Forebyggelse som grundtanke. Kvalitetssystem. Forebyggende hjemmebesøg i Langeland Kommune
|
|
- Birthe Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forebyggelse som grundtanke Kvalitetssystem Forebyggende hjemmebesøg i Langeland Kommune December 2007 Revideret september 2011
2 Kvalitetssystem Forebyggende hjemmebesøg i Langeland Kommune Introduktion og vejledning Nærværende kvalitetssystem er udarbejdet af forebyggende medarbejdere Lene Nogel og Trine Næhr i Langeland Kommune i samarbejde med konsulentfirmaet Hovedværkstedet som et led i Forebyggelsescenter Langelands projekt Forebyggelse som grundtanke. Systemet består af 1. En retningslinje for gennemførelse forebyggende hjemmebesøg 2. En række bilag med breve og redskaber som der refereres til i retningslinjen 3. En tjekliste til brug for vurdering af retningslinjens overholdelse 4. En beskrivelse af audit. 5. Skabelon for referat for audit (kan anvendes ved behov) Ibrugtagning: Kvalitetssystemet tages i anvendelse per Alle borgere der herefter fylder 75 år, eller som tilflytter kommunen og er over 75 år, vil få tilbud om forebyggende hjemmebesøg som beskrevet i dette kvalitetssystem. Arbejdsgang: 1. Forebyggelsesmedarbejderne læser retningslinje med bilag igennem og repeterer den i forbindelse med de første forebyggende hjemmebesøg, hvorunder den skal anvendes, samt efter behov. 2. Retningslinjen og tjeklisten medbringes ved forebyggende hjemmebesøg og bruges som støtte til at sikre, at hjemmebesøg omhandler de beskrevne forhold. Mod slutningen af hjemmebesøget udfyldes tjeklisten. Der anvendes en ny tjekliste ved hvert besøg. 3. Journal skrives og tjeklisten vedlægges journal. 4. Der afholdes audit af kvalitetssystemet hvert halve år i overensstemmelse med beskrivelsen heraf. 5. Efter audit modtager forebyggelsesmedarbejderne referat og implementerer de på audit aftalte justeringer af praksis eller retningslinje med bilag. 6. Afdelingen afgør sammen med leder, hvornår ovenstående procedurer ændres eller ophører. December 2007 Revideret August 2011
3 Standard: 75 procent af forebyggende hjemmebesøg er gennemført efter nedenstående retningslinjer Struktur (punkter A-D skal fremgå af journal) Proces (punkter E-G skal fremgå af journal) Resultat Ved forebyggende hjemmebesøg forstås uopfordrede, men ikke uanmeldte, besøg i borgerens eget hjem med det formål at drøfte den pågældendes aktuelle livssituation. Besøg planlægges til at vare ca. en time. Alle borgere over 75 år i eget hjem skal af kommunen have stillet tilbud om et årligt forebyggende hjemmebesøg til rådighed. Undtaget er borgere på plejehjem og borgere, der modtager både praktisk hjælp og personlig pleje i større omfang. Undtaget er ligeledes borgere der besøges regelmæssigt af hjemmesygeplejerske. De forebyggende hjemmebesøg foretages af en kommunalt ansat forebyggende medarbejder i (herefter benævnt FM). CPR-register (dødsfald) tjekkes inden d. 10. i hv.mdr. A) FM tilbyder skriftligt borgeren det første hjemmebesøg senest 9 måneder efter, at denne er fyldt 75 år, eller senest 9 måneder efter, at en borger ældre FM sender et datobrev til borgeren med besøgstidspunkt (se bilag 2) via Unik Omsorg, hvorved journal oprettes/aktiveres. Såfremt borgeren ikke kontakter FM med henblik på afslag af tilbud eller ønske om ændring af tidspunkt foretages hjemmebesøg på udmeldt tidspunkt: Journal læses, hvis borgeren tidligere har haft besøg. FM besøger borgeren. E) Med borgeren drøftes: Egenvurdering Fald