Dagtilbudspolitik

Transkript

1 Greve Kommune Dagtilbudspolitik Dagtilbudspolitik er udgivet af: Greve Kommune Center for Dagtilbud & Skoler Telefon: Vedtaget af Greve Byråd november 2015 Greve Kommune

2 Indhold Dagtilbudspoltikken er udgivet af: Greve Kommune Center for Dagtilbud & Skoler Vedtaget af Greve Byråd den 23. november 2015 For henvendelse vedrørende politikken: Kontakt Center for Dagtilbud & Skoler Telefon: Forord Rammerne for dagtilbudspolitikken... 6 Tema 1: Trivsel & Sundhed Tema 2: Leg & Læring Tema 3: Plads til forskellighed Tema 4: Sammenhæng i børns liv Tema 5: Forældresamarbejde Proces og forankring af dagtilbudspolitikken

3 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring gennem leg og målrettede aktiviteter. Der skal være plads til, at alle børn kan udvikle sig og være en del af fælleskabet. Børnene skal opleve en sammenhængende indsats fra dagpleje og vuggestue til børnehave og videre i skole og fritidstilbud. Et godt samarbejde mellem forældre og dagtilbud er afgørende for børnenes trivsel og udvikling. I Greve Kommune har vi gode dagtilbud, som alle gør en stor indsats for vores mindste borgere i kommunen. Den seneste kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet viste, at børnene er glade for at gå i dagtilbud, og at deres forældre generelt er tilfredse med deres børns dagtilbud. Det er noget, vi kan være stolte af. Vores daginstitutioner og dagpleje har stor betydning for vores børns læring og personlige og sociale udvikling både på kort og langt sigt. Derfor ønsker Byrådet i Greve at understrege vigtigheden af dagtilbudsområdet ved, at området får sin egen selv- stændige politik. Vi har allerede en skolepolitik, men den kan ikke stå alene. Der er brug for en dagtilbudspolitik, der er målrettet børnenes første seks år, og som kan bygge bro til skole- og fritidsområdet i kommunen. Målet med en dagtilbudspolitik for Greve Kommune er at skabe en fælles forståelse af, hvad der er dagtilbuddenes vigtigste opgave. Dagtilbudspolitikken skal med andre ord skabe en lokal retning for det daglige arbejde i vores institutioner og dagpleje. Dagtilbudspolitikken indeholder fem temaer: Trivsel & Sundhed Leg & Læring Plads til forskellighed Sammenhæng i børns liv Forældresamarbejde. Det er en ambition, at politikken skal være motiverende og vedkommende helt ude på den enkelte stue i vuggestuen og børnehaven og i det enkelte dagplejehjem. Derfor er politikken blevet til i en god dialog mellem politikere, forældre, medarbejdere, ledere og andre samarbejdsparter på området. Denne fælles formulering af dagtilbudspolitikken er et vigtigt skridt i retning af at skabe de bedste dagtilbud for kommunens børn. På Byrådets vegne Pernille Beckmann Borgmester 55

