Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Dansk Kyst- og Naturturisme. November 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Dansk Kyst- og Naturturisme. November 2016"

Transkript

1 analyse af kritisk masse for kyst- og naturturismen i danmark

2 2 Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Dansk Kyst- og Naturturisme. November 2016 Dataudtræk og bearbejdning er gennemført af Anders Hedetoft, Carl Henrik Marcussen og Jie Zhang. Dansk Kyst- og Naturturisme, Center for Regional- og Turismeforskning. Mindre uddrag herunder tabeller og citater kan frit anvendes med kildeangivelse.

3 3 1. Indledning Registrerede overnatninger Turismeforbrug Naturareal Attraktioner og kultur Detailhandel Restaurantforbrug Relativ betydning af turismen Udvikling i turismeomfanget Udenlandske overnatninger Kriterier for analyse af kritisk masse Kritisk masse i Udvikling i kritisk masse Alternativ model til opgørelse Kilder Bilag Indholdsfortegnelse

4 4 Liste over tabeller 1. Top 10: Antal registrerede overnatninger, danske kyst- og naturkommuner, Top 10: Samlet turismeforbrug, danske kyst- og naturkommuner Top 10: Direkte og afledt turismebeskæftigelse, danske kyst- og naturkommuner Top 10: Afledt værdiskabelse, danske kyst- og naturkommuner Top 10: Kommuner med det største naturareal (ha) Top 10: Kommuner med den største andel af naturareal Top 10: Forbrug af kulturydelser (mio. kr.), danske kyst- og naturkommuner Top 10: Antal besøgende ved attraktioner pr. kyst- og naturkommune Top 10: Forbrug af føde-, drikke- og tobaksvarer samt detailhandel (mio. kr.), danske kyst- og naturkommuner Top 10: Forbrug af restaurationsydelser (mio. kr.), danske kyst- og naturkommuner Top 10: Relativ betydning af turismeforbruget, danske kyst- og naturkommuner Top 10: Vækst i antal registrerede overnatninger, 2011 til Top 10: Procentvis vækst i registrerede overnatninger pr. kystkommune, 2011 til Top 10: Kommuner efter antal udenlandske overnatninger i 2015 ( ) Top 10: Kommuner efter andelen af udenlandske overnatninger i 2015 ( ) Indikatorer til måling af kritisk masse Samlet kritisk masse i kyst- og naturkommuner top 16 (2016) Turismens omfang i Veludbygget turismeprodukt (2016) Opmærksomhed om turisme (2016) Udenlandsk orientering (2016) Point og rang for Top 16 blandt kyst- og naturkommuner i 2016 sammenlignet med Forslag til udvidet antal indikatorer og intervalinddeling Kommunerangordning ved gammel og ny model

5 5 25. Top 10: Alternativ rangering af kyst- og naturkommuner i 2016 baseret på en uvægtet sammenfatning af 31 top 10-lister Top 10: Alternativ rangering af kyst- og naturkommuner i 2016 baseret på en uvægtet sammenfatning af de første 16 top 10-lister i denne rapport Antal indbyggere pr. landsdel primo primo 2016, opdelt på storbyområder og kystområder....bilag Antal indbyggere for hver af de 78 (79) kyst-kommuner primo primo Bilag Antal indbyggere for hver af de 20 storby-kommuner primo primo Bilag Top 10: De 10 største kyst-kommuner efter folketal primo Bilag Top 10: Befolkningstilvækst i % pr. kystkommune Bilag Top 10: Kyst- og naturkommuner efter antal registrerede overnatninger i Bilag Top 10: Kyst- og naturkommuner efter antal overnatninger pr. indbygger i Bilag Top 10: Kyst- og naturkommuner efter flest overnatninger blandt ferieturister på hoteller og feriecentre 2015 (+4 mdr.)....bilag Top 10: Kyst- og naturkommuner efter ferieturisternes andel af de samlede antal registrerede overnatninger indenfor hoteller og feriecentre 2015 (+4 mdr.)....bilag Top 10: Kyst- og naturkommuner efter gennemsnitligt antal personer pr. lejeenhed (værelse eller lejlighed) på hoteller og feriecentre 2015 (+4 mdr.)....bilag Top 10: Kommuner i DK efter flest campingovernatninger 2015 (+4 mdr.).... Bilag Top 10: Kommuner i DK efter størst andel af udenlandske campingovernatninger 2015 (+4 mdr.).... Bilag Samlet befolkningsudvikling i kystområder og storbyområder i Danmark primo 2008 til primo Bilag Udviklingen i antal overnatninger pr. region, storby-kommuner og kystområder.... Bilag Udviklingen i antal overnatninger pr. landsdel, opdelt i storby-kommuner og kystområder.... Bilag Antal overnatninger pr. kommune 2014 og 2015, rangordnet i faldende orden efter antal overnatninger i 2015, 71 kyst- og naturkommuner og 10 storbykommuner med overnatningstal.... Bilag 14

6 6 Liste over tabeller 43. Rangordning af kommuner efter antal overnatninger pr. indbygger i kyst- og naturkommuner med mindst 10 overnatninger pr. indbygger i 2015 samt Kbh. kom.... Bilag Top 10: Antal sommerhuse pr. kommune primo 2007, 2011, 2015, Bilag Top 10: Antal sommerhuse pr indbyggere pr. kommune 2008, 2011, 2015, Bilag Top 10: Andel af det samlede antal registrerede overnatninger, som finder sted i sommerhuse pr. kommune Bilag Top 10: Gennemsnitligt antal udlejede uger pr. sommerhus pr. kommune 2015 alle sommerhuse 2015 (både udlejede og ikke-udlejede huse under ét).... Bilag Top 10: Udlejningsfrekvens pr. kommune for sommerhuse, historisk (2011), baseret på selvangivet lejeindtægt.... Bilag Antal nætter og angivelige gennemsnitlig antal personer pr. feriehusophold, 2011 og Bilag Ferieturisternes andel af alle overnatninger på hoteller og feriecentre pr. landsdel i Danmarks kystområder, Bilag Rangordning af landsdelene i kystområderne i faldende orden efter ferieturisternes andel af alle overnatninger på hoteller og feriecentre, 2014 og Bilag Rangordning af landsdelene i storbyområderne i faldende orden efter ferieturisternes andel af alle overnatninger på hoteller og feriecentre, Bilag Ferieturisternes andel af alle overnatninger på hoteller og feriecentre pr. landsdel i Danmarks kystområder, storbyområder, og i landet som helhed, 2014 og Bilag Kyst- og naturkommuner (53 med oplyste overnatningstal) sorteret i faldende orden efter gennemsnitligt antal personer pr. lejeenhed (værelse eller lejlighed) på hoteller og feriecentre 2015 (forskudt 4 mdr. ind i 2016) samt storbykommuner (9).... Bilag Feriehusovernatninger fordelt på nationalitet pr. landsdele 2015 absolutte tal... Bilag Feriehusovernatninger fordelt på nationalitet pr. landsdele 2015 procentvise fordelinger.... Bilag Top 10: Største udlejningsuger for feriehuse i Danmark 2015 samlet og pr. hovedmarked.... Bilag Top 10: Største udlejningsuger for feriehuse i Danmark i gennemsnit og for hver enkelt år (alle nationaliteter under ét).... Bilag kyst- og naturkommuner (+4 storbykommuner) i Danmark, hvor feriegæster tegner sig for over 50% af det samlede antal registrerede overnatninger indenfor hoteller og feriecentre 2015 (+4 mdr.) sorteret i faldende orden på andelen af ferieturister.. Bilag 26

