2.søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 19. april 2015 kl Salmer: 31/434/219/168//220/439/662/567, v.6.

Transkript

1 1 2.søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 19. april 2015 kl Salmer: 31/434/219/168//220/439/662/567, v.6. Åbningshilsen + i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Der er forår i Danmark, vi er midt i april, i påsketiden, den skønneste tid på året, i naturen, hvor foråret bryder igennem, i kirken: Jesus bryder igennem til opstandelse og oprejsning med et særligt nyt forår for verden og for os. Kimetiden, jubeltiden, hallelujaerne gjalder løs Og så nu den anden søndag efter påske sammenfattes alt det, vi fik i påsken, i ét stort, stærkt billede, som mange ikke aner kraften i, fordi vi tror, det er sentimentalt og harmløst, men det skal vi finde ud af ved denne gudstjeneste, at det netop ikke er: Jesus er den gode hyrde, den store hyrde, den stærke hyrde med hjertet på rette sted, klog og kan detder. Og i alt det: Guds ømme barmhjertighed og trofasthed som overskrift, derfor åbnede vi med Til himlene rækker din miskundhed.

2 2 Han er en ordentlig leder og læge, vi trygt kan betro os til, både vores tåbeligheder og svigt, vore sår og vores styrke. Lad os gå til Ham og bede os ind til Hans ømme gode hjerte, når vi nu sammen beder side fire i vores højmesseguide Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 10,11-16 Bøn. Lad os bede! Kære Herre Jesus Kristus, du satte livet til af dig selv, og så viste du os, at du havde magt til at tage det igen, da du rejste dig fra din død og blev vor store hyrde. Lad os kende dig som vor leder og hyrde. Amen. Prædiken Er vi virkelig dumme som får - fårede, forvildede, naive, svage? Nej, vi har da styr på det. Vi kan noget og det vi kan, det skal vi også og det gør vi. Ja, og så alligevel, lad os tænke lidt over det: Hvad præger os? Tænk med: Det, der præger os i dag, den luft, vi indånder, tidens ånd, vi trækker vejret igennem, den selvfølgelige tankegang er cirka sådan her: vi skyr krævende ansvar, vi vil helst ikke have at nogen bestemmer over os. Jeg vil ikke være bundet af noget og nogen, men være mig selv, helt fri af andre, af

3 3 traditioner og autoriteter. Sandheden finder jeg selv, inden i mig selv. Jeg vil realisere mig selv, mine længsler, følelser og drømme. Vi må sige til os i dag: Du er alene, lyt til dig selv og virkeliggør dig selv. Der er vi. Ja, og det er nu allerede sagt for 2500 år siden: Vi fór alle vild som får, vi vendte os hver sin vej (Es 53,6a). Sådan er vi. Og sandheden og det gode liv finder vi bare ikke herinde. Den findes altid i et forhold, til Gud og til andre mennesker. Vi bliver først mennesker, når vi står over for et andet menneske og først rigtigt, når vi står over for Gud og svarer Ham på Hans henvendelse. Så har vi altså brug for en anden, en hyrde. Men findes sådan en? Mange vil være ledere i dag og man snakker meget ledelse i dag både i samfundet og i kirken. Nogen kan det og har hjertet på rette sted, de gør det bare og snakker ikke så meget om det. De såkaldte ledere, som ikke er det, de gør det for profit og position og magt og de stryger, når det ikke kører og så er de i øvrigt ligeglade med firmaets ansatte, de kender dem ikke, de er bare arbejdsdyr, der er til for at bossens projekt lykkes og han kan skrive sig ind i historien. Kun Én har vist sig kapabel til at følge og rumme os i vores tåbelighed og vildskab og det er Kristus. Han har ingen bagtanker, ingen skjulte kort i

4 4 ærmet. Han blev hos disciplene, da de skred. Han gik så langt, at Han gav sit liv for os tåbelige får. Men hvad skal vi med en død leder? Meget, for det, at Han gav sit liv for os, viser, at Han har hjertet på rette sted og derfor går Han i brechen for os, tager vores situation på sig og dør for os, fordi Han kan se, at det er lige præcis det, der skal til. Og Han gjorde det af sig selv, ingen tog fra det fra Ham, Han smuttede ikke af plads. I den hengivenhed lå kraften i Ham, til at Han kunne tage livet igen og det tog Han i opstandelsen (Joh 10,17f). Den magt og indflydelse havde Han. Han fik den fra sit liv og fællesskab med sin Far, ud af kærlighedslivet med Faderen og Ånden, Treenighedens pulserende kærlighedsstrøm. Den døde hyrde blev den levende hyrde. Den gode hyrde blev også den store hyrde. Han gjorde det netop, fordi Han kender os - ud og ind. Han ved godt, hvor vilde vi er, ja og så regner denne boss os som sine venner, vi er venner med topchefen, og da Han har sagt det, siger Han de berømte ord: Større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner (Joh 15,13-15). Han kender os som dem Han skal beskytte, passe på. Han sørger for os i vores individualitet og forskellighed. Han kender os pr. navn, på ansigt, pr blik. Han ser dig i mængden og

5 5 spotter dig med det samme. Godt, at det er Ham, der ved alt om os Han kender os som en mand kender sin kone og hun ham, når de er inderligt forbundne i kærlighed. Han er den fødte leder, den der passer til os. Ham er vi skabt ved og bestemt for, Ham ånder vi i. Denne kærlighedens strøm i Treenigheden har Han taget os med ind i, dette svimlende kærlighedseventyr. Han inddrager os i det fortsat, nu, lige her og nu, hvor Han jo er i gang med lede os til livskilderne. Han plejer os med sit faste milde lederskab. Han er vores sjælesørger, der kender os hver især som vi nu er og Han bruger også sine små menneskehyrder i sin tjeneste, men Han virker også uden. Han rejser et værn mod os: Korset mod skylden og synden. Opstandelsen mod døden og djævelen. Så god Han er, ædel, fuldendt, manden med det ømme hjerte. Og så stærk og mandig Han er. Og Han vil lede flere, også dem, der endnu ikke kender Ham. Vi befinder os i livets bevægelse. Vi kommer fra Gud og skal ledes gennem livet hen mod Kristus. Han drager os til sig, vi samles om Ham, i det er vi ét og bliver det mere og mere, vi som er og skal være forskellige. Lad os gå ind i den samling for egen del og medvirke til at samle og ikke sprede. Det store mål er: Én hyrde, én hjord. Hvilket projekt. Det er

6 6 godt, det bliver godt og inspirerer os til både at modtage ordentlig pleje og til at tage ansvar. Amen.