Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Transkript

1 SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11

2 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde. Men hvad er din overenskomst mere præcist en aftale om? Det er en aftale om løn og lønvilkår. Det er en aftale om min løn, pension, barsel, arbejdstid, uddannelse, ekstra ferie og meget mere. Den kan indeholde alt, hvad der vedrører arbejdslivet. Det er en aftale om nogle helt faste emner1 blandt andet løn, pension, ansættelsesforhold. Overenskomsterne er gennem tiden blevet udvidet til at indeholde flere elementer end løn og arbejdstid. Forhandlingen af nye elementer i overenskomsten sker ofte på baggrund af aktuelle problemer. Besparelser har fx ført til overenskomstmæssige tryghedsaftaler. Når der er begrænsede muligheder for lønstigninger, har vi altså fokus på andre goder - som fx uddannelse. Side 2 af 11

3 Hvordan bliver din overenskomst til? Regeringen, arbejdsgiverforeningen og fagforeningen forhandler sig frem til en aftale. Det er folketinget, der lovgiver om overenskomst, men det er kutyme, at arbejdsgiver- og arbejdstagerside bliver inviteret til forhandlinger. Det er den overenskomstbærende fagforening for dit arbejdsområde, der forhandler med arbejdsgiveren. Det er de rigtige fagforeninger, der er ovenstkomstbærende og forhandler overenskomster på medarbejdernes vegne. Gule fagforeninger som Krifa og Det Faglige Hus forhandler fx ikke overenskomster for offentlige ansatte. På det private arbejdsmarked er de heller ikke en del af overenskomstsystemet. De har kun få overenskomster og er i princippet ikke fortaler for, at løn og arbejdsvilkår forhandles mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Side 3 af 11

4 Har alle ansatte i Danmark ret til løn under barsel? Ja, alle arbejdsgivere er enige om at betale løn under barsel. Nej, kun de, der har fået forhandlet det hjem i deres overenskomst, får løn under barsel. Ja, det blev indført ved lov efter at have været en del at FOAs overenskomstaftaler i en årrække. I alle FOAs overenskomster er der ret til løn under barsel. For folk, der arbejder på områder, der ikke er dækket af en overenskomst gælder barselsloven i stedet. Den giver kun ret til dagpenge under barsel. Side 4 af 11

5 Din overenskomst gælder kun en aftalt periode. Derefter skal den fornys. Hvad sker der med de aftaler, som allerede er lavet? Ingen af de tidligere aftalte vilkår i overenskomsten er i princippet urørlige og kan komme til forhandling igen. Din overenskomst kan ikke forringes. Det er kun forbedringer af den tidligere aftale, man forhandler om. De vilkår, der allerede er aftalt tidligere, kan ikke rulles tilbage. Man aftaler på forhånd, hvad der kan forhandles om, når overenskomsten skal genforhandles. De goder og arbejdsvilkår, som fagforeningerne har opnået, er ikke urørlige og derfor heller ikke en selvfølge. Der skal stadigvæk kæmpes og forhandles også for at kunne beholde de goder og arbejdsvilkår, der er opnået indtil nu. I Danmark er det op til fagforeningerne at opnå og opretholde de gode arbejdsvilkår. Lærerkonflikten i forbindelse med OK13 opstod netop fordi, KL ønskede at ændre på de arbejdstidsregler, der tidligere var aftalt. Side 5 af 11

6 Har alle lønmodtagere ret til overtidsbetaling eller afspadsering ved arbejde over 37 timer om ugen? Nej, kun de, der har fået forhandlet det hjem i deres overenskomst, har ret til overtidsbetaling eller afspadsering ved arbejde over 37 om ugen. Ja, det er alle arbejdsgivere er gået med til. Betaling for overarbejde og tillæg for fx arbejde på skæve tidspunkter er aftalt i overenskomsterne. Er man ikke omfattet af en overenskomst, er udgangspunktet, at man betales med den sædvanlige timeløn for overarbejde. Ja, det blev indført ved lov, efter at have været en del af mange overenskomster i en årrække. Side 6 af 11

