning af de eksisterende søndagsgåture i en handicapvenlig form. Land, By og Kultur har i 2016 afholdt 2 søndagsgåture, som har været i en handicapvenlig form. Der arbejdes pt. på at skabe en handicapadgang til Vesterhavet ved Vedersø Klit. Mål 4: Styrke det aktive medborgerskab med inddragelse af frivillige, pårørende, netværk og øvrigt civilsamfund Indsats: Vidensdeling og ideudvikling på tværs af organisationen. Alle fag-og stabsområder sætter initiativer i gang f.eks. møder, hvor vi drøfter grænserne mellem medarbejdernes og de frivilliges/pårørendes roller. Alle fag- og stabsområder sætter initiativer i gang i forhold til at gøre borgere med handicap aktive/frivillige. Dokumentation: Opfølgning på politik om det gode liv. Opgørelse af nye initiativer. Referater fra møder med frivillig erfagruppen. Opfølgning: Der har været afholdt møder i hhv. den centrale erfagruppe og erfagruppen indenfor Handicap og Psykiatri. Der er i kommunen besluttet en ny organisering vedr. det frivillige område, og senest har der været afholdt frivilligdage. Målsætning 3: Mennesker med handicap skal opleve en offentlig indsats, som er sammenhængende og af høj kvalitet Mål 1: Skabe sammenhæng i tilbud på tværs af den kommunale organisation Indsats: Vi måler tilfredsheden med overgangen fra barn til voksen ved løbende at sende spørgeskemaer til de unge og pårørende. Tværfagligt samarbejde er et fast dagsordenspunkt i chefforum i Vi etablerer nye samarbejdsrelationer efter behov og optimerer eksisterende samarbejder for, at borgeren skal være i centrum, uanset hvilket fagområde borgeren er i berøring med, herunder bl.a.: Team Tværs. Koordineret indsats Dokumentation: Løbende svar på spørgeskemaer fra brugere og pårørende om oplevelsen af tilfredshed i overgangen fra barn til voksen. Registrering af nye samarbejdsrelationer. Fokusgruppeinterviews i forhold til andre samarbejdsrelationer. Opfølgning: Den 29. februar 2016 opsamlingsmøde om tilfredshedsundersøgelsen af samarbejdet mellem Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Omsorg. Konklusionen ud over at der var et tilfredsstillende samarbejde var, at følgende emner/indsatser vil Inge Marie og John arbejde med Side 39

40 for personer med dobbelt diagnoser, team misbrug og psykiatri/projekt med CBS. Rehabiliteringsteam. Hjerneskadeteam. Forløbsprogram for angst og depression. fremadrettet: - Optimere samarbejdsaftalen, herunder at forsøge at skabe en forenkling, gøre indholdet mere klart, undgå gråzoner og lægge op til en smidig arbejdsgang. - Der overvejes, om vi kan gå sammen om fælles kompetencer f.eks. velfærdsteknologi, jura, IT, arbejdsmiljø og frivilligområdet samt sætter fokus på bedre kommunikation og videndeling. - Overveje nye projekter f.eks. fælles aflastningspladser. (Handleplan fra spørgeskema.) Der har været samarbejdsmøde med Sundhed og Omsorg med fokus på samarbejdet den 14. september 2015, herunder den nye vision. Der har været afholdt samarbejdsmøde den 19. september 2016 mellem Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg med fokus på ny samarbejdsaftale og effekten af den fælles myndighedsuddannelse om samskabelse og kommunikation. Der er igangsat en spørgeskemaundersøgelse til de unge og pårørende vedr. overgangen fra barn til voksen. Der gøres indsatser på at have gode relationer mellem Specialteam og de øvrige samarbejdspartnere/teams. Der laves et fokusgruppeinterview med relevante nøglepersoner indenfor de respektive fagområder, vedr. hvordan man oplever samarbejdsrelationerne, og om der er områder, hvor der skal gøre en indsats for at forbedre samarbejdet. Viden og Strategi er tovholder på opgaven. Side 40

41

42 Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen bliver konkretiseret gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. sammen med borgere, virksomheder og foreninger mm. Herved er det sikret, at der en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og Planstrategien uddyber og konkretiserer den politiske vision. De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien, og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Politik for Handicap og Psykiatri relaterer sig til følgende målsætninger i: Vækst- og udviklingspolitikken: 9 Politik for det gode liv: 1, 2, 4, 5, 6 Vision for Handicap og Psykiatri Et godt liv med handicap Side 42

43 Målsætning 1: Brugerne skal opleve, at deres ressourcer er i spil, så den enkelte kan bidrage med sit fulde potentiale og opnå øget selvstændighed og livskvalitet Mål 1: Øge anvendelsen af velfærdsteknologi og ITløsninger Indsats: Hvert center iværksætter velfærdsteknologi og ITløsninger i henholdsvis bostøtte, botilbud og dagtilbud evt. med bistand fra projektleder. Initiativerne er evt. finansieret af investeringspuljen. Specialteam laver et dynamisk katalog over velfærdsteknologi og digitale løsninger til brugere og medarbejdere på centrene og i Specialteam, som også beskriver erfaringer ved brugen af løsningerne. Specialteam samarbejder på tværs i og uden for kommunen og videreformidler viden om velfærdsteknologi og digitale løsninger. Specialteam tænker velfærdsteknologi ind ved visitation. Fagområdet deltager i projekt med Aarhus Universitet om Mestring af eget liv (anvendelse af nye teknologier). Dokumentation: Anvendelsen af investeringspuljen til velfærdsteknologi og digitalisering og evt. andre midler. (Viden og Strategi) Dynamisk katalog over velfærdsteknologi og digitale løsninger, som også beskriver erfaringer. Fokusgruppeinterview om oplevet effekt af velfærdsteknologi og ITløsninger. (Viden og Strategi) Opfølgning: I efteråret 2016 starter et projekt om virtuel bostøtte med 40 brugere og 15 medarbejdere. Der er ved at blive lavet et dynamiske katalog over velfærdsteknologi og digitale løsninger til brugere og medarbejdere på centrene og Specialteam. Specialteam anvender i visse opfølgningssager og ved netværksmøder med samarbejdspartnere virtuelle møder. Der er lavet en pixibog i anvendelsen af virtuelle møder. Centrene har fået udstyr til afholdelse af videomøder. Der har været afholdt et temamøde med Århus Universitet, hvor fagområdet har deltaget. Centrene tester Carendo badestol. Tryghedsdyr (sæl og kat) er taget i anvendelse. Wellness Side 43

44 Mål 2: Afdække brugernes behov ved anvendelse af voksenudredningsmetoden (VUM) Indsats: Fagområdet etablerer vidensdelingsgruppe på tværs af centrene og Specialteam ift. at implementere og ensarte brugen af VUM. I nye sager udarbejder Specialteam en VUM, hvor både brugerens ressourcer og støttebehov afdækkes, og brugerne bliver inddraget. Herudover skal Specialteam kortlægge ressourcer i netværket omkring brugeren, hvorefter de indgår i en samlet vurdering. Rådgiver og kontaktperson skal ved hver opfølgning vurdere og aftale, om det er relevant at lave ny VUM i gyngestol og kugledyne, kegletæpper, toilet med tørring og interaktive tavler er afprøvet, og flere ting benyttes nu som en fast del af hverdagen. Robotstøvsugere anvendes på 1 center. Der arbejdes med nye kommunikationsformer (SMS og videomøder) i samarbejdet med pårørende og andre samarbejdspartnere. Tablets bruges, der hvor det er relevant i samarbejdet med brugerne. Der er givet midler fra velfærdsteknologi puljen til projekt Carendo og bostøtte via videosamtale. Der er aftalt fokusgruppeinterview om effekten af virtuel bostøtte i foråret Viden og Strategi er foretager interviewene. Dokumentation: Ledelsesinformation fra Fokus. Ledelsestilsyn. Referater fra Vidensdelingsgruppen. Drejebogen. Opfølgning: Der er etableret en vidensdelingsgruppe, og der har været flere møder i denne gruppe. Gruppen har revideret drejebogen for VUM og FKO. Der udarbejdes en VUM i nye sager, hvor brugerne bliver inddraget. Hvis der ved opfølgninger er væsentlige ændringer, skal der laves en ny aktuel VUM. Side 44

