Lyst- og fritidsfiskere. Fiskepleje og fiskeriregler

Transkript

1 Lyst- og fritidsfiskere Fiskepleje og fiskeriregler

2 Indhold Indledning Fisketegn...4 Lystfiskertegn...4 Fritidsfiskertegn Fiskeren og omgivelserne Fiskeplejemidlerne Rådgivning Fiskeudsætning...6 Udsætningsplaner...6 Vandløbsforbedringer Ål Omsætningsforbud Lystfiskeri...8 Trollingfiskeri Fritidsfiskeri i saltvand...8 Redskaber...8 Mærkning af redskab...8 Særlige begrænsninger...9 Afmærkning af fiskeredskaber af hensyn til sejlende Fritidsfiskeri i ferskvand Fiskeredskaber i ferskvand (vandløb og søer) Mindstemål, fredningstider og fredningsbælter...13 Fredningstider i saltvand og ferskvand...13 Mindstemål i saltvand og ferskvand...13 Fredningsbælter...14 Genudsætning...14 Anmeldelse af ulovligt fiskeri...14 Fiskeriinspektoraternes afdelinger...15 Fiskeriinspektorat Vest...15 Fiskeriinspektorat Øst...15 Indledning Folderen samler de oplysninger, som enhver lystfisker og fritidsfisker kan have gavn af. Du kan læse om baggrunden for det store arbejde med udsætning af fisk samt de vigtigste regler for lyst- og fritidsfiskeri. Du kan også læse om vigtigheden af at have regler for lyst- og fritidsfiskeri. Det er i høj grad i fiskerens egen interesse. Derfor er der et tæt samarbejde mellem myndighederne og organisationerne, som det også fremgår af folderen. Priser Alle regler, priser og mindstemål, som er nævnt i folderen, er gældende pr. 1. januar Vær opmærksom på, at folderen ikke indeholder alle regler. Du kan finde flere oplysninger på Fiskeridirektoratets hjemmeside hvor du også kan finde svar på ofte stillede spørgsmål. Endvidere kan du få flere oplysninger hos Fiskeridirektoratets afdelinger rundt omkring i landet. Oplysninger om fiskebestande og anvendelsen af midler til fiskepleje findes på og Køb af fisketegn kan foretages på 2 3

3 1 Fisketegn Lystfiskertegn Som hovedregel skal alle lystfiskere mellem 18 og 65 år have et lystfiskertegn. Lystfiskeri er fiskeri med lette håndredskaber. Det er f.eks. fiskestang, pilk, harpun og rejestrygenet. Lystfiskertegnet fra staten har tre mulige gyldighedsperioder:* 12 måneder...kr uge...kr dag...kr. 35 På uge- og dagkort kan du i stedet for betalingsdatoen påføre en anden dato som første gyldighedsdag. Denne dato må dog ikke være senere end 30 dage efter betalingsdatoen. 12 måneders tegn gælder fra betalingsdatoen. Ved fornyelse gælder 12 måneder fra udløb af indeværende periode. Du kan købe lystfiskertegn på eller på posthuset, hvor du skal bede om et særligt indbetalingskort med fortrykt fiskerinummer. Mange turistbureauer, campingpladser, fiskegrejforhandlere og sommerhusudlejere sælger også fisketegn. Du kan finde en liste over salgssteder på Lystfiskertegnet er personligt og må ikke overdrages til andre. Når du fisker, skal du altid kunne oplyse fiskerinummeret og kunne forevise legitimation, hvis fiskerikontrollørerne beder om det. I ferskvand skal ejeren af fiskevandet give tilladelse til fiskeri, også selvom du har købt lystfiskertegn. Fritidsfiskertegn Personer på 12 år eller derover må fiske med visse faststående redskaber (garn, ruser, mm.), når de har betalt fritidsfiskertegn. Fritidsfiskertegn koster kr. 275 for 12 måneder.* Der er ingen øvre aldersgrænse for betaling af fritidsfisketegn. Du kan købe fritidsfiskertegn på eller på posthuset, hvor du skal bede om et særligt indbetalingskort med fortrykt fiskerinummer. Desuden kan du finde en liste over salgssteder på Fritidsfiskertegnet er personligt og må ikke overdrages til andre. Når du fisker, skal du altid kunne oplyse fiskerinummeret og kunne forevise legitimation, hvis fiskerikontrollørerne beder om det. *) Alle priser er pr. 1. januar Priserne kan justeres i takt med prisudviklingen. Eventuelle prisændringer vil fremgå af 2 Fiskeren