Uddannelsesudvalg Sygeplejerskeuddannelsen. Dagsorden

Transkript

1 Dato & tid 18. februar Referent Afbud Deltagere Lisbeth Ahl Helle Stang Traasdahl, Elsebeth Jarnel, Anne Regitze Lind-Holm, Ingrid Poulsen, Vibeke Schaltz Bente Ourø Rørth, Katia Dupret Søndergaard, Allan Kjær Andersen, Anne-Marie Schrader, Anne Mette Jørgensen, Melanie Clivaz, Lykke Jensen, Anne Birch Grande, Birgitte Degenkolv, Susie Bratbjerg, Rasmus Dedenroth Herudover deltog lektorerne Birgith Sletting og Helle Vedsegaard Uddannelsesudvalg Sygeplejerskeuddannelsen Dagsorden 1. Præsentation af tanker om og retning på, hvor forskningsmiljøet i Institut for Sygepleje bevæger sig hen - Kvalificerende input fra uddannelsesudvalget i forhold til, hvad vi som uddannelse skal være opmærksom på - set fra medlemmernes respektive positioner og perspektiver I forlængelse heraf drøfter udvalget forskningsmiljøet i lyset af de 3 mest betydningsfulde generiske kompetencer i 2025 (jf. New Insight-rapport) herunder drøfter vidensformer og hvordan, vi kan lade os inspirere af begrebet kundskabsbaseret viden (jf. Implement-rapport) 1

2 Kilde: Implement Consulting Group 2. Hvad er udvalgets medlemmer optaget af lige nu i relation til at være uddannere Runde orientering om aktuelt fra medlemmer Ad 1 Anne Mette Jørgensen præsenterede tanker om og den retning, opbygningen af forskningsmiljøet i Institut for Sygepleje har herunder bad om input til, hvad vi som uddannelse skal være særlig opmærksom på i den sammenhæng, og hvordan vi skal binde ny forskningsbaseret viden på uddannelsesfremsynet. - Hvad skal uddannelsen særlig fokusere på set i lyset af behovet for kundskabsbasering (Kristian Larsen)? - Identificerede generiske kompetencer? - At der findes autentiske læringsrum i klinik? - At der findes simulationsrum? - At der findes skolerum? Input og tilbagemeldinger efter drøftelser i mindre grupper: - Det er spændende med den faglige forskning og viden om specialområder inden for sygepleje, men den didaktiske forskning er også vigtig, fordi vi som sygeplejersker skal ud at underviser pa- 2

3 tienterne (viden kan komme ind i uddannelsen via toningsmodulerne eller løbende i uddannelsen) - For mange studerende, der deltager i F&U-aktiviteter handler det alene om at få noget på CV et. Kunne der ikke være andre motiver? - I klinikken bruges for meget tid på skolastisk undervisning, og det er en uheldig udvikling vær bedre til at lave klinisk undervisning - Ønske om 100 % deltagelsespligt i klinisk undervisning og ikke kun 80 % - Det er et stort savn, at den kliniske underviser er den eneste, der skal godkende de individuelle studieplaner ønske om fælles sikring af udgangspunkt - De refleksive kompetencer skal understreges - På modul 9 kan man blive bedre til at beskrive kliniske problemstillinger og derefter give mulighed for at specialisere sig i netop de problemstillinger i modul 11 og 12 - Forskningsresultaterne kan formidles via EVU - Det er vigtigt med dygtige kliniske vejledere uddannelse skal understøtte det, vi i fællesskab gerne vil nå med de studerende. Det er vigtigt ikke kun at uddanne sygeplejersker til den praksis, der findes nu og her men også at ruste til fremtiden - Professionshøjskolerne har et meget ungt F&U-miljø, og i organiseringen af det, ville det være en god ide at samarbejde med eksterne F&U-miljøer (universitetsregi), der har seniorer for dermed at sikre kvaliteten Institut for Sygepleje går efter at ansætte flere docenter, og det er jo seniorforskere. Vi ved godt, at vi har et ungt miljø. Viden fra Norge viser, at det tager 10 år. Lige nu er vi i en situation, hvor vi har nogle muligheder, og det prøver vi at udnytte. - Hvad skal der forskes i det skal sikres, at der også bliver mulighed for at forske i grundlæggende sygepleje - Sats på at blive inden for sygeplejens grundlæggende felt og kerneområde i forskningen - I forhold til at involvere de studerende i forskningen; tag talenterne/opret talentspor, og tænk på mer-uddannelse efter endt grunduddannelse - Tænk over de ord, der bruges i fx overskrifter det skal kunne identificeres, at det er sygepleje, så tænk og skriv sygeplejen mere tydeligt frem - De tre mest betydningsfulde generiske kompetencer, der fokuseres på i fremsynsrapporten de findes allerede hos de studerende. Og hvad er det, man har fået øje på i forhold til disse kompetencer, hvorfor er de valgt og i hvilken sammenhæng har det vist sig, at de er bedre end så mange andre kompetencer? - De studerende skal kunne gå systematisk til værks. De skal kunne vide, hvilken status den præsenterede viden har kritisk 3

