Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Transkript

1 4-årsbudget Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: Fax. dir.: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: Dok.nr: (ny udgave) Budgetbilag Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger herunder kirkeskat Grundlaget for de beløb for skatter samt generelle tilskud og kommunal udligning, der indgår i det foreliggende budgetforslag, jf. budgetbilag nr. 6 af 13. august 2009, som blev behandlet af Kommunalbestyrelsen den 31. august 2009, fremgår af budgetbilag nr. 5 af 12. august Det er heri forudsat, at Kommunen vælger statsgaranti for 2010, men samtidig bemærket, at det endelige valg mellem selvbudgettering og statsgaranti senest skal træffes i forbindelse med budgetvedtagelsen. Desuden blev det anført, at der inden budgetvedtagelsen ville ske en ajourføring af Kommunens indkomstprognose på basis af yderligere slutlignede indkomster for 2008 og eventuelle nye centrale skøn for væksten på baggrund af nye økonomiske nøgletal mv. Provenu af kommunal indkomstskat I den økonomiske redegørelse fra Finansministeriet, der blev udsendt i slutningen af august 2009, har Regeringen foretaget en nedjustering af forventningerne til væksten i det kommunale skattegrundlag fra 2007 til På denne baggrund har også Kommunernes Landsforening primo september 2009 revideret de skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget, som lå til grund for Kommunens indkomstprognose, jf. budgetbilag nr. 5. De nye skøn betyder, at væksten fra 2007 til 2010 samlet reduceres med 0,5 procentpoints i forhold til det tidligere skøn, og KL oplyser samtidig, at de nye skøn bør få flere kommuner til at overveje at vælge statsgaranti for 2010.

2 De nu udmeldte centrale vækstskøn sammenholdt med de tidligere skøn fremgår af følgende oversigt: Tabel 1. Forventet vækst i udskrivningsgrundlaget Pct Budgetbilag 5: KL-skøn juli ,6-0,9 7,2 2,8 2,7 2,7 Nu forventet: KL-skøn september ,8-0,1 6,7 2,7 2,6 2,6 Note: Skønnet for 2008 og 2009 er efterreguleringsgrundlaget På baggrund af de nye centrale vækstskøn er Kommunens egen indkomstprognose blevet revideret. Samtidig er udgangspunktet for prognosen blevet mere sikker, idet der nu er foretaget indberetning af 98,8 pct. af samtlige selvangivelser for De reviderede forventninger til udskrivningsgrundlaget og dermed til indkomstskatteprovenuet fremgår af følgende oversigt. Tabel 2. Udskrivningsgrundlag og provenu af indkomstskat Mio. kr Udskrivningsgrundlag ved selvbudgettering Budgetbilag nr , , , , ,0 Nu forventet 6.745, , , , ,1 Provenu ved 25,5 pct. Budgetbilag nr , , , , ,7 Nu forventet 1.720, , , , ,1 Provenuændring 7,0 0,6-2,8-4,8-6,6 Som det fremgår, forventes nu et højere provenu for Provenuet ligger dog fortsat væsentligt lavere end det statsgaranterede provenu, som Kommunen valgte for Provenuforventningerne er marginalt bedre i 2010, men må nedjusteres for de følgende år i forhold til budgetbilag nr. 5. For 2010 er det statsgaranterede provenu 1.820,5 mio. kr., og det blev i budgetbilag nr. 5 forudsat, at Kommunen skulle vælge statsgaranti for Med de nye skøn er provenuet fortsat klart større ved statsgaranti, men ved valget mellem statsgaranti og selvbudgettering skal skatteprovenuet ses i sammenhæng med tilskuds- og udligningsbeløbene, jf. nedenfor. Bloktilskud og kommunal udligning For 2010 er bloktilskud og de beløb, der ligger til grund for beregningen af udligningsbeløb, fastlagt med udmeldingen fra Indenrigs- og Socialministeriet den 30. juni Derimod har de nye lavere vækstskøn for udskrivningsgrundlaget konsekvenser for udligningsbeløbene og for udviklingen i bloktilskuddet i overslagsårene. De lavere skatteindtægter betyder, at KL har opjusteret sine forventninger til balancetilskuddet. Samlet set forøges bloktilskuddet med 2,6 mia. kr. i 2011, 1,5 mia. kr. i 2012 og 1,7 mia. kr. i Opjusteringen af balancetilskuddet bliver dog i nogen grad modvirket af, at de lavere skatteindtægter vil øge den del af bloktilskuddet, der skal anvendes til finansiering af landsudligningen og tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner. Side 2

3 Den marginale ændring af indtægtsskønnet for 2010 bliver stort set modsvaret af en tilsvarende ændring i den kommunale udligning. I overslagsårene bliver de lavere skatteindtægter ikke fuldt modsvaret af stigende udligningsbeløb, men det mere end opvejes af en pæn forøgelse af bloktilskuddet. Endelig betyder de nye forventninger negative efterreguleringer i 2011 og Da Ballerup Kommune har valgt statsgaranti for 2009, er der ingen efterregulering i Vælges statsgaranti for 2010, bliver der heller ingen efterregulering i I 2010 sker der en yderligere forøgelse af indtægterne, idet Indenrigs- og Socialministeriet har tildelt Ballerup Kommune et tilskud på 6 mio. kr. fra puljen for tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder. Samlet set bliver nettoindtægten ved selvbudgettering af skatter og tilskud og udligning i 2010 forøget med 5,9 mio. kr., i 2011 med 4,5 mio. kr. og i 2012 med 4,2 mio. kr., mens der i 2013 sker en reduktion på 15,4 mio. kr. i forhold til forventningerne i budgetbilag nr. 5. Reduktionen i 2013 skyldes især en korrektion vedrørende grundskyld, jf. nedenfor. Selvbudgettering kontra statsgaranti Statsgarantibeløb for udskrivningsgrundlaget beregnes med en landsgennemsnitlig fremskrivning fra det faktiske udskrivningsgrundlag 3 år tidligere. Da væksten generelt falder, og da Ballerup Kommune har en lavere vækst end landsgennemsnittet, betyder statsgaranti med de nuværende prognoser, at den lavere vækst slår igennem med forsinkelse, og at indtægtstabet i overslagsårene derfor begrænses, såfremt der også i disse år vælges statsgaranti. Provenuet af indkomstskat ved selvbudgettering og statsgaranti fremgår af følgende opstilling: Tabel 3. Udskrivningsgrundlag og provenu af indkomstskat Mio. kr Udskrivningsgrundlag Statsgaranti 7.139, , , ,9 Selvbudgettering 6.969, , , ,1 Provenu ved 25,5 pct. Statsgaranti 1.820, , , ,4 Selvbudgettering 1.777, , , ,1 Gevinst ved statsgaranti 43,2 74,1 83,3 30,3 Statsgarantien er kun udmeldt for 2010, så overslagsårene er beregnet ud fra de nu foreliggende vækstskøn. Den store provenugevinst på indkomstskatten bliver dog i nogen grad modvirket af den kommunale udligning, men der bliver fortsat en nettogevinst ved statsgaranti i forhold til selvbudgettering. Side 3

4 Tabel 4. Nettoeffekt ved statsgaranti i forhold til selvbudgettering Mio. kr Nettogevinst skatter 43,2 74,1 83,3 30,3 Nettotab tilskud/udligning -38,5-67,0-75,0-27,3 Samlet nettogevinst ved statsgaranti 4,7 7,1 8,3 3,0 For 2010 forøges den umiddelbare gevinst på 4,7 mio. kr. ved at vælge statsgaranti frem for selvbudgettering til 7,0 mio. kr. i alt, idet selvbudgettering vil give en negativ efterregulering på 2,3 mio. kr. i 2013, som ikke udløses ved statsgaranti. Samlet set er der derfor en klar fordel ved at vælge statsgaranti, jf. nedenstående opstilling. Tabel 5. Selvbudgettering kontra statsgaranti i 2010 Mio. kr. Selvbudgettering Statsgaranti Gevinst ved statsgaranti Indkomstskat (ved 25,5 pct.) 1.777, ,5 43,3 Tilskud og udligning i alt 483,0 444,4-38,6 Nettoprovenu 2.260, ,9 4,7 Forventet efterregulering i ,3 0 2,3 I alt inkl. efterregulering 2.257, ,9 7,0 Anm. Tabellens tal er afrundede Med mindre konjunkturerne i 2010 bliver væsentligt bedre end forventet, vil der således være en klar fordel ved at vælge statsgaranti. Med den økonomiske krise er usikkerheden omkring den fremtidige udvikling ekstraordinært stor. Selv om nogle indikatorer tyder på, at lavkonjunkturen er ved at nå bunden, kan ingen sige noget sikkert endnu, og de fleste forventer en fortsat stigning i arbejdsløsheden i Desuden er der stor usikkerhed omkring, hvor hurtigt samfundsøkonomien vil rette sig, når konjunkturerne vender. På denne baggrund indstilles det, at Kommunen i forbindelse med budgetvedtagelsen vælger statsgaranti for Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering foretages for et år ad gangen, og der sker ingen forhåndsudmelding af vilkårene for statsgaranti i budgetoverslagsårene, men ud fra de foranstående beregninger vil statsgaranti også være en fordel de kommende år, og det vil derfor rent teknisk blive lagt til grund for beregningen af budgetoverslagsårene. Øvrige skatter og afgifter Bortset fra grundskyld og dækningsafgifter er der ikke foretaget ændringer i skønnene for de øvrige skattearter i forhold til budgetbilag nr. 5. For grundskyld betyder nye skøn for reguleringsprocenterne, at loftet for stigningerne i grundskylden sænkes med 0,1 procentpoints i forhold til det tidligere forudsatte. Side 4

5 Desuden er der for grundskyld og dækningsafgifter sket en mindre nedjustering af beregningsgrundlaget som følge af klager over vurderingen mv. Endelig er der foretaget en korrektion af en fejl i beregningen af grundskyldsprovenuet i 2013 i opgørelsen i budgetbilag nr. 5. Samlet set resulterer dette i følgende ændring: Tabel 6. Provenu af grundskyld og dækningsafgift Mio. kr Nu forventet Grundskyld 296,1 313,1 330,6 349,1 Dækningsafgift erhverv 127,8 127,8 127,8 127,8 Dækningsafgift offentlige ejendomme 11,6 11,6 11,6 11,6 I alt nu forventet 435,6 452,5 470,0 488,5 Ændring i samlet provenu -0,3-0,6-1,0-13,5 De kirkelige ligningsbeløb og kirkeskat Når der vælges statsgaranti for det kommunale udskrivningsgrundlag, skal dette også, jf. Indenrigs- og Socialministeriets udmelding, anvendes i relation til de kirkelige ligninger. Ansvaret for fastsættelse af ligningsbeløbet til kirkekasserne i kommunen ligger alene hos Provstiudvalget, mens Kommunalbestyrelsen fastsætter kirkeskatteprocenten ud fra det fastsatte ligningsbeløb. Efter gældende praksis drøfter Provstiudvalget dog på forhånd ligningsbeløbets fastsættelse og grundlaget herfor med Kommunalbestyrelsen/administrationen. Ud over ligningsbeløbet til de lokale kirkekasser opkræves en landskirkeskat. Størrelsen heraf fastsættes af Kirkeministeren. Provstiudvalgets endelige budgetforslag indeholder en stigning i det samlede ligningsbeløb på 1,5 mio. kr. eller 4,7 pct. i forhold til Ligningsbeløbet for 2010 er dermed fastsat til kr. Landskirkeskatten for 2010 er fastsat til kr., hvilket er en stigning på 2,1 mio. kr. eller hele 34,7 pct. i forhold til Stigningen skyldes især reguleringen for anden lovgivnings provenuvirkninger på kirkeskatten, herunder Forårspakke 2.0. Herudover var forskudsbeløbet af kirkeskat i 2007 for højt, hvorfor der i 2010 sker afregning af en negativ efterregulering på kr. Med disse ligningsbeløb indstiller provstiudvalget, at kirkeskatteprocenten øges med 0,04 procentpoints til 0,75. Dette vil ikke give fuld dækning for de udmeldte ligningsbeløb inkl. den negative efterregulering, men da kirkekasserne primo 2010 vil have et tilgodehavende i kommunekassen på kr., indstilles det, at kirkeskatteprocenten fastsættes i overensstemmelse med Provstiudvalgets ønske. Side 5

6 Fastsættes kirkeskatteprocenten til 0,75 vil kirkekassernes mellemværende med kommunekassen herefter udvikle sig således (1.000 kr.): Mellemregning i kommunekassens favør primo Udbetalinger til de kirkelige myndigheder, jf. ovenfor Efterregulering af kirkeskat vedr Skatteprovenu ved en kirkeskatteprocent på 0, Årets resultat 467 Mellemregning i kommunekassens favør ultimo Den forventede mellemregningssaldo ultimo 2010 bliver dermed et lille tilgodehavende for kommunekassen, mens det ved årets start var kirkekasserne, der havde et tilgodehavende. Saldoen ligger dog klart indenfor de grænser for udsving på mellemregningskontoen, som Kommunalbestyrelsen tidligere har godkendt. Bilag: Specifikation af skatter, tilskud og udligning Side 6

7 Nr. 1 SKATTER NU FORVENTET VED STATSGARANTI (1.000 kr.) TEKST Kommunal indkomstskat * Forskudsbeløb * Efterregulering vedrørende 3 år før Kommunal indkomstskat i alt Grundskyld Dækningsafgift Selskabsskat *) Øvrige skatter og afgifter Skat i alt *) heraf ekstraordinær indtægt på t.kr. i 2010, jf. budgetbilag nr. 5 Ballerup Kommune Økonomi & Planlægning 18. september 2009 KS Underbilag til budgetbilag nr. 9

8 Nr. 2 GENERELLE TILSKUD, KOMMUNAL UDLIGNING MV. NU FORVENTET VED STATSGARANTI (1.000 kr.) TEKST Generelle tilskud, kommunal udligning mv. Kommunal udligning * Landsudligning * Hovedstadsudligning * Korrektion af overudligning Kommunal udligning i alt Statstilskud Efterregulering Udligning af selskabsskat *) Bidrag til regionerne: * Grundbidrag til sundhedsvæsnet * Kommunalt udviklingsbidrag Udligning vedr. udlændinge Kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder * Tilsvar * Tilskud Tilskud vedr. ældreområdet Beskæftigelsestilskud Tilskud vedr. kvalitetsfond Efterregulering af særlige tilskud Tilskud og udligning i alt *) heraf ekstraordinær udgift på t. kr. i 2010, jf. budgetbilag nr. 5 Ballerup Kommune Økonomi & Planlægning 18. september 2009 KS Underbilag til budgetbilag nr. 9