og omgivelserne Nogle gode råd Det er vigtigt, at du som lyst- og fritidsfisker overholder nogle få skrevne og uskrevne regler for fiskeri og færdsel i naturen. Det er med til at bevare fiskene. Og så giver det et godt forhold mellem lystfiskere og fritidsfiskere og andre, der bruger naturen, og ikke mindst dem, der bor i området. Det vil også være til gavn for kommende generationer af lyst- og fritidsfiskere. Fredningstider, fredningsbælter og mindstemål Sæt dig godt ind i reglerne om fredningstider, fredningsbælter og mindstemål. Overhold dem nøje. Du kan læse mere om fredningsbælter på og mere om fredningstider og mindstemål på Vis hensyn, når du færdes i naturen Gå altid på markveje og stier. Lad være med at støje unødigt og undlad at smide og efterlade affald, flasker og andet. Efterlad heller ikke fiskeaffald på fiskestedet eller stranden. Stranden er åben for alle Ingen heller ikke større klubber eller selskaber kan forvente at have stranden for sig selv. Begræns fiskeri med flere stænger Hvis du stiller stænger op spredt over et større stykke strand, forhindrer det andre lystfiskere i at fiske. Det er derfor en god idé, at du kun fisker med 1-2 stænger. Hvis du holder god afstand til andre fiskere og ikke gror fast på en bestemt plads, er der bedre plads til alle. Vis hensyn ved parkering Brug så vidt muligt altid P-pladser. Lad være med at spærre småveje, hvor der kan være lokal trafik eller landbrugskørsel. Brug kun offentlige veje. Søsætning af joller Hvis du søsætter en jolle, så brug anlagte ramper. Det er både nemmere og mere skånsomt mod naturen. Camping og mobilhomes Det er forbudt at overnatte i campingvogn eller mobilhomes ved alle strande og på de parkeringspladser, hvor der er opsat skilt om, at det er forbudt at overnatte. Hvis du vil overnatte i telt, skal du have ejerens tilladelse også på stranden. 4 5

4 3 Fiskeplejemidlerne Indtægterne fra lyst- og fritidsfiskertegn beløber sig til godt 30 mio. kr. om året. Pengene indgår i en særlig statslig bevilling til fiskepleje. Fiskeplejen bliver planlagt i et tæt samarbejde mellem Fødevareministeriet og fiskeriets organisationer. Indsatsen foregår især på følgende områder: Udsætning af laksefisk Udsætning af ål Udsætning af fisk i søer Udarbejdelse og revision af udsætningsplaner for fisk Forskning, rådgivning og administration Restaurering af vandløb. Frivillige fra op mod 200 lokale foreninger står for selve udsætningen af fiskeyngel. Der bliver udsat store mængder af ørred, laks, helt og ål. Der bliver også udsat andre fiskearter både i ferskvand og i havet. Det er en del af fiskeplejen at følge effekten af de forskellige udsætninger. Du kan læse meget mere om fiskepleje på 4 Rådgivning Rådgivningen omkring fiskeplejen sker i Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje, det såkaldte 7-udvalg, nedsat ifølge 7 i Fiskeriloven. Udvalget er bredt sammensat af brugere, dvs. lystfiskere, fritidsfiskere, bierhvervsfiskere og erhvervsfiskere. Desuden er Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug og Kommunernes Landsforening repræsenteret samt de myndigheder, der er ansvarlige for fiskeri og natur- og miljøforhold, dvs. Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Udvalget rådgiver om anvendelsen af fiskeplejemidlerne. Desuden drøftes, hvorledes hensynet til sunde fiskebestande varetages bredt i de øvrige dispositioner, der gennemføres i henhold til Fiskeriloven. Du kan læse om lovgrundlaget for 7-udvalget i Fiskeriloven på 5 Fiskeudsætning Udsætningsplaner Fiskepleje i vandløb har i mange år mest været koncentreret om ørred og laks. Der bliver udsat flest ørred. Udsætningen sker efter en nøje tilrettelagt plan, så der kun bliver udsat det antal fisk, som kan trives i vandløbet. Afgørende er kvaliteten af vandløb, skjul, gydegrus, dybde