Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2016/17 Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune

Transkript

1 Dok.nr Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2016/17 Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune

2 Formål med Rammebeskrivelsen... 3 Overordnede rammer... 3 Ledelse og samarbejde... 3 Fleks-ordninger... 4 Lærerne og børnehaveklasselærerne:... 4 Den samlede ramme for lærernes arbejdstid... 4 Ramme for skoleåret 2016/ Antal arbejdsdage for lærere og børnehaveklasseledere... 5 Rammens forudsætninger og indhold... 6 Opgaveoversigt:... 7 Skolepædagoger:... 8 Den samlede ramme for skolepædagogernes arbejdstid... 8 Rammens forudsætninger og indhold Funktions- og opgaveoversigt: Andre opgaver Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter:

3 Formål med Rammebeskrivelsen Formålet med rammebeskrivelsen er at sikre nutidige og fleksible rammer for skolernes arbejde i det kommende skoleår. Der sættes således kun den ydre ramme om medarbejdernes arbejdstid i denne rammebeskrivelse. Rammebeskrivelsen skal sikre, at skolerne med fokus på kerneopgaven kan levere ydelser af høj kvalitet og høj produktivitet til fremme af alle elevers læring, trivsel og chancelighed. Der skal sikres rammer der styrker det fælles og dermed underbygger etablering af professionelle læringsfællesskaber. Overordnede rammer Indholdet i indeværende dokument er en retningsgivende ramme for planlægning af skolernes pædagogiske personales arbejdstid, en del af områderne er til behandling i lokale MED udvalg forud for planlægningen af skoleår 16/17. Beskrivelsen i dokumentet vedrører lærere og børnehaveklasseledere, skolepædagoger samt pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter ansat på kommunes folkeskoler. I det følgende omfatter benævnelsen lærere såvel lærere som børnehaveklasseledere. Nærværende rammebeskrivelse skal anskues og behandles som et tillæg til de overenskomstaftalte arbejdstidsregler, de af folketinget vedtagne arbejdstidsregler for undervisningsområdet samt gældende regler og bestemmelser på området. Ledelse og samarbejde Når Skolelederen udøver sit ledelsesrum, skal det forvaltes på en sådan måde, at det understøtter gældende lovgivning, Varde Kommunes skolepolitiske målsætninger samt lokale målsætninger. Dette fordrer tæt dialog, samarbejde og fleksibilitet mellem alle parter på og omkring skolerne. Det er afgørende at samarbejdskulturen på skolerne bygger på gensidig tillid og respekt, med gensidig forpligtende dialog, dette er fundamentet for at sikre kvaliteten i undervisningen. Skolelederen må i den forbindelse forventes at være tydelig omkring sine prioriteringer set i forhold til kerneopgaven (læring, trivsel og chancelighed), og via tydelig kommunikation sikres det, at den enkelte medarbejder har klarhed over, hvilke opgaver vedkommende forventes at løse. Forventningsafstemning er dermed et vigtigt element i samarbejdet på skolerne hvori MEDudvalget har en central betydning. Da tillid, respekt og dialog er omdrejningspunktet laves der fortsat ikke fælles forpligtende aftaler i Varde, det er heller ikke intentionen, at den enkelte skole via lokale aftaler laver begrænsninger i handlemuligheder og ledelsesadgangen i anvendelsen og tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid. Forvaltningen skal på den baggrund bemærke, at praksis, der afspejler regler og retningslinjer fra før 1. august 2014 således ikke kan videreføres på skolerne. Et udbytterigt samarbejde om kerneopgaven medarbejdere imellem og mellem medarbejdere og skoleledelsen er præget af gode relationer og problemløsende kommunikation. Derfor er det 3

4 centralt, at den enkelte skole jf. TR-aftalens bestemmelser herom, sikrer den fornødne tid til, at tillidsvalgte i dagligdagen kan varetage deres hverv. Fleks-ordninger Der er gennem de seneste år indgået fleks-ordninger på langt de fleste af skolerne i Varde. Disse aftaler kan fortsat indgås. Fleks-ordninger bygger på en gensidig fleksibilitet, og skal være drøftet i det lokale MED udvalg. Der skal ved etablering af fleks-ordninger være fokus på følgende: - Fokus på fællesskabet fremfor det individuelle, så der til stadighed sikres rammer for fælles forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Den enkeltes fleksible arbejdstid må ikke hindre fælles aktiviteter som møder mm - Principper og procedurer er beskrevet og behandlet i MED, så den enkelte medarbejder kender rammerne for ordningen - At ordningerne sikrer rammer for teamsamarbejde og udvikling af professionelle lærings fællesskaber Lærerne og børnehaveklasselærerne: Den samlede ramme for lærernes arbejdstid 3 den årlige arbejdstid 5 opgaveoversigt 7 arbejdstidsopgørelse Arbejdstidens placering Mål, rammer og principper for arbejdets udførelse De samlede rammer for lærernes arbejdstid Lærerfag skemaer Elevskemaer Ferieplan for eleverne Ferieplan for lærerne Elevernes mødetider Fagenes timetal på de enkelte klassetrin Arbejdstidens placering 4