45 eksisterende sager. Specialteam udarbejder guide for gode mål med udgangspunkt i den nye vision det aktive medborgerskab. Specialteam anvender tidsbestemte bevillinger i større omfang. Centrene udarbejder delmål på baggrund af indsatsformål og indsatsmål i bestillingen. Der er ikke udarbejdet en guide med gode mål, men en mappe, hvor gode mål gemmes. I stedet er der lavet et uddannelsesforløb med Mette Lindegaard. Endvidere er der et nøglepersonprojekt om VUM. Der er lavet et spørgeskema om VUM og FKO til brugere, pårørende og medarbejdere. Specialteam anvender tidsbestemte bevillinger og træningsforløb Mål 3: Synliggøre brugernes potentiale ved anvendelse af faglige kvalitetsoplysninger (FKO) Indsats: Fagområdet etablerer vidensdelingsgruppe på tværs af centrene og Specialteam ift. at implementere og ensarte brugen af scoren. Rådgiver fastsætter en score ved visitationen for hvert indsatsmål, som centrenes medarbejdere har fokus på i arbejdet med indsatsmål. Rådgiver og kontaktpersoner italesætter og fastsætter altid scoren ved opfølgning. Rådgiver og kontaktperson inddrager brugeren i FKO. Dokumentation: Ledelsesinformation fra Fokus. (effekt) Ledelsestilsyn. Referater fra Vidensdelingsgruppen. Drejebogen. Opfølgning: Der er etableret en vidensdelingsgruppe, som holder regelmæssige møder. Scoren 3,5 ved visitation overvejes at skulle fjernes. Der er lavet et spørgeskema om VUM og FKO i forbindelse med nøglepersonprojektet. Brugerne inddrages i FKO, hvor det er muligt. Mål 4: Udbyde dagtilbud og beskæftigelse, som understøtter, at brugerne anvender deres fulde potentiale Indsats: Den enkelte brugers ønske om dagtilbud og beskæftigelse samt udviklingspotentiale bliver af rådgiver afdækket ved VUM og FKO, og der er fokus på at sætte udviklingsmål. Centrene har fokus på Dokumentation: Antal fleks- og skånejobs. Fastholdelse i jobbet. Fra 104 til 103/skånejob. Fra 103 til ordinær beskæftigelse. Ledelsestilsyn. Opfølgning: Side 45

46 fleksibilitet i dagtilbuddene, således at de bedst muligt kan imødekomme brugernes ønsker og interesser. Centrene styrker indsatsen for at bistå brugerne med at finde egnet arbejdsplads til et skånejob. Endvidere er centrene behjælpelige med at finde egnet arbejdsplads til fleksjob for at finde arbejdsfunktioner så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt. Det sker i samarbejde med Jobcentret. Der er sket en udvikling siden, målet blev sat. Udgangen af 2014 hhv. 954 fleksjob og 78 skånejob. Juli 2015 hhv fleksjob og 67 skånejob. Udgangen af 2015 hhv fleksjob og 66 skånejob. August 2016 hhv fleksjob og 72 skånejob. Det lille fald i antal skånejobs kan skyldes 2 ting: 1) Job på særlige vilkår har ikke prioriteret det opsøgende arbejde ift. at finde arbejdspladser til borgere i skånejobs (dette grundet sagspres ift. etablering af fleksjob). Der er udelukkende etableret skånejobs, hvor borgere selv har fundet arbejdspladsen. 2) Fleksjobreformen har bevirket, at de borgere, der tidligere fik tilkendt førtidspension, nu får tilkendt et fleksjob på meget få timer (helt ned til 1-2 timer pr. uge). Det betyder, at målgruppen af fleksjobvisiterede er vokset, og antallet af nye førtidspensionister, som kunne få et skånejob, er faldet. Fra 1/ sættes der i Beskæftigelse større fokus på det opsøgende arbejde og etableringen af skånejob. Der er fokus på, at brugerne kan udvikle sig indenfor arbejdet, og at der sker en progression. Man kan godt skifte arbejdsplads. Mange nye brugere er kontanthjælpsmodtagere, hvilket bevirker, at de får LAB Side 46

47 tilbud fra Beskæftigelse. Skelbæk Centret har etableret et samarbejde med Kloster Design. 4-5 brugere arbejder hos denne virksomhed flere dage i ugen, og er således en del af medarbejderstaben i firmaet. Den 1. maj 2016 er 6 brugere fra dagtilbud i Å-Center Syd visiteret fra 104 til 103 tilbud. Der er i november brugere i skånejobs. I Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme sættes der en proces i gang om aktivitetssammenlægning af dagtilbud på Rosengården og Café tilbud i Skjern Støttecenter i samarbejde med projektleder. Centret arbejder med optimering af gruppeydelser. Der vil være sparring med projektleder i forhold til et evt. ikkevisiteret holdundervisningsforløb (med fast normering som i cafetilbud). Centret motiverer brugere til selv at komme til samtaler fremfor at køre ud til brugeren. Målsætning 2: Vi styrker relationer som en ressource Mål 1: Synliggøre ressourcer hos brugerne Indsats: Hvert center iværksætter indsatser, som synliggør brugernes ressourcer i bostøtte, botilbud og dagtilbud. Rådgiver og centrene har fokus på, at bruger også kan være frivillig. Dokumentation: Afholdte temamøder. Brugerfortællinger. Opgørelse af nye initiativer. Opfølgning: Der er afholdt temamøde september 2015 om ADHD, i Side 47

48 Fagområdet holder temamøder i samarbejde med bl.a. Psykinfo samt temaaftener for andre målgrupper herunder personer med senhjerneskade. april 2016 om angst, september 2016 om borderline, oktober 2016 Sindets Karavane. Frivillighed tænkes ind i visitationen. Flere brugere vil gerne være frivillige og være noget for andre. På Skelbæk Centret sættes der fokus på de små succeshistorier på møder. Det er tanken, at der skal samarbejdes med Fjordparken om brugerne som frivillige. Center Vest har udarbejdet en film om brugerne på Grønnegade med fokus på det gode liv med handicap. Der er udarbejdet en fortælling på Itoppen om samarbejdet mellem frivillige og ansatte på Grønbjerghjemmet. I Smedegade har en bruger, hvis mål var øget kontakt med pårørende, købt en Ipad med det formål at facetime med sine pårørende. Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme har haft mange aktiviteter på Fredensgade bla. markedsdag og aktivitetsture. Center Bakkehuset lægger i den daglige praksis vægt på, at brugerne bliver aktive deltagere i de forskellige opgaver og afholdt en markedsdag. Mål 2: Skabe rammer for de gode relationer mellem brugere, pårørende og frivillige Indsats: Hvert center skal i bostøtte, botilbud og dagtilbud have indsatser for gode relationer mellem brugere, pårørende, frivillige (både unge og ældre) og det øvrige Dokumentation: Brugerfortællinger. Opgørelse af nye initiativer. Opfølgning: Der er ved at blive lavet en særskilt hjemmeside for Side 48

49 civilsamfund, som giver værdi for brugerne. Specialteam anvender oversigten over frivillige tilbud for målgruppen aktivt ved henvendelser. F.eks. sender vi link med til oversigten ved kvitteringsskrivelse til bruger. frivillige tilbud. Der er en liste med de frivillige tilbud. Centrene og rådgiverne har listen, og den er lagt på kommunens hjemmeside. Der sendes ikke link med til oversigten ved kvitteringsskrivelser til brugerne, da det ikke er vurderet hensigtsmæssigt. Skelbæk Centret har en støtteforening med frivillige og et samarbejde med både unge og ældre, der er frivillige på centret bla. som besøgsven. Center Vest har igangsat et forløb med udvikling af øget samarbejde med frivillige på Brohuset. På Grønbjerghjemmet benyttes frivillige i udstrakt grad. På Enghavevej er en tidligere medarbejder frivillig og planlægger og deltager i arrangementer med brugerne. Frivillige bruges som vågekoner ved forestående dødsfald. Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme har afholdt fest for hele centret. Brugere har deltaget i Mini OL i Herning og markedsdage. Å-Center Syd holder nabokaffe og andre arrangementer, der inddrager det omkringliggende samfund. Der er brugere, som har gennemført AMR uddannelse i Herning. En bruger har fortalt om sit liv for Guldagerklubben i Skjern. Brugeren fortalte om det at blive hjemtaget fra Brejning og pludselig opleve retten til at få indflydelse og selv at kunne bestemme. En anden Side 49