4 stillingtagen. Hvor skal vi lære dem det? Ellers skal de studerende kunne skabe viden? Ikke alle skal være forskere men alle skal kunne agere i klinikken. De studerende tager den viden til sig, som de kan bruge i praksis. - Sygeplejersker er en fantastisk faggruppe. Vi skal gøre os umage med at uddanne til det, der efterspørges i klinikken at give dem et godt fundament og ikke være blinde på, at F&U skal fylde. De fleste sygeplejersker bliver praktikere. Respekter faget, lær dem grundlæggende sygepleje, hygiejne... - De kliniske vejledere skal uddannes løbende - I forhold til de sammenhængende patientforløb er omsorg en vigtig sygeplejekompetence - Der opleves store udfordringer med samarbejdet på tværs af de forskellige organisatoriske enheder i relation til sammenhængende patientforløb - Vi er ikke så moderne i vores uddannelsestænkning i DK det foregår i siloer - Sygeplejersker kan godt arbejde med at lave effektive arbejdsgange - Det foreslås at der er postgraduate forløb for en mindre gruppe fx i forhold til F&U - Det alment studieforberedende fag i gymnasiet er en forløber for det, de studerende skal bruge, når de starter på en uddannelse kan det kobles med det, der sker i uddannelsen Fra Ingrid Poulsen, der var forhindret i at deltage i mødet, har vi modtaget følgende kommentarer: - Det er vigtigt, at de der involverer de studerende i forskning også er klar til at være medansvarlige for at det bliver fulgt til dørs med publicering mv. Vi oplever bl.a. i tidsskiftet Klinisk Sygepleje, at studerende ofte har en forventning om, at deres projekt kan publiceres som videnskabelig artikel på trods af, at der jo meget tit er tale om små undersøgelser med et par få informanter. Vejleder må gå ind og hjælpe med dels forventningsafstemning og dels selve publiceringen som typisk ikke har en tilstrækkelig kvalitet. - Der skulle nok satses mere på forskning, der allerede er i gang. Det kunne fx være at undersøge kliniske sammenhænge og risikofaktorer ud fra kliniske databaser. Jeg ved, at det er noget Dorthe Overgaard kan hjælpe med. Det kan gøre det mere relevant og overskueligt end at lave en interviewundersøgelse, som kræver en hel del ekspertise og som man ofte ikke kan opnå på så kort tid og med få interview. Selvom der er mange der tror det. 4

5 Anne Mette orienterede herefter om status på ny uddannelse. Powerpoint fra orientering vedhæftes referat. I løbet af foråret og det bliver formodentlig i marts måned indkaldes alle relevante uddannelsesudvalg i Metropol til en fælles orientering om ny uddannelse. Der vil løbende blive orienteret og drøftet ny uddannelse i uddannelsesudvalget. Ad 2 Hvad er uddannelsesudvalgets medlemmer optaget af i relation til at være uddannere Sussie Bratbjerg: - Altid optaget af studerende og dimensionering. I kommende forløb er der meldt 100 studerende mere til klinikforløb i psykiatrien end tidligere det giver nogle store udfordringer. - Arrangeret en undervisningsdag i modul 11-regi med DIMS - Der er indgået en forhåndsaftale med DSR om, hvor lang tid en klinisk vejleder har til at være vejleder Birgitte Degenkolv: - Har indkaldt skoler og CHR til møde med henblik på at få studerende i klinik i Den Præhospitale Enhed, der jo ofte er startstedet for et patientforløb. Bente Ourø Rørth: - At nyuddannede sygeplejersker skal have en god start på deres arbejdsliv. Et hospital er en meget travl arbejdsplads, og det er ofte det første sted i manges karriere på denne måde være med til at sikre, at de bliver i faget. Der mistes mange sygeplejersker, og det er for dyrt. Tidligere forløb Godt på vej suppleres med eksperimenter i Nord om, hvad der kan gøres mere/bedre. Indført debriefing sessions. I Region H skal afklares, hvor det er godt at komme som nyuddannet, og der skal beskrive karriereforløb. Katja Dupret: - Den overståede nytårskur på RUC, der som ambition har at forskere møder studerende og andre ansatte inden for sektoren, og på den måde får samarbejde på tværs til at blive frugtbare det har været en stor succes. - Valgfag på kandidatniveau om mennesker og teknologi i sundhedsfremme har mange sygeplejersker med. Der tages udgangspunkt i konkrete problemstillinger inden for de faglige områder - Forslag om forskningsprojekt om sundhedsplatformen 5

6 Lykke Jensen: - EVU har produceret digitalt undervisningsmateriale vil gerne på det kommende møde give eksempler på, hvad der arbejdes med og hvad det kan bruges til. God ide kommer på dagsordenen næste gang Birgith Sletting: - Digital læring og udfordring af det klassiske undervisningsrum - Studieintensitet skabe miljø, der giver mere aktivitet hos de studerende Allan Kjær Andersen: - Paradigmeskift: fokus på den enkelte elevs læring og den effekt, underviseren har synlig læring - Aktuelt et projekt med en række andre skoler om at udvikle metoder til ovenstående - Styringsdagsorden vise løfteevne, dokumentere lærernes tilstedeværelse på skolen, hvordan man omsætter måling og kontrol til at være meningsfuld - Elevfokus - evidensfokus Helle Vedsegaard: - Pårørendes rolle og ressourcer eller mangel på samme og hvordan man hjælper dem med at blive inddraget - Anne Birch Grande: - Fordeling af studerende herunder den ujævne fordeling, der gør det svært i forhold til udnyttelse af de kliniske vejledere - Farmakologiprojektet og de tiltag, der sker i den sammenhæng - Individuelle studieforløb og omforløb herunder også at sikre problematiske studieforløb - Godkendelsesprocedure - Fokus på kliniske problemstillinger og de studerendes mulighed for at specialisere sig Anne-Marie Schrader: - Farmakologi og de krav, der er fra klinikken - Prøverne i modul 11 og 12 ønsker sig at prøverne var mere praksisnære Rasmus Dedenroth: - Sikre sammenhæng mellem klinik og teori deltagelsespligt - Organisering og involvering af studerende (undervisning og studenterpolitisk arbejde) - Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker (DSR) - 6

7 Melanie Clivaz: - Er medlem af Metropols studenterråd, der har været med til at presse på for at studerende ved Metropol skal have mere feedback - direktionsbeslutning implementeres i foråret Vil gerne bidrage til, hvordan ISY skal gøre det bedre. - Generalforsamling SLS - En lille gruppe studerende indgår på skift i ansættelses Næste møde er den 20. maj 7