7 kyst- og naturkommuner (+4 storbykommuner) i Danmark, hvor feriegæster tegner sig for over 50% af det samlede antal registrerede overnatninger indenfor hoteller og feriecentre 2015 (+4 mdr.) sorteret i faldende orden på antal overnatninger for ferieturister.... Bilag Beregnet samlet forbrug, RTSA 2014, kyst- og naturkommuner.... Bilag Beregnet turismeafledt beskæftigelse, RTSA alle kommuner.... Bilag Beregnet turismeafledt værdiskabelse, RTSA alle kommuner.... Bilag Naturarealer og naturandel, alle kommuner.... Bilag Top 10: Antal besøgende ved enkelt-attraktioner i Danmark 2015 kun kystområder.... Bilag De 26 største attraktioner i Danmark fra top 300 listen.... Bilag Turisternes beregnede fødevare-, detailhandels- samt restaurationsforbrug, RTSA 2014 alle kommuner.... Bilag Beregnet turismeforbrug i forhold til samlet forbrug, RTSA alle kommuner. Bilag Udvikling i de samlede registrerede overnatninger 2011 til alle kommuner. Bilag Andelen af udenlandske overnatninger pr. kystkommune og pr. storbykommune 2011 og Bilag Oversigt over oprindelig (2012) rangordning af kommuner efter kritisk masse.... Bilag Point og rang for kyst- og naturkommuner i 2012 og 2016 sammenligning.... Bilag Parvise sammenhænge mellem variable (tabeller).... Bilag Ni grupper af tabeller om dansk kyst- og naturturisme (31 tabeller med top 10 lister).... Bilag Betegnende beskrivelser for hver af de 9 grupper af tabeller og med angivelse af typisk tabel pr. gruppe..... Bilag 50 Liste over figurer 1. Sammenhængen mellem antal personer pr. lejeenhed og andelen af ferieturister på hoteller og feriecentre.....bilag 9 2. Sæsonfordeling for hovedmarkederne for feriehus-leje pr. uge Bilag 25

8 8 1. Indledning Videncenter for Kystturisme (CKT) lavede i 2012 en rangordning af kommunerne i dansk kystturisme og udvalgte bl.a. på den baggrund 20 særlige feriesteder til videre udvikling bl.a. gennem potentialeplaner. Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) ønsker nu at igangsætte en langsigtet proces ligeledes rettet mod et antal prioriterede feriesteder og/eller feriestedsalliancer. I den forbindelse har DKNT anmodet Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) om en opdatering af udvalgte data fra kortlægningen af dansk kystturisme foretaget i 2012 samt en rangering af kommunerne og de særlige feriesteder efter samme principper som i Opgavens leverancer omfatter en opdatering af tabeller og figurer listet i nedenstående tabel samt en opstilling af top 10-lister over kommunerne for de benyttede kvantitative indikatorer. Tabeller, alle tabeller kommunefordelt Registrerede overnatninger fordelt på ferieform Registrerede overnatninger fordelt på nationalitet (DK, DE, SE, NO og øvrige) Estimeret antal endagsbesøg Beregnet samlet turismeforbrug Beregnet turismeafledt beskæftigelse Beregnet turismeafledt værdiskabelse Samlet antal hektar med naturareal Andel af naturareal Attraktionsbesøg hos de 300 største attraktioner Beregnet forbrug, fødevarer og detailhandel Beregnet forbrug, restauration Årsværk i bespisningssektoren Turismeforbrug i forhold til samlet produktionsværdi Udvikling i turismeforbrug/samlet produktion fra 2011 til nyeste 2016 Registrerede udenlandske overnatninger/samlet antal overnatninger En vurdering af udvalgte destinationers internationale brandstyrke

9 9 En stor del af de benyttede indikatorer baserer sig på det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), der også benyttes af VisitDenmark til at måle turismens økonomiske betydning. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden altså baseret på køberne af produktet (turisterne). Satellitregnskabet følger den officielle, internationale definition af turisme, hvilket betyder at regnskabet medtager turismeformer, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, herunder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. En vigtig antagelse i satellitregnskabet er, at hele turistens forbrug finder sted i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner, men med få overnatningsmuligheder alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne. Hvert år gennemføres der via satellitregnskabsmetoden en opgørelse af turismens økonomiske betydning. Målet er til enhver tid at få den bedste og mest kvalificerede opgørelse af turismens betydning. Derfor sker der løbende ændringer i den benyttede metode samt i det datagrundlag, der benyttes i forbindelse med opgørelsen. Disse ændringer har selvfølgelig en betydning for den beregnede effekt, og det understreger, at turismesatellitregnskabet er en strukturanalyse og ikke en konjunkturanalyse. Målet med satellitregnskabsmetoden er at opnå den til enhver tid mest realistiske vurdering af turismens økonomiske betydning. En af de ændringer, der er gennemført fra 2015-udgaven til 2016-udgaven af modellen, er, at der er foretaget en opadgående justering af døgnforbruget for de vigtigste kommercielle overnatningsformer. I forhold til 2015-udgaven er døgnforbruget på de fleste overnatningsformer steget. Således er turismeomsætningen i bl.a. feriecentre, lejede feriehuse, på camping og især hotelferie øget. Dette er en korrektion, der har haft betydning for alle kommuner, om end i forskellig omfang. På baggrund af ovenstående opdaterede data for turismen i kommunerne opdateres også den prioriterede liste over kritisk masse på kommune niveau ved brug af samme principper for vurdering af kritisk masse, som Videncenter for Kystturisme (CKT) anvendte i Derudover kommenteres signifikant udvikling mellem 2012 og 2016 på kommuneniveau. Rapportens opbygning Rapporten er opbygget således, at der for hver enkelt af de benyttede indikatorer præsenteres en top 10 for de kommuner, der scorer højest på den pågældende indikator. I tabelbilaget findes en fuldstændig kommuneliste for hver af de benyttede indikatorer. Top 10-listerne omfatter kun kyst- og naturkommuner (defineret som kommuner uden for de største byområder (hovedstadsområdet, Aarhus, Aalborg og Odense)). Kommunelisterne i bilaget omfatter alle danske kyst- og naturkommuner.

10 10 2. Registrerede overnatninger Første indikator er antal registrerede turistovernatninger, som de er defineret og opgjort af Danmarks Statistik. Det vil bl.a. sige, at opgørelsen omfatter både ferie- og forretningsturister, samt at opgørelsen kun gælder de registrerede feriesteder 1. Det fremgår af Tabel 1, at Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner hver har mere end dobbelt så mange registrerede overnatninger, som hver af de efterfølgende kommuner. 9 kommuner har mere end en million registrerede overnatninger her for året Tabel 1. Top 10: Antal registrerede overnatninger, danske kyst- og naturkommuner, 2015 Rang Kommune Overnatninger, 2015 Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger CRT. 1 Varde Ringkøbing-Skjern Tønder Jammerbugt Bornholm Hjørring Frederikshavn Billund Sønderborg Syddjurs Det vil sige hoteller og feriecentre med mindst 40 sengepladser, campingpladser med mindst 75 campingenheder, feriehusudlejere med mindst 25 huse i deres portefølje, overnatninger i lystbådehavne og vandrehjem. Fra og med 2015 omfatter vandrehjem i overnatningsstatistikken ikke alene medlemmerne af kæden DanHostel.