50 bruger har på en temadag for FagMed og politikere fortalt om sit skånejob i en børnehave. Der er blevet lavet en brugerfortælling om arbejdet i et dagtilbud på Å- Center Syd. 8 brugere på Metri og SIS har vist 34 erhvervskvinder i Ringkøbing rundt og fortalt om deres arbejde. Center Bakkehuset har en gruppe på 7 tidligere medarbejdere, som fungerer som frivilliggruppe. Målsætning 3: Vi benytter naturen som en aktiv ressource i hverdagslivet Mål 1: Anvende naturen som et aktiv i brugerens hverdag Indsats: Hvert center skal i bostøtte, botilbud og dagtilbud have fokus på at anvende naturen i aktiviteterne for at fremme mental og fysisk sundhed og som metode til at opnå målene i brugerens handleplan. Specialteam synliggør tilgængelighed og mulighederne for at anvende naturen i samarbejde med Land, By og Kultur samt Sundhedscenter Vest. Specialteam og centrene nytænker rammerne for mødet med brugeren, herunder inddrage naturen for at fremme en bedre kontakt. Opgørelse af aktiviteter i naturen. Katalog over tilgængelighed og anvendelsesmuligheder i naturen. Opfølgning: Der bliver lavet en app (Naturens Rige App) over tilgængelighed og anvendelsesmuligheder i naturen. Den laves i et samarbejde mellem Land, By og Kultur, SundhedsCenter Vest og Handicap og Psykiatri. Å-Center Syds grønne brugergruppe laver film om tilgængelighed i naturen. De bliver en del af Naturens Rige app. Å-Center Syds brugere har deltaget i cykelløbet Fjorden Side 50

51 Rundt, Skjern Å Challenge og laver en masse aktiviteter i naturen med brugerne. Skelbæk Centret har indledt et samarbejde med Naturstyrelsen om naturgenopretning i hundeskolen ved Ringkøbing samt Momhøje. De har ugentlige ture ud i det blå. Mountainbike baner og hundeskoven benyttes til motion. Og der tilbydes daglige aften gåture på Holmelunden og Satellitten. Center Vest benytter nærmiljøet i forhold til at tage brugerne med ud i naturen. I Smedegade er der etableret et udekøkken. På Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme bruges walk and talk, når der samtales med brugerne. Der er daglige gåture og tilbud om løbeture. De forskellige dagtilbud og cafetilbud planlægger ture i Naturens Rige. Center Bakkehuset er flere gange om ugen ude i naturen med brugerne. Det indgår for en stor dels vedkommende i strukturplanerne. Specialteam benytter sig af walk and talk møder. Målsætning 4: Vi udvikler vores metoder og tilbud, så de understøtter et sundt og aktivt liv Mål 1: Anvende metoder som fremmer udviklingen af brugernes ressourcer Indsats: Hvert center anvender indenfor bostøtte, botilbud og dagtilbud metoder, som fremmer udviklingen af brugernes ressourcer Dokumentation: Opgørelse og effektmåling af nye initiativer, som er taget i brug. Opfølgning: Projektleder i Specialteam Side 51

52 evt. med bistand fra projektleder. Fagområdet deltager i projekt med Aarhus Universitet om Mestring af eget liv (mødet med borgeren). arbejder i samarbejde med centrene med nye midlertidige tilbud (3 på spring) samt Ung i træning. Der arbejdes på en ny tilgang til visitation og nyt tilbud til kortere forløb bla. inspireret af Esbjerg og Horsens Kommuner. Der har været et temamøde med Aarhus Kommune, hvor fagområdet var repræsenteret. På Skelbæk Centret arbejdes med KRAP metoderne. Center Vest arbejder med konceptet Ung i træning, og der udarbejdes metodeplaner for alle beboere i botilbud fra efteråret Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme har flere brugere, som modtager bostøtte på støttecentrene og på Fredensgade, fremfor at personalet kører ud til brugerne. Å-Center Syd anvender flere metoder i hverdagen og arbejder med konceptet 3 på spring. På Center Bakkehuset arbejdes der notorisk med dagdidaktiske metoder, der fremmer udvikling af brugernes ressourcer. Mål 2: Udvikle og tilpasse tilbud til fremtidens behov Indsats: Specialteam i samarbejde med centrene udarbejder hvert år en strategiplan, der beskriver anlægsbehov. Fagområdet tænker velfærdsteknologi og Itløsninger ind, når vi Dokumentation: Strategiplan for udvikling af egne tilbud. Opfølgning: Der er udarbejdet en strategiplan, og anlægsønskerne er bevilliget. Der indtænkes velfærdsteknologi i tilbuddene Side 52

53 Mål 3: Medvirke til at skabe sammenhæng i tilbud på tværs af kommunen bygger nye tilbud eller renoverer. Indsats: Viden og Strategi måler løbende tilfredsheden med overgangen fra barn til voksen ved at sende spørgeskemaer til de unge og pårørende. Vi udvikler samarbejdet løbende med fokus på at optimere arbejdsgangene. Fagområdet etablerer nye samarbejdsrelationer efter behov og optimerer eksisterende samarbejder, herunder: Koordineret indsats for personer med dobbelt diagnoser, team misbrug og psykiatri/projekt med CBS. Rehabiliteringstea m. Hjerneskadeteam. Forløbsprogram for angst og depression. Samarbejde med Sundhed og Omsorg, herunder temadag den 14. september 2015 for undersøgelse af potentiale for indsatser. Fagområdet har lederfokus på at støtte medarbejdere i det tværfaglige samarbejde. efter behov. Dokumentation: Løbende svar på spørgeskemaer fra brugere og pårørende om tilfredsheden i overgangen fra barn til voksen. (Viden og Strategi) Dagsorden og referat fra temamøde med Sundhed og Omsorg. Fokusgruppeinterviews i forhold til andre samarbejdsrelationer. (Viden og Strategi) Opfølgning: Den 29. februar 2016 opsamlingsmøde om tilfredshedsundersøgelsen af samarbejdet mellem Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Omsorg. Konklusionen ud over at der var et tilfredsstillende samarbejde var, at følgende emner/indsatser vil Inge Marie og John arbejde med fremadrettet: - Optimere samarbejdsaftalen, herunder at forsøge at skabe en forenkling, gøre indholdet mere klart, undgå gråzoner og lægge op til en smidig arbejdsgang. - Der overvejes, om vi kan gå sammen om fælles kompetencer f.eks. velfærdsteknologi, jura, IT, arbejdsmiljø og frivilligområdet samt sætter fokus på bedre kommunikation og videndeling. - Overveje nye projekter f.eks. fælles aflastningspladser. (Handleplan fra spørgeskema.) Side 53

54 Der har været samarbejdsmøde med Sundhed og Omsorg med fokus på samarbejdet den 14. september 2015, herunder den nye vision. Der har været afholdt samarbejdsmøde den 19. september 2016 mellem Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg med fokus på ny samarbejdsaftale og effekten af den fælles myndighedsuddannelse om samskabelse og kommunikation. Der er igangsat en spørgeskemaundersøgelse til de unge og pårørende vedr. overgangen fra barn til voksen. Der gøres indsatser på at have gode relationer mellem Specialteam og de øvrige samarbejdspartnere/teams. Der laves et fokusgruppeinterview med relevante nøglepersoner indenfor de respektive fagområder, vedr. hvordan man oplever samarbejdsrelationerne, og om der er områder, hvor der skal gøre en indsats for at forbedre samarbejdet. Viden og Strategi er tovholder på opgaven. Side 54