5 Ramme for skoleåret 2016/17 Den fælles ramme for lærernes arbejdstid tager udgangspunkt i følgende fælleskommunale principper for arbejdets tilrettelæggelse på skoleområdet i Varde Kommune: Elevernes skoletilbud placeres på 200 skoledage svarende til 40 skoleuger. Lærernes årsnorm afvikles med udgangspunkt i 42 uger (210 dage) i skoleåret 2016/17. Lærerne er som udgangspunkt og gennemsnitligt fuld tilstede på skolen i arbejdstiden i 40 timer pr. uge i 42 uger. Dette vil kunne varieres gennem antal arbejdsuger/dage og gennem brugen af fleks-ordninger. Nyuddannede og nyansatte lærere sikres en god start som lærer ved Varde kommune, ved max. at undervise 25 lektioner om ugen i det første ansættelses år. Det drøftes i det lokale MED udvalg hvordan dette sikres på den enkelte skole. Nyuddannede og nyansatte lærere sikres en god start som lærer ved Varde Kommune, ved at der tilknyttes en mentor til hver nyansat, samt at der er tydelige beskrivelser for indhold og formål med Mentor-opgave. I forbindelse med efteruddannelse, skoleudvikling m.m. kan der for hele eller dele af lærerpersonalet på den enkelte skole komme flere arbejdsdage i spil (op til 43 uger eller 215 dage). Ferieugerne er placeret i uge 42, i uge 7 og i ugerne 28, 29, 30 i sommerferien. Antal arbejdsdage for lærere og børnehaveklasseledere 1. Skolerne skal i normperioden disponere med, at der ud over de 200 skoledage planlægges arbejde på følgende 10 dage: De 3 hverdage der falder før elevernes første skoledag (8, 9, 10. august 2016). Dagene d. 8. og 9. august prioriteres og reserveres til fælleskommunale udviklingsforløb. De 5 første hverdage i forlængelse af elevernes sidste skoledag før sommerferien (26., 27., 28., 29., og 30. juni 2017). Minimum 1 af disse dage kan anvendes til fælleskommunale udviklingsforløb. MED udvalg på den enkelte skole kan vælge at placere 1 2 af dagene i uge 26 ud på andre elevfri dage, eller på særlige pædagogiske arrangementer efter kl 17 i løbet af skoleåret, det skal af referat fra MED udvalg fremgå hvilke dage/arrangementer og hvornår de placeres. Derudover kan placeres 2 dage i uge 31, hvis ikke skolen vælger at placere dagene i uge 31 (4. og 5. august), skal de placeres på 2 andre ikke elevdage. Dvs. lærernes arbejdsdage for skoleåret bliver minimum 210 dage, fordelt på 200 skoledage og derudover 10 arbejdsdage uden elever. Dette giver en ugenorm på 40 timer. 2. Skolerne kan i normperioden planlægge at arbejde på yderligere op til 5 dage. Hvis skolerne arbejder med 215 dage, vil dette give en ugenorm på 39,07 timer. 5