4 Rammerne for dagtilbudspolitikken Dagtilbudsloven er grundlaget for dagpleje og daginstitutioner i Greve Kommune. Dagtilbuddene skal leve op til lovens formål og bestemmelser om pædagogiske læreplaner, Læringssyn Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet i form af øget viden og kompetence, som igen udvider barnets muligheder for selvbestemmelse og selvstændighed. Alle børn har ressourcer og er aktive medskabere af deres eget liv. Barnet er medskaber af sin egen læring, en proces, som det pædagogiske personale skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. De voksne skal være det stillads, som giver børnene rettighederne til deres egne oplevelser, og som støtter børnenes intentioner gennem anerkendelse. Børns læring sker i samspil i relationen mellem børn og børn og mellem børn og voksne i den naturlige balance mellem udfordringer og færdigheder. sprogvurderinger, børnemiljø mv. Ligesom de skal leve op til Greve Kommunes Børne- Dagtilbudsloven Vi ved fra forskningen, at høj kvalitet i dag- munens indsats på området. Der vil derfor og Ungepolitik, som angiver nogle overord- tilbud har stor effekt på børns udvikling og være en lang række indsatser, som kom- nede visioner og værdier for arbejdet med læring både på kort og langt sigt. Dagtil- munen allerede gør, der ikke vil fremgå af børn og unge i alderen 0-18 år i kommunen. budspolitikken er derfor formuleret med af- politikken. sæt i den viden, vi har fra forskningen om, Dagtilbudspolitikken bygger på lovgiv- hvad der giver høj kvalitet i dagtilbud. I dagtilbudspolitikken dækker begreberne ningen og Børne- og Ungepolitikken og Pædagogiske Børne- og vuggestuer og børnehaver både inte- udgør de lokale mål og rammer, der gælder læreplaner og Ungepolitik Samtidig er den et resultat af en lokal ind- grerede institutioner og rene vugge- for dagplejen og alle daginstitutioner i læringssyn dragelsesproces, hvor forældre, med- stuer og børnehaver. Greve Kommune. Den sætter lup på arbejdere, ledere, politikere og andre sam- væsentlige tværgående temaer i små børns arbejdspartnere har bidraget med, hvad de liv og beskriver, hvordan dagtilbuddene i synes, der skal kendetegne Greve Kommu- kommunen bedst muligt kan understøtte nes dagtilbud. børnenes trivsel og udvikling. Dagtilbudspolitik Dagtilbudspolitikken har som mål at skabe Dagstilbudspoltikken tager udgangspunkt i en fælles forståelse af, hvad der er dagtil- det læringssyn, som er beskrevet i grund- buddenes vigtigste rolle og samtidig angive laget for Greve Kommunes pædagogiske nogle overordnede pejlemærker for kom- læreplaner. 6 77

5 8 99

6 Dagtilbudspoltik Faktisk kan jeg godt li at være i børnehaven. Tema 1: Trivsel & Sundhed Det forstår vi ved Trivsel & Sundhed som fx leg på legepladsen. Sundhed er Det er vigtigt for børns trivsel, at de bliver Trivsel er, når børnene er glade og oplever også, når børnene lærer at træffe gode valg set, hørt og lyttet til. Kvaliteten af nærværet sig set, hørt og mødt, hvor de er. Det er, når for sig selv i forhold til sund kost, motion og med de voksne, der omgiver børnene, er børnene har venner og er en del af fælles- hygiejne. afgørende for børnenes udvikling og læring skabet med andre børn og voksne. Trivsel på længere sigt. Det er i høj grad gennem for børn handler også om at blive mødt af Trivsel og sundhed handler også om børn- gode relationer til de voksne, at børnene Når børnene trives og har det godt, smitter Alle dagtilbud skal have stort fokus på Alle dagtilbud skal leve op til Greve omsorgsfulde, nærværende og anerkend- enes psykiske sundhed. Børn har brug for udvikler deres sociale, følelsesmæssige og det positivt af på familielivet og omvendt. betydningen og kvaliteten af nærværet Kommunes kostpolitik og Fødevaresty- ende voksne, der ser det enkelte barn og et lege- og læringsmiljø, hvor de også har kognitive færdigheder. Forældrene kan trygt aflevere deres børn, mellem børn og voksne. Derfor skal relsens anbefalinger til sund kost til børnegruppen som helhed. Trivsel er også, mulighed for at trække sig tilbage og få ro, når de ved, at deres børn trives. Forældre- dagtilbuddene udvikle metoder til at børn i aldersgruppen. Som udgangs- at barnet bliver tilpas udfordret både moto- tid og rum til fordybelse. Alle børn skal trives. Derfor er en tidlig og ne er børnenes vigtigste omsorgspersoner, arbejde med mindre miljøer og grupper punkt er det forældrenes ansvar, at risk og intellektuelt i forhold til dets udvik- forebyggende indsats særlig vigtig i forhold og derfor kan børnenes trivsel og sundhed af børn i de enkelte dagtilbud. børnene får en sund kost. Dagtilbud- ling. Trivsel er, når barnet er glad, når det Derfor er Trivsel & Sundhed vigtig til børn med en svag social baggrund. kun styrkes gennem et positivt og gensidigt dene kan gå i dialog med forældrene skal i dagtilbud, og når det bliver hentet Trivsel er vigtig, fordi det er en forudsæt- samarbejde mellem forældrene og per- Alle dagtilbud skal arbejde med at om sund kost og bevægelse. Sund igen og måske skal have en kammerat med ning for, at børnene kan udvikle sig til livs- Det er vigtigt, at dagtilbuddene har fokus på sonalet i dagplejen og daginstitutionerne. skabe et børnemiljø både inde og ude, kost kan også fremmes ved at tilrette- hjem at lege. duelige mennesker, som har tiltro til sig selv sundhed, fordi det er i barndommen, at som giver mulighed for motion og be- lægge aktiviteter, hvor børnene er med og kan indgå i relationer til andre. gode og sunde vaner grundlægges. Børn- Det vil vi i Greve Kommune vægelse og for ro og tid til fordybelse, til at lave mad i dagtilbuddet. Sundhed er, når barnet får en sund kost i enes sundhed skal ikke alene afhænge af, Alle dagtilbud skal i det pædagogiske Det kan ske gennem forskellige aktivi- dagtilbuddet eller i madpakken hjemmefra. Det har stor betydning for børnenes trivsel, hvilken familie de er vokset op i. I stedet arbejde understøtte og arbejde med teter som yoga, musik og idræt og ved Sundhed er også, at dagtilbuddet er indret- at de har venner og føler sig som en del af skal alle børns sundhed fremmes gennem børnenes indbyrdes relationer, så alle at indrette institutionen med små af- tet, så det stimulerer børnenes fysiske ud- fælleskabet. Det er i samspillet med andre fokus på kost og bevægelse allerede i dag- børn bliver en del af fælleskabet og har grænsede legemiljøer med forskellige foldelse både inde og ude. Det kan være i børn, at de kan udvikle og afprøve deres plejen og vuggestuen og videre i børne- venner. Det kan fx ske gennem målret- temaer konstruktion, dukkekrog, form af målrettede pædagogiske aktiviteter sociale kompetencer og oplever, at de er haven. tet pædagogisk arbejde med at gøre kreativt værksted og spil. som fx idrætsaktiviteter og bevægelse og betydningsfulde for andre. Det er med til at børnene synlige for hinanden og fore- gennem almindelige dagligdagsaktiviteter, fremme deres selvværd, selvforståelse, bygge mobning. robusthed og forebygge mobning