55

56 Social- og Sundhedsudvalget i alt Heraf "råderumspulje" Social- og Sundhedsudvalget - serviceudgifter i alt Social- og Sundhedsudvalget - aktivitetsbestemt Social- og Sundhedsudvalget - nettoudgift ældreboliger Social- og Sundhedsudvalget - overførselsudgifter i alt Sundhed og Omsorg - i alt Sundhed og Omsorg - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" Korrigeret Overførsler fra budget ekskl. overførsler 2015 til Budgetopfølgning pr. 31. oktober netto Andel Oprindeligt overført budget 2016 til anlæg Forbrug Forbrugs % 2016 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forventet Resultat sidste månedsopgø relse ,13 79,45 79,40 80, ,50 83,76 84,07 84, ,14 64,66 63,80 65, ,38 120,29 141,68 118, ,25 83,69 83,69 83, ,61 79,82 78, ,36 85,85 84,98 85, Beboelse ,55 104,85 105,25 108, Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning ,99 81,28 82,98 82, Vederlagsfri behandling hos fysio- terapeut ,55 80,37 79,43 71, Kommunal tandpleje ,16 74,42 57,45 85, Sundhedsfremme og forebyggelse ,51 60,71 53,01 35, Andre sundhedsudgifter ,64 75,21 43,87 77, Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,42 87,02 86,51 86, Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,59 83,32 74,48 83, Plejehjem og beskyttede boliger , Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring ,65 79,49 81,11 82, Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning ,05 74,83 84,53 90, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ######### 82,30 86,13 86, Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf ,20 96,08 88,60 75, Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund ,34 86,65 78,94 85, Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh ,35 78,28 78,88 79, Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) ,14 74,66 74,89 75, Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) ,39 89,52 36,71 172, Side 56 72

57 Korrigeret Overførsler fra budget ekskl. overførsler 2015 til Andel Oprindeligt overført budget 2016 til anlæg Forbrug Forbrugs % 2016 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forventet Resultat sidste månedsopgø relse Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) ,13 83,65 83,77 84, Øvrige sociale formål ,32 107,63 94,46 93, Voksen-, ældre- og handicapområdet Handicap og Psykiatri - i alt Handicap og Psykiatri - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,17 80,18 82,52 81, ,60 80,15 82,51 81, Andre faste ejendomme ,30 48,50 98,41 33, Specialpædagogisk bistand til voksne ,73 60,81 98,41 33, Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,71 77,80 83,60 84, Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,85 71,60 82,72 79, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ,15 80,16 89,74 68, Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) ,81 75,12 79,30 75, Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) ,49 82,24 83,16 85, Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) ,60 79,63 79,20 82, Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) ,04 184,90 86,57 75, Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) ,77 85, Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,04 86,37 86,37 78, Sociale formål ,04 86,37 86,37 78, Service og digitalisering (Social- og Sundhedsudv.) ,36 83,66 83,04 82, Borgerservice (Social- og Sundhedsudv.) - serviceudgifter ,60 80,83 77,83 71, Heraf "råderumspulje" Andre sundhedsudgifter ,55 83,40 77,69 71, Øvrige sociale formål ,27 38,74 86,09 69, Borgerservice (Social- og Sundhedsudv.) - overførselsudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,55 83,62 83,62 83, Personlige tillæg ,83 85,50 85,50 83, Boligydelse til pensionister ,94 84,04 84,04 84, Boligsikring ,60 81,83 81,83 81, Side 57 73

58 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet Ældreboliger i alt Sundhed og Omsorg Korrigeret Overførsler fra budget ekskl. overførsler 2015 til Andel Oprindeligt overført budget 2016 til anlæg Forbrug Forbrugs % 2016 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forventet Resultat sidste månedsopgø relse ,14 64,66 63,80 65, ,14 64,66 63,80 65, ,88 120,29 141,68 118, ,24 83,81 86,62 78, Ældreboliger ,24 83,81 86,62 78, Handicap og Psykiatri , Ældreboliger ,90 76, Ældreboliger, Sundhed og Omsorg ,04 119,02 143,73 116, Ældreboliger ,04 119,02 143,73 116, Ældreboliger, Voksenhandicap og Soc ,91 96,08 84,90 89, Ældreboliger ,91 96,08 84,90 89, Direkte sammenlignning mellem forbrugsprocent 2016, 2015 og 2014 kan være forbundet med en vis usikkerhed. Side 58 74

59

60 Side 60 Sundhed og Omsorg Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2016 på drift - netto Korr. budget ekskl. overførsler 2016 Overførsler fra 2015 til 2016 Andel Oprindeligt overført til budget / 2016 anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse , heraf buffer/råderumspulje Beboelse , Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning , Kræftrehabilitering , Træning , Sundhedscenter Vest , Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut , Kommunal tandpleje , Sundhedsfremme og forebyggelse , Pulje til Sundhedsfremme og forebyggelse , Sundhedsfremme og forebyggelse , Andre sundhedsudgifter (hospice) , Ældreboliger , Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede , Fællesudgifter/indtægter, Pleje/omsorg , Mellemkommunale betalinger, pleje- og ældreboliger , Praktisk bistand og pleje "UDE" , Praktisk bistand og pleje "INDE" , Madservice, fælles , Hjemmesygepleje , Hjemmepl. biler reklamefin. toldmomset , Ledelse , Tilskud til personlig og praktisk hjælp , Faglig Drift og Udvikling , Elever , Fælles sundhedsindsats , Områdekontoret , Rindum Plejehjem , Plejehjemmet Klokkebjerg , Friplejehjemmet Stauning , Friplejehjem i andre kommuner , Forebyggende indsats for ældre og handicappede , Forebyggende hjemmebesøg , Misbrugsafd. - Udslusning og bostøtte 85, SCV , Leje af aflastningsboliger ,

61 Korr. budget ekskl. overførsler 2016 Overførsler fra 2015 til 2016 Andel Oprindeligt overført til budget / 2016 anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Aktivitetscenter Nord - Grønnegade og Holmeg , Plejehjem og beskyttede boliger , Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring , Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning , Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf. 110) , Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund , Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh , Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) , Længerevarende ophold 108, S&O , Længerevarende ophold 108, SCV , Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) , Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) , Korr. budget ekskl. overførsler 2016 Overførsler fra 2015 til 2016 Andel Oprindeligt overført til budget / 2016 anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse , heraf buffer/råderumspulje Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet , Side 61 2

62

63 = mindre udgifter eller merindtægter Beløb er i hele tusinde Specialteam i Handicap og Psykiatri Korrigeret budget ekskl. overførsler 2016 Budgetopfølgning pr. 31. oktober netto Overførsler fra 2015 til 2016 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget Forbrug Forbrugs % 2016 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Samlet resultat Handicap og Psykiatri - serviceudgifter Heraf "råderumspulje" Køb af pladser Salg af pladser Hjælpeordninger SEL 95 og Kontaktperson/ledsageordn.SEL 97og Øvrige driftskonti Demografi og strategi m.v Effektiviseringsbidrag Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter Merudgifter 100 inkl. 50% statsrefusion Side 63

64

65 Service & Digitalisering under Social- og sundhedsudvalget Korr. budget kr. Oprindeligt budget / kr. Forbrug kr. Forbrugs % 2016 Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Funktion DKK DKK DKK Andre sundhedsudgifter , Personlige tillæg , Boligydelse til pensionister , Boligsikring , Øvrige sociale formål , Side 65

66

67 N O T A T Til Kopi Fra Ellen Krogsgaard Emne Udvikling i sager og udgifter Handicap og Psykiatri Telefon E-post ellen.krogsgaard@rksk.dk Dato 15. november 2016 Sagsnummer Udviklingen i antal brugere og udgifter Fagområdet har udarbejdet fire grafer, der viser udviklingen i antal brugere og udgifter. Antal helårspersoner kan rumme samme person flere gange, idet én person kan få mere end én ydelse. Antal I alt kr , , , , , Side 67