11 11 Opgørelsen af turisternes samlede forbrug tager udgangspunkt i det såkaldte regionale (kommunefordelte) turismesatellitregnskab. Ringkøbing-Skjern og Varde kommuner har størst samlet turismeforbrug, jf. Tabel 2. Tabel 2. Top 10: Samlet turismeforbrug, danske kyst- og naturkommuner Rang Kommune Forbrug (mio. kr.) 1 Ringkøbing-Skjern 2.538,36 2 Varde 2.066,07 3 Frederikshavn 1.926,59 4 Bornholm 1.780,64 5 Vejle 1.637,91 6 Hjørring 1.617,90 7 Helsingør 1.585,08 8 Jammerbugt 1.560,68 9 Kolding 1.552,07 10 Roskilde 1.499,08 Kilde: Det Regionale Turismesatellitregnskab (RTSA) for Den direkte og afledte beskæftigelse genereres af det samlede turismeforbrug, men da forbruget er sammensat på forskellig måde i de enkelte kommuner, vil den afledte beskæftigelseseffekt også blive forskellig fra kommune til kommune. Eksempelvis ses det (Tabel 2), at turismeforbruget i Varde kommune ligger højere end i Frederikshavn kommune. Imidlertid er det afledte arbejdskraftindhold i Frederikshavn højere end Varde, og derfor rykker Frederikshavn kommune op på anden pladsen, når det drejer sig om afledt turismebeskæftigelse, jf. Tabel 3. Bruttoværditilvæksten er et udtryk for den økonomiske værdi, der skabes som følge af et givet turismeforbrug. Ikke alt forbrug genererer en lige høj værditilvækst ude i virksomhederne. Eksempelvis ses det af Tabel 1, at Varde kommune har det højeste turismeforbrug, hvorimod den højeste værditilvækst (der populært sagt er summen af de udbetalte lønninger plus overskud i virksomhederne) er højest i Ringkøbing-Skjern kommune, jf. Tabel 4. Generelt er der dog ret stor sammenhæng mellem turismeforbrug og afledt værdiskabelse. 3. Turismeforbrug Tabel 3. Top 10: Direkte og afledt turismebeskæftigelse, danske kyst- og naturkommuner Tabel 4. Top 10: Afledt værdiskabelse, danske kyst- og naturkommuner Rang Kommune Totale effekter i BVT (mio. kr.) Rang Kommune Totale effekter (antal årsværk) 1 Ringkøbing-Skjern 1.584,50 1 Ringkøbing-Skjern 2.886,20 2 Varde 1.279,60 2 Frederikshavn 2.478,72 3 Frederikshavn 1.109,41 3 Varde 2.315,03 4 Bornholm 1.099,20 4 Hjørring 2.144,51 5 Hjørring 997,71 5 Jammerbugt 2.085,13 6 Jammerbugt 973,58 6 Bornholm 1.945,52 7 Roskilde 875,01 7 Roskilde 1.858,77 8 Gribskov 846,71 8 Vejle 1.748,37 9 Odsherred 817,14 9 Odsherred 1.739,52 10 Guldborgsund 815,42 10 Helsingør 1.690,64 Kilde: Det Regionale Turismesatellitregnskab (RTSA) for Kilde: Det Regionale Turismesatellitregnskab (RTSA) for 2014.

12 12 4. Naturareal Vi har set på omfanget af natur i de enkelte kommuner, forstået som den del af arealet, der ikke anvendes til bebyggelse, veje eller intensivt landbrug. For at kunne opgøre omfanget af natur har det været nødvendigt at fusionere en række arealanvendelsesklasser. På baggrund af data fra Naturstyrelsen er der indsamlet information om det samlede areal med beskyttede naturtyper (eng, strandeng, moser, overdrev og søer), de såkaldte 3-arealer. Disse data er derefter kombineret med nationale geodata for beskyttede kyst- og klitarealer samlet af By- og Landskabsstyrelsen. Baseret på denne kombination af 3-arealer og kyst- og klitarealer er det muligt at beregne en procentdel af naturindhold for de enkelte kommuner. 2 Naturintensitet På baggrund af opgørelsen af natur som 3-arealer er omfanget af natur i de danske kommuner opgjort. Analysen viser både det absolutte og det relative naturareal i kommunerne uden dog at tage stilling til, hvad turisten opfatter som vigtigst. Benyttes den første definition favoriseres de arealmæssigt store kommuner. Benyttes den anden definition vil det typisk være mindre kommuner, der bliver favoriseret. Analysen viser dog, at Sydjylland på grund af store intensive landbrugsarealer scorer relativt lavt i begge metoder. Ringkøbing-Skjern er ganske vist den (kyst-)kommune, som har størst samlet areal, men Viborg kommune har størst naturareal, jf. Tabel 5. Ser man på andelen af naturareal ud af det samlede areal pr. kommune, ligger de to ø-kommuner Fanø og Læsø på de to øverste pladser, jf. Tabel 6. Bornholm, hvor der er meget skov, er ikke at finde på top 10-listen over kommuner med den største andel af naturareal. Tabel 5. Top 10: Kommuner med det største naturareal (ha) Rang Kommune Natur areal Samlet areal 1 Viborg Thisted Herning Ringkøbing- Skjern Silkeborg Varde Vejle Jammerbugt Frederikshavn Syddjurs Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Naturstyrelsen. Tabel 6. Top 10: Kommuner med den største andel af naturareal Rang Kommune Natur pct. Naturareal (ha) 1 Fanø Læsø Rudersdal Furesø Silkeborg Frederikshavn Thisted Helsingør Hørsholm Fredensborg Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Naturstyrelsen. 2 Se en oversigt over de beskyttede naturtyper ( 3- arealer) på:

13 13 Tabel 7. Top 10: Forbrug af kulturydelser (mio. kr.), danske kyst- og naturkommuner Rang Kommune Kulturforbrug 1 Bornholm 155,72 2 Roskilde 153,09 3 Ringkøbing-Skjern 100,22 4 Kolding 86,48 5 Odsherred 85,92 6 Jammerbugt 83,77 7 Vejle 80,74 8 Langeland 80,62 9 Frederikshavn 79,72 10 Hjørring 72,88 Kilde: Det Regionale Turismesatellitregnskab (RTSA) for Ud af det samlede turismeforbrug går en del til indkøb af kulturelle ydelser (eksempelvis museer, zoologiske haver, forlystelser, sport, teater og andre kulturelle tjenester). Et højt forbrug af kulturelle ydelser kan benyttes som indikator på, at der er et stort udbud af de pågældende ydelser i kommunen, jf. Tabel 7. Det store samlede antal besøgende ved attraktioner i Billund, jf. Billunds placering som en klar nr. 1 i Tabel 8, er primært drevet af Legoland og Aquadome - Lalandia Billund (jf. Tabel 65). Tabel 8. Top 10: Antal besøgende ved attraktioner pr. kyst- og naturkommune 2015 Rang Kommune Besøg 2015 Attraktioner 2015 Folketal kvartal Pr. indbygger Billund Syddjurs Lolland Fredensborg Vejle Jammerbugt Attraktioner og kultur 7 Helsingør Næstved Randers Roskilde Kilde: Top 300-attraktionslisten for plus mindre attraktioner, hvor der foreligger offentlig tilgængelige besøgsdata. Opstillet af VisitDenmark på baggrund af data fra Danmarks Statistiks museumsstatistik m.v. samt oplysninger direkte fra attraktionerne.