7 Dagtilbudspoltik Jeg elsker at lave puslespil og lege fangeleg og læse bøger. Tema 2: Leg & Læring Det forstår vi ved Leg & Læring Både leg og læring forudsætter, at barnet barn, fordi det er den måde, børn udvikler Leg og læring er to sider af samme sag, for- har det godt både psykisk og fysisk. Det er deres forståelse af verden omkring dem. De di det er gennem legen små børn lærer. svært at lege og lære, hvis man er ked af lærer sig selv at kende og lærer at takle det og ikke trives derhjemme eller i dagtil- relationer til andre mennesker gennem Leg kan være en fri og spontan aktivitet for buddet. Derfor hænger leg og læring sam- legen - kompetencer de skal bruge for at børnene, som ikke i sig selv har et formål men med trivsel og sundhed. Leg og læring kunne blive hele og deltagende mennesker. afgørende, at de møder et dagtilbud med Alle dagtilbud skal arbejde målrettet Det skal sikres ved fremtidig rekrutte- eller motiv. Alt efter barnets udvikling kan forudsætter også, at der i dagtilbuddene er nærværende voksne og et lege- og lærings- med at skabe en balance mellem ring og løbende efteruddannelsesinitia- legen antage forskellige former. Den kan fx et lege- og læringsmiljø, som udfordrer og De voksenstyrede legeaktiviteter eller de miljø, der stimulerer deres lyst til at lære. børnenes frie leg og voksenstyrende tiver med afsæt i de pædagogiske være udforskende, rollebaseret og regel- appellerer til børnenes nysgerrighed, fantasi situationer, hvor de voksne medvirker til Det er særligt vigtigt for børn, der kommer legeaktiviteter, der udfordrer børnene læreplanstemaer og et særligt fokus styret. Leg kan også være en mere voksen- og kreativitet. børnenes leg, har også stor betydning for fra familier med en svag social baggrund. og støtter deres udvikling. på nærvær og indretning af gode lege- styret aktivitet, hvor de voksne gennem børnenes udvikling og læring. Vi ved fra og læringsmiljøer. guidning af børnene og udfordrende lege- Leg og Læring handler også om at klæde forskning, at kvaliteten af samværet mellem Vi ved også, at det pædagogiske persona- Alle dagtilbud skal arbejde med aktivi- aktiviteter målrettet arbejder med at stimu- vores børn på til at kunne navigere i en barn og voksen er den mest betydnings- les kompetencer i dagtilbud har en positiv teter og indretning, der stimulerer bør- Center for Dagtilbud & Skoler igang- lere deres læring. Begge typer af leg mere og mere digital verden ved at ind- fulde enkeltfaktor for barnets intellektuelle indflydelse på børns læring og udvikling. nenes lyst til at lege og lære. Det kan fx sætter i 2016 et arbejde med at udvikle bidrager til barnets læring og udvikling. drage digitale medier i den pædagogiske udvikling i dagtilbud. Derfor er nærværende Det har således stor betydning, at det ske ved, at der i indretningen etableres systematiske læringsmål under de hverdag. voksne, der taler med børnene, af stor pædagogiske personale har viden om små rum i rummet, der appellerer til leg enkelte læreplanstemaer for at sikre en Læring er, når barnet gennem legende akti- betydning for deres sproglige udvikling og børns læring og har en forståelse af i mindre grupper eller ved, at der tilret- fælles forståelse af, hvad det er, børn- viteter omformer og udvikler sin viden til nye Derfor er Leg & Læring vigtig læring i det hele taget. Dette kan bedst læringsindholdet i de forskellige aktiviteter. telægges temauger om kunst eller ene skal lære i dagtilbud. forståelser, færdigheder og kompetencer Den frie leg er vigtig, selvom den ikke har et understøttes gennem aktiviteter, der invol- natur, og gennem inddragelse af digi- og/eller bliver i stand til at bruge det lærte. formål eller motiv i sig selv. Den er afgør- verer små grupper af børn. Det vil vi i Greve Kommune tale medier mv. Læring sker både som en tilegnelsesproces ende for børns udvikling af sociale kompe- Alle dagtilbud skal have øget fokus på i det enkelte barn og i samspil med barnets tencer, fordi børnene i samspil med andre Fra børnene er 0 til 6 år er det tidspunkt i kvaliteten af nærværet mellem børn og Personalet i Greve Kommunes dag- omverden. Derfor er læring en dannelses- børn gennem legen efterligner og afprøver livet, hvor de er mest læringsparate, og det voksne i forhold til børnenes læring. tilbud skal have et højt kompetence- proces. roller og sociale spilleregler. Legen er også er her, deres forudsætninger for senere at Derfor skal de arbejde med at fremme niveau ift. til arbejdet med små børn. en vigtig individuel aktivitet for det enkelte kunne klare sig i skolen og livet i det hele børnenes sproglige og kognitive udvik- taget bliver grundlagt. Derfor er det ling i mindre miljøer og grupper af børn og gennem de voksnes nærværende medvirken i det, børnene er optaget af