68 Grafen viser de samlede udgifter over år samt antal helårspersoner, der enten er placeret i Handicap og Psykiatris egne tilbud eller købte pladser udenfor kommunen. Grafen indeholder alle tilbud dvs. både botilbud, dagtilbud, bostøtte, hjælpeordninger mv. Som det ses, er antallet af helårspersoner steget. Udgifterne er faldet fra 2012 til 2014, hvorefter de er steget. I forhold til sidste måned er antal helårspersoner faldet fra 1.497,5 til 1.492,1 helårspersoner, og prisen er steget fra kr. til kr. Antal I alt kr , , , , , Grafen viser de samlede indtægter for alle de tilbudstyper, der sælges samt antal helårspersoner i disse tilbud. Antallet af helårspersoner samt indtægterne er faldet. I forhold til sidste måned er antal helårspersoner på 155,6 og indtægterne uændret. 2 Side 68

69 Antal I alt kr , , , , , Grafen viser antal helårspersoner og gennemsnitsudgifter i forhold til køb af botilbud i andre kommuner og i regioner. Gennemsnitsudgifterne er faldet frem til 2014, hvorefter de er steget og antallet af helårspersoner er steget frem til 2013 hvorefter de er faldet. I forhold til sidste måned er antal helårspersoner steget fra 165,1 til 165,7 helårspersoner, og gennemsnitsudgiften er faldet fra kr. til kr. 3 Side 69

70 Antal I alt kr , , , , , Grafen viser antal helårspersoner og gennemsnitsudgifter i forhold til egne botilbud. Af grafen fremgår, at antallet af helårspersoner er steget hvert år indtil 2015, hvorefter de er faldet og gennemsnitsudgifterne er steget frem til 2014, hvorefter de er faldet. I forhold til sidste måned er antal helårspersoner uændret på 157,7 helårspersoner og gennemsnitsprisen er steget fra kr. til kr. 4 Side 70

71

72 Social- og Sundhedsudvalget i alt Heraf "råderumspulje" Social- og Sundhedsudvalget - serviceudgifter i alt Social- og Sundhedsudvalget - aktivitetsbestemt Social- og Sundhedsudvalget - nettoudgift ældreboliger Social- og Sundhedsudvalget - overførselsudgifter i alt Sundhed og Omsorg - i alt Sundhed og Omsorg - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" Korrigeret Overførsler fra budget ekskl. overførsler 2015 til Budgetopfølgning pr. 31. oktober netto Andel Oprindeligt overført budget 2016 til anlæg Forbrug Forbrugs % 2016 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forventet Resultat sidste månedsopgø relse ,13 79,45 79,40 80, ,50 83,76 84,07 84, ,14 64,66 63,80 65, ,38 120,29 141,68 118, ,25 83,69 83,69 83, ,61 79,82 78, ,36 85,85 84,98 85, Beboelse ,55 104,85 105,25 108, Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning ,99 81,28 82,98 82, Vederlagsfri behandling hos fysio- terapeut ,55 80,37 79,43 71, Kommunal tandpleje ,16 74,42 57,45 85, Sundhedsfremme og forebyggelse ,51 60,71 53,01 35, Andre sundhedsudgifter ,64 75,21 43,87 77, Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,42 87,02 86,51 86, Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,59 83,32 74,48 83, Plejehjem og beskyttede boliger , Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring ,65 79,49 81,11 82, Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning ,05 74,83 84,53 90, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ######### 82,30 86,13 86, Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf ,20 96,08 88,60 75, Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund ,34 86,65 78,94 85, Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh ,35 78,28 78,88 79, Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) ,14 74,66 74,89 75, Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) ,39 89,52 36,71 172, Side 56 72

73 Korrigeret Overførsler fra budget ekskl. overførsler 2015 til Andel Oprindeligt overført budget 2016 til anlæg Forbrug Forbrugs % 2016 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forventet Resultat sidste månedsopgø relse Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) ,13 83,65 83,77 84, Øvrige sociale formål ,32 107,63 94,46 93, Voksen-, ældre- og handicapområdet Handicap og Psykiatri - i alt Handicap og Psykiatri - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,17 80,18 82,52 81, ,60 80,15 82,51 81, Andre faste ejendomme ,30 48,50 98,41 33, Specialpædagogisk bistand til voksne ,73 60,81 98,41 33, Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,71 77,80 83,60 84, Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,85 71,60 82,72 79, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ,15 80,16 89,74 68, Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) ,81 75,12 79,30 75, Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) ,49 82,24 83,16 85, Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) ,60 79,63 79,20 82, Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) ,04 184,90 86,57 75, Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) ,77 85, Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,04 86,37 86,37 78, Sociale formål ,04 86,37 86,37 78, Service og digitalisering (Social- og Sundhedsudv.) ,36 83,66 83,04 82, Borgerservice (Social- og Sundhedsudv.) - serviceudgifter ,60 80,83 77,83 71, Heraf "råderumspulje" Andre sundhedsudgifter ,55 83,40 77,69 71, Øvrige sociale formål ,27 38,74 86,09 69, Borgerservice (Social- og Sundhedsudv.) - overførselsudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,55 83,62 83,62 83, Personlige tillæg ,83 85,50 85,50 83, Boligydelse til pensionister ,94 84,04 84,04 84, Boligsikring ,60 81,83 81,83 81, Side 57 73

74 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet Ældreboliger i alt Sundhed og Omsorg Korrigeret Overførsler fra budget ekskl. overførsler 2015 til Andel Oprindeligt overført budget 2016 til anlæg Forbrug Forbrugs % 2016 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forventet Resultat sidste månedsopgø relse ,14 64,66 63,80 65, ,14 64,66 63,80 65, ,88 120,29 141,68 118, ,24 83,81 86,62 78, Ældreboliger ,24 83,81 86,62 78, Handicap og Psykiatri , Ældreboliger ,90 76, Ældreboliger, Sundhed og Omsorg ,04 119,02 143,73 116, Ældreboliger ,04 119,02 143,73 116, Ældreboliger, Voksenhandicap og Soc ,91 96,08 84,90 89, Ældreboliger ,91 96,08 84,90 89, Direkte sammenlignning mellem forbrugsprocent 2016, 2015 og 2014 kan være forbundet med en vis usikkerhed. Side 58 74

75

76 Side 76 Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2016 på drift - netto Korr. budget ekskl. overførsler 2016 Overførsler fra 2015 til 2016 Andel Oprindeligt overført til budget / 2016 anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Sundhed og Omsorg , heraf buffer/råderumspulje Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning , Ældrepulje , Sundhedsfremme og forebyggelse , Ældrepulje , Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede , Ældrepulje , Længerevarende uddannelse , Område Nord , Område Nord , Aktivitet - Nord , Aktivitet Nord , Ældrecentre - Nord , Fjordglimt, Hvide Sande , Holmbohjemmet, Kloster , Tim Plejehjem , Fjordparken Ældrecenter, Ringkøbing , Rosenlunden, Lem , Holmehusene, Ringkøbing , Centerparken , Vorgod Ældrecenter , Hjemmepleje - Nord , Holmsland Hjemmepleje , Tim Hjemmepleje , Holmsland-Tim Hjemmepleje , Ringkøbing-Lem Hjemmepleje , Videbæk Hjemmepleje , Madservice - Nord , Fjordglimt, Madservice , Holmbohjemmet, Madservice , Tim Plejehjem, Madservice , Fjordparken Ældrecenter, Madservice , Rosenlunden, Madservice , Centerparken, Madservice , Vorgod Ældrecenter, Madservice , Nedlagte ældrecentre m.v. - Nord , Område Syd , Aktivitet - Syd , Aktivitet Syd ,

