Resultatrevision 2012

Transkript

1

2 Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Bornholm, Frederikshavn-Læsø, Guldborgsund, Kalundborg, Langeland, Lolland, Nord djurs, Nyborg, Randers, Samsø, Slagelse, Vordingborg. Indledning Resultatrevisionen er et styringsredskab, der giver overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Den aktive beskæftigelsesindsats er en nødvendig forudsætning for at opfylde de beskæftigelsespolitiske mål, og dermed nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgelse. Resultatrevisionen viser derfor om jobcenteret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Indsatsen og resultaterne sammenholdes med sammenlignelige jobcentre og dermed anvises områder, hvor jobcenteret med fordel kan sætte ind for at opnå en mere effektiv indsats. Man kan således se, hvor der er behov for at forbedre indsatsen og hvad det betyder økonomisk, hvis jobcentret på forskellige områder lægger sig på linje med andre jobcentre. Resultatrevisionen er et redskab, der giver et godt udgangspunkt for at sætte politisk fokus på årets indsats og resultater. Resultatrevisionen kan styrke planlægningen og budgetteringen af jobcentrets beskæftigelsesindsats. Den kan således anvendes, når der skal lægges budgetter og planer for det næste års beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser, hvor udgifterne er steget og faldet, hvilket giver et fingerpeg om områder, hvor der kan opnås en økonomisk gevinst ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen giver arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Endelig giver resultatrevisionen alle parter et fælles udgangspunkt for en dialog: Arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen kan bruge rapporten som fælles referenceramme i forhold til beskæftigelsesindsatsen. For at understøtte udarbejdelsen af resultatrevisionen sikre Arbejdsmarkedsstyrelsen, at jobcentrene fremover vil kunne trække tal til udarbejdelse af resultatrevisionen i hele. kvartal af året. Tabeller i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er dermed de samme for alle landets jobcentre. Resultatrevisionen bliver dannet automatisk via portalen hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om, hvordan det går i landets jobcentre. April 2 Helge Gellert Stabs- og Arbejdsmarkedschef 2

3 Indhold - Resultatrevision for Jobcenter Haderslev Indikatormodellen...4 Kommentarer til indikatormodellen...8 Scorecard, ministermål...9 Kommentarer til scorecard - ministermål... Besparelsespotentiale...2 Kommentarer til besparelsespotentiale... Resultatoversigt...5 Kommentarer til resultatoversigt...7 Pulje til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter...8 Høringssvar Beskæftigelsesregion Syddanmark...9 Høringssvar LBR...9

4 Indikatormodellen Formål Formålet med indikatormodellen er at understøtte planlægningen og styringen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene ved at synliggøre det enkelte jobcenters aktuelle indsats og resultater over for alle jobcentrets kunder. Indikatormodellen giver således et overblik over, hvilken indsats der gives til forskellige grupper af offentligt forsørgede i jobcentret lige nu, og hvordan det går de grupper, der får denne indsats. Modellen giver desuden jobcentrene mulighed for at sammenligne egen indsats og egne resultater med andre jobcentres til inspiration for evt. justeringer af indsatsen. Helt konkret viser indikatormodellen på månedsbasis, den indsats, som jobcentret har ydet i form af jobsamtaler, aktivering og virksomhedsrettet aktivering, samt resultaterne, som er opnået i jobcentret, i form af afgangen til job eller uddannelse, og andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse. Modellen omfatter alle personer i jobcentret, som fordeles efter matchkategori. Dermed giver modellen et samlet overblik over population, indsats og resultater i det enkelte jobcenter. Indhold og udregninger Den angivne måned for indikatormodellen dækker perioden fra den første mandag i måneden samt de efterfølgende 5 kalenderdage. På Indikatormodellens side vises den månedsvise indsats og resultater for alle personer, der modtog en offentlig forsørgelsesydelse (inkl. løntilskud) primo måneden - dvs. den første mandag i måneden. Ydelsesmodtagerne er opdelt ud fra deres matchstatus. Det skal bemærkes at personer, der er helt eller delvist fritaget for kontakt og aktive tilbud indgår i målingerne. Kolonnerne for Matchgruppe - jobklar, indsatsklar og midl. passiv består af dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender, forrevalidender og ledighedsydelsesmodtagere, som er matchkategoriserede i de pågældende matchkategorier. Kolonnen FØP/Fleks og ukendt match inkluderer de nævnte ydelsesmodtagere, der endnu ikke er blevet matchkategoriserede, samt personer på førtidspension og i fleksjob. Indsatsområde - viser andel ydelsesmodtagere primo måneden, der i løbet af den valgte periode har: modtaget en jobsamtale eller en sygeopfølgningssamtale uanset kontaktform (indsats ) været i et aktivt tilbud eller været delvist raskmeldt (indsats 2) været i et virksomhedsrettet aktivt tilbud virksomhedspraktik og løntilskud eller været delvist raskmeldt (indsats ) Den gennemsnitlige andel for jobcentrene/kommunerne med de højeste andele i landet beregnes for hvert indsatsområde og indgår som sammenligningsgrundlag i alle rapporter opgjort for jobcentre/kommuner. Der fremgår ikke tal for sammenligningsgrundlag i indikatormodeller opgjort for beskæftigelsesregioner eller hele landet. Den gennemsnitlige 4