8 Jeg skal lige tælle i mit hoved, hvor mange pige- og drengevenner jeg har. Dagtilbudspoltik Tema 3: Plads til forskellighed Det forstår vi ved Plads til forskellighed Indretning af lege- og læringsmiljøer og til- respekt, kendskab, åbenhed og nysgerrig- Plads til forskellighed er, når der er et miljø rettelagte pædagogiske aktiviteter, der hed i forhold til andre kulturer og traditioner og en omgangsform, hvor børn på tværs af appellerer til både piger og drenge, kan er en vigtig kompetence for at kunne begå social og kulturel baggrund, køn, kompe- også sikre, at der er plads til forskellighed. sig i livet. De traditionelle familiemønstre er tencer og alder trives og lærer som en del også i forandring, og det er derfor vigtigt, at af fællesskabet. Et vigtigt element heri er, at En blanding af både små og store institu- børnene får en forståelse for, at man kan børn oplever og får en forståelse for mang- tioner og dagpleje er også en måde at til- leve sit liv på mange forskellige måder. foldigheden i andre menneskers livsvilkår. godese plads til forskellighed, fordi det er forskelligt, hvilke børnemiljøer børn trives i. Vores samfund bygger på frihed, ligeværd et Greve fænomen, men ses også på Det vil vi i Greve Kommune Plads til forskellighed er også at have en De enkelte dagtilbuds mulighed for at og demokrati. Derfor er det vigtigt, at børn- nationalt niveau. Det er en udvikling, som Alle dagtilbud skal fortsat arbejde med dan børn med mere end ét sprog, gensidig respekt for hinanden, og hvor for- vægte særlige temaer og profiler, fx musik, ene så tidligt som muligt møder disse følger drengene videre i uddannelses- inklusion af børn med særlige behov bedst tilegner sig dansk, ligesom alle skellighed ses som en ressource. Det hand- bevægelse og natur, kan også understøtte værdier, som en integreret del af daglig- systemet, hvor flere drenge end piger falder både gennem planlægning af pædago- dagtilbud skal understøtte børn, der ler bl.a. om at bruge børnenes kulturelle plads til forskellighed. dagen i dagplejen/vuggestuen og børne- fra på ungdomsuddannelserne. Den udvik- giske aktiviteter og indretning af lege- har behov for sprogstimulering. og læringsrum. baggrund som en ressource samtidig med, haven. Kendskab til forskellige måder at ling skal dagtilbuddene være med til at at børnene bliver introduceret til danske Derfor er Plads til forskellighed vigtig leve på er en vigtigt forudsætning for at vende. traditioner og forberedes til medbestem- Plads til forskellighed er vigtig, fordi vores kunne forstå og bygge bro til andre men- melse og demokrati. børn vokser op i en globaliseret verden, hvor Alle dagtilbud skal medvirke til at ud- Alle dagtilbud skal have særligt fokus brede kendskabet til forskellige kulturer nesker. Man kan sige, at kendskab skaber Plads til forskellighed giver mulighed for, at på at skabe lege- og læringsmiljøer, og måder at leve på. venskab. børn med særlige behov kan lære og udvik- der appellerer til både drenge og piger. Plads til forskellighed er også at behandle Alle dagtilbud skal have fokus på, hvor- le sig som en del af fællesskabet sammen Alle dagtilbud skal som en integreret børn forskelligt for, at de får lige muligheder. Det er også vigtigt at have fokus på forskel- med deres kammerater, samtidig med at de del af dagligdagen fremme værdierne Det kan betyde, at nogle børn skal have lighed, når det gælder drenge og piger. I får den støtte og hjælp, de har brug for. For- frihed, ligeværd og demokrati. særlig støtte eller tilbydes særlige pædago- Greve Kommune er der langt flere drenge skellige typer af dagtilbud kan være med til giske aktiviteter og forløb. Plads til forskel- end piger, som modtager særlig sprogsti- at understøtte dette. lighed er også, at børn bliver støttet og op- mulering, specialpædagogisk bistand, og muntret til det, de er gode til, herunder får udsat deres skolestart. Det er ikke kun børn med særlige talenter

9 Mine bedste venner er Felix, Oliver, Lucas, Beraat og Malik. Dagtilbudspoltik Tema 4: Sammenhæng i børns liv Det forstår vi ved Sammenhæng i børns liv forebyggende indsats i forhold til børn med børnene ikke går tabt og for at undgå, at Sammenhæng i børns liv er, når børn og særlige behov og udsatte børn med en svag man skal starte forfra. Det gælder i over- forældre oplever, at der er sammenhæng i social baggrund. Er der børn, som har brug gangen mellem forskellige tilbud, men også overgangen mellem dagpleje/vuggestue til for en ekstra hjælpende hånd, skal de have når forskellige fagprofessionelle er involve- børnehave og videre til SFO, skole og klub. den tidligt og før problemerne vokser sig ret i børnenes udvikling og læring i dagtil- Det er bl.a., at barnet får en god modtag- store. buddene, fx personale fra institutionen og else, når det starter på et nyt kapitel i livet, PPR. så barnet kan føle sig tryg og hjemme i de Derfor er Sammenhæng i børns liv vigtig nye omgivelser. Sammenhæng i børns liv Det er vigtigt, at børnene og deres forældre Sammenhæng i børns liv er særlig vigtig for handler også om, at de voksne omkring oplever, at der er sammenhæng mellem børn med en svag social baggrund. Vi ved barnet har kendskab til hele barnets liv. dagtilbud og skole/sfo. Det gør børn og fra forskningen, at en tidlig indsats er forældre trygge, at det nye sted har kend- afgørende for at afbøde ulighed i børnenes Det forudsætter, at personalet i de forskel- skab til barnet. Overgangen bliver lettere og læring og muligheder senere i livet. Vi ved lige tilbud arbejder sammen om børnenes mindre brat, når barnet på forhånd har også, at tidlige forebyggende indsatser er læring og udvikling og bidrager med hver været på besøg det nye sted og måske har langt mere effektive end indsatser senere i Det vil vi i Greve Kommune fælles kommunale retningslinjer for deres viden om barnet og på den måde er mødt nogle af de voksne. barnets liv. børns overgang. med til at skabe en rød tråd i barnets liv. Dagplejen/vuggestuerne skal samarbejde med forældrene og børnehaver- Alle dagtilbud skal understøtte det enkelte barns udviklingsbetingelser og skabe sammenhæng mellem dagtilbud Det gælder både det personale, der er om Det tværfaglige samarbejde om børnene er ne om, at børnene får en god og tryg Alle dagtilbud med 3-6 årige skal etab- og skole gennem samarbejde med barnet til daglig, men også de særlige res- afgørende for at sikre, at vigtig viden om overgang, når de skal starte et nyt lere storbørnsgrupper for kommende relevante fagpersoner fra andre centre sourcepersoner, som evt. er tilknyttet bar- sted, ved at bruge de fælles kommu- skolebørn, hvor børnene får styrket fx fysioterapeuter, psykologer og net og familien. nale retningslinjer for børns overgang. deres sociale kompetencer og får talehøre-pædagoger. kendskab til tal og bogstaver i en Ingen børn skal lades tilbage, alle børn skal 16 Børnehaverne skal samarbejde med have mulighed for at udvikle sig og lære. forældrene og SFO erne om, at børn- Derfor handler sammenhæng i børns liv ene får en god og tryg overgang, når også om en sammenhængende, tidlig og de skal starte i SFO ved at bruge de legende og meningsfuld kontekst. 1717

10 Dagtilbudspoltik Det er rart, at de voksne holder om én, når man er ked af det. Tema 5: Forældresamarbejde Det forstår vi ved Forældresamarbejde Forældresamarbejde er også at involvere har stor betydning, at de omsorgspersoner, Forældresamarbejde er, når dagtilbud og og engagere forældrene i børnenes daglig- der er om barnet, kan samarbejde og gen- forældre samarbejder om barnets udvikling dag i dagtilbuddet, fx gennem forskellige sidigt afstemme forventningerne til hin- og trivsel. I dagtilbudslovens formålspara- arrangementer, ture ud af huset og tema- anden. Børnene tilbringer mange af deres graf står der: Dagtilbud skal i samarbejde dage. vågne timer i dagtilbuddet, og derfor er det med forældrene give børn omsorg og vigtigt for forældrene at kunne tale med understøtte det enkelte barns alsidige ud- Derfor er Forældresamarbejde vigtig personalet om børnene. Det kan fx være vikling og selvværd samt bidrage til, at børn Børnenes leg, læring, trivsel og sundhed små beskeder i afleveringssituationen eller får en god og tryg opvækst. foregår ikke kun i dagtilbuddet, men invol- møder om større ting vedr. barnets udvik- verer hele barnets liv. Derfor er forældrenes ling. Det giver både børn og forældre tryg- Forældresamarbejde er en gensidig for- aktive deltagelse og samarbejde afgørende hed. pligtelse mellem forældre og personale i for børnenes udvikling og trivsel. dagtilbuddet. Samarbejdet skal bygge på Det vil vi i Greve Kommune tillid, dialog og kendskab til hinanden, med Forældrene er en vigtig ressource, fordi det Alle dagtilbud skal understøtte børns det mål at barnet får en god og tryg op- er dem, der er børnenes vigtigste omsorgs- læring i hjemmet, ved at tilbyde for- vækst. Det kræver, at der er en forvent- personer, og som kender børnene bedst. Vi ældrene råd og vejledning i forhold til ningsafstemning mellem dagtilbuddet og ved bl.a. fra forskningen, at det har stor be- barnets udvikling, læring og trivsel. Fx forældrene om deres forskellige roller i tydning for udviklingen af børns intellektuel- ideer til højtlæsning, konfliktløsning, barnets liv. le og sproglige evner, hvor meget deres for- spise- og sovevaner. ældre taler med dem. Jo mere tale børn har Alle vuggestuer og dagplejen skal som start, cirka tre måneder efter start, Alle dagtilbud skal anvende kommuni- Det kan bl.a. komme til udtryk ved, at foræl- hørt i 0-3 årsalderen, jo bedre forudsæt- Alle dagtilbud skal inddrage forældre- minimum tilbyde forældresamtaler ved midtvejs i børnehaveforløbet, ved kationsplatformen BørneIntra som en dre og dagtilbud samarbejder omkring ninger har de for at klare sig i skolen. Vi ved nes ressourcer i forældresamarbejdet barnets start, cirka tre måneder efter overgang til SFO og ved bekymring del af samarbejdet med forældrene. barnets trivsel og læring, hvor forældrene fx, at hvis børnene tidligt får et godt ordfor- og opfordre forældrene til at være akti- start og ved overgang til børnehave og omkring barnets trivsel. får hjælp til, hvordan de kan bidrage til at råd, bliver de bedre til at læse senere hen. ve deltagere i barnets liv. Fx ved at del- ved bekymring omkring barnets trivsel. fremme deres barns sproglige udvikling. tage i forældremøder og arrangemen- Det kan også være i form af kommunikation Forældresamarbejdet er også vigtigt, fordi ter i dagtilbuddet, eller ved at engagere Alle børnehaver skal som minimum til- om barnets hverdag og trivsel. det skaber sammenhæng i barnets liv. Det sig i forældrebestyrelsesarbejdet/akti- byde forældresamtaler ved barnets vitetsudvalg i dagtilbuddet

11 Proces og forankring af dagtilbudspolitikken Det er ambitionen, at dagtilbudspolitikken pædagogiske tilsyn og godkendelsen og uddannelsesaktiviteter, fx aktionslæringsfor- skal være en integreret del af dagtilbud- evalueringen af de pædagogiske lære- løb med fokus på praksis. Børne- og Unge- denes hverdag. Derfor skal dagtilbuds- planer. Derudover vil centeret understøtte udvalget vil årligt afholde dialogmøder med politikken forankres lokalt hos distrikts- dagtilbuddenes arbejde med dagtilbuds- dagtilbuddene om resultaterne af arbejdet lederne, i de enkelte ledergrupper, MED- politikken gennem relevante efter- med dagtilbudspolitikken. udvalg og sættes på dagsordenen på personalemøder og stuemøder i de forskellige dagtilbud. Derudover skal forældrebestyrelserne drøfte, hvordan dagtilbuddene arbejder med indholdet i dagtilbudspolitikken. Dagtilbudspolitikken angiver nogle overordnede temaer og indsatser, som skal foldes ud lokalt. Der er frihed til lokalt at vælge, hvilke metoder og aktiviteter man vil gøre brug af for at nå målene. Dagtilbudspolitikken skal afspejle sig i de pædagogiske læreplaner. Hvert dagtilbud skal derfor i læreplanen beskrive, hvordan det arbejder med temaerne og indsatserne. Center for Dagtilbud & Skoler vil følge op på dagtilbudspolitikken i forbindelse med de 21 21

12 Ledergrupper Pædagogiske ledere Personalemøder Distriktsledere Forældrebestyrelser Stuemøder MED-udvalg Pædagogiske læreplaner Pædagogisk tilsyn Dialog med og afrapportering til Børne- og Ungeudvalget 22 23