77 Korr. budget ekskl. overførsler 2016 Overførsler fra 2015 til 2016 Andel Oprindeligt overført til budget / 2016 anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2016 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Ældrecentre - Syd , Enghaven Ældrecenter, Skjern , Egvad Plejehjem, Tarm , Åstedparken Ældrecenter, Borris , Hemmet Plejehjem , Hjemmepleje - Syd , Skjern Hjemmepleje , Tarm-Hemmet Hjemmepleje , Madservice - Syd , Enghaven Ældrecenter, Madservice , Egvad Plejehjem, Madservice , Åstedparken Ældrecenter, Madservice , Hemmet Plejehjem, Madservice , Nedlagte ældrecentre m.v. - Nord , Plejehjemmet Bakkely , Plejehjemmet Bakkely , Madservice , Ringkøbing Plejehjem , Ringkøbing Plejehjem , Madservice , Spjald Pleje- og Aktivitetscenter , Spjald Pleje- og Aktivitetscenter , Madservice , Åkanden , Forebyggende indsats for ældre og handicappede , Ældrepulje , Område Nord , Grupper, pårørende til personer med demens , Aktivitet - Nord , Område Syd , Aktivitet - Syd , Rådgivning og rådgivningsinstitutioner , Hjælpemiddeldepotet , Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) , Puljer m.v , Øvrige sociale formål , Diverse sociale formål , Puljer m.v , Støtte til frivilligt soc. arbejde ( 18) , Side 77 2

78

79 Budgetopfølgning 31. oktober 2016, Centre Regnskabsår Forbrug JAN kr. Korr. budget 1000 kr. Overførsler fra 2015 til 2016 Budget 2016 inkl. Overførsler Forventet forbrug inkl. Overførsler Rest korr. Budget UDEN overførselsesmidler Resultat sidste budgetopfølgning Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Profitcenter DKK DKK DKK DKK DKK DKK DKK Samlet resultat Center Vest Skelbækcentret Center Bakkehuset Å-Center Syd Center for socialpsyk., ADHD og Autisme Side 79

80

81 Side 81

82 Side 82

83 Side 83

84 Side 84

85

86 Tiltag vedrørende den nye decentrale organisation, som etableres den 4. januar Der er bl.a. taget udgangspunkt i Byrådets beslutning Punkt Anbefalinger Deadline Tovholder Afsluttet 1 Den decentrale organisation indrettes med to områder for at sikre størst mulig bæredygtighed. Grænsen anbefales trukket fra øst til vest syd om Lem men nord om Hanning, Rækker Mølle og Troldhede. Det nuværende område 1 anbefales tilknyttet det nordlige område. Styregruppen ønsker at understrege i sin anbefaling, at grænsen mellem nord og syd ikke er stationær men kan rykkes, hvis en anden deling af de to områder på et tidspunkt viser sig mere hensigtsmæssig. 2 De to kommende områdeledere får base samme sted. Der iværksættes en nærmere undersøgelse af muligheder for fysisk base for områdelederne. September 2015 De 2 områdeledere De 2 områdeledere 3 Hjemmepleje og plejeboligenheder holdes adskilt i hver deres enheder. 4 Der skal fortsat leveres hjemmepleje fra seks hjemmeplejeenheder men med stor vægt på helhedsorientering, fleksibilitet og samarbejde mellem enhederne både inden for de nye områder og på tværs af områderne. I forhold til natdækningen i hjemmeplejedistrikterne skal der foretages en nærmere analyse af, hvordan denne opgave mest hensigtsmæssigt løses. Primo 2016 (DBA) September 2015 De 2 områdeledere De 2 områdeledere 5 Deltidsledelse af plejeboligenheder og hjemmepleje bør som udgangspunkt ikke forekomme. I lyset af de kommende besparelser i RKSK 3.0 anbefales det dog, at der indtil videre fastholdes deltidsledelse i de plejeboligenheder, som har mindre end 20/21 pladser. På samme måde gælder det for hjemmeplejeenhederne, at deltidsledelse ikke som udgangspunkt bør forekomme, men at der indtil videre ikke ændres på den nuværende ledelsesmæssige opbygning. 6 På aktivitetsområdet bør der som udgangspunkt ikke forekomme deltidsledelse. I lyset af de kommende besparelser i RKSK 3.0 fastholdes dog indtil videre den nuværende ledelsesmæssige organisering De 2 områdeledere 2016 De 2 områdeledere 7 Der ansættes på sigt gruppeledere med 10 timer/uge i enheder med mere end 45 medarbejdere for at give bedre ledelsesspænd, end det i nogle enheder er tilfældet i dag. Modellen for anvendelse af gruppeledere skal bygge på én gruppeleder ved mellem 46 og 90 medarbejdere, to gruppeledere ved op til 136 medarbejdere og tre gruppeledere for over 136 medarbejdere. Der skal udarbejdes funktionsbeskrivelse for gruppelederfunktionen. På baggrund af de givne økonomiske rammer er det dog anbefalingen, at der på nuværende tidspunkt åbnes mulighed for, at enheder med mere end 45 medarbejdere anvender gruppeledelse, som finansieres inden for det eksisterende budget i enheden. 8 Der åbnes mulighed for, at enheder kan ansætte koordinatorer, hvis det skønnes, at der er behov for det Side 86

87 og med finansiering inden for egen budgetramme. Der skal udarbejdes funktionsbeskrivelse for koordinatorfunktionen. 9 De vedlagte funktionsbeskrivelser for områdeledere, enhedsledere og aktivitetsledere anbefales godkendt. Funktionsbeskrivelserne skal efterfølgende detaljeres i forhold til uddannelse m.v JC + De 2 områdeledere 10 Der skal i den nye organisation arbejdes bevidst og kontinuerligt med fælles værdier, kultur og innovation. Der nedsættes i den forbindelse fora, der skal arbejde videre med udviklingen af begreberne og implementeringen heraf i den nye organisation De 2 områdeledere 11 Hovedansvaret for den tværgående opgavefordeling og kompetenceudvikling i pedelfunktionen samles ved områdelederen, men pedellerne skal fortsat have ansvar for hver deres enheder og skal fysisk være placeret decentralt. Den enkelte pedel anbefales fortsat at referere ledelsesmæssigt til den enhedsleder, hvor han fysisk har sin base. 12 Det overordnede ansvar for den tværgående opgavefordeling og kompetenceudvikling i sekretærfunktionen placeres hos områdelederen, men den enkelte sekretær skal fortsat være tilknyttet hver sin enhed med fast arbejdssted og med ledelsesmæssig reference til den stedlige enhedsleder. 13 Der afsættes timer til sekretærbistand til områdelederne. Der er tale om nye ekstra timer, der finansieres af budgettet til udgifter i forbindelse med ændret organisering. 14 Det overordnede økonomiske og strategiske ansvar ligger hos områdelederne, men den enkelte enhedsleder skal fortsat have ansvaret for at udvikle enheden samt have det decentrale, økonomiske ansvar. 15 Styringen af elevområdet placeres fortsat centralt i Sundhed og Omsorg, fordi opgaven indeholder et stort administrativt arbejde og også for at kunne løfte opgaven på tværs af hele organisationen. Der udarbejdes en analyse af, hvad der er den mest hensigtsmæssige måde at organisere elevområdet på fremadrettet De 2 områdeledere 2016 De 2 områdeledere De 2 områdeledere SE PUNKT Arbejdsgruppe 16 Stillingen som områdekoordinerende leder nedlægges, idet opgaverne herfra flyttes til de nye områdeledere. 17 Der etableres endnu en demenskoordinatorstilling, hvorefter denne funktion flyttes til områderne for at styrke fokus på håndteringen af problemstillinger inden for dette felt. 18 Der foretages en nærmere undersøgelse af, hvor de sygeplejefaglige konsulentstillinger mest hensigtsmæssigt placeres fremadrettet De 2 områdeledere 2016 Arbejdsgruppe 2 Side 87

