Beretning. Nr Projektet titel Reduktion af landbrugets klimapåvirkning. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning. Nr. 32. 1. Projektet titel Reduktion af landbrugets klimapåvirkning. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010"

Transkript

1 Beretning Nr Projektet titel Reduktion af landbrugets klimapåvirkning 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Formålet med projektet var at styrke videngrundlaget for reduktion af emissioner af drivhusgasser i landbruget. Der blev arbejdet med opbygningen af et webbaseret virkemiddelkatalog, der giver en oversigt over og en hurtig adgang til ny information om en række virkemidler, der kan medvirke til at reducere udledningerne af drivhusgasser i landbruget. Der blev udarbejdet artikler, som beskriver, hvordan udledningen af drivhusgasser fra landbruget kan reduceres på specifikke områder. Der blev desuden formidlet ny viden om sammenhænge mellem drivhusgasser og landbrug fra både danske og udenlandske undersøgelser samt egne analyser. Udvalgte landsforsøg blev vurderet i et klimaperspektiv. Klimaberegningerne blev udført efter både LCAprincipper og efter de samme retningslinjer, som anvendes i det nationale CO 2 -regnskab. Der blev udført klimastudier på fire landbrug, der repræsenterede meget forskellige bedriftstyper. Gårdstudierne gav eksempler på, hvad der kan gøres i praksis for klimaet på den enkelte bedrift. Der blev arbejdet med JI klimaprojekter og mulighederne for etablering af klimaprojekter med salg af CO 2 -kreditter. Endvidere blev det belyst, hvilken betydning usikkerheden for klimaets udvikling har for landbruget. 4. Projektets faglige forløb 4.1 Projektforløbet A. Opbygning af webbaseret virkemiddelkatalog Der blev arbejdet med opbygning af et webbaseret katalog over virkemidler til at reducere udledningen af drivhusgasser i landbruget. Kataloget vil give en oversigt over en række af de virkemidler, der kan anvendes. Selve kataloget beskriver de enkelte virkemidler relativt kortfattet. Beskrivelserne bliver suppleret med links til enten egne artikler, der uddyber nogle af emnerne, eller til eksterne kilder. Som et led i arbejdet blev afholdt en workshop for konsulenter med særlig interesse for økologisk jordbrug og klimaforhold med opfølgning på et senere klimatemamøde. Der blev endvidere udarbejdet artikler, der beskrev, hvordan udledningen af drivhusgasser kan reduceres på specifikke områder. Artiklerne havde karakter af vejledninger, der beskrev, hvad man kan gøre i praksis på bedriftsniveau. Der blev udarbejdet artikler om: Effekt af urease inhibitor på ammoniakfordampning og klimapåvirkning fra amidholdig gødning og fra urea Klimavenlig svinefodring med kernemajs og hjemmeavlet bælgsæd Klimavenlig grovfoderproduktion på konventionelle og økologiske kvægbrug. Virkemiddelkataloget er en hjælp til hurtigt at finde information om klimavirkemidler. Det færdige katalog bliver oploadet i 2011.