14 14 6. Detailhandel Tabel 9. Top 10: Forbrug af føde-, drikke- og tobaksvarer samt detailhandel (mio. kr.), danske kyst- og naturkommuner Rang Kommune Sum detailhandel 1 Gribskov 372,80 2 Helsingør 322,79 3 Ringkøbing-Skjern 319,47 4 Hjørring 318,26 5 Varde 317,90 6 Frederikshavn 303,21 7 Odsherred 300,45 8 Jammerbugt 289,59 9 Guldborgsund 272,56 10 Halsnæs 237,38 Kilde: Det Regionale Turismesatellitregnskab (RTSA) for En del af det samlede turismeforbrug udgøres af turisternes indkøb af fødevarer og detailhandel i øvrigt. Dette forbrug kan med samme forbehold som gældende for de øvrige forbrugskomponenter benyttes som indikator for et stort udbud af denne del af turismeproduktet (dvs. butikker der kan forsyne turisten med disse produkter).

15 15 Tabel 10. Top 10: Forbrug af restaurationsydelser (mio. kr.), danske kyst- og naturkommuner Rang Kommune Restauranter, café og caterings 1 Ringkøbing-Skjern 331,3 2 Frederikshavn 301,4 3 Billund 232,8 4 Hjørring 215,3 5 Bornholm 213,2 6 Roskilde 211,8 7 Helsingør 193,7 8 Jammerbugt 179,2 9 Varde 176,4 10 Vejle 168,5 Kilde: Det Regionale Turismesatellitregnskab (RTSA) for En del af det samlede turismeforbrug udgøres af turisternes indkøb af restaurations- og caféydelser. Dette forbrug kan benyttes som indikator på, at denne del af turismeproduktet er til rådighed. Ringkøbing-Skjern, Frederikshavn og Billund topper listen over turisternes forbrug af restaurationsydelser i kyst- og naturkommunerne, jf. Tabel Restaurantforbrug

16 16 8. Relativ betydning af turismen Tabel 11. Top 10: Relativ betydning af turismeforbruget, danske kyst- og naturkommuner Rang Kommune Turistforbruget (mio. kr.) Turismeandel af samlede udbud (pct.) 1 Fanø 484,35 27,8 2 Læsø 97,78 8,2 3 Langeland 520,32 7,3 4 Gribskov 1.365,17 7,2 5 Jammerbugt 1.560,68 6,9 6 Samsø 183,11 6,8 7 Bornholm 1.780,64 6,7 8 Odsherred 1.272,63 6,4 9 Varde 2.066,07 5,3 10 Syddjurs 1.196,98 5,1 Kilde: Det Regionale Turismesatellitregnskab (RTSA) for Det beregnede turismeforbrug sættes i Tabel 11 i forhold til det samlede udbud i kommunen. Dette giver et udtryk for, hvor meget turismen relativt set betyder for den lokale økonomi. Da turismeforbrug er et udtryk for værdien hen over disken, skal forbruget sættes i forhold til det samlede udbud i den pågældende kommune og ikke i forhold til eksempelvis omsætning eller værditilvækst for at få et korrekt udtryk for den relative betydning. Fanø er ikke overraskende en klar nr. 1 blandt landets kyst- og naturkommuner i denne opgørelse.

17 17 Tabel 12. Top 10: Vækst i antal registrerede overnatninger, 2011 til 2015 Rang Kommune Overnatninger 2011 Overnatninger 2015 Forskydning Ringkøbing-Skjern Varde Bornholm Kolding Tønder Helsingør Syddjurs Sønderborg Fanø Billund Kilde: Baseret på data fra Danmark Statistik. Tabel 13. Top 10: Procentvis vækst i registrerede overnatninger pr. kystkommune, 2011 til 2015 Rang Kommune Overnatninger 2011 Overnatninger 2015 Forskydning Brønderslev % 2 Kerteminde % 3 Frederikssund % 4 Helsingør % 5 Kolding % 6 Roskilde % 7 Næstved % 8 Nyborg % 9 Sorø % 10 Kalundborg % 9. Udvikling i turismeomfanget Kilde: Baseret på data fra Danmark Statistik. Den relative vækst i antal overnatninger fra 2011 til 2015 er for mange kommuner så ens, at forskelle mellem kommuner ofte ligger mellem 0,1 og 0,9 pct. Eksempelvis ses det, at Helsingør, Kolding og Roskilde tilnærmelsesvis har haft den samme relative vækst i antal overnatninger. Det er således forskelle på decimalerne, der afgør kommunernes indbyrdes placering på ranglisten. Det siger sig selv, at med så marginale forskelle vil kommunernes rangfølge kunne ændre sig en del fra år til år.

18 Udenlandske overnatninger Nedenstående tabel er sorteret i faldende orden efter antallet af udenlandske overnatninger i Alle kommuner i top 10 minus Jammerbugt har haft et stigende antal udenlandske overnatninger fra 2011 til Tabel 14. Top 10: Kommuner efter antal udenlandske overnatninger i 2015 ( ) Rang Kommune Ringkøbing-Skjern Varde Tønder Hjørring Jammerbugt Fanø Bornholm Frederikshavn Billund Sønderborg Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik. Nedenstående tabel er sorteret i faldende orden efter andelen af udenlandske overnatninger i Andel udenlandske overnatninger i de enkelte år er et udtryk for antal udenlandske overnatninger i forhold til det samlede antal registrerede overnatninger i det pågældende år. I top 10 er det især Hjørring og Sønderborg, der har haft en høj relativ vækst i andel udenlandske overnatninger. Tabel 15. Top 10: Kommuner efter andelen af udenlandske overnatninger i 2015 ( ) Rang Kommune Ringkøbing-Skjern 83% 83% 82% 81% 82% 2 Fanø 79% 81% 80% 80% 80% 3 Lemvig 79% 77% 79% 79% 79% 4 Varde 74% 74% 73% 73% 75% 5 Tønder 68% 65% 65% 66% 66% 6 Holstebro 61% 59% 57% 60% 61% 7 Thisted 62% 62% 57% 58% 60% 8 Langeland 59% 60% 60% 60% 60% 9 Hjørring 55% 52% 53% 56% 58% 10 Sønderborg 54% 54% 54% 54% 57% Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik.

19 19 I dette afsnit gennemføres en opdateret kvantificering af kritisk masse i de danske kyst- og naturkommuner efter samme metode som anvendt i den første rapport fra Videncenter for Kystturisme om kritisk masse i dansk kystturisme (Videncenter for Kystturisme, 2012). Som led i denne kvantificering ses der på, hvilke ændringer i kommunernes rangorden der er sket siden sidste rangordning. Videncenter for Kystturisme definerede på det overordnede niveau kystturismen som al turismeaktivitet i Danmark uden for de fire store byer København, Aarhus, Aalborg og Odense. Derudover blev definitionen af kystturismen yderligere indsnævret til ferieturisme. Dernæst blev kommunerne rangordnet efter grad af kritisk masse. Videncenter for Kystturisme udarbejdede en samlet rangordning af kyst- og naturkommunerne med udgangspunkt i indikatorer, der udtrykker, hvorvidt området: 1. har en i forvejen veludbygget turisme, 2. har en vis mængde af turismefaciliteter og oplevelser, 3. er afhængig af turismen, og endelig 4. er orienteret mod udenlandske markeder. For at skabe et samlet overblik over den kritiske masse i kystturismens kommuner gennemførte Videncenter for Kystturisme en rating af alle kommunerne. Analysen af kommunernes samlede kritiske masse bygger på en vurdering af hver kommunes score på 10 indikatorer, som belyser kriterierne for kritisk masse. I analysen blev hver kommune tildelt point fra 1 5 ud fra kommunens score på den pågældende indikator, og hver indikator har endvidere fået en vægt på en skala fra 1-4 iht. vurderet vigtighed. Videncenter for Kystturisme skrev selv følgende i 2012 om rangordningen af kommuner efter kritisk masse: Som resultat af øvelsen har videncenteret udarbejdet et overblik over de kommuner, der på de valgte indikatorer fremstår med størst kritisk masse. Af kystturismens i alt 78 kommuner vurderes i alt 32 at indeholde størst kritisk masse set i forhold til de valgte indikatorer. Skillelinjen mellem de 32 kommuner med størst kritisk masse og øvrige kommuner er sat ved de kommuner, der opnåede mindst halvdelen af den højeste pointsum, som blev givet i alt. Se bilag 1 for en oversigt over opnået point samt en forklaring af, hvilke faktorer der trak op, og hvilke der trak ned, for hver enkelt kommune. Syv kommuner er kendetegnet ved betydelig kritisk masse i forhold til de udvalgte indikatorer, idet de på langt de fleste variable opnår en høj score (på i gennemsnit 3,9 på 5-skalaen). Øvrige ni kommuner fremhæves af analysen som næststørste kyst- og naturkommuner, idet de opnår en gennemsnitlig score på mellem 2,8 og 3,8 på 5-skalaen på de valgte indikatorer. Endelig følger 16 kommuner med et opnået gennemsnitligt point på hver indikator på minimum 2, Kriterier for analyse af kritisk MASSE