88 19 Den nuværende organisering, hvor lederen af Åkanden fungerer med en tværgående konsulentfunktion, fastholdes. Samtidig gøres Åkanden til en stabsfunktion for at fremme det tværgående perspektiv. Denne ændring i Åkandens organisatoriske placering skal evalueres efter en vis periode. 20 Hjælpemiddelområdet knyttes organisatorisk til Myndighedsafdelingen, idet en samling af hele hjælpemiddelområdet forventes at ville give en højere grad af helhed og sammenhæng i sagsbehandlingen over for den enkelte borger. 21 Sygeplejerskefunktionen fastholdes med den nuværende decentrale organisering og med specialesygeplejersker, som områderne kan trække på i forhold til undervisning, sparring m.v JC DGJ Er besluttet 22 Det i notatet beskrevne forslag til finansiering af organisationsomlægningen anbefales Er besluttet 23 Vedlagte forslag til ny organisationsplan (bilag 6) anbefales godkendt Er besluttet Følgende anbefalinger har der ikke i styregruppen kunnet opnås enighed omkring, og der fremgår derfor både en flertals- og en mindretalsanbefaling 24 Mødestruktur/mødefora: Fire ud af otte medlemmer af styregruppen anbefaler den i notatet beskrevne model med lederteam, 8-10 møder i lederforum om året samt områdeteams. Anbefalingen bygger på forventningen om, at denne model giver den mest effektive, sammenhængende og ubureaukratiske proces i sagsbehandlingen, og implementeringskraften fremmes i forhold til i dag. 25 Organisering af terapeutfunktionen: Et flertal i styregruppen anbefaler en model, hvor terapeuterne placeres decentralt for at varetage træningsopgaverne efter SEL 86 på ældrecentrene og i hjemmeplejen. Decentraliseringen gennemføres som en forsøgsordning over en periode på to år. 26 Sygeplejefaglig ledelse: På baggrund af et stadigt stigende behov for sygeplejefaglige prioriteringer ønsker et mindretal i styregruppen bestående af Mary-Ann Johansson, Lone Haulund og Bente Winther-Christensen en anbefaling om, at der i organisationen sikres sygeplejefaglig ledelse JC Arbejdsgruppe De 2 områdeledere indkalder Er besluttet Den øvrige styregruppe finder ikke anbefalingen relevant. 27 Aktivitetsområdet: Et flertal i styregruppen anbefaler, at aktivitetsområdet fremover skal indgå som en del af områderne Er besluttet 3 Side 88

89 Et mindretal i styregruppen anbefaler, at de nuværende aktivitetsområder forbliver selvstændige enheder, som arbejder på tværs af områdestrukturen. 28 Ansættelse af de 2 områdeledere. Juni 2015 JC 29 Ændring af stillinger som områdeledere til stillinger som enhedsledere JC 30 Nødkaldsområde De 2 områdeledere 31 Opmærksomhed på IT-ændringer De 2 områdeledere 32 Kontering af forskellige ændringer De 2 områdeledere 33 Varslingsændringer De 2 områdeledere 34 Tilrettet den Side 89

90

91 Bilag Oversigt over nuværende områdeinddeling og ønske til fremtidig områdeinddeling. Område Nord Fjordglimt X X Holmbohjemmet X X Holmsland-Tim Hjemmepleje X X Tim Plejehjem X X Ringkøbing-Lem Hjemmepleje X X Fjordparken X X Holmehusene hus 28 og 30 X X Centerparken X X Vorgod Ældrecenter X Rosenlunden, Lem X X Bakkely X selvejende Videbæk Hjemmepleje X Aktivitet Nord X X Ringkøbing Plejehjem selvejende Spjald Pleje-og aktivitetscenter Selvejende Antal enheder X X 12 kommunale enheder plus 3 selvejende X X 10 kommunale enheder plus 2 selvejende Side 91

92 Bilag Oversigt over nuværende områdeinddeling og ønske til fremtidig områdeinddeling. Område Syd Skjern Hjemmepleje X X Åstedparken X X Enghaven X X Egvad Plejehjem X X Tarm-Hemmet Hjemmepleje X X Hemmet Plejehjem X X Aktivitet Syd X X Klokkebjerg (friplejehjem) X X Stauning Friplejehjem X X Vorgod Ældrecenter Bakkely Videbæk Hjemmepleje Antal enheder 7 kommunale enheder plus 2 friplejehjem X X X 9 kommunale enheder plus 1 selvejende og 2 friplejehjem Side 92

93

94 N O T A T Til Social- og Sundhedsudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Klik her for at angive tekst. Emne Ændret visitationsmodel for borgere på friplejehjem i Ringkøbing-Skjern Kommune Baggrund. Afdeling Klik her for at angive tekst. Telefon E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 4. november 2016 Sagsnummer Borgere på friplejehjem kategoriseres afregningsmæssigt i tre takstgrupper efter plejebehov. Kategori A, hvor borgeren får mindre end 8,75 timer/uge Kategori B, hvor borgeren får mellem 8,75 og 26,5 timer/uge Kategori C, hvor borgeren får mere end 26,5 timer/uge Denne inddeling i kategorier inklusiv timetallet fremgår af bekendtgørelse om afregningspriser i forhold til friplejeboligleverandører. Samtidig er det i forlængelse af lovgivningen beregnet, at fordelingen af beboere i de tre kategorier i gennemsnit vil være procent. En opgørelse medio 2014 viste, at fordelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune var på procent, hvilket medførte en væsentlig merudgift i Som følge heraf blev der udarbejdet en skærpet visitationsmodel, som Social- og Sundhedsudvalget godkendte på sit møde den 27. maj Modellen omfattede en stram og grundig formulering af, hvilke plejebehov den enkelte beboer skulle have for at komme i enten kategori A, B eller C. Derimod blev det med baggrund i lovteksten besluttet, at der ikke skulle fastsættes et timeforbrug på hver enkelt ydelse, beboeren modtager f.eks. til bad, toiletbesøg, skærmning og hjælp til at spise. Den eneste oplysning beboeren og dermed også friplejehjemmet fik omkring timetal, var afregningskategorien og altså det fastsatte timeinterval i afregningskategorien. Der blev fra friplejehjemmenes side givet udtryk for utilfredshed med denne beslutning, lige som en del beboere, som efterfølgende blev visiteret efter den udarbejdede model, klagede over afgørelsen, som derefter blev sendt i Ankestyrelsen. Ankestyrelsens tilbagemeldinger på visitationsmodellen. Ankestyrelsen har i en række klagesager truffet divergerende afgørelser. Af nogen afgørelser fremgår det, at kommunens vurdering af borgerens behov for hjælp er tilstrækkelig, idet det afgørende er, at kommunen har beskrevet formålet med hjælpen i forhold til funktionsnedsættelsen. Af andre afgørelser fremgår det, at kommunen skal oplyse, hvor mange timers hjælp beboeren er bevilget, når dette efterspørges. Det fremgår også, at kommunen skal indhente oplysninger om beboerens funktionsevne og tidsforbruget for de bevilgede opgaver, hvilket skal danne grundlag for afgørelsen. Ankestyrelsen er af flere omgange blevet kontaktet med henblik på en afklaring af de divergerende afgørelser. Konklusionen er, at sidstnævnte afgørelsestype er den gældende, uden at det dog er Side 94