og størrelse af de naturlige bestande Vandløbsforbedringer Omkrig 98% af danske vandløb er gennem tiderne blevet fysisk ændret af mennesker. Der er bygget opstemninger eller vandløbene er blevet udrettet og hårdhændet vedligeholdt uden hensyntagen til fiskebestandene. Øget dræning og regulering har øget sandvandringen i mange vandløb. I de senere år er regioner og kommuner begyndt at forbedre forholdene i vandløbene, blandt andet ved en mere skånsom vedligeholdelse, fjernelse af opstemninger og udlægning af gydegrus mv. Mindre forurening har samtidig medført en markant forbedring af vandkvaliteten, hvilket er særlig vigtigt for ørreder, som kræver rent, iltrigt vand for at kunne trives. Der er således sket store forbedringer i vandløbene, og fiskene har derfor fået flere og bedre levesteder. Forbedringerne i vandmiljøet, fiskeudsætninger og vandløbsrestaureringer har også betydet, at de naturligt forekommende ørredbestande er blevet større. Det fremtidige mål er fortsat at skabe naturlige ørredbestande og derved mindske behovet for udsætning. Derfor bliver en del af fiskeplejemidlerne i dag anvendt til vandløbsrestaurering for at fremskynde dette store arbejde. 6 Ål Der er sket en kraftig reduktion i ålebestanden i Europa. Antallet af de små ål, der ankommer til de europæiske vandløb fra gydepladserne i Sargassohavet, er minimalt i forhold til tidligere. Det betyder, at hvis der skal være en ålebestand fremover, ligger der en stor opgave i at sikre, at langt flere voksne ål når sikkert tilbage til gydepladserne. Det er ikke noget, som Danmark kan klare alene. Derfor har EU s ministerråd vedtaget en forordning, som forpligter alle medlemslande til at udarbejde forvaltningsplaner for ål. Den danske plan indeholder blandt andet en strategi for intensiverede yngeludsætninger samt nye regler, som reducerer fiskeriindsatsen væsentligt for alle former for fiskeri efter ål i både saltog ferskvand. Målet er, at de planer for genopretning af bestanden af europæisk ål, som Danmark og de andre lande i EU iværksætter, samlet kan sikre, at ålebestanden på langt sigt udvikler sig på bæredygtig vis. For fritidsfiskere i saltvand betyder beskyttelsen af ålen bl.a., at: - det ikke er tilladt at anvende krogliner i perioden 1. maj til og med 30. september - det ikke er tilladt at anvende ruser i perioden 10. maj til og med 31. juli Helt fundamentalt for planernes succes og for genopretningen af ålebestanden er, at fiskere, forvaltere og forbrugere overalt i Europa udviser ansvarlighed og bidrager til, at fremtidige generationer også får fornøjelsen af ålen

5 7 Omsætningsforbud Lyst- og fritidsfiskere må ikke sælge deres fangst. Der gælder med andre ord et omsætningsforbud. Fangsten er til eget forbrug. Salg af egen fangst er forbeholdt personer eller selskaber, der er registreret som berettigede til at drive erhvervsmæssigt fiskeri. 8 Lystfiskeri Trollingfiskeri Denne fiskemetode kaldes også dørgefiskeri, dvs. lystfiskeri med liner, som trækkes efter en båd, der langsomt sejler fremad. Der er forbud mod trolling- og dørgefiskeri fra et fartøj, der drives ved motorkraft indenfor en afstand af 100 m fra lavvandslinien i havet. Spiling af redskaber Det er forbudt at anvende selvstændige hjælperedskaber 65 som skovle, paravaner eller lignende (herunder planer board og oter) 40til at spile redskabet ud til siden. højst to fiskestænger pr. person dog højst fire stænger pr. båd. Anvendelse af spilende redskaber er ikke tilladt i disse områder. De fuldstændige regler er anført i bekendtgørelsen om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand, se 9 Fritidsfiskeri i saltvand Redskaber Som fritidsfisker må du kun anvende krogliner, bundsatte og flydende garn, ruser og tejner. Du må kun anvende i alt seks redskaber af én slags eller en blanding. Dog må højst tre af redskaberne være garn. Ét af redskaberne må være en rejepæleruse. Hvis du ønsker at anvende en rejepæleruse, skal du anmelde det skriftligt til den lokale afdeling af Fiskeridirektoratet. På finder du et skema, hvorpå du skal anmelde den plads, hvor du ønsker at opstille rejepælerusen. Rejepælerusen må anvendes hele året. at være i saltvand, uden at skriften forsvinder. Mærket skal være gult. Det skal være anbragt mindst 1,2 meter over vandets overflade, hvis redskabet er fastgjort til stager, pæle og lignende. Du skal også mærke alle dine redskaber ved at brænde eller skære fiskerinummeret ind i eller skrive det med vandfast blæk på det gule mærke, pæl, stage, bøje eller flod. Hvis redskaberne ikke er mærket rigtigt, risikerer du, at de bliver fjernet og taget i bevaring af fiskerikontrollørerne. Særlige begrænsninger I perioden 1. juli til 15. november er det ikke tilladt at anvende garn med maskemål på mellem 100 mm helmaske (50 mm halvmaske) og 130 mm helmaske (65 mm halvmaske). Rejepæleruse i saltvand Opsættes ved min. 3 og max. 5 pæle I perioden 1. maj til og med 30. september er det ikke tilladt at anvende krogliner. I perioden 10. maj til og med 31. juli er det ikke tilladt at anvende ruser. (Gælder ikke rejepælerusen). Langs kysten er det hele året forbudt at fiske med nedgarn inden for en afstand af 100 meter fra lavvandslinien. Læs mere om brugen af nedgarn i visse områder i bekendtgørelse nr. 505 om nedgarn af 13. juni Vær også opmærksom på, at der kan gælde særlige lokale regler. I visse områder skal der af hensyn til beskyttelsen af odderbestanden anvendes stoprist eller spærrenet i ruseredskaber. Pt. primært i Nord- og Midtjylland. Det står der mere om i bekendtgørelse nr. 674 af 8. juli 1996 om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande Uden 35 for 100 m fra lavvandslinien samt uden for visse begrænsede områder er det tilladt 20 at anvende visse former for spilende hjælperedskaber (paravaner). Sådanne redskaber 8 skal være monteret direkte på linen (f.eks. Dipsy Diver, Side Planer) og der må kun anvendes ét endeagn pr. line For visse begrænsede områder i Isefjorden, Roskilde Fjord, Øresund og Køge Bugt, hvor der foregår omfattende erhvervsfiskeri, er der begrænsninger i antallet af fiskestænger pr. person og pr. båd, dvs. De fuldstændige regler står i bekendtgørelsen om rekreativt fiskeri i salt og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand, se Mærkning af redskab På fritidsfiskertegnet er der et fiskerinummer. Det skal du bruge, når du mærker dine redskaber. Du skal mærke redskabet med dit navn og adresse på et mærke, der er gjort forsvarligt fast til redskabet og som kan tåle Maskestørrelse på arme og rad højst 40 mm Højst 14 meter Maskestørrelse i spærrerist eller spærrenet højst 36x36 mm Min. 1 meter og højst 2 meter Kalv Kalv Kalv Forreste rusebøjle højst 90 cm Maskemål i rusen højst 30 mm Åbning i kalve min. 40x40 mm

6 Senest 14 dage efter at fiskeriet er afsluttet, skal pælene fjernes. Afbrækkede pæle skal altid fjernes straks. Enkeltstående tejner Rejepæleruse Bøje og et flag eller en fiskekugle. Flag må ikke være hvidt. Yderpælen med to sorte flag og inderste pæl med et sort flag. Yderpælen afmærkes desuden med to lys- reflekser efter retninger for indgående, hvis red- skabet står på mere end to meter vand 10 Fritidsfiskeri i ferskvand I ferskvand tilhører fiskeriretten som udgangspunkt bredejeren. Retten kan være overdraget til en offentlig institution (stat eller kommune). Man skal, foruden lyst- eller fritidsfiskertegn, altid have tilladelse til fiskeri hos indehaveren af fiskeriretten. De, der ejer og bor på den grund, der støder op til ferskvandet, skal ikke have lyst- eller fritidsfiskertegn, når de fisker ud for grunden. Til fiskeri i ørredsøer, som ofte kaldes put and take, skal du normalt ikke have det statslige lystfiskertegn, men et fiskekort, som du kan købe på stedet. Fiskeredskaber i ferskvand (vandløb og søer) Ruser I søer og vandløb er det tilladt at anvende ruser i perioden 1. august 15. oktober. Forreste bøjle højst 90 cm I vandløb skal bagrusens maskemål være mindst 32 mm. Du kan i stedet indsætte et vindue på 14x14 cm med samme maskemål. 