2 Effekt af urease inhibitor på ammoniakfordampning og klimapåvirkning fra amidholdig gødning og fra urea Foreløbige resultater indikerede, at tilsætning af en urease inhibitor til urea og til UAN-gødning kunne reducere klimapåvirkningen fra disse gødningstyper. Det skyldtes en lavere emission af ammoniak, der gav en mindre indirekte emission af lattergas, samtidig med, at den direkte emission af lattergas fra dyrkningsjorden ikke øgedes. Urease inhibitoren forsinkede omdannelsen af amid til ammonium. Demonstrationer viste, at ammoniakfordampningen blev reduceret fra 14 pct. til 8 pct. af tilført N ved tilsætning af urease inhibitor. Klimavenlig svinefodring med kernemajs og hjemmeavlet bælgsæd I artiklen blev det beskrevet, at klimapåvirkningen fra svinefoder kan reduceres ved at forbedre fodereffektiviteten og ved at opnå højere afgrødeudbytter uden brug af ekstra kvælstof. Dyrkning af kernemajs til svinefoder i stedet for vårbyg kan især på sandjord reducere svinefoderets klimapåvirkning. Endvidere kan anvendelse af hjemmeavlet markært eller hestebønne som proteinkilde i svinefoder i stedet for sojaskrå også reducere klimapåvirkningen noget, men det forudsætter tilstrækkeligt høje og stabile udbytter. Klimavenlig grovfoderproduktion på konventionelle og økologiske brug I artiklen blev det belyst, at dyrkning af mere kløvergræs og mindre majshelsæd kan reducere behovet for proteintilskudsfoder til både konventionelt og økologisk malkekvæg. Forskellene i klimapåvirkning fra foderblandinger til kvæg med mere eller mindre kløvergræs/majshelsæd afhænger af udbytteniveauerne i de to afgrøder, kvælstoftilførslen, og hvor hyppigt kløvergræsmarkerne lægges om. Det afhænger også af, hvor mange foderenheder køerne optager under afgræsning. Klimavejledning af økologiske landmænd Der blev afholdt en workshop for økologikonsulenter, hvor der bl.a. blev udtrykt behov og interesse for viden om, hvordan man i økologisk jordbrug kan medvirke til at reducere klimabelastningen. Årets videnopsamling blev præsenteret på et temamøde under økologikonsulenternes årsmøde i december. B. Formidling af ny viden om landbrug og drivhusgasser Videncentret deltog i NJF-seminaret Climate Change and Agricultural Production in the Baltic Sea Region den maj 2010 i Uppsala. Udvalgte nye resultater fra seminaret blev formidlet. Universitetet i Wageningen udgav i 2010 en rapport med titlen Carbon footprints of conventional and organic pork. Der blev udarbejdet en artikel på baggrund af rapporten, og udvalgte nye resultater blev formidlet gennem et indlæg på et seminar om svinefodring den 15. april Der blev foretaget et litteraturstudie vedrørende lattergas, der er den vigtigste drivhusgas i landbruget. Der blev på den baggrund udarbejdet en oversigtsartikel. Der blev endvidere holdt et inspirationsmøde om økologi og klima med oplæg af blandt andre forskningsprofessor Jørgen E. Olesen. Uddrag fra inspirationsmødet blev formidlet via LandbrugsInfo, ligesom økologi-klimasiden blev vedligeholdt. På NJF-seminaret Climate Change and Agricultural Production in the Baltic Sea Region var der relevante indlæg om emission af lattergas og metan fra lavbundsjord, kulstoflagring i jord, betydningen af jordbearbejdning og efterafgrøder samt pyrolyse af organisk materiale, hvorved der produceres biochar, der binder kulstof varigt. Den hollandske rapport fra universitet i Wageningen viste, at foderet bidrager med ca. 60 pct. af den samlede klimapåvirkning fra svinekød, opgjort efter LCA principper. Den hollandske rapport viste også, at økologisk svinekød generelt har en lidt højere klimapåvirkning end konventionelt

