Borgerens lokale sundhedsvæsen

Transkript

1 Borgerens lokale sundhedsvæsen Rammer og historik for Sundheds- og Omsorgsudvalget studietur november 2014 Henning Daugaard Direktør Social, Sundhed og Arbejdsmarkedsområdet 3.november 2014

2 Udviklingen i KL s nære sundhedsvæsen m.v. det nationale blik Det nære sundhedsvæsen et element i økonomiaftalen siden budget 2013 Sundhedsaftaler endnu større betydning> mere forpligtende koordinering region/kommune/praktiserende læger Fremover også regional praksisplan >forpligter almen praksis i sundhedsaftaler Regeringens plan Mere borger, mindre patient i samklang

3 Lokalt sundhedsvæsen - Frederiksberg kommune- tradition FK har siden kommunalreformen arbejdet intenst på at udvikle det lokale sundhedsvæsen Sigtelinier i god tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger (forløbsprogrammer/forebyggelsespakker) Tradition for stærkt samarbejde med regionen Fokus på sammenhæng på tværs af faglige indsatser Fokus på at optimere udnyttelsen af de faglige borgernære kompetencer FK-DNA gerne at ville følge borgeren (de forbundne kar ++) Vedvarende fokus på at implementere økonomiaftalerne

4 Frederiksberg-model Inspiration fra KL Det nære sundhedsvæsen Målrettet forebyggelse Målrettet koordinering Forebyggelses pakker for rygning, alkohol, fysisk aktivitet mv. Forebyggende hjemmebesøg Sundhedstilbud for kronisk syge Foreløbsprogrammer Træning til hverdagen Udgående sygeplejerske team Opsøgende sundhedsindsatser for særlig sårbare Indlæggelse Opfølgende hjemmebesøg /følge-hjem ordning Rehabilitering akutpladser Fremskudt visitation Hospice/ døende i eget hjem Kontakt med praktiserende læge og sygehus Bred forebyggelsesindsats Styrket genopræning Forebyggelse af indlæggelse Lindring

5 Særlige målgrupper for borgerens lokale sundhedsvæsen Fra udvalgets intro-forløb: Socialt- el. økonomisk udsatte borgere med store sundhedsproblemer Borgere med flere kroniske sygdomme typisk over 65 år evt. i hjemmemonitorering Borgere med psykiske lidelser, som også har kroniske lidelser pga. dårlige sundhedsvaner Ældre med komplekse sygdomme med stort tryghedsbehov Den ældre medicinske patient med mange indlæggelser Borgere i alle aldre med midlertidig behov for hjælp/genoptræning Borgere som begrænses i samfundet som helhed, herunder arbejdsmarkedet, på grund af deres sundhedstilstand og alle borgere forebyggelsen..

6 Prioriterede indsatser i Frederiksberg kommune i 2014 Styrket bred forebyggelse INDSATSER Målrettet indsats for at forebygge indlæggelse Demens-konsulent Styrket fokus på mental sundhed Styrket medicingennemgang herunder FMK Udskrivningskoodinator for KTH og sygedagpengemodtagere Hjemmebesøg af faldkonsulent Implementering af kommunens forebyggelsespakker om KRAM mv. Udgående akut sygeplejerske team (FK/FH) Projekt I sikre hænder Afholdelse af sundhedsdage Forebyggende hjemmebesøg Styrket samarbejde med praksiskonsulenter/almen praksis Fremskudt visitation Støtte til borgere med akut brug for hjælp Småtspisende ældre Rehabiliterings-forløb for kronikere Styrket indsats for kronisk syge og socialt udsatte borgere Etablering af samordningsleder Akutpladser med særlige sygeplejekompetencer Opsøgende socialsygeplejerske Opsøgende fysioterapi på udvalgte væresteder Projekt Virker hverdagen Nye kompetenceprofiler i hjemmeplejen Styrket samarbejde projekt med almen praksis på plejehjem Tandplejebussen Døgn-rehabilitering- og aflastningspladser Ringe-hjem /Følge-hjem ordning (FH) Styrket indsats for sundhedsfremme for udsatte borgere Efteruddsannelse herunder fælles skolebænk med regionen Opfølgende sygebesøg efter indlæggelse/besøg af almen praksis

7 Frederiksberg Kommunes prioriteringer i budget 2013, 2014 og 2015 Fem spor fra budgetprocessen 1.Tæt og kompetent støtte til borgere med akut behov for hjælp Løft af sundhedsfaglige kompetencer 2. Stærk og målrettet indsats for færre indlæggelser/genindlæggelser Udgående sygeplejerske team Udgående visitation Visitation ved sengen Samordningsleder 3. Styrket indsats for borgere udsatte borgere Styrket samarbejde med almen praksis Opsøgende indsatser herunder socialsygeplejerske, fysioterapi mv. 4. Styrket bred forebyggelse Implementering af Forebyggelsespakkerne Fortsat udvikling af bred forebyggelse inkl. særlig tilgang til socialt udsatte 5. Sundhedsfaglig projektudvikling af hospitalsgrunden

8 Det samlede økonomioverblik 2013 I

9 Det samlede økonomioverblik

10 Det samlede økonomioverblik 2015 SOU 18/8: Ramme for prioritering Budgetvedtag elsen: afsat 4,350 mio. kr. årligt SOU drøfter udmøntning 17/11-14

11 Nye temaer i Sundhedsaftalen Sundhedsvæsenet skal være med til at bidrage til mere lighed i sundhed, fx sårbare borgere skal have flere gode leveår. Psykiatrien skal ligestilles med somatikken, fx borgeren med psykisk sygdom skal sikres en mere koordineret indsats. Forebyggende og behandlende indsatser overfor også børn og unge skal også indgå i tværgående indsats, fx sårbare gravide

12 Hvad får særlig betydning for den videre proces Implementeringsplaner som led i sundhedsaftalerne som skal indgå i kommunernes budgetforhandlinger for 2016 og fremefter KKR-dialogen og KL-fokus anses for afgørende for at fastholde momentum i kommunernes gennemslagskraft Dialog med almen praksis skal styrkes, nu når kommunerne har fået flere muligheder for at påvirke udviklingen (den nye praksisplan) Kommunens evne til at udvikle nye fællesskaber og relevante partnerskaber på tværs af kommunen, som betyder, at borgere og lokalsamfund tager lederskab for egen sundhed.

13 Overvejelser ift. plangrundlaget Borgerens lokale sundhedsvæsen Udvikling af nye rammer for det sømløse sundhedsvæsen, hvor borgere ikke oplever sektorovergange mellem hospital, kommuner og almen praksis Udvikling af nye tilbud til målgrupper, som vi i dag har svært ved at inkludere i vores eksisterende tilbud. Mere sammenhængende tilbud for borgere, der lider af flere sygdomme Bedre udnyttelse af pårørende og borgerinddragelse som en aktiv part og til mestrering af egen sygdom. Etablering af nye partnerskaber og samskabelse hvor borgere og lokalsamfund tager lederskab for egen sundhed.

14 Sundhedsfaglig projektudvikling af hospitalsgrunden I budget 2014 blev afsat 0,5 mio. kr. i 2015 til sundhedsfaglig projektudvikling af hospitalsgrunden (foranalyse), der skal: Vise en række scenarier for anvendelse af hospitalsgrunden ud fra et sundhedsperspektiv. Involvere en række relevante eksperter, virksomheder og organisationer, der kan kvalificere arbejdet og potentielt indgå i det videre. arbejde med udvikling af det nære sundhedsvæsen Tænke parallelle synlighedsspor med andre tiltag som Sundhedsdage, Smart City, Health City

15 Overvejelser ift. Hospitalsgrunden. At understøtte fysisk nærhed mellem de kommunale og de regionale sundhedstilbud i tiden indtil den fysiske samling af Bispebjerg/Frederiksberg Hospital på BBH-matriklen fx fysisk samling af kommunens Døgnrehabiliteringsenhed (Lioba/Valby) ind i ledigblevne hospitalsbygninger, oprettelse ad særlige genoptræningspladser til hjerneskaderamte borgere på den perifere del af hospitalsgrunden (Østervang). At samle andre relevante indsatser på hospitalsgrunden, såsom forskellige speciallæge/læge praksis/private tilbud på sundhedsområdet At tiltrække og facilitere lokaliseringen af forsknings- og vidensinstitutioner (CBS, Life) og iværksættermiljøer indenfor health tech i bred forstand. At afdække og kvalificere de strategiske beslutningsprocesser mv. som fx Regionens hospitalsplan 2020, moderniseringsplaner på ældre- og sundhedsområderne.

16 Videre proces i udvalget Studietur til Norge (nov. 2014) og efterfølgende opsamlingssag (januar 2015) Besøg på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler (BBH) i januar måned Sag om proces vedrørende hospitalsgrunden m.h.p. at udnytte den fysiske synergi omkring hospitalsgrunden på Frederiksberg (januar 2015) Sag om Plan for udvikling af det lokale sundhedsvæsen som ramme for videre initiativer i budget 2016 og frem (februar-marts 2015) Sag om den regionale praksisplan og implementeringsplaner i sundhedsaftalen (marts-april 2015)