5 andel beregnes ved at dividere summen af de højeste procentandele i landets jobcentre/kommuner med. Resultater viser andelen af ydelsesmodtagere primo måneden, der efter måned (5 dage) er i job eller uddannelse. Desuden vises den gennemsnitlige andel i klyngen, som er kommet i job eller uddannelse efter måned (5 dage) som sammenligningsgrundlag i alle rapporter opgjort for jobcentre/kommuner. Andelen omfatter alle ydelsesmodtagere, som er ophørt med at modtage offentlige forsørgelsesydelser i perioden. Gennemsnittet i klyngen er beregnet som et gennemsnit af andelene i de sammenlignelige jobcentre/kommuner, dvs. alle øvrige jobcentre/kommuner i jobcentrets/kommunens klynge. Resultater 2 adskiller sig fra de andre målinger ved at tage udgangspunkt i antallet af fuldtidspersoner over hele måneden i en given matchgruppe. I modellen vises, hvor stor en andel disse fuldtidspersoner udgør af befolkningen (6-66 år) i jobcentret/kommunen. På samme måde udregnes et gennemsnit af andele i de øvrige jobcentre/kommuner i klyngen. Laveste niveau i klyngen viser den laveste andel i klyngen og nedenunder fremgår navnet på det jobcenter, der har opnået denne laveste andel i den valgte måned. Jobcentret/kommunen kan selv fremgå som jobcentret/kommunen med det laveste niveau i klyngen. Indikatormodellens side 2 følger resultater og udvikling i forhold til de samme indsatsområder og resultater som på side. Tabellen på side 2 er en udvidelse af tabellen på side, hvor personer i jobcentret med en tildelt matchkategori er underopdelt på ydelsesområder. Gruppen af personer på førtidspension eller i fleksjob samt ydelsesmodtagere med ukendt matchkategori fremgår ikke af indikatormodellens side 2. Matchkategorierne er delt op på: A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Øvrige (revalidering, forrevalidering og ledighedsydelse) Det skal bemærkes, at antallet af delvise raskmeldinger for sygedagpengemodtagere i øjeblikket er en smule overvurderet. Det skyldes, at data for delvise raskmeldinger i øjeblikket kun modtages på månedsbasis. Omkring. kvartal 2 forventes det, at antallet af delvise raskmeldinger vil kunne opgøres på ugebasis, hvorved tallene ikke længere vil være overvurderet. 5