2/3 af vandets bredde skal holdes fri for redskaber. Står to redskaber overfor hinanden, må de kun dække 1/3 af bredden tilsammen. Maskestørrelse højst 40 mm Flydende garn Bundsat garn Vandoverflade Max 3 m Max 1,5 m Højst 45 m 10 Højst 45 m Strøm Bøjer med to flag og to gule lysrefleksbånd i redskabets vestlige ende. Et flag og et gult lys- refleksbånd i redskabets østlige ende. Flag må ikke være hvide. 2/3 fri 1/6 d el F ra r u s s lu t a a f e t il s f n t s k a æ s te a r t 10 l der ruse 0, b r e m e t væ r e er d 2/3 m I områder tæt på kysten skal der afmærkes, som beskrevet i oversigten. Reglerne står i bekendtgørelse nr. 307 af 22. april 1994 om afmærkning af fiskeredskaber. Afmærkning Nedgarn, kasteruser og krogliner Strø Fiskeredskaber skal afmærkes med flag og lysrefleksbånd. Det er af hensyn til andre fiskere og sejlende. Desuden er korrekt afmærkning som regel en minimumsforudsætning for at kunne anmode om erstatning for ødelagte redskaber hos forsikringsselskaber mm. Redskab fr i 1/3 del 1/ 3 del 2 /3 fri Strøm Afmærkning af fiskeredskaber af hensyn til sejlende Der skal anvendes stopnet eller stoprist i alle ruseredskaber. Havbund 11

7 I søer må sættegarn, nedgarn o.l. garnredskaber ikke anvendes i april og maj. Alle garn, der anvendes i søer, skal have et maskemål på mindst 122 mm. Afstanden mellem redskaber skal være mindst 100 meter i breddens retning. Er fiskerirettens længde mindre end 100 meter, må du opstille én ruse, dog med en minimumsafstand til nærmeste ruse på 50 meter. Afstanden skal måles mellem de dele af redskaberne (inkl. arme, pæle, tove, ankre mv.), der er nærmest hinanden. For pælesatte fiskeredskaber gælder, at samtlige pæle skal have en højde på mindst 1 meter over vandoverfladen. En af pælene eller flydekuglen skal mærkes i et vejrbestandigt materiale med: Matrikelnummer for den ejendom, der råder over fiskeriretten Fiskerens navn og adresse Eventuelt fiskerinummer. Kasteruse i vandløb Husk stopnet eller stoprist Rød flydekugle i hver ende min. 15 cm i diameter Reglerne står i bekendtgørelsen om rekreativt fiskeri i salt og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand, se Når fiskeriet afsluttes, skal du tage samtlige pæle op, hvis de kan være farlige for andre sejlende eller står i vejen for fiskeri. Alle afbrækkede pæle skal straks tages op. Stopnet 75 mm (knude til knude) Stoprist 170 mm x 170 mm 11 Mindstemål, fredningstider og fredningsbælter Vær opmærksom på, at der findes mange lokale reguleringer af mindstemål, fredningstider og fredningsbælter. Der kan desuden af hensyn til bestandenes trivsel indføres tidsbegrænsede ændringer af mindstemål, fredningstider og fredningsbælter. På kan du holde dig løbende orienteret om evt. ændringer. Fredningstider i saltvand og ferskvand Laks og ørred november 15. januar I saltvand gælder fredning af laks og ørred kun farvede fisk, dvs. fisk i yngledragt. I fredningsperioden må du kun tage helt blanke fisk med løse skæl med hjem. Farvede fisk skal straks og så nænsomt som muligt genudsættes. Gedde i saltvand april 15. maj Gedde i ferskvand april 30. april Sandart i ferskvand...1. maj 31. maj Mindstemål i saltvand og ferskvand Bemærk, at totallængden er regnet fra snudespids til halefinnens spids. Listen er ikke udtømmende. Havørred... 40,0 cm Bækørred... 30,0 cm Laks... 60,0 cm Torsk (Skagerrak, Kattegat)... 30,0 cm Torsk (Nordsøen)... 35,0 cm Torsk (Østersøen og Bælterne)... 38,0 cm Rødspætte...27,0 cm Pighvar... 30,0 cm Slethvar... 30,0 cm Søtunge... 24,0 cm Rødtunge... 26,0 cm Skrubbe... 25,5 cm Ising... 25,0 cm Aborre i saltvand... 20,0 cm Gulål i saltvand... 36,0 cm Gulål i ferskvand... 45,0 cm Gedde i saltvand... 60,0 cm Gedde i ferskvand... 40,0 cm Sandart i ferskvand... 50,0 cm For en række fiskerimæssigt attraktive arter (f.eks. hornfisk, aborre og regnbueørred) gælder der ikke mindstemål, idet der ikke er biologisk grundlag for det. Forreste bøjler max 60 cm i diameter 12 13

8 Fredningsbælter Det er vigtigt for de fisk, som bevæger sig fra vandløb ud i havet, at de kan gøre det uhindret. Derfor er der helt generelt fastsat regler om fredningsbælter, der hvor åer, bække og indvande løber ud i havet eller fjordene. Fiskeri er forbudt nærmere end 500 meter fra midten af udløbet. Hvis vandløbets udmunding er mindre end 2 meter bredt, gælder reglen om fredningsbæltet kun fra 16. september 15. marts. Vær opmærksom på, at der kan være særlige regler om fredningsbælter for enkelte vandløb. I selve vandløbene er det forbudt at fiske inden for en afstand af 50 meter fra indgangen til eller udgangen fra kunstige fiskepassager samt i selve passagen. I søer, der er over 10 hektar, er der 50 meters fredningsbælte ved indløb og udløb, hvis vandløbet er mere end 1 meter bredt. Fredningsbæltet gælder kun for opstilling af garn og ruser, ikke for lystfiskeri. Fiskeri med stang og snøre er tilladt i fredningsbælter i ferskvand, dog ikke omkring fiskepassager. Du kan få mere information og se kort over fredningsbælter i saltvand på Genudsætning Fisk under mindstemål og fisk fanget i fredningstiden skal du genudsætte hurtigst muligt uanset om fisken er levende, skadet eller død. Det er under ingen omstændigheder tilladt at beholde, transportere eller opbevare fisk under mindstemål samt fredet fisk. Det er bedst at genudsætte fisken ved skånsomt at fjerne krogen under vand og så lade den slippe væk. Hvis en fisk tages op af vandet med hænderne, øges risikoen for, at den mister skæl, hvilket kan medføre, at den får infektioner og evt. dør efter genudsætningen. Man bør ikke bære en fisk i krog og line, men anvende et fangstnet. Hvis fisken skal med hjem, skal den aflives. Anmeldelse af ulovligt fiskeri Fiskeridirektoratets kontrollører kan ikke være til stede på alle tidspunkter eller køre efter samtlige anmeldelser her og nu, men Fiskeridirektoratet vil meget gerne modtage anmeldelse om ulovlige forhold, da disse indgår i arbejdet med at planlægge og prioritere kontrolarbejdet. Fiskeridirektoratets afdelinger Fiskeriinspektorat Vest Fiskeridirektoratet Frederikshavn Sandholm Frederikshavn Fax Mail [email protected] Fiskeridirektoratet Nykøbing Mors H. C. Ørstedsvej Nykøbing Mors Fax Mail [email protected] Fiskeridirektoratet Esbjerg Auktionsgade Esbjerg Fax Mail [email protected] Vest Nykøbing Mors Randers Frederikshavn Øst Fiskeriinspektorat Øst Fiskeridirektoratet Roskilde Langebjergvænget Roskilde Fax Mail [email protected] Fiskeridirektoratet Fredericia Nørrebrogade Fredericia Fax Mail [email protected] Fiskeridirektoratet Randers Nikkelvej Randers Fax Mail [email protected] Fiskeridirektoratet Rønne Almegårds Kaserne Bygning Rønne Fax Mail [email protected] Fredningsbælte 500 m Anmeldelse af ulovligt fiskeri kan ske på skemaet på Fiskeridirektoratets hjemmeside: eller ved henvendelse til Fiskeridirektoratets døgnvagt på mail: [email protected] eller tlf Esbjerg Fredericia Roskilde Rønne 14 15

9 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Nyropsgade København ISBN nr Par No 1. Juli 2009 Tryk: Prinfo Køge Forsidefotos: Bert Wiklund/bwfoto.dk og 16Børge Pedersen Bagsidefoto: Michael Jensen