3 svinekød. Det skyldes primært, at foderforbruget er pct. højere pr. kg svinekød i økologisk produktion. Udbytteniveauet og næringsstofudnyttelsen i planteproduktionen har stor betydning for foderets klimapåvirkning. På baggrund af litteraturstudiet vedrørende lattergas blev de vigtigste processer og forhold af betydning for dannelse af lattergas beskrevet. Lattergas dannes alle steder, hvor der er nitrat og oxiderbart organisk stof til stede under iltfrie forhold. Inspirationsmødet om økologi og klima satte blandt andet fokus på forskellene i klimabelastning mellem økologisk og konventionel fødevareproduktion. Forskellen i klimapåvirkning mellem konventionelle og økologiske produkter er generelt relativt lille og langt mindre end forskellen i klimapåvirkning mellem forskellige typer fødevarer. Klimapåvirkningen kan reduceres gennem højere udbytter. Præcis gødskning, bedre ukrudtsbekæmpelse og brug af energiafgrøder er centrale udfordringer for den økologiske planteproduktion. C. Plantedyrkning i klimaperspektiv Der blev foretaget en beregning af klimaeffekten af nitrifikationshæmmer udbragt sammen med efterårsudbragt fjerkrægødning. Beregningerne blev baseret på 3 landsforsøg udført i Beregningerne blev både udarbejdet efter LCA-principper og efter retningslinjer, der svarer til opgørelsen af det nationale danske CO 2 -regnskab. ne blev afrapporteret i Oversigt over Landsforsøgene Der blev udarbejdet klimaberegninger for vinterhvede, vinterbyg, havre, vårbyg, rug, kernemajs og markært ved dyrkning på to forskellige jordtyper. Klimapåvirkningen blev både opgjort pr. kg kerne og pr. foderenhed. Der blev endvidere foretaget en sammenligning af økologisk og konventionel planteproduktion på kvægbrug. Klimaberegningerne blev udført med den tyske beregningsmodel REPRO og sammenholdt med analyser fra et dansk forskningsprojekt. Energistyrelsen har forberedt et pilotprogram for nationale JI projekter under Kyotoprotokollen, hvor der skal være mulighed for at iværksætte klimaprojekter med salg af CO 2 -kreditter. Der har været en dialog med Energistyrelsen om pilotprogrammets indhold, og der blev udsendt information til konsulenter og landmænd. Der blev endvidere foretaget en screening af mulighederne for JI klimaprojekter i landbruget. En model for at integrere handlen med CO 2 -kvoter i landbruget og dermed indføre et ekstra økonomisk incitament for reduktion af landbrugets klimapåvirkning blev drøftet med forsker ved Aarhus Universitet Nitrifikationshæmmere, udbragt sammen med kvælstofgødning, havde en positiv effekt på udledningen af drivhusgasser. Der skete både en reduktion i udledningen fra den udbragte gødning, mindre emission af lattergas fra udvasket kvælstof og mindre CO 2 -udledning fra produktionen af kvælstof i handelsgødning. Beregningerne for forsøgene med fjerkrægødning viste, at nitrifikationshæmmeren kunne reducere udledningen af drivhusgasser med CO 2 - ækvivalenter pr. ha. Nettoomkostningen beløb sig til ca kr. pr. ton CO 2 -ækvivalenter. I forhold til andre virkemidler er brug af nitrifikationshæmmer et dyrt virkemiddel. Med de udbytterelationer, der normalt kan forventes mellem vårbyg, vinterbyg, havre, vinterhvede, rug og kernemajs med normal dyrkningspraksis, var klimapåvirkningen pr. foderenhed lavest for kernemajs, og dernæst fulgte vinterrug og vinterhvede. Klimapåvirkningen pr. foderenhed var størst for vårbyg. Det skyldtes først og fremmest forskelle i udbytte pr. ha og forskelle i udbytte pr. kg N i gødningstilførsel. Klimapåvirkningen var pct. lavere på lerjord end på vandet sandjord. Der var ingen konsistente sammenhænge i klimaeffekterne fra henholdsvis økologisk og kon-