6 Indikatormodel - Haderslev - Oktober 22 Match : Jobklar Match2 : Indsatsklar Match : Midl. passive FØP/Fleks og ukendt match Antal i alt Andel, Gennemsnit højeste andele i landet, Indsats 2: Andel Andel, der har fået et aktivt tilbud eller Gennemsnit højeste andele i landet, en delvis raskmelding Andel, Gennemsnit højeste andele i landet, 4 Resultater : Andel, Andel der er i Gennemsnit af klyngen, job eller uddannelse efter måned 2 4 Resultater 2: Fuldtidspersone r på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen Andel, 5,7,8,4 9,6 2,5 Gennemsnit i klyngen, 5,9,,5,5 22, Laveste niveau i klyngen, 5, 2,,2 8,7 9,5 Jobcenter/kommune med det laveste niveau i klyngen Vordingborg Samsø Bornholm Slagelse Frederikshavn/L Antal personer på offentlig forsørgelse Indsats : Andel der har fået en samtale Indsats : Andel der har fået et virksomhedsrett et aktivt tilbud eller en delvis raskmelding Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, Amfora, RAM, Amanda, Arbejdsmarkedsportalen, DRV, resultatdata, KMD's register for sociale pensioner og KMD s sygedagpengeregister. 6

7 Indikatormodel - Haderslev - Oktober 22 Match : Jobklar Antal personer på offentlig forsørgel se Match2 : Indsatsklar Match : Midlertidigt passive Adagpenge Kontanthjælp Sygedag - penge Øvrige Kontanthjælp Sygedagpenge Øvrige Kontanthjælp Sygedag -penge Øvrige Indsats : Andel der har fået en samtale Andel, Gennems nit højeste andele i landet, Indsats 2: Andel der har fået et aktivt tilbud eller en delvis raskmeldin g Andel, Gennems nit højeste andele i landet, Indsats : Andel der har fået et virksomhe dsrettet aktivt tilbud eller en delvis raskmeldin g Andel, Gennems nit højeste andele i landet, Resultater : Andel der er i job eller uddannels e efter måned Andel, Gennems nit af klyngen, Resultater 2: Fuldtidspe rsoner på offentlig forsørgels e som andel af befolkning en Andel,,6,8,8,4 2,,,5,,2, Gennems nit i klyngen,,5,,,4 2,,7,4,8,5, Laveste niveau i klyngen, 2,,5,8,,9,2,2,4,2, Samsø Norddjurs Slagelse Slagels e Samsø Guldborgsund Vording borg Langelan d Haderslev Langela nd Jobcenter /kommun e med det laveste niveau i klyngen 7

8 Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, Amfora, RAM, Amanda, Arbejdsmarkedsportalen, DRV, resultatdata, KMD's register for sociale pensioner og KMD s sygedagpengeregister. Anmærkning: Indikatormodellen tager udgangspunkt i alle personer på offentlig forsørgelse primo måneden fordelt efter matchkategori og viser, hvor stor en andel, der har fået en aktiv indsats i løbet af måneden, og hvor stor en andel, der er kommet i job eller uddannelse efter en måned. Desuden vises, hvor stor en andel de offentligt forsørgede (regnet i fuldtidspersoner) udgør af befolkningen (6-66 år) i den pågældende måned. Gruppen 'øvrige' omfatter revalidender, forrevalidender og ledighedsydelsesmodtagere. Kommentarer til indikatormodellen Selvom befolkningsandel i match 2 er over klyngegennemsnittet er der opnået samme effekter som gennemsnittet i klyngen i forhold til at bringe personer i selvforsørgelse, hvilket må anses som tilfredsstillende. For borgere i match er det lykkedes at bringe flere i selvforsørgelse end gennemsnittet i klyngen og andel på match er lavere end gennemsnittet i klyngen, hvilket må anses som meget tilfredsstillende. Indsatsen i forhold til korrekt match synes at være lykkes idet vores andel af midlertidig passive er lavest i klyngen. Indsatsen med delvise raskmeldinger, virksomhedsrettede tilbud og aktive tilbud kan forbedres yderligere. Dog er den indsats vi udøver tilsyneladende rigtig, idet vi ligger over gennemsnittet i klyngen i forhold til at borgeren fortsat er i job eller uddannelse en måned efter stop af ydelse. Virksomhedsrettede tilbud giver den ledige et netværk, sociale og faglige kompetencer og succesoplevelser, der kan hjælpe i retning af det ordinære arbejdsmarked. Det gælder både jobklare ledige og ledige med andre problemer end ledighed. Jobcenter Haderslev har i oktober 22 en væsentlig lavere andel af virksomhedsrettede tilbud end gennemsnittet af de jobcentre som er bedst til at bruge de virksomhedsrettede tilbud dette vil derfor være et fokusområde det kommende år. En styrket og tættere virksomhedskontakt skal medvirke til at finde virksomhedsrettede pladser på lokale virksomheder. Det gælder også i forhold til de ledige, der er længst væk fra arbejdsmarkedet og i forhold til at skaffe fleksjob til ledighedsydelsesmodtagere. 8