95 uddybet, hvordan Ankestyrelsen mener, det i praksis vil kunne lade sig gøre at indhente et præcist tidsforbrug på enkeltydelser. Ankestyrelsen har ikke ønsket at indgå i en nærmere dialog herom. Ny model for visitation til friplejehjem. På baggrund af Ankestyrelsens afgørelser i konkrete sager og den efterfølgende dialog, som det har været muligt at få med Ankestyrelsen, har administrationen udarbejdet en ny visitationsmodel, hvor tidsforbruget til de enkelte ydelser fremgår, men hvor borgeren i afgørelsen kun får oplyst et samlet antal visiterede timer. Tidsforbruget til enkeltydelser er således primært et hjælperedskab til visitatorerne for at kunne udregne det samlede tidsforbrug for borgeren. Tidsforbruget til enkeltydelser tager udgangspunkt i det tidsforbrug, som er udmålt til ydelserne i den kommunale hjemmepleje, men med indregning af den synergieffekt, der vil være i, at ydelserne leveres på et plejecenter frem for individuelt i borgerens hjem. Derudover skal det bemærkes, at tidsforbruget er en gennemsnitsbetragtning over tid til de enkelte ydelser dels for plejecentrets beboere som helhed og dels for den enkelte beboer over tid. Modellen er opdelt i en række pakkegrupper: personlig pleje toiletbesøg ernæring psykisk støtte mobilitet praktisk hjælp Hver pakkegruppe er inddelt i et antal ydelsespakker ud fra borgerens funktionsevne og dermed behov for hjælp. En samlet oversigt over pakkegrupper, ydelsespakker og minutter på de forskellige ydelsespakker, fremgår af vedlagte bilag. Når visitator har lavet en funktionsvurdering af borgeren, omsættes borgerens hjælpebehov til ydelsespakker inden for de forskellige pakkegrupper, hvorefter minuttallet fra ydelsespakkerne sammentælles og kan oplyses borgeren i afgørelsesbrevet, sådan som Ankestyrelsen har beskrevet, at kommunen er forpligtet til. Samtidig omsættes det samlede minuttal til enten afregningskategori A, B eller C. For at sikre, at den nye model harmonerer med beregningen om, at procentfordelingen mellem afregningskategorier er , har visitatorerne medio 2016 gennemgået alle aktuelle beboere på Klokkebjerg og Stauning Friplejehjem. Fordelingen viser samlet for de to friplejehjem en fordeling mellem de tre kategorier på %. Denne fordeling er naturligvis et øjebliksbillede og kan ændre sig når en ny borger flytter ind, lige som den vil ændres, når en beboers funktionsniveau ændres, og der derfor foretages en revisitation af beboeren. Side 95

96 Bilag: Pakkegrupper og ydelsespakker i ny visitationsmodel Pakkegruppe personlig pleje: Personlig pleje 1 (pp1): Beboeren er selvhjulpen og har derfor ingen brug for hjælp eller kun behov i meget begrænset omfang. Minutter pr. uge: 0 Personlig pleje 2 (pp2): Beboeren har brug for let til moderat hjælp eller guidning til at komme i gang med etagevask, og behøver hjælp eller guidning til bad. Minutter pr. uge: 125 Personlig pleje 3 (pp3): Beboeren behøver moderat til omfattende hjælp til den personlige hygiejne. Hjælpen kan være fysisk hjælp eller guidning. Den daglige hjælp kan som regel udføres som planlagt og med hjælp fra en til to medarbejdere. Minutter pr. uge: 175 Personlig pleje 4 (pp4): Beboeren behøver omfattende til total hjælp til personlig pleje. Personalet skal være hos beboeren hele tiden under personlig pleje. Hjælpen til beboeren kan sjældent udføres som planlagt. Ofte er der brug for to medarbejdere til den personlige pleje én af dem til at aflede. Beboeren er ikke i stand til at samarbejde eller modarbejder. Minutter pr. uge: 360 Pakkegruppe toiletbesøg: Toiletbesøg 1 (tb1): Beboeren er selvhjulpen og har derfor ingen brug for hjælp eller kun behov i meget begrænset omfang. Minutter pr. uge: 0 Toiletbesøg 2 (tb2): Beboeren har brug for let til moderat hjælp eller guidning i forbindelse med toiletbesøg. Minutter pr. uge: 55 Toiletbesøg 3 (tb3): Beboeren har brug for moderat til omfattende hjælp, men hjælpen kan som regel udføres som planlagt og med hjælp fra en til to medarbejdere. Minutter pr. uge: 230 Toiletbesøg 4 (tb4): Beboeren har brug for omfattende til total hjælp, og hjælpen kan sjældent udføres som planlagt. Der skal ofte være to medarbejdere med i forbindelse med toiletbesøg, fordi beboeren ikke er i stand til at samarbejde eller modarbejder. Minutter pr. uge: 350 Pakkegruppe ernæring: Ernæring 1(e1): Beboeren er selvhjulpen og har derfor ingen brug for hjælp eller kun behov i meget begrænset omfang. Minutter pr. uge: 0 Ernæring 2(e2): Beboeren kan spise uden hjælp, men kan have brug for let til moderat hjælp til at få maden anrettet og blive mindet om spisetider. Minutter pr. uge: 25 Ernæring 3 (e3): Beboeren har brug for moderat til omfattende hjælp i forbindelse med ernæring. Det vil sige, at beboeren kan selv spise selv evt. med lidt hjælp, men skal guides hen til måltidet og måske Side 96

97 guides i indtagelsen af måltidet. Minutter pr. uge: 175 Ernæring 4 (e4): Beboeren har brug for omfattende til total hjælp i forbindelse med ernæring og skal mades til alle måltider. Minutter pr. uge: 370 Pakkegruppe psykisk støtte: Psykisk støtte/skærmning 1 (ps1): Beboeren er mentalt velfungerende og kan selv strukturere og planlægge sin hverdag. Der er derfor ingen brug for hjælp eller kun behov i meget begrænset omfang. Minutter pr. uge: 60 Psykisk støtte/skærmning 2 (ps2): Beboeren har brug for let til moderat hjælp omkring psykisk støtte/skærmning. Det kan være en dement beboer, der har brug for let psykisk støtte og har behov for personale omkring sig, som er opmærksomme på de daglige behov. Det kan være, at beboeren behøver hjælp til at håndtere uforudsigelige situationer. Det kan være borgeren, der har brug for hjælp til at strukturere dagen. Minutter pr. uge: 250 Psykisk støtte/skærmning 3 (ps3): Beboeren har brug for moderat til omfattende hjælp omkring psykisk støtte/skærmning. Det kan være en beboer, som har behov for ekstra lang tid til at forstå eller til at udtrykke sig. Det kan være en beboer med meget langsomme bevægelser, fysiske problematikker eller kognitive vanskeligheder. Det kan være en beboer, som har svært ved at samarbejde. Det kan være en beboer, som ofte kalder på hjælp, ofte søger personalet og til tider har brug for skærmning i forhold til andre beboere. Der kan ind imellem være brug for to medarbejdere omkring beboeren. Minutter pr. uge: 400 Psykisk støtte / skærmning 4 (ps4): Beboeren har brug for omfattende til total hjælp omkring psykisk støtte/skærmning. Det kan være beboeren, som har svært ved at indgå i almindelig døgnrytme. Beboeren er meget udadreagerende og har brug for tæt skærmning i alle vågne timer for at undgå konflikter med andre beboere eller for at undgå selv at komme galt afsted. Minutter pr. uge: 600 Pakkegruppe mobilitet: Mobilitet 1 (mb1): Beboeren er selvhjulpen og har derfor brug for ingen eller meget let hjælp omkring sin mobilitet. Minutter pr. uge: 0 Mobilitet 2 (mb2): Beboeren kan have brug for let til moderat hjælp til ledsagelse/forflytning. Det kan være beboeren, der skal guides til at orientere sig rundt på hjemmet, guides hen til spisestuen, eller en let hånd op af lænestolen. Minutter pr. uge: 35 Mobilitet 3 (mb3): Beboeren kan have brug for moderat eller omfattende hjælp til alle forflytninger af én eller to medarbejdere. Hjælpen kan som regel udføres som planlagt. Minutter pr. uge: 260 Side 97

98 Mobilitet 4 (mb4): Beboeren har brug for omfattende eller total hjælp til vendinger og forflytninger, der er ofte brug for to medarbejdere, og hjælpen kan sjældent udføres som planlagt. Beboeren er ikke i stand til at samarbejde eller modarbejder. Minutter pr. uge: 450 Pakkegruppe praktisk hjælp: Praktisk hjælp 1 (ph1): Ingen rengøring Hvis ægtefælle flyttet med på retskrav kan foretage rengøringen eller ved ægtepar hvor ægtefællen er bevilget hjælpen. Minutter pr. uge: 0 Praktisk hjælp 2 (ph2): Rengøring med udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes kvalitetsstandard på området. Minutter pr. uge: 30 Praktisk hjælp 3 (ph3): Rengøring med udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes kvalitetsstandard på området. Derudover har borgeren, på grund af sin adfærd, behov for, at der gøres rent oftere end den almindelige kvalitetsstandard giver mulighed for. Der kan være ekstraordinært meget vasketøj. Minutter pr. uge: 50 Side 98