6 I normperioden er der 14 dage i kalenderen, hvor skolen kan placere de max. 5 dage: 1., 2., 3. august 2016 (efter sommerferien 2016) 22. december 23. december (julen 2016) 10., 11., 12 april (påsken 2017) maj (fredag efter Kr. Himmelfart 2017) 3., 4., 5., 6. og 7. juli 2017 (før sommerferien 2017) I forbindelse med efteruddannelse er ovenstående dage i den grad anvendelige, og det er samtidig ikke en forudsætning, at alle medarbejdere har samme antal arbejdsdage. Placeringen af de 5 dage på de resterende mulige 14 dage drøftes i det lokale MED og udmeldes af ledelsen på de enkelte skoler efterfølgende. De resterende 7-14 dage vil således være dage, hvor skolen som udgangspunkt ikke disponerer over læreren. Ændringer kan forekomme i løbet af skoleåret. 3. Skolerne kan ikke planlægge arbejde på følgende dage: december, 27., 28., 29., og 30. december dage planlagt med ferie - dvs. uge 42 i 2016, uge 7 i 2017 og uge i Der planlægges ikke med mere end 215 arbejdsdage i alt. Dette kan dog fraviges pga. arbejdsrelaterede forhold, på individniveau. F.eks. lærere der skal deltage i CAMPS, turboforløb, Comeniusprojekter mm, på længerevarende efteruddannelse eller at samarbejde med andre kræver at der tages flere arbejdsdage i anvendelse. Rammens forudsætninger og indhold Nedenstående er rammebeskrivelsens overordnede forudsætninger og indhold til skolens fokus i planlægningen af skoleåret og dets betydning for lærernes ansættelsesforhold. Det forventes at nedenstående behandles i MED, og at der efterfølgende grundigt orienteres herom i hele personalegruppen: At skolens ledelse har rum til at lede, til at sætte mål og rammer og prioriteringer for lærerens arbejde i dialog og samarbejde med den ansatte. At ledelsens vurdering af, hvilke arbejdsdage man agter at anvende på skolen forelægges og drøftes i skolens MED-udvalg. Disse skal være kendt af medarbejderne forud for skoleårets begyndelse - ændringer kan opstå ekstraordinært. At der er tale om en gennemsnitlig 40 timers arbejdsuge (dette afhængigt af antal 6

7 arbejdsuger), og variationer fra uge til uge kan forekomme. At udgangspunktet for lærerens arbejdstid er, at der er fuld tilstedeværelse på arbejdspladsen i arbejdstiden medmindre andet aftales individuelt eller via evt. fleks-ordninger. At lærere undtagelsesvis og efter forudgående aftale med ledelsen - kan indregne arbejdstid, hvis man f.eks. varetager skole/hjem eller klasselæreropgaver uden for arbejdstiden. At arbejdstidens normale placering som udgangspunkt er mellem kl , bortset fra lejrskoler, CAMPS, Turboforløb, ekskursioner, forældremøder, skolearrangementer o.lign. Arbejdstid efter følger bestemmelserne herom. Skolens løbende kontakt med forældre placeres i dagtimerne. At skoleledelsen løbende er opdateret på den enkelte lærers præsterede arbejdstid og drøfter, efter behov, eventuelle justeringer med den enkelte lærer herunder omlægning af tjenesten og eventuel afspadsering At der sikres tid til planlægning af undervisningen, og der fastsættes ikke et undervisningsmaksimum se dog nedenstående anbefaling fra forvaltningen. Der sikres rammer for at teamsamarbejde kan foregå fra skoleårets begyndelse At med henblik på at skabe de optimale rammer for elevernes læring og trivsel vil skoleledelsen sikre, at der er de nødvendige forhold for samarbejde i MED- og arbejdsmiljøsystemet, og at de valgte tillidsrepræsentanter har mulighed for at kunne varetage deres hverv. Opgaveoversigt: Formål med opgaveoversigten er at sikre at læreren er bekendt med hvilke opgaver ledelsen forventer læreren løser. Opgaveoversigten er ikke et bindende tilsagn, men kan løbende justeres efter drøftelse mellem den pågældende lærer og ledelsen. Ændringer varsles i så god tid som muligt. Ledelsen sikrer, at ledelse og medarbejder drøfter opgaveoversigten under udarbejdelsen, at der sikres en dialog omkring sammenhæng mellem opgaverne og at læreren er bekendt med opgaveoversigten senest fire uger før skolestart. Opgaveoversigten indeholder oplysninger om deltagelse i kompetenceudvikling. Skoleledelsen skal være opmærksom på, at der er den nødvendige balance mellem undervisningsopgaverne, planlægning og efterbehandling af undervisningen jf. folkeskoleloven og i løbet af skoleåret følger og støtter den enkelte lærer. Skoleledelsen bør undgå, at den enkelte lærer planlægges med mere end 840 undervisningstimer (fagopdelte timer og understøttende undervisning) pr. år af trivselsmæssige, kvalitetsmæssige og økonomiske hensyn. Planlægges der med en arbejdsuge på mere end 45 timer eller med mere end 28 lektioner (21 klokketimer) om ugen, drøftes dette i MED-udvalget i forbindelse med 7