9 Scorecard, ministermål Formål Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et begrænset antal beskæftigelsespolitiske mål i form af indsatsområder, hvor der i det kommende år er behov for et særligt fokus. Der er for 2 udmeldt fire landsdækkende indsatsområder og mål. Scorecard - ministermål viser det seneste års udvikling inden for de fire ministermål for det valgte jobcenter (eller den valgte kommune). Desuden vises de tilsvarende udviklinger i de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Jobcentrene sammenlignes og sorteres i scorecardet, så det jobcenter, der har haft den bedste udvikling indenfor de fire ministermål, ligger øverst. Formålet med scorecardet er at understøtte jobcentrenes opfølgning på udviklingen i disse indsatsområder og sammenholde udviklingen med den tilsvarende udvikling i de sammenlignelige jobcentre. Scorecardet giver således jobcentrene en idé om hvilke dele af indsatsen, der kan forbedres. Indhold og udregning af placering Scorecardet giver en månedlig status og viser det seneste års udvikling for hvert af beskæftigelsesministerens fire mål for 2 for det valgte jobcenter og jobcentrene i klyngen. Målene er: ) Arbejdskraftreserven Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Af tabellen fremgår antal personer i arbejdskraftreserven i jobcentret den senest tilgængelige måned samt den procentvise udvikling i antal personer i forhold til samme måned året før. 2) Permanente forsørgelsesordninger Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Af tabellen fremgår antal fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesordninger i jobcentret den senest tilgængelige måned samt den procentvise udvikling i antal fuldtidspersoner i forhold til samme måned året før. ) Unge på offentlig forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Af tabellen fremgår antal fuldtidspersoner under år på/i a-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension i jobcentret den senest tilgængelige måned samt den procentvise udvikling i antal fuldtidspersoner i forhold til samme måned året før. 4) Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Af tabellen fremgår antal fuldtidspersoner med ikke-vestlig baggrund på/i a-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og 9

10 førtidspension i jobcentret den senest tilgængelige måned samt den procentvise udvikling i antal fuldtidspersoner i forhold til samme måned året før. Placeringen af jobcentrene i klyngen viser, hvilken fremgang jobcentrene har haft i forhold til hinanden på indsatsområderne for de beskæftigelsespolitiske mål i det seneste år. Placeringen fremgår af kolonnen længst til højre i tabellen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den placering, der vises i tabellen, kan siges at være en gennemsnitlig placering, da den udregnes ved at sammenlægge placeringer for hvert ministermål. Scorecard - Haderslev Ministerens mål Arbejdskraftreserven Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Unge under år på offentlig forsørgelse Ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Jobcenter Udvikling ift. samme måned Antal personer året før, pct Antal personer Udvikling Udvikling ift. ift. Antal samme samme måned måned fuldtidsåret før, pct personer året før, pct Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct Placering Langeland 29 -,6 4-27,7 2-7,9 79-6,6 Nyborg 66 -,5-25,7 57-2, ,6 2 Haderslev.229 -, ,6.6-6,8 64,8 Frederikshavn/Læsø.289-4, 75-5,.49 -, 42, ,4 9-9,5 82 7,5-2,6 5 Guldborgsund.289 -, ,. -2, ,8 6 Lolland.7 -, ,8.26 -,9 66,9 7 Samsø 48-27, 22 69,2-7, 9 2,5 7 Slagelse ,5 2 6,4.662,.4 6,2 8 Randers.99,9 9-46,8 2. 2,2.27 9, 9 Bornholm 999 9, 2-7, ,2 2 6, Vordingborg Norddjurs 82,2 6-2, 7, , Kalundborg.97 5,4 25-2,5.7 4, ,9 2 Hele klyngen 4.9 -, , , ,. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Kommentarer til scorecard - ministermål Jobcenter Haderslev s placering som nummer i klyngen dækker over store forskelle i indsatsen. Den meget positive udvikling i forhold til opbremsning i tilgangen til permanente forsørgelsesordninger, her har Jobcenter Haderslev det største fald i klyngen, følges ikke op af en lige så positiv udvikling i antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse. Her er der sket en stigning, som sammenlignet med de øvrige jobcentre i klyngen dog stadig placerer Jobcenter Haderslev bedre end gennemsnittet i klyngen.