4 ventionel kvægproduktion vurderet ud fra den tyske REPRO-model og danske LCAberegninger. Der blev foretaget økonomiske beregninger på forskellige JI klimaprojekter i landbruget. Det viste sig umiddelbart vanskeligt at finde projektemner, hvor indtægten for det mulige salg af CO 2 -kreditter kunne gøre projekterne rentable og økonomisk interessante. I beregningerne blev anvendt Energistyrelsens forventede kvotepris (ca. 125 kr. pr. ton CO 2 -ækvivalenter). En model for handel med CO 2 -kvoter som et økonomisk incitament blev fremlagt på internationalt klimaseminar i Schweiz. Drøftelserne på seminaret viste, at med de nuværende kvotepriser og kravene til dokumentation af reduktionstiltag, er kvotehandel ikke attraktiv for landbruget. D. Klimastudier på gårdniveau Mulighederne for at reducere udledningerne af drivhusgasser blev undersøgt på fire meget forskellige landbrugsbedrifter. Gårdstudierne demonstrerede, hvordan man i praksis kan indrette produktionen på de fire bedrifter, så klimapåvirkningen reduceredes. Der indgik to konventionelle og to økologiske landbrug i gårdstudierne. Der var møder med ejerne/driftslederen og den tilknyttede lokale konsulent på alle fire bedrifter. Mulige klimatiltag blev drøftet under hensyntagen til bedrifternes produktion og økonomi. For hver bedrift blev der udarbejdet en rapport, der beskrev bedriften og de vigtigste klimaemner. Ejerne/driftslederen på alle fire bedrifter var meget engagerede i klimaproblematikken og havde mange forslag til at gøre produktionen mere klimavenlig. Der var allerede gennemført en række tiltag, der havde reduceret udledningen af drivhusgasser på bedrifterne. På de konventionelle bedrifter var der stor interesse for pløjefri dyrkning og en rationel markdrift, der kunne reducere brændstofforbruget. Derfor var markerne inddelt i markgrupper, dvs. samlinger af marker med samme afgrøder, så vejtransporten med maskiner blev begrænset mest muligt. Der var også stor opmærksomhed på at optimere næringsstofudnyttelsen. Derfor prioriterede man at placere gødningen ved såning af vårsæd. På én af bedrifterne var der interesse for at anvende en urease inhibitor i forbindelse med udbringning af flydende gødning. Det reducerede ammoniakfordampningen og formentlig også dannelsen af lattergas. På det økologiske kvægbrug var der interesse for at omlægge grovfoderproduktionen, så klimapåvirkningen samlet set kunne reduceres. En mulighed var at dyrke mere kløvergræs og mindre majs til helsæd, hvilket også reducerede behovet for import af proteinrigt foder. Derudover var der interesse for faste kørespor, efterafgrøder, biogas, vind- og solenergi samt pleje af humusrige engarealer, så udledningen af drivhusgasser fra denne type arealer blev begrænset. E. Klima- og miljøscenarier Videncentret deltog i aktiviteter vedrørende CRES (Centre for Regional Change in the Earth System), herunder årsmødet den november 2010 med indlæg om betydningen af klimausikkerhed for landbruget. Der blev endvidere arbejdet med planlægning af en workshop i 2011 for forskere og rådgivere i landbruget med henblik på at sikre forskningsresultater vedrørende klimascenarier, som kan anvendes af landbruget. Det forventes, at det stigende indhold af drivhusgasser i atmosfæren vil betyde, at middeltemperaturen vil stige i Danmark. Forskellige modelberegninger viser imidlertid, at der er stor usikkerhed om, hvor meget temperaturen kommer til at stige i vores område af verden. Det forventes også, at nedbørsmængden stiger om vinteren og falder om sommeren. Men også for nedbørens vedkommende er der stor usikkerhed om, hvor store ændringerne bliver. Det er heller ikke sikkert, at der bliver tale om nogen kontinuert udvikling. Klimascenarier for 2040, som er et meget kortsigtet scenarie, viser f.eks. en svagt stigende sommernedbør, selv om sommernedbøren frem mod år 2100 forventes at falde.

