Faglig refleksion. Dagtilbud Hasle (d ) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen. Tlf.

Transkript

1 Faglig refleksion Dagtilbud Hasle (d ) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen Tlf

2 Kært barn har mange navne og dertil knyttet mange mentale modeller Faglig refleksion Kollegial sparring Feedback Kollegial feedback Samtaler om samarbejdet Faglig feedback Ect. Definition og formål: Faglige refleksioner og samtaler om løsningen af kerneopgaven, så evnen til at løse kerneopgaven (sikres) og udvikles, der hvor det er nødvendigt.

3 Et bud på en mental model : Samtaler om erfaringer fra praksis, medarbejdere imellem o Om det der virker o Om det der bøvler o Om det man undrer sig over o Om det man skal have særligt øje for.og hvornår vi evt. vender tilbage til det

4 Hvorfor stille skarpt på faglig refleksion? Man bliver aldrig færdig med at udvikle sig i arbejdet med mennesker Pædagogisk tradition for tavs-viden Tidspres - mindre overskud mindre tid til faglig refleksion Det vi giver opmærksomhed, vokser Usikkerhed forbundet med, hvordan og hvad man gør det

5 Bring pædagogen og det personlige i spil Sørg for også at snakke om det pædagogen gør, og hvordan det virker (ikke kun hvad barnet eller forældrene gør, eller hvordan man kan forstå en given situation). Det personlige må gerne bringes i spil, så længe det vedrører kerneopgaven. Det gør det ofte i en pædagogisk praksis.

6 De tre p er Professionel (Uddannelse, faglige kompetencer ) Personlig(personlighedstræk, personlige præferencer ) Privat (familieliv, religiøsitet, parforhold, hoppy er )

7 Jamen hvad nu hvis vi er uenige? Uenighed forekommer Heller klarhed om uklarhed, end uklarhed om uklarhed

8 Mentalisering & faglig refleksion Hvis den faglige refleksion skal være god, skal vi sigte efter en god mentalisering, så vi kommer rigtig langt i samtalen. Mentalisering er ikke et nyt fif, men et begreb, der samler og indfanger meget af det, vi allerede ved, er vigtigt i faglig refleksion.

9 Mentalisering Def. af At mentalisere At forstå den andens intentioner, forestillinger og følelser, og kende sine egne, og samtidig holde sig for øje, hvordan man påvirker hinanden. Dvs. man har opmærksomheden 3 steder på én gang. Mentalisering Selvfornemmelse, selvindsigt, selvafgrænsning ect. Empati, anerkendelse, indlevelse ect. Det, der foregår imellem os

10 Mentaliseringen kan svinge i kvalitet Nogle gange er mentaliseringen god : Fx når man griner, ved hvad den anden skal lige til at sige, når samarbejdet kører godt, når man er kreative sammen. Nogle gange er mentaliseringen dårlig: Når man ikke forstår den anden eller misforstår hinanden og når vi bliver rigtig sure. Mentaliseringshuller Man taler om mentaliserings-huller, når vi slet ikke har den samme oplevelse af, hvad der foregår (tit i konflikter)

11 Hvorfor er mentalisering vigtigt for os? En go mentalisering: - Fremmer psykisk og fysisk sundhed. - Fremmer evnen til - at mærke sig selv(følelser, behov, tanker, ønsker) - at lytte og forstå andres behov/tanker/ønsker/følelser - at være tydelig omkring, hvad man tænker ect. - at hjælpe andre til at forstå, hvad de tænker ect. - at finde på, være kreativ og samarbejde - at udgå stress og konflikter

12 Tilknytningscirklen og tilknytningssystemet Tryg base Ud at opdage Hjem og mærke Når barnet er trygt, har det en iboende motivation til at gå på opdagelse og være nysgerrig. Det gælder livet igennem. Derfor er tryghed en forudsætning for en god mentalisering. Tryg Nysgerrig Mentalisering Tryghed hænger tit sammen med at være tilpas/rolig.

13 Mentalisering Faglig refleksion kræver en god mentalisering

14 Walk and talk Gå sammen i grupper af 4 personer, på tværs af institutionerne Drøft sammen: Hvilke erfaringer har vi med faglig refleksion? ohvordan gør vi hos os? ohvad gør vi ikke?

15 Faglig refleksion Godt at gøre & godt at pejle efter

16 Det, jeg hører, du siger, er at - og andre misforståelser Undgå Du Undgå Hvorfor Brug kun HV- spørgsmål Spørg altid undersøgende Brug sandwich-modellen Small-talk til at starte med Brug humor, hvis budskabet er tungt

17 Regler & pejlemærker

18 Pejlemærker for faglig refleksion Snak om jer selv og hinanden (om adfærd og tankerne bag) Værdsæt hinandens arbejde løbende Ok at snakke om personlighed når det vedrører kerneopgaven Mentaliser sammen Det er okay at være fagligt uenige Vær konkret (Hvad ser fluen på væggen) Husk rammen (tid, sted, personer)

19 Mentaliseringen fremmes, når vi møder andre med: Nysgerrighed Tryg usikkerhed Åbenhed for eftertanke Perspektivering Anerkendelse Opmærksomhed på egen indflydelse Gennemsigtighed Humor og en legende tilgang Ydmyghed

20 Mentaliseringen fremmes, når vi møder andre med: Fra Sind i sigte, Bente Lynge, 2016

21 Mentaliseringen fremmes, når vi møder andre med: Fra Sind i sigte, Bente Lynge, 2016

22 Mentaliseringen fremmes, når vi møder andre med: Fra Sind i sigte, Bente Lynge, 2016

23 Afstem mentale modeller og forventninger i institutionen: - Hvad er faglig refleksion for os? - Hvordan vil vi gerne bruge faglig refleksion? - Hvordan gør vi det? - Gør alle det? - Hvornår gør vi det? - Hvad skal vi øve os på, hvordan? Hvad vil vi opnå? Hvordan klarer vi os? Hvad er vores næste skridt? (Fra James Nottingham oplæg)

24 Udfordringer og muligheder På baggrund af Kristines udspil om at styrke den faglige refleksion og oplægget om hvordan man kan gøre det i praksis: Hvilke muligheder ser vi så og hvilke idéer har vi til at udvikle den faglige refleksion? Hvilke udfordringer eller barriere får vi øje på ift. at udvikle den faglige refleksion?

25 Opsamlende spørgsmål til institutionerne Hvis dette seminar, skal være mere end (forhåbentligt) inspirerende Hvad skal så være det første skridt, vi tager i praksis? Hvad vil være det første tegn på, at det påvirker vores praksis positivt?