11 Generelt en meget tilfredsstillende udvikling i 22 niveau som en samlet tredje bedste kommune i forhold til udvikling i klyngen. Den samlede score for ministermålene har de sidste fire år været været positive. Arbejdskraftreserven ministermål I forhold til udviklingen samme måned året før, er der et fald på -,5 procent. Dermed ses en positiv udvikling i forhold til 2, hvor jobcentret havde en stigning på 2, procent. Der er hermed sket en begrænsning i arbejdskraftreserven. Jobcentret er lykkedes med at lave en aktiv indsats overfor personer, der er i risiko for at indgå i arbejdskraftreserven. Det har bragt udviklingen fra 29 på 4,5 procent ned på 2 procent i 2, og nu til en reduktion på -,5 procent. Dette fokus fastholdes i 2. Personer på permanente forsørgelsesordninger ministermål 2 I forhold til året før, er der et fald på hele -58,6 procent! Det placerer jobcentret øverst i klyngen og har dermed formået, at nedbringe antallet af personer på offentlig permanent forsørgelse væsentligt. I efteråret 2 udarbejdede jobcentret en analyse af personer på offentlig permanent forsørgelse, da Haderslev Kommune havde væsentligt besparelsespotentiale. På den baggrund blev der iværksat en indsatsstrategi, der både skulle begrænse tilgangen til de offentlig permanente forsørgelser, men også nedbringe den samlede gruppe af personer på offentlig permanent forsørgelse og dem der var på offentlig permanent forsørgelse skulle hjælpes mere aktivt i jobs. Denne indsatsstrategi viser nu sin fulde effekt. Fokus fastholdes i 2 men der må naturligvis forventes en mere jævn udvikling idet det nedre niveau på området må antages at være opnået. Unge på offentlig forsørgelse ministermål I forhold til året før, er der sket en reduktion på -6,8 procent. Det er en reduktion i forhold til 2, hvor der var en stigning på 2,9 procent. Det er lykkedes at begrænse tilgangen af unge og samtidig i stigende grad få de unge i job eller uddannelse. Den største udfordring på ungeområdet er fortsat på kontanthjælpsområdet både i match 2 og. Der vil i 2 blive udarbejdet en særlig ungestrategi og indsatsen skal i stigende grad fokusere på, at alle unge kommer uddannelse -eller job hvis de i forvejen har en uddannelse. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestiige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt ministermål 4 I forhold til året før, er der en stigning på,8 procent. Det placerer jobcentret i den øvre halvdel af klyngen. Stigningstakten for ikke-vestlige personer nemlig kun er den halve af gennemsnittet for klyngekommunerne og vi formår dermed at holde rimelig status quo for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Den største udfordring er ligesom for de unge på kontanthjælp i match 2 og. Haderslev Kommune har pt. iværksat arbejdsgrupper der arbejder ud fra et kommissorium der skal sikre en generel bedre integration af de ikke vestlige borgere vi modtager i kommunen, herunder et mere erhvervs- og arbejdsmarkedsrettet perspektiv i tilbudspaletten og i integrationskontraktperioden. I sprogskole undervisningen vurderes der bl.a. på en +2 model hvor der på ugebasis gives sprogundervisning i dage og virksomhedspraktik i 2 dage. Dette er der endnu ikke truffet endelig beslutning om. Herforunden er jobcentret er i øjeblikket ved at ansætte en ny virksomhedskonsulent der skal optimere den virksomhedsvendte indsats herunder en tidligere indsats, for specifikt denne målgruppe.