Vægt Ensomhed Fysisk funktionsevne (Se bilag 6. Samtaleguide, Besøgsark og bilag 7. Handlevejledning til de obligatoriske spørgsmål. ) Ei) Ved besøg i forbindelse med at borger er blevet enke/enkemand bliver punkt E ovenfor irrelevant. I stedet drøftes om der er sket ændringer i daglige aktiviteter, De ældre kan bedre udnytte egne ressourcer og bevarer funktionsniveauet længst muligt. Ældre får råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder med henblik på at bidrage til øget tryghed og trivsel. Ældre bliver opmærksomme på eksisterende hjælpeforanstaltninger og aktiverende tilbud, som vil kunne bidrage til at forebygge eller løse eventuelle problemer i opløbet. Sammenhæng og kvalitet i samarbejdet, så borgere ikke tabes alene på grund af manglende samarbejde mellem systemerne. 1
4 end 75 år er flyttet til kommunen. B) Ved det første tilbud om hjemmebesøg vedlægges en Folder, der orienterer om indholdet i besøget (Bilag 1). Efter første besøg aftaler FM fra gang til gang med borgeren, hvordan og hvornår næste besøg skal foregå. Besøg kan aftales som: Besøg på borgerens bopæl Telefonisk kontakt (Se retningslinjer bilag 3) B) Nyblevne enker/enkemænd tilbydes hjemmebesøg senest 4-8 uger efter ægtefælles dødsfald. Hertil anvendes brev i bilag 4 C) Ved borgerens afslag på tilbud om besøg, kontakter FM borgeren ca. hvert år - med henblik på at høre, om borgeren nu har behov for besøg. D) Hvis borgeren helt har frabedt sig henvendelse, sendes senest 9 måneder efter det fyldte 80 år en erindringsskrivelse (bilag 5). (Hvis borgeren herefter ønsker besøg gennemføres dette efter denne retningslinie) FM kan desuden aftale et forebyggende hjemmebesøg med borgeren: Ved borgerens egen herunder madlavning socialt samvær med andre om borgeren kommer udenfor hjemmet F) Endelig skal FM forholde sig til: Demens Depression Misbrug Ved formodning for/mistanke om Demens kontaktes læge og/eller demenskoordinator efter aftale med borgeren. Ved formodning for/mistanke om depression anvendes bilag 8: Geriatric Depression Scale. Ved formodning for/mistanke om alkoholmisbrug anvendes bilag 9: Oplukkerspørgsmål i en samtale om alkohol G) Ved første besøg udleverer FM Vejviser for seniorer til borgeren. Efter besøg Journal skrives: o Navn og cpr o Dato for besøg o Forholder sig til punkter A-G i denne standard o Handlinger o Kontakt til samarbejdspartnere eks. hjemmesygeplejerske, læge, gruppeleder mv. 2
5 anmodning herom Efter fremkomne oplysninger, der har givet anledning til faglig bekymring for borgerens situation. o Evt. aftaler vedr. næste besøg Tjekliste udfyldes Ved kommunale medarbejderes, pårørendes, praktiserende lægers eller andres oplysning om forhold, der giver anledning til faglig bekymring for borgerens situation. i Der er ikke specifikke uddannelseskrav til, hvilket personale der kan foretage forebyggende hjemmebesøg. Det fremgår dog af Socialministeriets Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. af 5. december 2006 at personale skal være egnet til at vejlede om sundhedsfremmende aktiviteter og at indgå i en generel dialog om trivsel, dagligdags aktivitet, socialt netværk mv. Personale skal tillige være godt orienteret om bl.a. aktivitets og samværs muligheder i frivilligt regi, fx tilbud om ældreidræt, og have et grundigt kendskab til såvel sociale som sundhedsmæssige forhold i bred forstand. 3
6 Forebyggende Hjemmebsøg - Tjekliste 2008 Borgers navn og adresse: Dato: Forebyggende Hjemmebesøger (FM): Standard: 75% af forebyggende hjemmebesøg er gennemført efter nedenstående retningslinjer: (= 0 irrelevant) (1 = udført) (2 = ikke udført) A) FM tilbyder skriftligt borgeren det første hjemmebesøg (Bilag 2) senest 9 måneder efter, at denne er fyldt 75 år, eller senest 9 måneder efter, at en borger ældre end 75 år er flyttet til kommunen. Ved det første tilbud om hjemmebesøg vedlægges et brev fra socialudvalgsformanden, der orienterer om indholdet i besøget (Bilag 1). A1) Efterfølgende besøg tilbydes indenfor 12 mdr. med et besøgsbrev (Bilag 2). B) Nyblevne enker/enkemænd tilbydes hjemmebesøg senest 3-6 uger efter ægtefælles dødsfald. Hertil anvendes brev (Bilag 3). C) Ved borgerens afslag på tilbud om besøg, kontakter FM borgeren efter ca. 12 mdr. D) Hvis borgeren har frabedt sig henvendelse, sendes senest 9 måneder efter det fyldte 80 år en erindringsskrivelse (Bilag 3). E) Med borgeren drøftes: E1: Egenvurdering E2: Fald E3: Vægt E4: Konklusion: E) Med borgeren drøftes udført/ikke udført Ei) Ved besøg i forbindelse med at borger er blevet enke/enkemand bliver punkt E ovenfor irrelevant. I stedet drøftes om der er sket ændringer i daglige aktiviteter, herunder: Ei 1: Madlavning Ei 2: Socialt samvær med andre Ei 3: Om borgeren kommer udenfor hjemmet Ei 4: Konklusion: Ei) Ved besøg i forbindelse med at borger er blevet enkemand F) Endelig skal FM forholde sig til: F1: Demens F2: Depression F3: Misbrug F4: Er der handlet ift. evt. problemer vedr. F1-F3? F5: Konklusion: F) Endelig skal FM forholde sig til udført/ikke udført G) Ved første besøg udleverer FM Vejviser for Seniorer til borgeren. Konklusion: Retningslinje Forebyggende hjemmebesøg overholdt/ikke overholdt
7 Retningslinjer for tilbud om Forebyggende hjemmebesøg til borgere i alderen 75 år til 80 år. Formålet med at udføre de forebyggende hjemmebesøg på denne måde til de nævnte aldersgrupper er, at vi vil bruge vores ressourcer på at kunne tilbyde borgere i aldersgruppen fra 80 år et årligt besøg. Vi har ikke kunnet overholde et årligt besøg og undersøgelser har vist, at 80-årige har mere gavn af forebyggende hjemmebesøg end 75-årige. Ved 75 år: Ved første tilbud om besøg sendes Folderen samt brev med angivelse af dag og tidspunkt for besøget. 1. Modtager borgeren første besøg og denne er en rask, aktiv og velfungerende borger, hvor besvarelserne i Besøgsarket underbygger dette, aftales der med borgeren, at vi ringer om 1 år. ( Borgeren skal informeres om, at der altid er mulighed for at kontakte os, hvis der opstår et behov for besøg) Ved 76 år: Alle kontaktes telefonisk med tilbud om besøg. 2. Ved telefonisk samtale med de tidligere besøgte, spørges borgeren om situation er forandret (ændringer i de daglige funktioner og aktiviteter). Med borgerens accept stilles spørgsmålene: a. Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? b. Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre? Besvarelserne sammenlignes med tidligere besvarelse. Der aftales evt. besøg. Der skrives journal om samtalen. Ved 77 år: Alle borgere får brev om besøg. 3. Borgeren tilbydes besøg med besøgsbrev om dag og tidspunkt for besøget. 4. Modtager borgeren besøg og denne fortsat er rask og velfungerende gentages ovennævnte procedure i punkt 1. Ved 78 år: Alle kontaktes telefonisk med tilbud om besøg. 5. Ved telefonisk samtale med de tidligere besøgte, gentages ovennævnte procedure i punkt 2. Ved 79 år: Alle borgere tilbydes besøg årligt med besøgsbrev om dag og tidspunkt for besøget.
8 Samtale- og observationsguide til forebyggende hjemmebesøg BOLIGEN a. Adgangsforhold. b. Brugen af boligen/frie gangarealer. c. Trapper/sikkerhed. d. Ønske om hjælpemidler/boligændringer/boligskift. DAGLIGE AKTIVITETER a. Hvilke opgaver udfører du i huset inde/ude? b. Hvilken form for motion får du? c. Hvilke interesser har du? d. Har du god kontakt til familie/venner/naboer? e. Hvor ofte er du sammen med andre? f. Er du tilfreds med din hverdag? HJÆLPEMIDLER a. Er der i forhold til samtalen og gennemgangen af de beskrevne emner, behov for et hjælpemiddel? INKONTINENS a. Lider du af urininkontinens? b. Er du udredt af egen læge og evt. sat i behandling? c. Har du kendskab til drikke- og toiletvaner? d. Er du bekendt med knibeøvelser og kan udføre dem? VÆSKE a. Hvor meget, hvornår og hvad drikker du i løbet af et døgn? b. Er du generet af svimmelhed og/eller let obstipation? MEDICIN a. Får du mere end 3 slags receptpligtig medicin? b. Har du fået medicinen tjekket hos e.l. inden for det sidste ½ år, som det anbefales? SYN OG HØRELSE a. Fungerer syn og hørelse optimalt? b. Har du syns- eller hørehjælpemidler? - Hvis NEJ og der er behov for: Ved du hvordan man får kontakt til speciallæger? - Hvis JA og det ikke fungerer optimalt: Har du brug for/interesse i at der tages kontakt til diverse rådgivning? ALKOHOL a. Hvor mange dage indenfor den sidste måned har du drukket alkohol? b. Hvor mange af disse dage har du drukket mere end 3 genstande? DEMENS a. Har borgeren glemt vores besøg? b. Har borgeren ordfindingsbesvær? c. Bruges andre ord for en genstand? d. Er der udsagn om glemsomhed?
9 Holder du din vægt? Er du faldet indenfor det sidste år? EGENVURDERING Hvordan synes du dit Fremragende... 1 helbred er alt i alt? Vældig godt. 2 Godt... 3 Mindre godt. 4 Dårligt.. 5 Føler du dig frisk nok til at Ja, for det meste... 1 gennemføre det, som du har Ja, af og til... lyst til at gøre? 2 Nej, sjældent... 3 EuroQol 5-d: 1.Bevægelighed Jeg har ingen problemer med at gå omkring... 1 Jeg har nogle problemer med at gå omkring... 2 Jeg er bundet til sengen Personlig pleje Jeg har ingen problemer med min personlige pleje. 1 Jeg har nogle problemer med at vaske mig eller klæde mig på 2 Jeg kan ikke vaske mig eller klæde mig på Sædvanlige aktiviteter Jeg har ingen problemer med at udføre mine sædvanlige aktiviteter 1 Jeg har nogle problemer med at udføre mine sædvanlige aktiviteter 2 Jeg kan ikke udføre mine sædvanlige aktiviteter Smerter eller ubehag Jeg har ingen smerter eller ubehag. 1 Jeg har moderate smerter eller ubehag... 2 Jeg har ekstreme smerter eller ubehag Ængstelig eller deprimeret Jeg er ikke ængstelig eller deprimeret... 1 Jeg er moderat ængstelig eller deprimeret... 2 Jeg er ekstremt ængstelig eller deprimeret.. 3 Sker det nogensinde, at du er Ja, ofte... 1 alene, selvom du egentlig Ja, en gang imellem. havde mest lyst til at være 2 sammen med andre Ja, men sjældent... 3 Nej. 4 Stoletest: Balance: Dynamisk balance: Antal: Tandem: T.U.G. tid:
10 Handlevejledning til de obligatoriske spørgsmål. Egenvurdering af helbred: Ved besvarelse 4 og 5: 1.Anvend uddybende spørgsmål om årsager som sygdom, smerter, medicin, depression. 2. Foretag handling i relation til ovenstående. Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre: Ved besvarelse 2 og 3: 1. Anvend skema Mobilitets- og træthedsskala, hvis ikke der er en umiddelbar årsag dertil (jævnfør ovenstående). 2. Henvis borgeren til egen læge. Bevægelighed: Ved besvarelse 2 og 3: 1. Anvend uddybende spørgsmål om årsagerne. 2. Vurder om der er udredt for årsagerne og om der evt. er kompenseret med relevante hjælpemidler. 3. Hvis ikke henvises til: a. læge b. terapeuter c. visitator Personlig pleje: Ved besvarelse 2 og 3: 1. Anvend uddybende spørgsmål om årsagerne. 2. Uddyb om der ydes hjælp og af hvem, samt om der er relevante hjælpemidler. 3. Hvis der er behov for hjælp og/eller relevante hjælpemidler henvises til: a. visitator b. terapeuter c. sagsbehandlere Sædvanlige aktiviteter: Ved besvarelse 2 og 3: 1. Afklar om det er problemer der skal løses eller handles på, og hvem der gør det. 2. Brug Vejviser for seniorer til evt. løsningsforslag. Smerter eller ubehag: Ved besvarelse 2 og 3: 1. Afklar årsagerne til smerter eller ubehag. 2. Afklar om årsagerne er udredt ved læge og om der er ordineret medicin herfor. 3. Afklar om medicinen tages som ordineret. 4. Hvis borgeren ønsker bedre smertebehandling henvises til egen læge.
11 Angst/depression: Ved besvarelse 2 og 3: 1. Anvend uddybende spørgsmål om der evt. har været alvorlige hændelser i nærmeste familie eller omgangskreds. 2. Hvis ikke der er forklarlige årsager til følelsen, afklares der, om der må anvendes Geriatrisk depressionstest. 3. Det vurderes sammen med borgeren om der skal ske henvendelse til egen læge eller om der skal tilbydes et opfølgende besøg. 4. Henvendelse til egen læge. Fald: Har borgeren haft et fald: 1. Anvend uddybende spørgsmål til mulige årsager til fald, f.eks. søvn, medicin, væske, dårlig ernæringstilstand, svækkelse af sanserne, inaktivitet mm. 2. Rådgiv herudfra. 3. Henvis til: a. læge b. terapeuter c. visitator d. hjemmesygeplejen e. synsrådgivningen/tale-hørepædagog Vægttab: 1. Anvend uddybende spørgsmål om evt. årsager til vægttabet, såsom sygdom, følelsesmæssige eller sociale påvirkninger, kostændringer eller bevidst vægttab. 2. Anvend Kostskema til ældre, samt udregn BMI. 3. Rådgiv herudfra. 4. Udlever pjece: Lokkemad og Lidt men godt 5. Henvis til: a. egen læge b. visitator
12 ICD-depressionskriterier For at kunne stille en depressionsdiagnose skal der optræde mindst 4 symptomer fra afsnittene I og II, og heraf skal mindst 21 af symptomerne være fra afsnit I. Ydermere skal symptomerne have været til stede i mindst 14 dage. Afsnit I: Primærsymptomer Sæt kryds hvis kriteriet er indfriet: 1. Konstant tristhed 2. Manglende interesse for og glæde ved aktiviteter, som normalt opleves positive 3. Nedsat energi, initiativløshed og træthed Afsnit II: Sekundærsymptomer Sæt kryds hvis kriteriet er indfriet: 1. Nedsat selvtillid 2. Selvbebrejdelser og skyldfølelse 3. Dødstanker, selvmordstanker 4. Koncentrationsbesvær 5. Hæmning eller rastløshed 6. Søvnbesvær 7. Appetitløshed eller øget appetit Kriterier for graduering af depressionssygdom: Sæt kryds: Let depression: Moderat depression: Svær depression: Mindst 4 symptomer, heraf mindst 2 symptomer fra afsnit I Mindst 6 symptomer, heraf mindst 3 symptomer fra afsnit I Mindst 8 symptomer, heraf 3 symptomer fra afsnit I
13 Geriatric Depression Scale -15 items 1) Er du stort set tilfreds med livet? ja/nej ( ) 2) Har du opgivet mange af dine aktiviteter og interesser? JA/nej ( ) 3) Føler du et stort tomrum i dit liv? JA/nej ( ) 4) Keder du dig ofte? JA/nej ( ) 5) Er du for det meste i godt humør ja/nej ( ) 6) Er du bange for, at der skal ske dig noget alvorligt? JA/nej ( ) 7) Føler du dig glad og tilfreds? ja/nej ( ) 8) Føler du dig ofte hjælpeløs? JA/nej ( ) 9) Vil du hellere blive hjemme end ud og opleve noget nyt? JA/nej ( ) 10) Tror du, at din hukommelse er dårligere end de fleste andres? JA/nej ( ) 11) Er du lykkelig ved livet lige nu? ja/nej ( ) 12) Føler du dig værdiløs? JA/nej ( ) 13) Har du masser af energi? ja/nej ( ) 14) Synes du at din situation er håbløs? JA/nej ( ) 15) Tror du, at de fleste mennesker har det bedre end dig? JA/nej ( ) Total score: Vejledning: Depressivt farvede svar, fremhævet med store bogstaver, scorer 1 point. Tolkning: Sæt kryds: 0-4 points = normal scoring ( ) 5-7 points = mulig depression ( ) 8-10 points = sandsynligvis let-middelsvær depression ( ) points = middelsvær-svær depression ( ) > 12 points = svær depression ( ) Kilder: Sjekh J. I. and Yesavage J.A. Geriatric Depression Scale (GDS): Recent Evidence and Development of a Shorter Version Clinical Gerontology 1986,9/ Burke W.J. Roccaforte W.H., Wengel S.P. The Short Form of the Gerriatric Depression Scale: A Comparison With the 30-Item Form. Journal of Geriatric Psychiatry and Neurology 1991, Dansk oversættelse, bearbejdelse og evaluering (Ugeskr. Læger 2004: 166: ) ved læge Jens Djernes.
14 i en samtale om alkohol 1. Har du indenfor det sidste år følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug? 2. Er der nogen der indenfor det sidste år har brokket sig over, at du drikker for meget/ f.eks. samlever, børn, chef, arbejdskolleger, venner og bekendte? 3. Har du indenfor det sidste år følt dig skidt tilpas eller skyldig pga. dine alkoholvaner? 4. Har du indenfor det sidste år jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at berolige nerverne eller blive tømmermændene kvit? 5. Hvor mange dage om ugen bruger du alkohol? 6. Drikker du alkohol udenfor måltiderne på hverdage? Oplukkerspørgsmålene er et værktøj, som kan bruges til at kortlægge alkoholvaner. Spørgsmålene anvendes som screeningsinstrument af Alkoholenheden på Bispebjerg Hospital.
15 Hvor mange dage indenfor den sidste måned har du drukket alkohol? Hvor mange af disse dage har du drukket mere end tre genstande? Hvis man herefter stadig fornemmer, at et misbrug kan være tilstede, kan følgende fire spørgsmål stilles: Har du nogensinde følt, at du burde skære ned på dit alkoholforbrug? Er der nogensinde nogen, der har udtrykt bekymring over dit alkoholforbrug? Har du haft skyldfølelse over måden du drikker på? Har du nogensinde drukket alkohol fra morgenstunden af, for eksempelvis at slippe af med tømmermænd eller lignende? Hvis der svares positivt på mindst to af de fire spørgsmål er der stor sandsynlighed for, at et misbrug er tilstede. Kilde: Børn i Modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier
Årsrapport 2009 Forebyggende hjemmebesøg
Årsrapport 2009 Forebyggende hjemmebesøg 5-02-10 Lov om Forebyggende hjemmebesøg: I lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre står: Formålet med tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg er at opprioritere
Læs mereKort og godt Den korte opsporende samtale
Kort og godt Den korte opsporende samtale Den korte opsporende samtale - hvis du har Udredningssamtaler Jobcentre, socialforvaltningen, familieafsnit, visitationen ved hjemmeplejen, aktiveringstilbud m.fl.
Læs mere1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2
ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en
Læs mereÆldre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen
Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd
Læs mereHvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?
Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har
Læs mereSpørgeskema til borgere i netværksgruppen i Aarhus Kommune
Eftermåling Spørgeskema til borgere i netværksgruppen i Aarhus Kommune De følgende spørgsmål omhandler dit udbytte af at deltage i netværksgruppen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal svare, svar da
Læs mereACCESS spørgeskema dag 7
ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed 2. Helbred Patientens CPR-nummer: Velkommen til den elektroniske evaluering af dit akutte forløb i forskningsprojektet "Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland".
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI
AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI
AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev eller på www.epimidt.dk På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM
Læs mereRelevant for Kvalitetsudvikling
Spørgeområde Kilde Relevant for Kvalitetsudvikling Symptomer Symptomer Pårørende K SCL-92 (01) SCL-92 (04 modificeret) SCL-92 (17) SCL-92 (19) SCL-92 (60) SCL-92 (09) SCL-92 (55) SCL-92 (11 modificeret)
Læs mereDe næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år
ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en
Læs mereSpørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom
AKJ-1001 Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Medicinsk
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde
Læs mereNationale Rygregister
Navn: Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR LÆNDERYGPATIENTER E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis? Antal
Læs mereKvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem -
Læs mereForebyggende hjemmebesøg. Kvalitetsstandard 2016
Forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for forebyggende hjemmebesøg i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een
Læs mereNationale Rygregister
Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mere1 of 7. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 1 of 7 2 of 7 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af
Læs mereX - APKORT. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
X - APKORT En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mereAPP-1001. En spørgesskemaundersøgelse
APP-1001 E En spørgesskemaundersøgelse OM DIT HELBRED SIDE 1 Disse fem udsagn handler om, hvordan du har haft det gennem de seneste 14 dage. Sæt venligst kryds i den kasse, der passer bedst. Hvor stor
Læs mereUndersøgelse af livsstil, Jobcenteret i Faxe
Undersøgelse af livsstil, Jobcenteret i Faxe Spørgeskema omhandler dig og din livsstil. Besvarelserne vil blive behandlet fortroligt, og vil ikke kunne føres tilbage til dig. Spørgeskemaet tager under
Læs mereEQ5D FORM-MONTH 0 / / Patient Details. Participant Initials: Date of Birth: Subject ID:
EQ5D FORM-MONTH 0 Section to be completed by the RITAZAREM Participant Angiv, ved at sætte kryds i én af kasserne i hver gruppe, hvilke udsagn, der bedst beskriver din helbredstilstand i dag. Bevægelighed
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs mereForebyggende hjemmebesøg
Ydelsestype Forebyggelse og sundhedsfremme (12) Ydelsens lovgrundlag ydelsen Kriterier for at få Serviceloven 79 a tilbud om forebyggende hjemmebesøg er at støtte borgerens evne til at klare sig selv bedst
Læs merePatient Details. Evaluation Date: / / Section to be completed by the RITAZAREM Participant
Evaluation Date: Section to be completed by the RITAZAREM Participant VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det,
Læs mereSpørgeskema om din hverdag med muskelsygdom
NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs merespørgeskema om din epilepsi
AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI
Læs mereTilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016
Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i Aarhus Kommune i. Undersøgelsen omfatter alle modtagere af praktisk
Læs mereFor at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet
Internetpsykiatrien For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet starter på næste side. Skemaet indeholder kontaktoplysninger, et felt hvor du kan fortælle om dig
Læs mereAnsøgning om rehabiliteringsophold - vejledning
Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereForebyggende hjemmebesøg
Ydelsestype Forebyggelse og sundhedsfremme (12) Ydelsens lovgrundlag ydelsen Beskrivelse af ydelsens Serviceloven 79 a tilbud om forebyggende hjemmebesøg er at støtte borgerens evne til at klare sig selv
Læs mereIUniversitätsklinikum I
IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø
Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge
Læs merePatientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt
Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Komiteen for Sundhedsoplysning September 2007 Alment helbred 1. Hvordan synes du, dit helbred er
Læs mereSTART - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer
Kære For at kunne hjælpe dig bedst mulig med dine vandladningsproblemer, bedes du udfylde dette spørgeskema side 1 - side 7. Læs hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem, inden du svarer. Hvis du har behov
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereUsynlighed erfaringer fra forebyggende hjemmebesøg.
Aleneboende demente Usynlighed erfaringer fra forebyggende Oplæg ved: Vibeke Reiter, forebyggende medarbejder, Lejre Kommune og Forkvinde i SUFO (Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende og FOrebygende
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI
AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereKvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og
Læs mereForebyggende hjemmebesøg
Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereSkema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger
Læs mereTidlig opsporing ved frontpersonale - med og uden struktureret ledelsesforankring
Tidlig opsporing ved frontpersonale - med og uden struktureret ledelsesforankring Rie Toft - rito01@frederiksberg.dk Anna Trolle Bendtsen - anbe03@frederiksberg.dk Eksempel på indsats med stærk ledelsesforankring
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Forebyggende Hjemmebesøg Vedtaget Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget xxxx. Hvad er indsatsens lovgrundlag?
KVALITETSSTANDARD Forebyggende Hjemmebesøg Vedtaget Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget xxxx Hvad er indsatsens lovgrundlag? Lov om social service 79 a om Forebyggende Hjemmebesøg Lov nr. 1894 af 29/12/2015
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave
Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.
Læs mereACCESS spørgeskema dag 7
ACCESS spørgeskema dag 7 1. Tilfredshed og helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT Patientens CPR-nummer: Hvilken kommune bor borgeren i? Haderslev kommune Aabenraa kommune Tønder
Læs mereErfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord
Erfaringer fra Århus Kommune Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord Organisering i Århus Kommune 9 konsulenter i Århus Kommune Hver konsulent dækker et lokalområde med 3-6 lokalcentre.
Læs mereSocialmedicinsk samtale og fysisk træning et projekt om kræftrehabilitering i Odense Kommune. Bilag 1. Socialmedicinsk spørgeguide Odense Kommune
Socialmedicinsk samtale og fysisk træning et projekt om kræftrehabilitering i Odense Kommune. Bilag. Socialmedicinsk spørgeguide Odense Kommune Bilag. EQ-D skema. Angiv, ved at sætte kryds i én af
Læs mereRanders Sundhedscenter Tjek dit helbred
Side 1 1. CPR-nummer - 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. Er du på grund af dit helbred begrænset
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Forebyggende Hjemmebesøg 2016 Godkendt: SÆH-udvalget 14. juni Lov nr af 29/12/2015
KVALITETSSTANDARD Forebyggende Hjemmebesøg 2016 Godkendt: SÆH-udvalget 14. juni 2016 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Lov om social service 79 om Forebyggende Hjemmebesøg Lov nr. 1894 af 29/12/2015 Lov
Læs mereSLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer
a. Nummer: (udfyldes af personalet) b. : c.område: Navn: Cpr.nummer: d. Dato for udfyldelse: Kontaktperson: Telefonnummer: 1 1. Hvilke tilbud har du modtaget? (sæt gerne flere krydser!) Undersøgelse /
Læs mereFriske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed
Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald
Læs mereTilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2017
Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i Aarhus Kommune i. Undersøgelsen omfatter alle modtagere af praktisk
Læs mereRanders Sundhedscenter Tjek dit helbred
Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål
Læs mereBesvarelse af Spørgeskema
Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereHelbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner
Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs merePersonlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard
Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
U - FU Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Opfølgningsskema regionmidtjylland FU HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.
Læs mereSPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM
NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG
Læs mereVejledende serviceniveau for. Forebyggende hjemmebesøg 2018/19
Vejledende serviceniveau for Forebyggende hjemmebesøg 2018/19 Indholdsfortegnelse Vejledende serviceniveau vedrørende forebyggende hjemmebesøg til borgere, der bor i eget hjem.... 3 Lovgrundlag... 3 Målgruppe...
Læs mereÅrsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008
Indledning Team for forebyggende hjemmebesøg har efter aftale med leder Dorte Olsen valgt at udarbejde en kort årsrapport for 2008. Rapporten indeholder konkrete tal og en beskrivelse af de forebyggende
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereForebyggende hjemmebesøg
Forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandard 2016 Indholdsfortegnelse Hvad er formålet med de forebyggende hjemmebesøg? 3 Hvem får tilbudt et forebyggende hjemmebesøg? 3 Hvem foretager de forebyggende hjemmebesøg?
Læs mereGRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte
Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereForebyggende hjemmebesøg
Forebyggende hjemmebesøg OMSORG 1 Forebyggende hjemmebesøg Randers Kommune tilbyder forebyggende hjemmebesøg til dig som borger. Formålet med besøget er at give dig mulighed for at tale om det, der vigtigt
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1
BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereSF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND
SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND VEJLEDNING: Dette spørgeskema handler om din opfattelse dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at
Læs mereSamtykke til databehandling? Ja Nej. Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By. adresse. Telefonnummer
Samtykke til databehandling? Ja Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By E-mailadresse Telefonnummer Hvor har du hørt om os? Fra egen læge Fra jobcenteret Fra medier Fra en pårørende
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereSPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet
SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereSamtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.
Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold
Læs mereSamtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:
Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage
Læs mereMænds depressive lidelser. Per Torpdahl
Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereIdentifikation af den ældre depressive patient
Identifikation af den ældre depressive patient Karen Andersen-Ranberg MD, Ph.D Geriatrisk afd., Institut for Sundhedstjenesteforskning,Syddansk Universitet Eller. Hvorfor er det så svært med den ældre
Læs mere