7 Har vi en lovbestemt minimumsløn i Danmark? Ja. Danmark har en lov, der sikrer en dansker en minimumsløn. Ja. Den minimumsløn, der er fastsat af EU gælder også som minimumsløn i Danmark. Nej. Men er man dækket af en overenskomst gælder den løn og de lønvilkår, der er aftalt i overenskomstaftalen. En overenskomst dækker som udgangspunkt det arbejde, der udføres i virksomheden uanset om de ansatte er medlemmer af en fagforening. Har virksomheden ingen overenskomst, skal den enkelte ansatte selv aftale løn. For at sikre, at uorganiserede virksomheder ikke underbyder på grund af lavere lønninger, kæmper de etablerede fagforeninger for at tegne overenskomst, sådan at alle aflønnes efter den gældende overenskomst for området. Side 7 af 11

8 Hvor mange ugers ferie har man ret til i Danmark? Ferieloven giver alle ret til 5 ugers ferie. Men i en overenskomst kan der være aftalt ret til ferie ud over de 5 uger. Ferieloven giver alle ret til 6 ugers ferie. Ferieloven giver alle ret til 6 ugers ferie, og der kan ikke aftales yderligere ferie. I langt de fleste overenskomster er der aftalt ret til min. 6 ugers ferie, eller 5 uger + 5 ferie fridage. Ret til ferie og frihed har historisk været et krav fra fagbevægelsen, og de løbende udvidelser af ferieretten i overenskomsterne er smittet af på lovgivningen. Side 8 af 11

9 Hvad har overenskomstforhandlingerne at gøre med det, man kalder den danske model? Ikke noget. Den særlige lønregulering mellem de offentlige og private overenskomster kaldes den danske model. Det, at det er medarbejder- og arbejdsgiverside, der ved frie forhandlinger indgår overenskomst om løn- og arbejdsvilkårene, er en del af det, man kalder den danske model. I modsætning til mange andre lande er det op til arbejdsmarkedets parter at indgå aftaler om løn og arbejdsvilkår i Danmark. Kan man ikke blive enige ved overenskomstforhandlingerne, har begge parter ret til at iværksætte en konflikt for at presse modparten. Den danske model har eksisteret siden 1899, hvor den første hovedaftale blev indgået mellem arbejdsgivere og lønarbejdere. Side 9 af 11

10 Har du mulighed for indflydelse på din egen overenskomst? Nej, det er aftalt på forhånd hvilke emner, der forhandles om år efter år. Ja. Men kun hvis jeg er medlem den fagforening, der forhandler overenskomsten for mig. Ja. Alle medarbejdere, der er dækket af overenskomsten, kan stemme om resultatet. Inden forhandlingerne går i gang med arbejdsgiverne, indsamler FOA krav fra medlemmerne. FOAs hovedbestyrelse sammensætter og prioriterer de krav, der tages med til forhandling på medlemmernes vegne. Efter forhandlingerne kan medlemmerne stemme ja eller nej til forhandlingsresultatet. Side 10 af 11

11 Må lederen vælge at se bort fra bestemmelser, der er aftalt i overenskomsten? Ja, bare man laver nogle andre gode aftaler med medarbejderne i stedet. Nej, så er det overenskomstbrud. Men overenskomsten giver på beskrevne områder mulighed for at aftale supplerende aftaler lokalt. Nej. Der kan ikke laves andre aftaler end de, der er lavet i den centrale overenskomst. Overenskomsten er de minimumsregler, der gælder. Der er rig mulighed for at aftale andre regler lokalt, men man kan ikke aftale ringere vilkår end de, der gælder i overenskomsterne. Man kan fx lave en lokal arbejdstidsaftale, der passer bedre til de forhold man har lokalt, eller man kan lave en aftale om at konvertere ulempetillæg til en fast månedlig gennemsnitsbetaling. Side 11 af 11