12 Besparelsespotentiale Formål Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Mange personer på forsørgelsesydelse medfører høje udgifter til forsørgelse og aktivering samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Desuden bliver kommunen klar over hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. Det antages, at kommunen (eller jobcenteret) har mulighed for at opnå samme niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse som det gennemsnitlige niveau i de sammenlignelige kommuner (klyngen). Hvis antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i en kommune er forholdsmæssigt større end gennemsnittet i klyngen vil det fremgå, at kommunen potentielt kan opnå besparelser. Besparelsespotentialet, indikerer, at indsatsen kan ændres eller intensiveres, således at antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse nedbringes, og der opnås en besparelse. Kommunerne får med besparelsespotentialet mulighed for og anledning til at vurdere for hvilke grupper af forsørgelsesmodtagere, de med størst fordel kan nedbringe antallet af fuldtidspersoner. Indhold og udregning af besparelsespotentialet Besparelsespotentialet viser hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem 6-66 år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet i klyngen. I tabellen vises besparelsespotentialet i mio. kr. for den valgte kommune opdelt i ydelsesgrupperne a-dagpenge, kontant- og starthjælp, introduktionsydelse, revalidering inkl. forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Besparelsespotentialet for de enkelte ydelsesgrupper kan fremkomme som et enten positivt eller negativt beløb afhængig af, om kommunen ligger bedre eller dårlige end gennemsnittet for klyngen. Negative beløb medregnes ikke i udregningen af det samlede besparelsespotentiale (I alt). En kommune, som klarer sig bedre end gennemsnittet i klyngen på alle forsørgelsesydelser, vil derfor have et besparelsespotentiale på kr. De kommunale udgifter, der benyttes i beregningen af besparelsespotentialet er fratrukket statslige refusioner. Besparelsespotentialet er således opgjort som kommunens potentielle nettobesparelser. Udregning af besparelsespotentialet for en enkelt ydelsesgruppe sker ved at trække kommunens andel af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelsen af befolkningen mellem 6-66 år i kommunen fra det tilsvarende gennemsnit for de øvrige kommuner i klyngen. Forskellen i disse andele kan være både positiv og negativ. Differencen mellem andele af fuldtidspersoner i kommunen og klyngen ganges med antallet af personer i befolkningen (6-66 år) i kommunen for at omregne andelen til antal fuldtidspersoner. Antallet af fuldtidspersoner multipliceres med den årlige udgift til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i kommunen, hvorved besparelsespotentialet fremkommer. Det samlede besparelsespotentiale i kommunen findes 2

13 ved at lægge alle positive resultater for besparelsespotentiale for ydelsesgrupperne sammen. Negative resultater for besparelsespotentiale er et udtryk for, at kommunen allerede sparer penge i forhold til de sammenlignelige kommuner, og beløbet skal derfor ikke medregnes i det samlede besparelsespotentiale. Besparelsespotentiale - Haderslev Forsørgelsesydelse. kvartal kvartal 22 A-dagpenge Kontanthjælp Revalidering, inkl. Forrevalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension I alt Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Potentiel Besparelse spå ydelsen i på ydelsen i reduktion af antal af befolkningen i af befolkningen i fuldtidspersoner potentiale (i mio. kr.) jobcentret klyngen ift. klyngen,78 4,6,8 2,4,89 2,6 7,4 2,85,92 4,2,28 2,4,57,6 9,8 22, ,, -2,8 -, 8,8 2, -65, 2,2 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for. kvartal kvartal 2 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for. kvartal kvartal 2 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen. kvartal kvartal 2 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. Kommentarer til besparelsespotentiale I lighed med tidligere år ses der fortsat en positiv tendens på A-dagpenge, Revalidering og Førtidspension men som noget nyt ses der nu også her i 22 et positivt resultat på Sygedagpengeområdet. Der har både i 29, 2, 2 været et besparelsespotentiale på sygedagpenge men de flere iværksatte initiativer har nu bevirket, at besparelsespotentialet er fjernet. Omvendt har de forbundne kar på beskæftigelsesområdet bevirket, at sidste års positive resultat på kontanthjælpsområdet på -,4 mio nu er ændret til et reelt besvarelsespotentiale på, mio kr. Indsatserne på hhv. sygedagpenge og førtidspensionsområdet øger fødekilderne til kontanthjælpsområdet. Her skal der således i 2 fokuseres på helhedsorienterede og koordinerede forløb for borgere i særligt match 2 og. Målet er progression og herigennem en tættere kontakt til uddannelse og varige jobs.

14 Haderslev har for år tilbage visiteret et højt antal personer til fleksjob. Det har ikke været muligt at skabe beskæftigelse til alle personer og dermed har Haderslev en stor andel af personer på ledighedsydelse. Det gav i 29 et besparelsespotentiale på,9 mio. kr. Dette er i 2 steget til 5,5 mio. kr. og yderligere til 7,9 mio. kr. i 2. Nu er besparelsespotentialet oppe på 7,9 mio. kr. Det har vist sig særdeles svært, at ændre udviklingen på dette område men ledighedsydelsesområdet er selvsagt et vigtigt fokusområde i 2. Indsatsen skal sikre, at varrigheden på ledighedsydelse skal begrænses mest muligt. I lighed med ledighedsydelsesområdet ses en stigende udfordring på fleksjobområdet. I 2 var besparelsespotentialet på 9,2 mio kr. og dette er i 22 oppe på 2, mio kr. Haderslev Kommune har et større antal fuldtidspersoner i fleksjob end resten af kommunerne i klyngen. Det besparelsespotentiale der herved opstår, er ikke umiddelbart muligt at indfri, da Haderslev Kommune samtidig har væsentlig flere på ledighedsydelse end resten af kommunerne i klyngen. I første omgang vil en fokuseret indsats på ledighedsydelse medfører flere i fleksjob, besparelsespotentilalet på ledighedsydelse vil derfor medfører et endnu større besparelsespotentiale på fleksjobområdet. 4

15 Resultatoversigt Formål Resultatoversigten samler de nyeste data for de vigtigste målinger af indsats og resultater på beskæftigelsesområdet på én enkelt A4 side. I resultatoversigten sammenholdes udviklingen i jobcentrenes indsats og resultater over det seneste år med udviklingen i indsats og resultater i sammenlignelige jobcentre (klyngen). Resultatoversigten kan trækkes for jobcentre, kommuner, beskæftigelsesregioner og for hele landet. Formålet med resultatoversigten er at understøtte og styrke dialogen i det beskæftigelsespolitiske system, primært mellem beskæftigelsesregioner og jobcentre, og sætte fokus på, hvordan indsats og resultater kan forbedres på beskæftigelsesområdet. Herudover kan resultatoversigten indgå som en del af grundlaget for dialogen mellem jobcenterets ledelse og medarbejdere, og mellem jobcentret og de politiske udvalg i kommunen. Ved at lade resultatoversigten indgå som en del af resultatrevisionen sikres overensstemmelse mellem det talmateriale der benyttes til den løbende opfølgning over året og den årlige resultatrevision. I udarbejdelsen af resultatrevisionen tages dermed udgangspunkt i velkendte målinger. I resultatoversigten er det muligt at følge udviklingen i antallet af fuldtidspersoner der er på offentlige forsørgelsesydelser og se hvorvidt udviklingen adskiller sig fra udviklingen i klyngen. Denne sammenligning danner grundlag for at vurdere, om der er særlige ydelsesgrupper, der fremover med fordel bør kunne sættes ind overfor med henblik på at reducere antallet af fuldtidspersoner. Indhold I resultatoversigten indgår de nyest tilgængelige målinger for et jobcenters resultater og indsats. Det er muligt at følge udviklingen for ministermålene og antallet af personer på de forskellige forsørgelsesydelser. Herudover vises status og udvikling i den aktive indsats for a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i form af aktiveringsgrad og andel adagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere, som jobcentrene skylder jobsamtaler og aktive tilbud. Udviklingen i målingerne vises i forhold til måneden før og i forhold til året før. Den årlige udvikling sammenlignes med den bedste årlige udvikling i klyngen og den gennemsnitlige årlige udvikling i klyngen. Det skal bemærkes, at tallene i resultatoversigten bygger på helt eksakte tal med mange decimaler, mens tallene, som findes på Jobindsats, er afrundede. Derfor kan der forekomme små forskelle i de beregnede udviklinger, når tallene i resultatoversigten sammenlignes med de samme beregninger, som er foretaget ud fra tallene på Jobindsats.dk. Resultatoversigten for januar 22 er korrigeret for, at kontanthjælpsmodtagere, der før. januar 22 modtog starthjælp eller introduktionsydelse, fremover modtager kontanthjælp og derfor indgår som kontanthjælpsmodtagere i resultatoversigten. 5

16 Resultatoversigt - Haderslev Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, Ift. samme måned året før, Bedste udvikling i klyngen ift. året før, Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, Arbejdskraftreserven A-dagpenge Kontanthjælp Permanente forsørgelsesordninger Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Unge under år Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Antal Sammenligning Ift. måneden før, Ift. samme måned året før, Bedste udvikling i klyngen ift. året før, Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Ledighedsydelse Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Ledighedsydelse Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse Forrevalidering - fuldtidspersoner Fleksjob - fuldtidspersoner Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Ukendt match fuldtidspersoner2 6

17 Indsatsen Periode Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Kontanthjælp, jobklar Kontanthjælp, indsatsklar Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, point Ift. samme måned året før, point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, Jun Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. : Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 2 måneder (inkl. den anførte måned). Hvis den anførte måned f.eks. er januar 2, viser målingen tilgangen i perioden februar 2 - januar 2. 2: Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. Kommentarer til resultatoversigt Resultatoversigten giver ud over de kommentarer, der er afgivet til scorecard, anledning til følgende supplerende oplysninger: o o o o De jobklare forsørgelsesgrupper falder alle på nær kontanthjælpsområdet. Og generelt opnår vi en bedre udvikling end gennemsnittet i klyngen. De indsatsklare forsørgelsesgrupper stiger for hhv. kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse. Kun på revalideringsområdet ses et fald. De midlertidige passive falder på alle områder på nær kontanthjælpsområdet. Aktiveringsgraden for a-dagpengemodtagere er faldet fra december 2 til december 22 med -9 procentpoint. For de jobklare kontanthjælpsmodtagere går tallet i mens der ses et fald i aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere på -5 procentpoint. Dette vil være et fokusområde i 2. Overordnet skal Jobcenter Haderslev fremadrettet have mere fokus på anvendelse af følgende redskaber i den aktive indsats; Tidligere indsats via vend i døren fokus. Kompetenceudvikling af vores Modtagelse og Visitering. Øget brug af uddannelsespålæg og sanktioner over for unge Tættere opfølgning i risiko sager herunder hyppigere samtaler såfremt dette vurderes rentabelt. De gode erfaringer fra den personlige jobformidler skal udbredes. Mere kvalitativt indhold i samtalerne med øget fokus på motivering, borgerens eget ansvar/medproduktion samt progression fra samtale til samtale. 7

18 Pulje til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter Den særlige virksomhedsindsats for ledige med langvarig ledighed har igennem 22 været forankret hos virksomhedskonsulenterne i Virksomhedsservice. Strategien for Jobcentrets og Virksomhedsservice indsats har i 22 været at sikre en bred forankring i organisationen og en stadig udvikling og erfaringsindsamling, herunder dialog med de lokale samarbejdspartnere. Målet for den særlige indsats har været enkeltstående forløb, løntilskud og virksomhedspraktik rettet mod forsikrede ledige og jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere samt etablering af praktikpladser i virksomhedscentre, som er rettet mod indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Resultaterne af indsatsen i 22 har placeret Jobcenter Haderslev bedre end de omkringliggende jobcentre, når det drejer sig om at lave enkeltpladser, endvidere er Jobcenter Haderslev bedre til at finde det rigtige match, da en større andel af de udplacerede er i job efter 6 måneder, når der igen sammenlignes med de omkringliggende jobcentre. Forventningen til 2 er, at der vil kunne måles en endnu større effekt af indsatsen. Baggrunden for denne forventning er dels gevinsterne af etablering af Virksomhedsservice, samt opstilling af fælles mål for hele Virksomhedsservice, mål som opstilles i samarbejde med Jobcenterets øvrige afdelinger. 8

19 Høringssvar Beskæftigelsesregion Syddanmark Afventer input. Høringssvar LBR Afventer input. 9