8 planlægningen af skoleåret. Den endelige beslutning træffes af skoleledelsen. Særlige læringsforløb som temauger, turboforløb, lejrskoler mv. kan betyde, at der i nogle perioder vil være ekstra behov for bestemte læreres faglige kompetencer og dermed arbejdsindsats. Skolelederen tilrettelægger sådanne perioder med øget arbejdsindsats. Principper og procedure omkring opgaveoversigten behandles i MED, og at der efterfølgende grundigt orienteres herom i hele personalegruppen. Skolepædagoger: Den fælles ramme for pædagogernes arbejdstid tager udgangspunkt i de fælleskommunale principper for arbejdets tilrettelæggelse på skoleområdet i Varde Kommune. Den samlede ramme for skolepædagogernes arbejdstid 8

9 9

10 Skolepædagoger i Varde Kommunes folkeskoler kan bl.a. varetage o Varetage understøttende undervisning generelt på alle årgange. o Herudover vil skolepædagoger kunne er varetage undervisning i børnehaveklassen og på klassetrin afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence og de pågældende kvalifikationer i øvrigt. o Indgår ligeværdigt i forskellige assisterende funktioner i forhold til undervisningen. o Opsyn med eleverne i pauser/frikvarterer, beskæftigelse af elever umiddelbart før og efter skoletid. o Løsning af særlige opgaver i forhold til klassen, hvor pædagogen er tilknyttet. o Pædagogiske arbejdsopgaver uden for den egentlige undervisning ved specialklasser og specialskoler. o Pædagogiske støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpefunktioner herunder kontaktpersoner for elever. o Specialpædagogisk bistand til enkelte eller grupper af elever. o Opgaver i SFO og juniorklubben. o Desuden varetages skriftligt og kommunikative opgaver, mødedeltagelse m.m. på linje med og i samarbejde med lærerne. Rammens forudsætninger og indhold Nedenstående er rammebeskrivelsens overordnede forudsætninger og indhold til skolens fokus i planlægningen af skoleåret og dets betydning for skolepædagogernes ansættelsesforhold. Det anbefales klart at nedenstående behandles i MED, og at der sker en efterfølgende orientering herom i hele personalegruppen: At skolens ledelse har rum til at lede, til at sætte mål og rammer og prioriteringer for skolepædagogernes arbejde i skolen og i skolefritidsordningen i dialog og samarbejde med de ansatte. At den daglige arbejdstid så vidt muligt skal være samlet. At ændringer i arbejdstidens placering skal ske med et varsel på mindst 4 døgn. At udgangspunktet for pædagogernes arbejdstid er, at der er fuld tilstedeværelse på arbejdspladsen i arbejdstiden medmindre andet aftales individuelt eller kollektivt jf. fleksordninger. At såfremt varetagelse af arbejdet kræver, at tilstedeværelsen tilvejebringes andre steder end på skolen, vil dette kunne gennemføres efter enighed mellem skolens ledelse og den enkelte pædagog fra gang til gang eller for længere perioder. 10

11 At skolepædagogerne undtagelsesvis og efter aftale med ledelsen - kan indregne arbejdstid, hvis man f.eks. varetager skole/hjem eller klasselæreropgaver uden for arbejdstiden. At ledelsens vurdering af, hvilke arbejdsdage man agter at anvende på skolen forelægges og drøftes i skolens MED-udvalg. Disse skal være kendt af medarbejderne forud for skoleårets begyndelse - ændringer kan opstå ekstraordinært. At arbejdstidens normale placering som udgangspunkt er mellem kl , bortset fra lejrskoler, ekskursioner, forældremøder, skolearrangementer o.lign. At skolens generelle kontakt med forældre placeres i dagtimerne, dog kan deltagelse i forældremøder og arrangementer med forældre samt ekstraordinære henvendelser undtages. At arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor medarbejderen kan forlade arbejdsstedet. Pauser medregnes, hvis de varer mindre end 1/2 time og den ansatte står til rådighed for arbejdsgiveren og ikke må forlade arbejdsstedet. At skoleledelsen løbende er opmærksom på pædagogens præsterede arbejdstid og drøfter, efter behov, eventuelle justeringer med den enkelte medarbejder herunder omlægning af tjenesten og eventuel afspadsering. At der i forhold til skolernes planlægning af skoleåret udarbejdes en grundstruktur for en uge herunder det normale komme-gå-tidspunkt. Den enkelte skole kan variere og tilrette grundmodellen hen over året i forhold til den aktuelle situation, lokale prioriteringer og kultur samt ringetider, elevtransport m.m. Desuden skal der tages hensyn til de kommunale udviklings- og sparringsprocesser i løbet af skoleåret. At med henblik på at skabe de optimale rammer for elevernes læring og trivsel vil skoleledelsen sikre, at der er de nødvendige forhold for samarbejde i MED- og arbejdsmiljøsystemet, og at de valgte tillidsrepræsentanter har mulighed for at kunne varetage deres hverv. At ledelsen skal være opmærksomme på de væsentligste forskelle fra lærernes arbejdstidsregler herunder årsnorm på 1924 timer, afspadsering, 6. ferieuge, arbejdstilrettelæggelse og ændringer i tjenesteplan samt to-delt tjeneste 11