20 20 Som det fremgår af skemaet nedenfor, har tilstedeværelsen af registrerede overnatninger og den samlede turismeomsætning sammen med international brandstyrke fået størst vægt som indikatorer. Tabel 16. Indikatorer til måling af kritisk masse Point Vægt Kilde Turismens omfang i dag Antal reg. overnatninger mio. Over 3 mio. overnatninger 3 Danmarks Statistik Samlet turismeforbrug mia. kr. 1,1-1,5 mia. kr. Over 1,6 mia. kr. 4 VisitDenmark/ CRT Et veludbygget turismeprodukt Naturareal 0-5 HA 6-9 HA HA HA Naturstyrelsen Attraktionsbesøg i kommunen Over 1 mio. 2 VisitDenmark Turistforbrug i detailhandel Under 50 mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. Over 300 mio. kr. 1 VisitDenmark/ CRT Turistforbrug i restaurant Under 30 mio mio mio mio.kr. Over 150 mio. kr. 1 VisitDenmark/ CRT Opmærksomhed om turismen Relativ betydning af turismen 0-1,4 pct. 1,5-2,4 pct. 2,5-3,4 pct. 3,5-4,9 pct. Over 5 pct. af udbuddet 2 VisitDenmark/ CRT Udvikling de seneste 5 år (reg. overnatn.) Mere end -10% tilbagegang % -2 2% 3-9% Over 10 pct. Fremgang 2 Danmarks Statistik Udenlandsk orientering Antal udenlandske overnatninger Under 29 pct pct pct pct. Over 60 pct. 2 Danmarks Statistik Brandstyrke Slet ikke kendt Lidt kendt Kendt af udvalgte målgrupper Kendt i nabolande Int. Kendt 4 Kvalitativ vurdering pba analyser fra VisitDenmark Kilde: Videncenter for Kystturisme, 2012

21 21 Med den benyttede pointskala og vægtning kan kommunerne maksimalt score 110 point på de fire hovedområder. Størst vægt tillægges Turismens omfang i dag, hvor der kan scores 35 point, mindst vægt tillægges Opmærksomhed om turismen, hvor der maksimalt kan scores 20 point. Såfremt kritisk masse siger noget om et områdes evne og ressourcer til at løfte turismeproduktet, og såfremt de valgte indikatorer på nogenlunde vis operationaliserer begrebet kritisk masse (og helt ved siden af er de benyttede indikatorer nok ikke), så siger den prioriterede liste noget om, hvilke kommuner der har evnerne og ressourcerne til at løfte turismeproduktet yderligere. Såfremt man ønsker at målrette den nationale/ regionale danske turismeudviklingsindsats, er det udelukkende et spørgsmål om, hvor langt man ønsker at gå ned på listen. Data til analyse af kritisk masse findes på kommuneniveau, hvorfor metoden er baseret på dette grundlag. Det kan diskuteres, hvorvidt kritisk masse er et begreb, der på meningsfuld måde lader sig fastlægge på kommuneniveau. På nogle områder, eksempelvis når det gælder muligheden for natur eller oplevelsestilbud, vil turisten i de fleste tilfælde orientere sig bredere end kommunen (ja, faktisk er turisten typisk ganske ligeglad med kommunegrænser). Her er det mere tilbuddet indenfor rimelig afstand, der er af interesse. Her er det måske mere relevant at se på, hvad der på landsdelsniveau foreligger af tilbud. Markedsføringsmæssigt er der ingen grund til at antage, at det optimale niveau er kommunen. Dog er det altid en overvejelse for en kommune om og i givet fald i hvilken form og i hvilket omfang, der skal tilbydes turistinformation. På andre områder er kritisk masse noget, der har betydning på et meget mindre geografisk område end kommunen. Her er spørgsmålet mere, om der i rimelig gåafstand af opholdsstedet er et acceptabelt udbud af eksempelvis spisemuligheder, underholdningstilbud eller specielle tilbud til børnene. Også her er det af mindre betydning, hvilke ressourcer der findes på kommunalt niveau. Det ville således være problematisk at anvende kritisk masse på kommunalt niveau som eneste kriterium ved udvælgelse af særlige feriesteder med potentiale. Når det så er sagt, så er der ingen tvivl om, at begrebet alligevel siger noget om tilgængelige ressourcer i et område. Som vi efterfølgende skal se, så er rangordningen af kommuner efter kritisk masse relativ stabil i forhold til valg og vægtning af indikatorer. Hvad enten vi taler om en top 15 eller en top 30 (se bilag) over danske turistkommuner, er gruppen relativ stabil, hvad enten der inddrages nye indikatorer eller foretages en anden vægtning af de forskellige indikatorer. Den faktiske udvikling over tid kan medføre (og har medført), at den indbyrdes rangordning af kommunerne efter kritisk masse forrykker sig noget. I det følgende gennemføres en rangordning af de danske kommuner efter de samme principper som tidligere benyttet af CKT, nu blot baseret på opdaterede værdier for de enkelte indikatorer.

22 Kritisk masse i 2016 Den samlede rangordning er baseret på kommunens score inden for de fire hovedområder: 1. Turismens omfang i dag 2. Et veludbygget turismeprodukt 3. Opmærksomhed om turismen 4. Udenlandsk orientering. I nedenstående tabel fremgår den samlede rangordning af kyst- og naturkommuner. Tabel 17. Samlet kritisk masse i kystog naturkommuner topliste 2016 Rang Kommune Point 1 Varde 98 2 Ringkøbing-Skjern 96 3 Bornholm 92 4 Frederikshavn 91 5 Billund Tønder Hjørring 88 8 Syddjurs 87 9 Jammerbugt Helsingør Sønderborg Kolding Fanø Lolland Gribskov Esbjerg 69 Note: I bilag, Tabel 72, er en samlet oversigt over samtlige danske kommuner med pointgivning efter samme skabelon som ovenfor. Kommuner med størst kritisk masse er defineret som de kommuner, der får mellem maksimumpoint (Varde) og indtil 20 procentpoint herunder (dvs. til og med Jammerbugt). Kommunerne har forskellige styrkepositioner, der afspejles i deres rangordning på de forskellige hovedområder. Turismens omfang i dag Der benyttes to indikatorer til at måle turismens omfang i dag ; (1) Antal registrerede overnatninger, samt (2) det beregnede samlede turismeforbrug. Det er muligt at rangordne de 15 øverst placerede kommuner i fem grupper. Tabel 18. Turismens omfang i 2016 Rang Kommune Point 1-2 Ringkøbing-Skjern Varde Bornholm Frederikshavn Hjørring 32 6 Vejle Jammerbugt Tønder Billund Sønderborg Gribskov Kolding Syddjurs Esbjerg Guldborgsund 25 Et veludbygget turismeprodukt Et veludbygget turismeprodukt skal afspejle de rammer, der stilles til rådighed for turismen i kommunen og måles ved naturareal, attraktionsbesøg, beregnet turismeforbrug i detailhandel samt beregnet turismeforbrug på restauration. Der benyttes fire indikatorer til at måle et veludbygget turismeprodukt ; (1) naturarealet, (2) antal attraktionsbesøg, (3) turisternes beregnede forbrug inden for fødevarer og detailhandel samt (4) turisternes beregnede restaurationsforbrug. De to indikatorer Naturareal og Attraktionsbesøg siger noget om de rammer, der stilles til rådighed

23 23 for turismen (uanset om turisterne fra kommunen benytter disse rammer eller ej). De to forbrugsindikatorer baseret på satellitregnskabet siger noget om, hvor meget turister i området (kommunen) typisk bruger på de to aktiviteter detailhandel og restauration. I hvilken udstrækning de har dette forbrug inden for kommunegrænsen, ved vi imidlertid ikke. Det har været muligt at rangordne de 15 øverst placerede kommuner i syv hovedgrupper. Tabel 19. Veludbygget turismeprodukt (2016) Rang Kommune Point 1 Syddjurs Jammerbugt 22 Opmærksomhed om turisme Opmærksomhed om turisme skal afspejle den opmærksomhed, der på det overordnede (kommunale) niveau kan forventes i forhold til turismen. Der benyttes to indikatorer til at måle opmærksomhed om turismen ; (1) en relativ betydning af turismen, dvs. det samlede beregnede turismeforbrug i forhold til det samlede udbud i kommunen, samt (2) relativ udvikling i antal registrerede overnatninger i perioden 2011 til 2015 (væksten). Da der kun benyttes to indikatorer til at belyse dette område, bliver spredningen mellem kommunerne relativ begrænset. Det har været muligt at rangordne de 15 øverst placerede kommuner i tre grupper efter opmærksomhed om turismen. 2-3 Billund Ringkøbing-Skjern Vejle 21 6 Hjørring Varde Frederikshavn Helsingør Bornholm Lolland Odsherred Silkeborg Sønderborg Norddjurs Kolding Næstved 17 Tabel 20. Opmærksomhed om turisme (2016) Rang Kommune Point 1-5 Syddjurs Odsherred Gribskov Fanø Bornholm Helsingør Varde Tønder Stevns Nyborg Middelfart Langeland Roskilde Frederikssund Vordingborg 16

24 24 Udenlandsk orientering Der benyttes to indikatorer til at måle grad af udenlandsk orientering ; (1) andel af udenlandske overnatninger samt (2) brandstyrke en kvalitativ vurderet udenlandsk kendskabsgrad. Brandstyrke er pointgivet på sammen måde som i 2012, da der ikke i den mellemliggende periode er gennemført nye vurderinger af brandstyrken. Det har været muligt at rangordne de 15 øverst placerede kommuner fem grupper efter grad af udenlandsk orientering. Tabel 21. Udenlandsk orientering (2016) Rang Kommune Point 1-6 Billund Tønder Varde Frederikshavn Fanø Ringkøbing-Skjern 26 7 Hjørring Bornholm Jammerbugt Langeland Esbjerg Sønderborg Vordingborg Helsingør Ærø Roskilde Syddjurs 18

25 25

26 Udvikling i kritisk masse Nedenfor er foretaget en sammenligning af de øverst rangerede 15 kommuner i 2016 sammenlignet med deres respektive placering i Overordnet betragtet er gruppen relativ stabil, men indbyrdes rykkes der noget rundt. Især Varde og Bornholm er gået frem, og især Billund og Helsingør er faldet tilbage. Nye kommuner i top 15 er Gribskov og Lolland, der er rykket ind på en samlet 15-plads. Dette er sket på bekostning af Vejle, der er gledet ud af top 15. Tabel 22. Point og rang blandt top kyst- og naturkommuner i 2016 sammenlignet med 2012 Rang 2012 Point 2012 Rang 2016 Kommune Point 2016 Forbedret point Forbedret rang Procent ændring Varde % Ringkøbing-Skjern % Bornholm % Frederikshavn % Billund % Hjørring % Tønder % Syddjurs % Jammerbugt % Helsingør % Sønderborg % Fanø % Kolding % ~15 Esbjerg % ~15 Gribskov % ~15 Lolland %

27 27 De enkelte kolonner i Tabel 22 kan kommenteres som følger: Ringkøbing-Skjern blev nr. 1 i 2012-opgørelsen med 92 point. Varde blev nr. 1 i 2016 med 98 point lige foran Ringkøbing-Skjern, der fik 96 point. Varde fik 16 point mere i 2016 end i I top 15 er det Gribskov, der har haft den største absolutte stigning i antal point. Kommunen har fået en pointfremgang på 22 i forhold til Dette har medført, at Gribskov er rykket fra en placering som nummer 28 i 2012 til en placering som nr. 15 i Varde er tilsvarende hoppet 4 pladser fra nr. 5 i 2012 til nr. 1 i Gennemsnitlig betragtet opnår kommunerne et højere antal point i 2016 end i 2012, dette skyldes at den generelle økonomiske vækst i samfundet har påvirket de forskellige økonomiske indikatorer i en positiv retning. Og da der er benyttet de samme kriterier for pointgivning som i 2012, vil pointgivningen helt naturligt være stigende i Gennemsnitlig betragtet har de 78 kyst- og naturkommuner haft en pointfremgang på 16 pct. fra 2012 til I top 15 har Ringkøbing-Skjern, Billund, Jammerbugt og Helsingør således haft en procentvis pointfremgang, der har været mindre end for gruppen kyst- og naturkommuner under ét. I gruppen af kommuner med højst kritisk masse, er det kun Billund, der har tilbagegang på en enkelt parameter, idet kommunen i 2016 opnåede en lavere score for indikatoren vækst i registrerede overnatninger end i Billund har således haft en lavere procentvis vækst i perioden end i Blandt kommuner lige uden for top 15 har Vordingborg og Gribskov oplevet den største pointfremgang. Dette skyldes primært en bedre score på indikatoren vækst i registrerede overnatninger og på andel udenlandske overnatninger. I den modsatte ende af skalaen er det især mindre turistintensive kommuner fx Faxe, Rebild og Randers, der har oplevet en tilbagegang siden sidste opgørelse af kritisk masse. Tilbagegangen skyldes især en tilbagegang på indikatoren vækst i registrerede overnatninger. Samsø, som er en kommune, hvor turismen har en relativ stor betydning, har i perioden 2012 til 2016 oplevet et fald i kritisk masse. Dette fald skyldes udelukkende faldende vækst i 2016 i forhold til Ud over Gribskov har Vordingborg, Syddjurs, Roskilde og Varde har også haft en ganske pæn pointfremgang siden sidste kortlægning af kritisk masse i Årsagen til fremgangen kan i særlig grad henføres til stigende turismeforbrug og stigende vækst.

28 Alternativ model til opgørelse En alternativ metode kunne være at tage udgangspunkt i den oprindelige model fra 2012 og derefter udvide og tilpasse denne model. Nedenfor (Tabel 23) er der forslag til en sådan udvidelse af den oprindelige model. Turismens omfang er i basismodellen kvantificeret ved antal registrerede overnatninger og det samlede beregnede turismeforbrug (RTSA). Det foreslås at udvide med to yderligere indikatorer fra RTSA en afledt værdiskabelse og afledt beskæftigelseseffekt. Dette gøres, fordi de afledte effekter af et givet forbrug godt kan være ret forskellige, afhængigt af hvorledes dette forbrug sammensættes. Det skal dog medgives, at de tre indikatorer fra Tabel 23. Indikatorer til måling af kritisk masse 1 Antal reg. overnatninger, over 2a 2b 2c RTSA en er relativt tæt forbundne. Som mål på et veludbygget turismeprodukt foreslås det at udvide med to yderligere indikatorer; (1) det relative mål for naturintensitet (for at tilgodese de kommuner, der arealmæssigt ikke har så meget natur, men hvor intensiteten er så høj, at naturen uden tvivl er en væsentlig del af det samlede produkt), og (2) det beregnede forbrug på kulturydelser (typiske koncerter, teatre etc.) som indikator på denne del af et veludbygget turismeprodukt. Der gælder dog samme forbehold som ved brug af restaurationsforbruget som indikator for, at der er restaurationer til rådighed; det afledte forbrug vil som udgangspunkt ikke være begrænset af kommu- Point Vægt Kilde Samlet turismeforbrug (mio. kr. ) over Afledt værdiskabelse (mio. kr.), over Afledt beskæftigelse, over Danmarks Statistik 97,78 285,14 520,32 716, ,63 2 VisitDenmark/ CRT 115,38 213,92 346,25 440,37 762,3 2 VisitDenmark/ CRT 222,02 448,87 663,54 915, ,93 2 VisitDenmark/ CRT 3a Naturandel, pct., over 5,29 17,98 21,06 26,44 32,47 1 Naturstyrelsen 3b Naturareal (ha), over Naturstyrelsen 4 Attraktionsbesøg, over VisitDenmark 5a 5b 5c Forbrug, Detailhandel (mio. kr.) over Forbrug, Restauration (mio. kr.) over Forbrug, Kultur (mio. kr.) over 6 Relativ betydning, pct. af forbrug, over 14,08 42,9 64,52 112,34 179,78 1 VisitDenmark/ CRT 10,22 36,58 61,75 77,04 145,87 1 VisitDenmark/ CRT 2,93 12,56 22,87 34,74 48,58 1 VisitDenmark/ CRT 0,37 1,3 1,7 2,11 3,51 2 VisitDenmark/ CRT 7 Vækst, pct., reg. overnatninger 8 Andel udenlandske overnatninger, over -78% -3,3% 1,8% 8,3% 12,7% 2 Vækst ,9% 20,8% 27,7% 36,3% 46,7% 2 Danmarks Statistik 9 Brandstyrke Slet ikke kendt Lidt kendt Kendt af udvalgte målgrupper Kendt i nabolande Int. Kendt 4 Kvalitativ vurdering pba analyser fra VDK

29 29 negrænsen. Derfor er et højt restaurationsforbrug ikke nødvendigvis udtryk for, at dette forbrug er sket inden for kommunegrænsen. Endeligt foreslås det, at pointgivning af de forskellige indikatorer standardiseres således, at udfaldsrummet for de enkelte indikatorer fordeles ligeligt det vil sige, at der for de enkelte indikatorer vil være tilnærmelsesvis lige mange kommuner, der får hhv. 1, 2, 3, 4 og 5 point. Kommuner, der ikke har observationer på den pågældende indikator (eksempelvis ingen registrerede overnatninger eller ingen attraktionsbesøg), tildeles værdien 0. For de to områder (turismens omfang og et veludbygget turismeprodukt), der nu belyses med flere indikatorer, nedsættes vægtningen af de enkelte indikatorer samtidigt. De tal, der står nævnt under kolonnen for 1 point i Tabel 23, er minimum for kystkommuner pr. indikator. De tal, der står nævnt under de øvrige værdier 2 til 5, angiver minimum værdien, der med de nuværende tal skal til for at opnå det pågældende score. Nedenfor er der for top 16 vist, hvad brugen af den udvidede indikatormodel har af betydning for den indbyrdes placering kommunerne imellem. Ringkøbing-Skjern, Bornholm og Frederikshavn rykker op på de tre øverste pladser, og Varde må se sig selv henvist til fjerdepladsen. Tabellen viser imidlertid også, at top 16 er relativ stabil. Eneste kommune, der ved brug af den udvidede model, ryger ud af top 16, er Fanø (der må vige pladsen for Roskilde, der sniger sig ind på en 11. plads). På trods af at den nye model indeholder en indikator for naturandelen (der generelt tilgodeser de små kommuner), betyder inddragelsen af flere forbrugsindikatorer generelt, at de små kommuner falder tilbage på listen. Tabel 24. Kommunerangordning ved gammel og ny model Kommune Gl. rang 3 Ny rang Ændret rang Varde Ringkøbing- Skjern Bornholm Frederikshavn Billund Tønder Hjørring Syddjurs Jammerbugt Helsingør Sønderborg Kolding Fanø Lolland Gribskov Esbjerg Gl. rang henviser til rang i henhold til opgørelsen, jf. Tabel 17. En tredje og mere simpel metode kunne være at beregne kritisk masse alene ud fra kommunernes ranglisteplacering på udvalgte indikatorer (altså bl.a. uden vægtning af de enkelte indikatorer). Det kan altid diskuteres, hvor mange eller hvilke indikatorer man skal inddrage, og hvordan de skal vægtes. Nedenfor vises en simpel uvægtet sammenfatning af de 31 top 10-lister, som indgår i denne rapport. Der er givet 10 point for en 1. plads, 9 point for en 2. plads etc. Implicit antages altså, at hver af de 31 indikatorer er lige gode, og at alle 31 indikatorer er relevante.

30 30 Efter denne metode ligger Ringkøbing-Skjern og Varde stort set side om side på de to første pladser efterfulgt af Jammerbugt og Bornholm, jf. Tabel 25. Hvis man i stedet blot benytter de tabeller og kriterier, som indgår i hoveddelen af rapporten, altså 16 indikatorer i stedet for 31 (Tabel 1 til Tabel 15), skiller Ringkøbing-Skjern sig klart ud på 1. pladsen med et spring ned til Varde, Bornholm og Jammerbugt og Bornholm på 2. til 4. pladsen, jf. Tabel Tabel 25. Top 10: Alternativ rangering af kyst- og naturkommuner i 2016 baseret på en uvægtet sammen-fatning af 31 top 10-lister Rang Kystkommune Point 1 Ringkøbing-Skjern Varde Jammerbugt Bornholm 91 5 Billund 83 6 Tønder 76 7 Lolland Frederikshavn Hjørring Roskilde 51 Top Øvrige 68 kyst-kom. 793 I alt, 78 kyst-kom Kilde: Baseret på 31 Top 10-lister i denne rapport: Tabel 1 til Tabel 15, Tabel 30, Tabel 31, Tabel 33 til Tabel 38, Tabel 44 til Tabel 48, Tabel 54 og Tabel 59. Tabel 26. Top 10: Alternativ rangering af kyst- og naturkommuner i 2016 baseret på en uvægtet sammenfatning af de første 16 top 10-lister i denne rapport Rang Kystkommune Point 1 Ringkøbing-Skjern Varde 77 3 Bornholm 65 4 Jammerbugt 54 5 Frederikshavn 47 6 Helsingør 39 7 Fanø 36 8 Hjørring Roskilde Billund 34 Top Øvrige 68 kyst-kom. 358 I alt, 78 kyst-kom. 880 Kilde: Baseret på 31 top 10-lister i denne rapport: Tabel 1 Afslutningsvist er det vigtigt at påpege, at brugen af begrebet kritisk masse i relation til kommuneniveauet kunne indikere, at der nødvendigvis skal søges opnået en volumen af et vist stort omfang på dette geografiske niveau. Dette kan imidlertid føre til suboptimering, hvilket ikke er hensigten. I praksis foretages både markedsførings- og produktudvikling ofte på destinationsniveau. Kritisk masse kan i praksis opnås ved at se et antal kommuner under ét og at markedsføre og produktudvikle for disse kommuner på et mere overordnet geografisk niveau fx landsdele eller tilsvarende, hvilket i praksis også er det, man ser ved et destinationssamarbejde. Derfor skal rangordningen af de danske kyst- og naturkommuner ud fra beregnet kritisk masse på kommuneniveau også benyttes med en vis kritisk sans, og der skal skeles til kommunens placering i den samlede værdikæde. 4 Der er her fortsat givet 10 point for en 1. plads, 9 point for en 2. plads etc.

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 7. juli 2015 Campingturismen 2013 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der kan

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til august VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til august VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til august 2016 VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til september VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til september VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til september 2016 VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til oktober VisitDenmark, december 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til oktober VisitDenmark, december 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til oktober 2016 VisitDenmark, december 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: december 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til juli VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til juli VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til juli 2016 VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Campingturismen Turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen Turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Campingturismen 2014 - Turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 1. Indledning 6. september 2016 Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark,

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Destinationsmonitor Januar december 2018, Status

Destinationsmonitor Januar december 2018, Status Destinationsmonitor Januar december 2018, Status VisitDenmarks Destinationsmonitor Ny opdatering i månederne: Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik

Læs mere

Camping analysen. Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby. T: +45 39 27 88 44 F: +45 39 27 80 44 E: info@campingraadet.dk

Camping analysen. Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby. T: +45 39 27 88 44 F: +45 39 27 80 44 E: info@campingraadet.dk Camping analysen 2012 Campingrådet Mosedalvej 15 DK-2500 Valby T: +45 39 27 88 44 F: +45 39 27 80 44 E: info@campingraadet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE 1. HOVEDLINJER FOR 2012... 1 2. OVERNATNINGSTALLENE...

Læs mere

Turismeanalyse Udvikling fra Stevns Kommune

Turismeanalyse Udvikling fra Stevns Kommune INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 218 Turismeanalyse Udvikling fra 212-216 Stevns Kommune Analyse af nøgletal for Analyse af udviklingen af Turismen i Stevns Kommune fra år 212 til år 216 Turismen i Stevns

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter

19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Direktionssekretariatet NOTAT 19. september 2017 Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter Sagsbehandler Sune Clausen I alle danske kommuner må der forventes

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

BAGGRUND FOR PRIORITEREDE DESTINATIONER BORNHOLM

BAGGRUND FOR PRIORITEREDE DESTINATIONER BORNHOLM BAGGRUND FOR PRIORITEREDE DESTINATIONER BORNHOLM Østersøturisme Vestkystturisme Nordjylland VÆKSTPROGRAM v DESTINATIONSUDVIKLING v LLB resort Sønderjylland Aarhus/Djursland Fyn De danske sydhavskyster

Læs mere

Destinationsmonitor Januar maj 2014

Destinationsmonitor Januar maj 2014 Destinationsmonitor Januar maj 2014 VisitDenmark, juli 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juli 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj 2014.

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST

OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST NOVEMBER 2017 DANSK KYST OG NATURTURISME OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST KORTLÆGNING AF DANMARKS VESTKYST ARBEJDSPAPIR NR. 2 ARBEJDSPAPIR 2. OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS

Læs mere

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juli 2014

Destinationsmonitor Januar juli 2014 Destinationsmonitor Januar juli 2014 VisitDenmark, september 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: september 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Detailhandels-arbejdssteder

Detailhandels-arbejdssteder ANALYSE Detailhandels-arbejdssteder Der er sket en væsentlig ændring i antallet af butikker i landets kommuner de senere år, men udviklingen har været temmelig ujævn. Hvis vi ser på yderpunkterne, dvs.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar december 2018

Destinationsmonitor Januar december 2018 Destinationsmonitor Januar december 2018 VisitDenmarks Destinationsmonitor Ny opdatering i månederne: Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Der er liv efter butiksdøden

Der er liv efter butiksdøden ANALYSE Der er liv efter butiksdøden Detailhandlen oplever store udfordringer i disse år. Internethandel er kommet for at blive, og teknologi og digitale forbrugervaner baner vejen for nye forretningsmodeller,

Læs mere

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne Økonomisk analyse 1. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen sikrer n i yderområderne Danmark er på flere måder et stort

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt 22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet

Læs mere

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint Bilag 1 - December 2018: Tabel over antal personer, andel med x antal, gens. antal og udvikling siden nov 2017, samt vægtet gennemsnit Kommune personer Dagpengemodtagere, 6-9 mdr. Jobparate kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Økonomisk analyse 26. februar 2019

Økonomisk analyse 26. februar 2019 Økonomisk analyse 26. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen understøtter beskæftigelsen for de ufaglærte og faglærte

Læs mere

Faktaark til RKI analyse

Faktaark til RKI analyse Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt

Læs mere

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den

Læs mere

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33% 21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald

Læs mere

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion 15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Geografisk indkomstulighed

Geografisk indkomstulighed Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219

Læs mere

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010 Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms

Læs mere

Experians RKI-statistik, august 2019

Experians RKI-statistik, august 2019 Experians RKI-statistik, august 2019 Statistikken viser udviklingen i RKI-registret i perioden: juli 2016 juli 2019 1 Experian Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger

Læs mere

Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen

Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen Mio. KOMMUNALT TURISMEPOTENTIALE DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 32 JULI 2017 ANALYSENOTAT Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen AF ØKONOM JONAS MEYER OG STUDENT KIRSTINE MØLLER JENSEN

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune

Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune februar 2013 Udvikling i udgifter til undervisningen i folkeskolen 2009 til 2013 i hver enkelt kommune Kommunernes udgifter til normal- og specialundervisningen i folkeskolen i er fra regnskab 2009 til

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616

Læs mere

Elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner

Elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner UVM, januar 2017 Elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner Der findes ikke en eksakt opgørelse over fordelingen af målgruppen for FGU, herunder de samlede udgifter til de eksisterende forberedende tilbud

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

*Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet

*Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet TURISMEN I NORDJYLLAND INDLEDNING På globalt plan er turisme et erhverv i hastig vækst. Samlet set er der i løbet af de sidste tyve år sket en fordobling i antallet af internationale turistankomster til

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Kystturismen i Danmark. Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for. Videncenter for Kystturisme

Kystturismen i Danmark. Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for. Videncenter for Kystturisme Kystturismen i Danmark Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Videncenter for Kystturisme Kystturismen i Danmark Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Videncenter

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240

Læs mere

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune 1. Overnatninger Tabellen nedenfor indeholder de kommercielle overnatningstal for Hjørring Kommune, hvor man kan se, at man i 2014 var tæt på niveauet fra 2008.

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar april 2018

Destinationsmonitor Januar april 2018 Destinationsmonitor Januar april 2018 VisitDenmarks Destinationsmonitor Ny opdatering i månederne: Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Juni 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere