Status på implementering af det nære sundhedsvæsen
|
|
- Helge Therkildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Status på implementering af det nære sundhedsvæsen KL lancerede i 2012 strategiprojektet Det nære sundhedsvæsen. Projektet er en succes, og begrebet det nære sundhedsvæsen er nu en kommunal realitet, der flere år i træk er afsat midler til i Økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. Strategien i udspillet Det nære sundhedsvæsen tager udgangspunkt i den udvikling, der sker i sundhedsvæsenet i disse år og placerer kommunerne heri med en aktiv rolle på en række områder. Filosofien er, at det er bedre at handle tættere på borgeren, både af økonomiske hensyn (det er billiggere at forebygge, og kommunerne er i mange sammenhænge mere omkostningseffektive, fordi de er tættere på borgerne) og af hensyn til borgeren, idet nærhedsprincippet og den tværfaglige tilgang kommunerne har, kommer borgeren til gode. Til at måle hvor langt man som kommune er kommet med implementeringen af det nære sundhedsvæsen, er der to centrale dokumenter. Dels rammepapiret fra KKR Hovedstaden på det somatiske område fra 2013 og dels KL s halvårlige spørgeskema til alle kommuner om, hvor langt de er kommet med at udmønte det nære sundhedsvæsen. Temaerne og indsatserne i disse dokumenter er et godt pejlemærke for, hvilke krav kommunerne skal opfylde. Sundhed og Omsorg Rådhuset, Kirkevej Dragør Tlf.: september 2014 A. Opfølgning på rammepapir fra KKR med fælles mål for udviklingen af det nære sundhedsvæsen i kommunerne i hovedstadsområdet Delområde 1: Styrket forebyggelsesindsats med udgangspunkt i sundhedsprofilerne og de nationale forebyggelsespakker Mål: 1. Kortlægning af kommunens egne indsatser som forberedelse til implementering af de nationale forebyggelsespakker 1 2. Med udgangspunkt i sundhedsprofilerne som prioriteringsværktøj udarbejder hver enkelt kommune en plan for trinvis implementering af de nationale forebyggelsespakker 3. Implementering af træning før hjælp/hverdagsrehabilitering for at understøtte borgernes selvhjulpenhed Ad. 1 og 2 1 Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes forebyggelsesarbejde. Forebyggelsespakkerne er faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. De 11 forebyggelsespakker omhandler alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og tobak. Forventningen er, at forebyggelsespakkerne gøres obligatoriske for kommunerne gennem lovgivning eller gennem sundhedsaftalerne.
2 Dragør Kommune er ikke gået i gang med dette arbejde. Planen er, at arbejdet skal ske som del af processen med at udarbejde en ny sundhedspolitik. Procesplan er godkendt i Kommunalbestyrelsen 24. april 2014 (sat i bero til stillingen som sundheds- og omsorgschef er genbesat). Implementeringen af de mange mål på forebyggelsesområdet som ligger i de 11 forebyggelsespakker bliver således indarbejdet i sundhedspolitikken. Målene skal gennemføres på tværs af fagområder i hele kommunen. Kommunen udfører allerede en række af indsatserne i forebyggelsespakkerne, så der er ikke tale om at iværksætte noget helt nyt, men om at udbygge en eksisterende indsats betydeligt. Fx indgår en række af sundhedsplejerskernes opgaver i de krav, som skal opfyldes i forebyggelsespakkerne. Eksempelvis screener sundhedsplejerskerne for efterfødselsreaktioner hos nybagte mødre, og de underviser 8. klasserne i seksuel sundhed, lige som de vejleder omkring sund livsstil. Kommunerne opfordres også til tværfagligt samarbejde om implementering af forebyggelsesprojekterne. Her har Dragør Kommune valgt at deltage i et projekt sammen med Vestegnskommunerne om en styrket indsats over for de storrygere, som ikke er blevet motiveret til rygestop af de hidtidige kampagner og tilbud. Ad. 3 Dragør kommune har i nogle år arbejdet med hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen. Fra juni 2014 er indsatsen styrket yderligere ved ansættelse af flere ergoterapeuter. Hele tankesættet bag hverdagsrehabilitering er således velkendt i hjemmeplejen, og organisationen har forudsætningerne for hurtigt at implementere nye krav på området. Delområde 2: Forebyggelse af (gen)indlæggelser Mål: 1. Kommunerne skal have organiseret opfølgende hjemmebesøg med udgangspunkt i rammepapir fra KL og Danske Regioner om udmøntning af handlingsplan for den ældre medicinske patient 2. Kommunerne skal have ensartet samarbejde med hospitaler om udskrivning i form af kommunikationsaftalen for indlæggelser og udskrivninger 3. Kommunerne skal, som del af implementeringsplanen for den ældre medicinske patient implementere forløbskoordinering. 4. Kommunerne skal systematisk arbejde med stratificering af genoptræningsplaner og kvalitetsudvikling, 5. Kommunerne skal forebygge indlæggelser gennem indsatser i ældreplejen med påvist effekt (fx tidlig opsporing/monitorering af Side 2/7
3 tidlige tegn på faldende funktionsniveau, medicinhåndtering, faldforebyggelse) Ad. 1 Er endnu ikke implementeret i Dragør Kommune. Ad. 2 Er implementeret. Elektronisk kommunikation mellem sektorer, og senest Fælles Medicinkort som kommunen er ved at implementere nu, stiller stadig stigende krav til administrationen, både i Sundheds- og Omsorgsafdelingen og i IT-afdelingen. Det er krav, som skal imødekommes for at kunne varetage helt almindelig drift. Det er en grundlæggende forudsætning for at kunne modtage borgerne efter indlæggelse, at kommunen kan modtage besked om deres hjemsendelse i journalsystemet, og det er en basal nødvendighed at have adgang til deres medicinoplysninger. Det konkrete resultat i eksemplet med Fælles Medicinkort er øget kvalitet for borgeren og også en vis effektivisering hos sosumedarbejderne og sygeplejerskerne. Det opnås dog kun, hvis administrationen har ressourcerne til at implementere de nye teknologiske løsninger. Ad. 3 Er endnu ikke implementeret i Dragør Kommune. Ad. 4 Hører under genoptræning, som varetages af Tårnby Kommune. Ad. 5 Forebyggelse af indlæggelser er en relativ kompleks indsats, som beror på, at alle medarbejdere lige fra sosu-hjælpere til sygeplejersker er fagligt dygtige. Og i denne sammenhæng er det sygeplejefagligheden, som er i fokus. Herudover handler det også om kommunikation på tværs og om organisering, idet en stor del af indsatsen består i, hvordan medarbejderne videregiver observationer hos den enkelte borger. Eksempelvis er det vigtigt, hvis en borgers blodtryk har været højere end normalt i flere dage, at den medarbejder, som har observeret dette, retter henvendelse til en sygeplejerske og dokumenterer det i omsorgsjournalen så næste vagthold og en eventuel afløser næste dag kan følge med. Ellers kan borgeren ende med at blive syg og indlagt, selv om vedkommende får pleje af kommunen. Side 3/7
4 I Dragør Kommune er der forskel på hjemmeplejen og Enggården i relation til, hvor meget man har arbejdet med dette. Enggården har gennem det seneste år arbejdet meget med den sygeplejefaglige indsats og dokumentation, lige som centret er begyndt at rekruttere flere sygeplejersker. Hjemmeplejen har fra august 2014 fået ansat flere sygeplejersker, og forventningen er, at man også her får øget fokus på sygepleje. Samlet set kan denne indsats kun implementeres, hvis der er tilstrækkeligt mange sygeplejersker ansat, som kan medvirke til at rulle en sygeplejefaglig indsats ud. Delområde 3: Kronisk sygdom Alle kommuner har med sundhedsaftalen for tilsluttet sig konceptet med forløbsprogrammer, som videreføres i den kommende sundhedsaftale. Mål: 1. Alle kommuner skal have implementeret forløbsprogrammer for KOL, diabetes, kræft og demens (efterfølgende er der kommet samme krav for lænde-ryg-smerter) Dragør Kommune lever fra august 2014 op til kravene, idet kommune nu tilbyder rehabilitering til borgere med ovenstående diagnoser. Demensområdet adskiller sig fra de øvrige områder, idet der ikke tilbydes rehabilitering til disse borgere. Her er der ansat en demenskoordinator, som rådgiver borgere med demens og deres pårørende, opkvalificerer medarbejderne og har kontakt til de praktiserende læger. Forvaltningen arbejder på et oplæg til, hvordan demensindsatsen kan styrkes yderligere for at indfri kravene i forløbsprogrammet. Delområde 4: Dokumentation Mål 1. Kommunerne skal aktivt dokumentere og følge op på, om indsatserne virker 2. Alle kommuner skal arbejde systematisk med ledelsesinformation på sundhedsområdet og bringe informationen til anvendelse både politisk og administrativt Ad. 1 Målet er bredt og ikke særlig specifikt defineret. Under alle omstændigheder er Dragør Kommune ikke kommet så langt endnu, at der systematisk følges op på, hvilken effekt vores indsats har. Første mål er at komme i gang, og herefter er næste skridt at arbejde med effektmåling. Side 4/7
5 Ad. 2 Kommunen arbejder på nuværende tidspunkt ikke systematisk med ledelsesinformation på sundhedsområdet. B. Andre aktuelle indsatser i implementeringen af det nære sundhedsvæsen Kommunal indsats for at styrke sygeplejen og forebygge (gen)indlæggelser KL lægger også vægt på denne indsats i sin opfølgning på, hvordan kommunerne implementerer det nære sundhedsvæsen. Som nævnt tidligere er Enggården og hjemmeplejen i forskellige tempi begyndt at arbejde med sygeplejefagligheden. Der er dog stadig ikke en samlet strategi for udviklingen af sygeplejen i kommunen. Rehabiliteringspladser I maj 2014 åbnede Rehabiliteringsafdelingen på Enggården, hvilket betyder at kommunen nu har døgnpladser til bl.a. hurtig hjemtagning med terapeuter. På dette område er kommunens indsats styrket, og tilbuddet til borgerne er af en højere kvalitet, som kan være med til at forebygge indlæggelser. Akutteam eller akutpladser En del kommuner tilbyder nu akut sygepleje til borgere, som enten er indlæggelsestruede eller hurtigt hjemsendt efter indlæggelse. Det sker enten i form af, at kommunen har nogle hjemmesygeplejersker med særlige kompetencer, som tager ud i borgerens hjem eller ved at et plejecenter i kommunen har akutpladser, hvor der er sygeplejersker på vagt døgnet rundt. Dragør Kommune har ikke dette tilbud. Forvaltningens vurdering er, at kommunen er nødt til at forholde sig til, om og i givet fald hvordan kommunen vil etablere tilbuddet. Jo flere kommuner som tilbyder døgndækkende akut sygepleje, jo større vil forventningen om at alle kommuner har tilbuddet være, og borgere vil i stigende grad blive hjemsendt til akut sygepleje. Det kan efterlade nogle af kommunens borgere i en situation, hvor de ikke får den nødvendige sygepleje. En vurdering af etablering af tilbuddet bør også indeholde en analyse af, om kommunen har befolkningsgrundlaget til at opretholde et korps af akutsygeplejersker, eller om tilbuddet skal ydes i samarbejde med andre kommuner. Side 5/7
6 Samarbejde med praktiserende læger Kommunernes samarbejde med de praktiserende læger skal øges. Det er forudsætningen for, at kommunerne kan være en del af det nære sundhedsvæsen. Eksempelvis henvises borgere med kronisk sygdom til et rehabiliteringsforløb af deres praktiserende læge, og det sker kun hvis kommuner og læger taler sammen om, at kommunen har et tilbud, lægerne skal henvise til. Ligeledes får syge ældre borgere der er nyligt hjemsendte kun en optimal pleje, hvis hjemmesygeplejersken og den praktiserende læge har en god kommunikation. Samarbejdet skal ske på flere niveauer. Dels gennem ansættelse af en praktiserende læge som praksiskonsulent, der tager sig af det konkrete samarbejde, dels nedsættelse af et kommunalt lægeligt udvalg, hvor kommunerne og de praktiserende læger jævnligt drøfter de overordnede linjer i samarbejdet. Dragør Kommune har ansat en praksiskonsulent, som dog er sygemeldt og har sat sin praksis til salg. Funktionen varetages i øjeblikket af en vikar fra Tårnby Kommune. Kommunen mangler stadig at nedsætte et kommunalt lægeligt udvalg. C. Det nære sundhedsvæsen på det psykiatriske område Udviklingen af det nære sundhedsvæsen på det psykiatriske område er kommet senere i gang end på det somatiske område. Der er dog nu udsendt et rammepapir fra KKR Hovedstaden med fælles mål svarende til papiret på det somatiske område. Rammepapiret godkendes i september 2014 i Dragør Kommune, og forvaltningen vil efterfølgende udarbejde en status for implementeringen af målsætningerne i papiret. D: Relaterede projekter med sundhedsfremmende formål De indsatser, som er bekskrevet ovenfor handler om målepunkter for det nære sundhedsvæsen. Herudover arbejder kommunen også med projekter, som på anden måde er forebyggende og med til at udskyde sygdom. Netværk på ny Under Pulje til løft af ældreområdet har kommune iværksat projektet Netværk på ny. Projektets mål er at mindske ensomheden blandt ældre i eget hjem med særligt fokus på udsatte og sårbare ældre. Aktiviteterne består af en café hver onsdag formiddag. Målgruppen er ældre med et spinkelt netværk, som ikke er i kontakt med hjemmeplejen. Den anden målgruppe er ensomme ældre, som får hjemmehjælp. Målet er at give dem mulighed for nogle oplevelser. Det kan være alt lige fra ledsagelse Side 6/7
7 ud i egen have og en tur på havnen til lidt længere ture, hvor flere hjælpere tager af sted med flere borgere. Det kan også være ture, hvor hjælperen som en kendt person følger borgeren til caféen i aktivitetshuset eller til onsdagscaféen i Netværk på ny, og forsøger at motivere og støtte borgeren i at opbygge et netværk. Cykling uden alder I Cykling uden alder inddrages frivillige, som kører på ture med de ældre, så de kommer ud og får en oplevelse i omgivelserne. Det er i første omgang henvendt til beboere på Enggården, og herefter skal konceptet udvikles, så hjemmeboende ældre også kan få samme tilbud. Side 7/7
Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Revideret status marts 2015
Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Revideret status marts 2015 KL lancerede i 2012 strategiprojektet Det nære sundhedsvæsen. Projektet er en succes, og begrebet det nære sundhedsvæsen er
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mere26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen
26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle
Læs mere26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen
26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt strategipapir
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen
KKR HOVEDSTADEN Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Den 5. februar 2013 Jnr Sagsid Kommunerne har i en årrække haft
Læs mereIndholdsfortegnelse - Bilag
Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.2 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen opfølgning og revision af fælles rammepapir for somatik...2 Bilag 1: Notat Opfølgning på rammepapir
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereSpørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale
Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats
Læs mereEmbedsmandsudvalget for Sundhed 15. APRIL Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen
Embedsmandsudvalget for Sundhed 15. APRIL 2016 Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Status for skal -indsatser i rammepapir for somatik 2014-2015 Indledning I foråret
Læs mereEmbedsmandsudvalget for Sundhed 11. JANUAR UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen
Embedsmandsudvalget for Sundhed 11. JANUAR 2016 UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Status for skal -indsatser i rammepapir for somatik 2014-2015 Indledning
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereProces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereOpfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november
Opfølgningsproces på sundhedsområdet KKR-møder i november Et sundhedsudspil der forpligter Sygehusenes specialisering påvirker kommunerne Vi skal aflaste sygehusene det er god samfundsøkonomi og godt for
Læs mere1. Forebyggelse og Sundhedsfremme
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 4 status på initiativer i Københavns Kommune Dette notat giver en status på de aktiviteter,
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats
Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes fortsat ved at fastholde ansættelsen af flere ergoterapeuter. Besparelse på tid
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats
Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.
Læs mereSamarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?
Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereSundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Albertslund Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 4.356.000 Tilskud bedre
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereSundhedscenter Wiedergården
Sundhedscenter Wiedergården Sundhed og Omsorg Rådhuset, Kirkevej 7 2791 Dragør Tlf.: 32 89 01 00 Baggrund Den kommunale sundhedsopgave varetages af Sundhedscenter Wiedergården. Notatet belyser den kommunale
Læs mereEr der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent
Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereHvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014
Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser
Læs mereFremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Læs mere26. MAJ 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data
26. MAJ 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data Bilaget har til formål, at kommunerne kan sammenligne sig med hinanden og se hvilke kommuner, der er kommet længst med indsatserne. Hermed kan kommunerne kontakte
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereHvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen
Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mere12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen
12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser. Februar 2013
Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser Februar 2013 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereArbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats
Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mere15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser)
15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser) Bilaget har til formål, at kommunerne kan sammenligne sig med hinanden og se hvilke kommuner, der er kommet længst med indsatserne. Hermed
Læs mereVærktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard
Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereREGION HOVEDSTADEN DRAGØR KOMMUNE
REGION HOVEDSTDEN DRGØR KOMMUNE 21. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Dragør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Dragør Kommune og Region
Læs mereStrategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune
Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereSUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER
Styrkelse af forebyggelses og sundhedsfremmeindsatsen i kommunen SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER IMPLEMENTERINGSPLAN REBILD KOMMUNE Side 1 af 5 Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk
Læs mereØPU/KB Milepæle for større sager december - Revideret den 1. april 2015
1. Plejehjemmet Enggården kvalitetsudvikling SSU/KB Rammerne for Omsorgscenter Enggården er nu på plads, og arbejdet med faglig kvalitetsudvikling er i gang. Der bliver arbejdet med følgende områder: Ultimo
Læs mere2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.
Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereDefinition af akutfunktioner
Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden 2016 KKR HOVEDSTADEN Hvad er en akutfunktion? Alle kommuner i hovedstadsregionen kan inden udgangen af 2017 tilbyde relevante borgere adgang til en akutfuntion.
Læs mereEn værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune
En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen
Læs mereForebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Læs mereSundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå
Læs mereBudget 2016 Social og Sundhedsudvalget
Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:
Læs mereSundhedsaftalen
Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen
Læs mereØPU/KB Milepæle for større sager september - Revideret den 26. august 2014
ansvar 1. Plejehjemmet Enggården kvalitetsudvikling SSU/KB Rammerne for Omsorgscenter Enggården er nu på plads, og arbejdet med faglig kvalitetsudvikling er i gang. Der bliver arbejdet med følgende områder:
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mere12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver)
12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver) Bilaget har til formål danne grundlag for erfaringsudveksling og læring mellem kommunerne på administrativt niveau. Bilaget indeholder data for
Læs mereN O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces
N O TAT Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces Frem mod foråret 2013 igangsættes en intensiv proces, der skal bidrage til at vise kommunesektorens potentiale på sundhedsområdet
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereSundhedsudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling
Sundhedsudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling SU 1 51 Tilpasning af midler til kommunal medfinansiering på sundhedsområdet -1.209.000-1.209.000-1.209.000-1.209.000 SU 2 52
Læs mereDebatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den
Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet Kend din kommune - og styr den Tre vigtigste i KL s udspil Det Nære Sundhedsvæsen Flere opgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen forebyggelse fremfor
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017:
Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Sammendrag Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereBilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte
Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget
TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 3. februar 2014 Mødetidspunkt: 14:30 Mødelokale: Medlemmer: 214, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen, Anders
Læs mereR A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg
R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden
1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereSundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg
Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereParterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.
REGION HOVEDSTADEN HELSINGØR KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Helsingør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Helsingør Kommune
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 11-01-2011 Dato: 15-12-2010 Sag nr.: KB 11 Sagsbehandler: Janne Egelund Andersen Kompetence: Fagudvalg
Læs mereSundhedsaftale 2011-2014
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale 2011-2014 V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden 28. februar 2011 Sundhedsaftalens formål Sundhedsaftalen
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereSundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund
Sundhed & Ældre Indsatser i det nære sundhedsvæsen Sammenfatning I budget 2013, og i overslagsårene, er der afsat 1.1 millioner kr. til at styrke det nære sundhedsvæsen med henblik på at reducere indlæggelser
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler
Læs mereFrivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.
Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle
Læs mereFælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
Fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland 5. februar 2013 Torben Gaarskær 1 Kommunerne sætter dagsordenen 5. februar 2013 Torben Gaarskær 2 Det nære sundhedsvæsen Ambitiøst udviklingsprojekt
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE
SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereImplementeringsplan 2015-2016. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune
Implementeringsplan 2015-2016 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune Indhold 1. Indledning... 3 Baggrund for implementeringsplanen... 3 Sundhed på tværs... 4 2. Prioritering... 5 3.
Læs mere