5 Denne klimausikkerhed har stor betydning for landbruget. Afgrødevalget kan dog tilpasses relativt hurtigt, da der fortrinsvis dyrkes etårige afgrøder. Klimausikkerheden har størst betydning for de langsigtede investeringer i f.eks. markvanding, dræning, ændret arealanvendelse på lavbundsjord og maskininvesteringer grundet nødvendig maskinkapacitet. F. Integreret indsats vedrørende klima og bioenergi Anvendelse af husdyrgødning til biogas er et meget centralt element i bestræbelserne på at reducere landbrugets udledninger af drivhusgasser. Selv om husdyrgødningen er den primære råvare for biogasproduktionen, så forventes det, at der skal tilsættes en råvare med et højere tørstof- og energiindhold, end der er i husdyrgødning, for at øge produktionskapaciteten på biogasanlæggene. Majshelsæd er en relevant råvare. Det blev beregnet, hvad majs til biogas skal koste for at være en økonomisk interessant afgrøde for landmanden. Der blev endvidere udarbejdet en artikel om klimavenlige byggematerialer, baseret på biomaterialer. Relevante bygge- og isoleringsmaterialer til brug i avls- og driftsbygninger blev beskrevet. Biogasproduktion som redskab til klimaindsats i økologisk jordbrug blev præsenteret på internationalt seminar om økologisk jordbrug og klimaindats. Majshelsæd er en relevant råvare til at øge tørstofindholdet i husdyrgødning, der skal anvendes til produktion af biogas. Afregningsprisen for majs til biogas er meget afhængig af, om det er landmanden eller biogasproducenten, der skal stå for høst, transport og lagring af majsen. Den pris, der skal til for at gøre majs økonomisk interessant for landmanden, afhænger endvidere i meget høj grad af prisniveauet for korn. Det blev vurderet, at majs til energiformål er mest konkurrencedygtig på sandjord og i egne af landet med et mildt klima, da det er her, majs udbyttemæssigt konkurrerer bedst med almindelig korndyrkning. Der blev udarbejdet ligevægtspriser for majs til biogas både ab mark og ab stak, afhængigt af kornpris, majsudbytte og alternativt kornudbytte. I en artikel om biobaserede byggematerialer fremgik det, at disse materialer typisk er mindre forurenende, giver mindre affald, kan recirkuleres og udleder mindre CO 2 ved fremstillingen end ikke-biobaserede materialer. Træ indgår i mange byggematerialer i avls- og driftsbygninger. Det gælder træbetonplader, der anvendes som loftsbeklædning i stalde. Ved at anvende certificeret træ i byggematerialerne sikres, at visse standarder med hensyn til bæredygtigheden af produktionen er overholdt. Papirisolering er et andet eksempel på et biobaseret, klimavenligt alternativ. Biogasproduktion på basis af kløvergræs er et attraktivt tiltag i økologisk dyrkning, fordi det både øger udbytterne gennem bedre kvælstofudnyttelse og samler CO 2 gennem opbygning af humus i jorden. 4.2 Projektets udbytte og effekt Der er med projektet opnået et styrket og nyt videngrundlag for reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser. Landmænd og konsulenter har fået adgang til ny, anvendelsesorienteret information om sammenhænge mellem landbrugsproduktion og drivhusgasser, samt hvordan emissionerne af drivhusgasser kan reduceres. Grundlaget for en målrettet klimaindsats i primærlandbruget er dermed blevet styrket. Flere af de tiltag, der sikrer, at der kan lagres mere kulstof i jorden, reducerer også udvaskningen af næringsstoffer. Det gælder f.eks. dyrkning af flerårige afgrøder som for eksempel græs og energiafgrøder samt etablering af mellem- og efterafgrøder. Nogle af de tiltag, der reducerer landbrugets klimapåvirkning vil indirekte kunne reducere energiforbruget eller lægger op til en omlægning til grøn energi f.eks. ved dyrkning af flerårige afgrøder. Ligeledes

6 vil projektet indirekte bidrage til en reduktion af pesticidforbruget og miljøbelastningen, idet nogle af de tiltag, der anvendes for at reducere landbrugets klimapåvirkning, f.eks. dyrkning af pil og andre flerårige afgrøder, har et relativt lavt forbrug af pesticider. I takt med, at der globalt er øget fokus på at reducere klimapåvirkningen, vil en øget indsats inden for dette område styrke konkurrenceevnen. 5. Formidling og vidensdeling vedr. projektet 1. Internet publiceringer Projektets resultater er bl.a. blevet formidlet via internettet på Videncentrets hjemmeside for fondsfinansierede projektaktiviteter ing/sider/default.aspx 2. Artikler i landbrugsfaglige tidsskrifter og nyhedsaviser Artikel i Effektivt Landbrug den 16. april 2010 Kernemajs godt for klimaet. 3. Seminarer, kongresser, temadage, åbent hus, ekskursioner o. lign. Deltagelse i projektmøde i Trenthorst i Tysklandi project: Klimawirkungen und Nachhaltigkeit von Landbausystemen. Den februar Ca. 30 deltagere. Workshop for økologikonsulenter om klimarådgivning, den 12. februar 2010 på Videncentret for Landbrug. 10 deltagere. Svinefodringsseminar, den 15. april 2010 i Herning Kongrescenter. Indlæg Foders klimapåvirkning. Ca. 180 deltagere. Deltagelse i Climate Change and Agricultural Production in the Baltic Sea region. Den maj 2010 i Uppsala. Ca. 250 deltagere. Deltagelse i møde i Round Table on Organic Agriculture and Climate Change i Frick i Schweiz. Den maj Ca. 35 deltagere. Deltagelse i CLIWAT årsmøde. Den 18. maj 2010, Horsens. Ca. 20 deltagere. Møde med økologirådigivningen i Tyskland og Schweiz om klima- og bæredygtighedsrådgivning. Biolands kontor i Augsburg. Den august deltagere Deltagelse i EU-konferencen Soil, Climate Change and Biodiversity Where do we stand. Den September 2010, Bruxelles. Ca. 400 deltagere. Deltagelse i CRES årsmøde (Centre for Regional Change in the Earth System) med indlægget Agriculture and Climate Uncertainties. Den november Ca. 25 deltagere. Deltagelse i IFOAM/IFOAM EU Climate Camp i Rom. Den november Ca. 30 deltagere Deltagelse i seminar om biomasse til biogas. Koldkærgård Konferencecenter den 25. november Ca. 75 deltagere. 6. Projektansvarlig Navn: Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Telefonnummer: skh@vfl.dk

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af

Læs mere

Afgrøder til biogasanlæg

Afgrøder til biogasanlæg Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Læs mere

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Marie Trydeman Knudsen Knudsen Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima

Læs mere

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010 Beretning Nr. 05 1. Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December 2010 3. Sammendrag af formål,

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre

Læs mere

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet

Læs mere

Energiafgrøder & biogasanlæg

Energiafgrøder & biogasanlæg Energiafgrøder & biogasanlæg Djurs Bioenergi November 2006 Uden energiafgrøder - ingen biogasanlæg I dag kan energiafgrøder ikke blot være med til at sikre miljøet. De er også en forudsætning for at kunne

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Klimahandlingsplan 2016

Klimahandlingsplan 2016 Klimahandlingsplan 2016 Helgård og Røjlegård Esben Ingerslev Kæderupvej 8 3200 Helsinge Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Seminar om Bioenergi fra økologiske landbrug Middelfart, 7. december 2010 Hvorfor bioenergi?

Læs mere

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening

KLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening KLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening HVAD SKER DER MED KLIMAET? GRAF: BEN HENLEY OG NERILIE ABRAM KILDE:

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Går jorden unde HighCrop

Går jorden unde HighCrop Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016 BIOENERGYFARM - WORKSHOP Biogas anlæg i Nørager Hobro - området Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016 Program for workshoppen 9.30 Ankomst, kaffe og brød 9.45 Velkomst og introduktion til mødet v. Michael

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER

ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER NJF Kongressen 1999, Sammenligning av ulike produksjonssystem, onsdag 30. juli kl. 8.30 12.00 ENERGIFORBRUG I FORSKELLIGE DYRKNINGSSYSSTEMER Niels Halberg, Karen Refsgaard & Tommy Dalgaard Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere