Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Transkript

1 Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts Foldafgræsning Reg. storfold Dato

2 Græssets indhold af vandopløseligt kulhydrat i fodringsforsøg fra IGER 450 Vandopl. kulhydrat, g/kg ts Høj sukker Kontrol 0 03-mar 23-mar 12-apr 02-maj 22-maj 11-jun 01-jul 21-jul 10-aug 30-aug Miller et al., 2001

3

4 Græssets foderværdi i IGER-forsøg over 3 år med høj sukkergræs Rajgræstype Tørstof Vandopl. kulhydrat Råprotein NDF Fordøjelighed HS: Høj sukkergræs C: Kontrol Laktationsstadie Tidlig Midt Sen HS C HS C HS C Procent af tørstof 20,2 16,7 21,8 18,9 21,3 19,8 23,6 15,2 23,4 19,4 16,5 12,6 9,8 9,9 10,7 14,5 9,2 10,6 49,4 57,5 47,8 48,0 54,4 58, X X IGER information, 2002 & Miller et al., 2001

5 Højere foderoptagelse og mælkeydelse med høj sukkergræs skyldes højere fordøjelighed Laktationsstadie Tidlig Midt Sen Rajgræstype HS C HS C HS C Græsoptagelse, kg tørstof 15,3 a 13,1 b 14,6 14,8 11,6 10,7 Mælkeydelse, kg 32,7 30,4 21,4 21,9 15,3 a 12,6 b HS: Høj sukkergræs C: Kontrol IGER information, 2002

6 N-omsætning N-indtag, gram pr. dag N i urin, gram (% af indtag) N i gødning, gram (% af indtag) N i mælk, gram (% af indtag) Balance, gram pr. dag (%) Sukkergræs (25) 110 (40) 83 (30) 15 (5) Kontrol (35) 121 (42) 68 (23) 1 (-)

7 Fordøjelighed af næringsstoffer Græsoptagelse, kg tørstof pr. dag Total tørstofoptagelse, kg pr. dag Fordøjelighedskoefficient: Tørstof Protein NDF ADF Græs i senlaktation Sukkergræs 11,6 15,1 0,71 0,61 0,70 0,68 Kontrol 10,7 14,2 0,64 0,58 0,63 0,60

8 Konklusion Vi har rigeligt sukker om foråret Sukkergræs hæver næppe sukkerniveauet signifikant om efteråret Sukkergræs er sammenlignet med græs med lav NDF-fordøjelighed det ønsker vi ikke Sukkergræs har lavere N det øger N-udnyttelsen Øget N-CHO-synkronisering øger næppe N- udnyttelsen markant Vi vil have cellevægge med høj fordøjelighed ikke sukker i overflod

9 Afgræsning kontra staldfodring Produktionsøkonomi Kvæg 2002 Ingen større økonomisk forskel i store besætninger med de anvendte forudsætninger for Ydelse Sundhed Miljø og gødningsudnyttelse

10 Gennemsnitsydelse og ydelsesnedgang (b) 0-36 uger efter kælvning Antal køer Kg Mælk b Fedt Gram b Protein Gram b Afgræsning ,6 1, Staldfodring ,1 1, Kristensen et al., 1986

11 Afgræsning kontra staldfodring Køer på græs yder mindre mælk )131 kg 0-36 uger efter kælving Reduktionen fortsætter ved indbinding Køer på græs har lavere fedtprocent og fedtydelse )6,8 kg smørfedt, )0,13 %-enheder Køer på græs har lavere proteinydelse, men måske samme proteinprocent, hvis græsudbuddet er tilstrækkeligt )2,3 kg protein, måske uændret Samme tilvækst

12 Afgræsning kontra staldfodring Græsoptagelsen er større end ensilageoptagelsen Større andel kraftfoder ved staldfodring Ingen ydelsesforskel mellem frisk græs på stald og ensilage, men foderoptagelsen er større på græs

13 Konklusion Forskel i ydelse mellem systemer stiger proportionalt med ydelsen Nedgang i ydelsen ved afgræsning fortsætter ind i vinterperioden )5% i ydelsen i afgræsningsperioden passer sikkert Fedtprocenten falder ved afgræsning Proteinprocent?

14 Behandling for sygdom Smitsomme klovsygdomme Klovbrandbylder Balleforrådnelse Betændelse i klovspalten Ikke smitsomme klovsygdomme Laminitis Såleknusning Benproblemer Tyk has Ledbetændelse Afgræsning * P<0,05 # Der er 30% mindre risiko for klovbrandbylder for en ko på stald i forhold til en ko på græs Staldfodring 0,7*# 1,2 1,2 0,7* 1,1 1,3* 0,9 Trinderup, 2001

15 Behandlingshyppighed Sygdom Mastitis Ketose Kælvningsfeber Fodringsbetingede sygdomme Lemmelidelser Fødselshjælp Tilbageholdt efterbyrd Reproduktion i øvrigt * P<0,05 # = tendens Afgræsning 0,372 0,010 0,048 0,034 0,072 0,011 0,065 0,021 Staldfodring 0,371 0,016# 0,041* 0,046* 0,063* 0,009# 0,076* 0,034* Trinderup, 2002

16 Konklusion Ingen større forskel i sundhed mellem systemer Managementniveau afgørende for valg af system Art af sygdomme afgør, hvad der er bedst

17 Beregning af tab af N Afgræsningstid, timer pr. døgn Kg N afsat på marken fra køer, der græsser 9 FE pr. dag, med et udbytte på FE pr. ha (kg pr. ha) Reduceret N-udnyttelse (70%-25%) A (kg pr. ha) Øget N i gylle ved 9 FE græs i 160 dage med 5 køer pr. ha, hvor 9 FE øger med 14 kg N i urin pr. ko (kg pr. ha) Udnyttelse, 70% B Reelt tab ved afgræsning C= A-B (kg pr. ha) Forfrugtsværdi af afgræsset rajgræs i forhold til slæt efter 3 års liggetid (kg pr. ha) Samme for kløvergræs uden N (kg pr. ha) 0 0 Samme for gødet kløvergræs (vovet ansat) D Tab i alt ved afgræsning af kløvergræs C-D (kg pr. ha)

18 Mængden af N, som afsættes ved forskellig opholdstid på afgræsningsarealet FE pr. ha / 9 FE pr. ko pr. dag = 833 kofoderdage 833 foderdage pr. ha * 16,5 FE pr. ko *23 gram N pr. FE = 316 kg N pr. ha Proportional afgræsningstid: 13 timer = 54,5% af tiden = 173 kg N pr. ha Afgræsningstid: 16 timer = 66,7% af tiden = 211 kg N pr. ha Afgræsningstid: 9 timer = 37,5% af tiden = 119 kg N pr. ha

19

20 Konklusion N-tab ved afgræsning kan begrænses af afgræsningstiden Motionsfolde giver stort tab God N-husholdning reducerer betydning af N-tab under afgræsning