Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg

Transkript

1 Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg By og Byg Anvisning 205 Statens Byggeforskningsinstitut 2003

2 Titel Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Serietitel By og Byg Anvisning 205 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2003 Forfattere Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg Redaktion Gusta Clasen Sprog Dansk Sidetal 104 Litteraturhenvisninger Side English summary Side 91 Emneord Skimmelsvampe, fugt, bygningsrenovering, renoveringsmetoder, indeklima, sundhedsrisici, udtørring, lugtsanering, rengøring ISBN ISSN Pris Omslag Tryk Udgiver Kr. 275,00 inkl. 25 pct. moms Skimmel - Viscositetstryk på kobber, 2002, Suzanne Gravesen Nørhaven Book By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post by-og-byg@by-og-byg.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst (2003). E-bog ISBN Pris Kr. 206,25 inkl. 25 pct. moms Rettelsesblad oktober 2003 indarbejdet

3 Indhold Forord...7 Sammenfatning...9 Indledning...10 Indeklimagener...10 Årsager til skimmelvækst i bygninger Del 1. Renoveringsprocessen...15 Beskrivelse af renoveringsprocessen Procesdiagram Planlægningsfasen...18 Udførelsesfasen...23 Drift- og vedligeholdelsesfasen...25 Del 2. Praktiske vejledninger...27 Tilstandsundersøgelse...29 Kvalitetskontrol af undersøgelsesrapporten...29 Bygningens historik...31 Karakterisering af bygningen...31 Risikovurdering...34 Information og kommunikation...37 Nogle gode råd...39 Kvalitetskontrol...40 Kvalitetskontrol i planlægningsfasen Kvalitetskontrol i udførelsesfasen...44 Kvalitetskontrol af plan for drift og vedligehold...48 Måle- og analysemetoder til kontrolmålinger...48 Fugt- og temperaturmåling...48 Registrering og analyse af skimmelsvampe på materialer...49 Registrering og analyse af luftbårne skimmelsvampe...54 Måling af lugt...57 Sikkerhedsforhold...58 Sikkerhed for bygningsundersøgeren...58 Sikkerhed for udførende...59 Sikkerhed for beboere/brugere...61 Udtørring...63 Vurdering af behovet for udtørring...63 Planlægning af et udtørringsforløb...65 Udtørring efter brandslukning og anden kortvarig vandskade...67 Metoder til afrensning/fjernelse af skimmelvækst...70 Generelle regler for renovering

4 6 Dampafrensning med tør damp...72 Sandblæsning...75 Slibning og fræsning...78 Afhøvling...80 Kemisk rensning og bekæmpelse...81 Sanering af lugt...84 Hvad er lugt?...84 Metoder til afhjælpning af lugtproblemer...85 Rengøring og ibrugtagning...88 Indledende rengøring...88 Rengøring efter fjernelse af skimmelsvampe...88 Slutrengøring...89 Ibrugtagning...90 Summary...91 Litteratur...93 Bilag A. Eksempler på årsager til skimmelsvampevækst...97 Stikordsregister...103

5 Forord Fugt og skimmelsvampe i bygninger kan være sundhedsskadelige for brugerne og kan være ødelæggende for bygningen. Denne anvisning beskriver hvilke midler og metoder, der findes til at renovere bygninger angrebet af skimmelsvampe. I anvisningen gives et overblik over de metoder, der p.t. anvendes i Danmark til renovering af materialer, konstruktioner og inventar, der er angrebet af skimmelsvampe. Beskrivelser og vurderinger af metoderne bygger på oplysninger fra eksperter med baggrund i deres praktiske erfaringer, på litteraturundersøgelser samt praktiske undersøgelser i laboratorium og i bygninger af metodernes effekt. Ved renovering af ventilationsanlæg kan man i mange tilfælde anvende de samme metoder, men metoderne til renovering heraf er ikke udtømmende behandlet i denne anvisning. Anvisningen henvender sig primært til fagfolk, der planlægger renovering af bygninger med skimmelsvampeangreb. Det vil sige rådgivere, udførende samt bygningsundersøgere med et godt kendskab til både skimmelsvampe og til byggetekniske forhold. Anvisningen, der er den første af sin art, knytter sig til By og Byg Anvisning 204: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (Valbjørn, 2003), som beskriver metoder til undersøgelse af skimmelsvampeangreb og fugtmåling i bygninger. Anvisningerne er udarbejdet som et led i forskningsprogrammet Skimmelsvampe i bygninger, Følgende deltagere i forskningsprogrammet takkes hermed for bidrag, ideer og kommentarer til anvisningen: Fra erfaringsgruppen: Eva B. Møller og Birgit Olsen, Birch og Krogboe; Anne Abildgaard og Jens Brendstrup, COWI; Hans Kragh og Søren Ibsen, Rambøll; Klaus Nielsen, Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma; Mikael Østergaard Hansen, Østergaard bygge & indeklimateknik a/s; Kristian Fog Nielsen, Biocentrum DTU. Fra Statens Byggeforskningsinstitut: Suzanne Gravesen og Ole Valbjørn og fra Teknologisk Institut, Center for Bygningsbiologi: Lisbeth Larsen og Carsten Johansen. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Energi og Indeklima Juni 2003 Søren Aggerholm Konstitueret forskningschef 7

6 8

7 Sammenfatning Anvisningen beskriver planlægning og gennemførelse af renoveringen af bygninger angrebet af skimmelsvampe, samt hvilke midler og metoder der findes hertil. Den henvender sig primært til rådgivere, udførende samt bygningsundersøgere med et godt kendskab til både skimmelsvampe og til byggetekniske forhold. Der er lagt vægt på at forsyne læseren med de nødvendige oplysninger, der skal være til stede, for at en renovering af bygninger, der er angrebet af skimmelsvampe, kan gennemføres på en både økonomisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Anvisningen er gjort så overskuelig og let anvendelig som muligt, derfor er der ikke gået i dybden med de enkelte faglige discipliner, fx er det ikke beskrevet, hvordan udtørringen af en bygning beregnes. Anvisningen indledes med en kort beskrivelse af de indeklimagener, der kan skyldes vækst af skimmelsvampe i bygninger, samt en kort gennemgang af skimmelsvampenes vækstforhold. Herefter beskrives alle faser i renoveringsprocessen. I de følgende kapitler gives en række praktiske vejledninger. Først gennemgås informations- og kommunikationsprocessen til brugere og bygningsejere under renoveringens forskellige stadier. Derefter gennemgår anvisningen, hvordan kvalitetskontrol kan gennemføres i alle renoveringsprocessens faser samt de måle- og analysemetoder, der kan anvendes i den sammenhæng. Kravene til den tilstandsundersøgelse, der skal foreligge, inden en renovering sættes i værk, gennemgås. Desuden beskrives sikkerhedsforanstaltningerne for både dem, der arbejder med renoveringen, og for bygningsbrugerne. Anvisningen gennemgår også, hvordan behovet for udtørring kan vurderes, gennemføres og kontrolleres. De forskellige metoder til afrensning og fjernelse af skimmelsvampe på overfladerne af forskellige materialer beskrives. Det er også beskrevet, hvordan sanering af lugt kan foretages. Rengøring og andre forhold, der skal være i orden, inden den renoverede bygning eller dele af den tages i brug, er ligeledes omtalt. Bl.a. skal der være udarbejdet en plan for drift og vedligehold af bygningen for at forebygge nye angreb af skimmelsvampe. 9

8 Indledning Byggematerialer, der opfugtes på overfladen, er stærkt udsatte for at blive angrebet af skimmelsvampe. En sådan opfugtning kan ske i alle faser, fra materialerne forlader producenten under transport og oplagring, til materialerne er bygget ind, og bygningen er taget i brug. Når bygningen er i brug, vil det vise sig, om bygningen er i en god fugtmæssig balance. Er det tilfældet, vil der sjældent opstå skimmelangreb, med mindre der sker en utilsigtet opfugtning af materialer. Indeklimagener Skimmelsvampe i bygninger kan være en medvirkende årsag til indeklimagener (Gravesen, Nielsen og Valbjørn, 2002). Symptomerne kan være øjen- og luftvejsirritation og almensymptomer i form af hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Denne type symptomer blev tidligere kaldt Sick Building Syndrome, men betegnes nu oftere indeklimasyge eller bygningsrelaterede symptomer, BRS. Der findes ingen dokumenteret dosis-respons sammenhæng mellem skimmelsvampe i en bygning og symptomer, og der er ikke nogen officiel grænse for, hvad der er acceptabelt eller sundhedsskadeligt. Epidemiologiske undersøgelser har dog vist øgede slimhinde- eller almene symptomer, hvor der har været fugt eller vækst af skimmelsvampe (Valbjørn & Kousgård, 1986) og (Bornehag et al., 2000). Der er endvidere fundet overensstemmelse imellem gulvstøvs indhold af skimmelsvampe og disse symptomer (Meyer et al., 2002). Desuden findes en række enkelttilfælde, hvor personer med kraftige symptomer har fået det langt bedre ved at blive fjernet fra det skimmelangrebne miljø. Skimmelsvampene er generende, når de er i vækst på fugtige materialer, men under og efter udtørring øges afgivelsen af svampedele til luften. En stor del falder ned på gulvet og blander sig med andre støvpartikler, hvorefter støvet hvirvles op igen. På grund af termisk opdrift kan svampedelene føres til indåndingszonen, hvor de kan komme i kontakt med slimhinder og luftveje hos de personer, der opholder sig i de berørte rum. Personer med luftvejsallergi, fx pollen- eller mideallergi, kan få forstærket deres allergisymptomer, når de udsættes for støv med mange skimmelsvampesporer. Sporerne kan også påvirke immun- 10