12 Funktions- og opgaveoversigt: Grundlaget er: At der i MED drøftes indhold, form og detaljeringsgrad af tjenesteplan/opgaveoversigt el. lign., der f.eks. kunne indeholde oplysninger om: o SFO-opgaver o Inklusionsopgaver o Understøttende undervisning/lektiehjælp/motion og bevægelse o Undervisningsopgaver o Lejrskole o Andre opgaver At forud for hver normperiode skal pædagogen have en opgaveoversigt, som angiver de overordnede arbejdsopgaver, som pædagogen har ansvaret for at løse. Skoleledelsen skal tilstræbe, at pædagogen er bekendt med opgaveoversigten senest fire uger før skolestart. Opgaveoversigten er baseret på en samlet vurderinger af opgavernes indhold, karakter og omfang. Der sker på skolelederens foranledning, en drøftelse mellem skoleleder og pædagog om sammenhæng mellem tid og opgaver beskrevet i opgaveoversigten, forud for den endelige opgaveoversigt. Ledelsen udarbejder efterfølgende den endelige opgaveoversigt på baggrund af denne dialog med den enkelte pædagog. Opgaveoversigten skal ikke betragtes som et bindende tilsagn til pædagogen om, hvilke opgaver den pågældende skal løse. Der kan ved behov ske væsentlige ændringer og løbende justeringer/ændringer i den enkelte skolepædagogs plan, dette afklares direkte mellem pædagogen og skolelederen og skal varsles rettidigt. At opgaveoversigten i praksis bliver suppleret med en plan for den enkelte skolepædagog, hvoraf pædagogens møde- og sluttidspunkt fremgår. Herudover anføres både datoer for individuelle efteruddannelsesforløb og for fælleskommunal kompetenceudvikling i opgaveoversigten. Der skal være sammenhæng mellem opgavernes omfang og karakter og andre opgaver, og der skabes et rum til opgaver relateret til det professionelle ansvar for elevernes lære- og trivselsprocesser. Skoleledelsen skal være opmærksom på, at der er den nødvendige balance mellem skolepædagogens opgaver, forberedelse og efterbehandling og i løbet af skoleåret følger og støtter den enkelte pædagog. Principper og procedure omkring opgaveoversigten behandles i MED, og at der sker en efterfølgende orientering herom i hele personalegruppen. 12

13 Andre opgaver Eksempler på opgaver som kan være indeholdt i det ugentlige arbejdstimetal ud over den almindelige arbejdstid. Tiden til disse aftales mellem den enkelte medarbejder og leder - herunder muligheder for og placeringen af omlagt tjeneste eller afspadsering. skolearrangementer/ fester forældremøder ekstraordinære eller særlige forhold omkring skole/hjemsamtaler netværksmøder pædagogiske dage for den enkelte skole pædagogiske dage for hele kommunen kurser og efteruddannelse pædagogisk samarbejde kontakter til eksterne samarbejdspartnere kontaktfunktion efter arbejdstid vidensdeling særlige opgaver diverse/ukendte opgaver 13

14 Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter: Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i Varde Kommunes folkeskoler kan bl.a. bidrage til: at skabe en sammenhæng i hverdagen ved at være blandt de voksne, som børnene og de unge møder i skoledelen og fritidsdelen. Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter har ansvar for at samarbejde med skoleledelsen, skolepædagogerne og lærerne om at løse pædagogmedhjælper- og pædagogiske assistentopgaver i skolen og i skolefritidsordningen. Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i Varde Kommunes folkeskoler og skolefritidsordninger kan varetage en række opgaver f.eks.: - Assisterende funktioner i forhold til undervisningen. - Understøttende undervisning, forudsat at arbejdet ikke er dækket af andre overenskomster/aftaler. - Støtteforanstaltninger af praktisk art. - Opgaver i specialundervisningen. - Opgaver i børnehaveklassen og/eller den samordnede indskoling. - Andre pædagogmedhjælper- og pædagogisk assistentopgaver herunder tilsyn med elever i frikvarterer, indkøb af materialer, oprydning m.v. Andre opgaver: En begrænset del af arbejdstiden kan placeres uden for normal arbejdstid til bl.a. fællesmøder, sociale arrangementer, forældremøder, skolefest og andre skolearrangementer. 14