Væsentlig mere end en milliard

Transkript

1 Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere. Tanken er at reformen indfases gradvist, over en længere periode på år. Alle beregninger i dette program er derfor foretaget ud fra et langsigtet perspektiv. Ejendomsværdiskat og rentefradrag Siden år 2002 har ejendomsværdiskatten været fastfrosset i kr. og øre i 2002-niveau, uanset ændringer i priserne. I de efterfølgende år blev boligpriserne tæt på fordoblet, inden den såkaldte boligboble sprang i år Samtidig har boligpriserne udviklet sig meget geografisk asymmetrisk, hvilket betyder at der, som følge af at ejendomsværdiskatten er fastlåst på 2002-niveau, findes en ganske stor variation af effektive ejendomsværdiskattesatser. Udviklingen har desuden medført, at det er de familier der er blevet hårdest ramt af boligbolen, der i dag betaler den højeste ejendomsværdiskat som procentdel af husets samlede værdi. Den meget svingene og uforudseelige prisudvikling på boligmarkedet har haft betydelige konsekvenser for et stort antal danske familier, der i dag er teknisk insolvente. Nationalbanken estimerer, at 25 pct. af de ustabile prisændrigner er direkte forårsaget af at ejendomsværdiskatten er fastlåst i kroner og øre. Dertil kommer, at rentefradraget på 25 pct. også i høj grad bidrager til en ustabil prisudvikling. Radikal Ungdom ønsker, at personer, der anvender skattesystemet til at tage statsstøttet lånefinansieret forbrug, er med til at betale for omlægningen af skattesystemet. Rentefradraget er i dag både amoralsk og asocialt, og medfører desuden spild af statens ressourcer. En reform af ejendomsværdiskat og rentefradrag vil derfor, udover at være en særdeles attraktiv finansieringskilde, bidrage til at stabilisere boligmarkedet. Afskaffe skattestoppet for ejendomsværdiskatten. Hæve ejendomsværdiskatten fra 1,0 pct. til 1,6 pct. af ejendommens værdi (ekstra indtægt på 23,6 mia.) Afskaffe rentefradraget (ekstra indtægt på 19,5 mia.) Samlet ekstra indtægt til staten for ejendomsværdiskat og rentefradrag: 43,1 mia. kr.

2 Personskat For at kompensere for den øgede boligskat, nedsættes skatten på arbejde. Den del af en skattesænkning, der tjenes ind igen (kaldet selvfinansieringsgraden) er på personskatter langt højere end på ejendomsskatter og rentefradrag. Eksempelvis regner Finansministeriet med at en sænkelse af topskatten er selvfinansierende med næsten 50 pct., mens boligskat kun vil have en selvfinansieringsgrad på ca. 5 pct. Samtidig er det med til at sikre en ændret incitamentsstruktur for den enkelte dansker, så det i højere grad kan betale sig at gå på arbejde. Skattelettelserne designes på en måde, der tilgodeser alle indkomstgrupper. Således sænkes både bund- og topskat, mens beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen hæves. Det vurderes således at næsten alle familier vil opleve en stigning i den del af deres indkomst, de kan bruge på forbrug. Hæve topskattegrænsen med kr. (lavere indtægt på 3,5 mia.) Sænke topskatten fra 15 pct. til 5 pct. (lavere indtægt på 6,7 mia.) Beskæftigelsesfradraget skal øges fra 10,6 pct. til 20 pct. dog max kr. (lavere indtægt på 10,4 mia.) Bundskatten skal sænkes med 1 pct. (lavere indtægt på 6,3 mia.) Licensen afskaffes. Licensens tidligere provenu finansieres via finansloven (lavere indtægt på 0 mia.) Samlet ekstra udgifter for staten på personskatten: 26,9 mia. kr.

3 Note: Afskaffelsen af licensen, samt eventuelle ændringer i den kommunale indkomstskat, fremgår ikke af denne figur.

4 Afgifter og moms Der er brug for en nytænkning af det danske afgiftssystem, hvor øgede indtægter via energiafgifter tilbagefalder virksomhederne og borgerne. Dette skal bl.a. ske ved at sikre en pulje på 2 mia. kr. til afgiftsfradrag for virksomheder der foretager investeringer i energibesparelser. Dermed vil det også skabe et stærkere incitament til at energieffektivisere. Derudover tilbagerulles en række sænkninger af energiafgifter indført med Vækstplan DK, da de miljømæssige konsekvenser af afgiftssænkningerne langt overskygger deres vækstbidrag. Tilbagerulle regeringens afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift, CO2 afgiften for erhvervslivet og andre mindre elementer (ekstra indtægt på 2,0 mia). Regulere benzin- og dieselafgifter til samme niveau som vores nabolande (ekstra indtægt på 0,1 mia). Lade miljøafgifterne følge den almindelige prisudvikling (ekstra indtægt på 0,5 mia). Øge afgiften på olie og gas til opvarmning af boliger (ekstra indtægt på 0,5 mia). Ophæve rabatten på skatten af grundværdien for landbruget (ekstra indtægt på 1,2 mia). Den ekstra indtægt for staten fra afgiftsstigningerne og -indførslerne skal tilbageføres til: Afgiftsfradrag for energieffektiviseringer til virksomheder (lavere indtægt på 2,0 mia). Omstillingspulje til økonomisk- og miljømæssigt bæredygtigt landbrug (lavere indtægt på 1,2 mia). Momsen på studiemateriale skal afskaffes (lavere indtægt på 0,1 mia). Afgiften på biler der kører mere end 23km/l skal sænkes (lavere indtægt på 2,0 mia). Samlet lavere indtægter som følge af afgifter: 1,0 mia. kr. Kommunal beskatning I Danmark bliver skatter udskrevet på både statsligt og kommunalt plan. Det er staten der fastlægger ejendomsværdi-, bund- og topskat, men også kommunerne indkræver både indkomst- og boligskat i form af kommunalskatten og grundskylden. Det er op til den enkelte

5 kommune at fastsætte skattesatser for kommunalskatten og grundskylden, men i praksis er kommunerne bundet af en række statslige restriktioner. Mange af disse restriktioner stammer fra VK-regeringens skattestop, og betyder at en lang række kommuner ikke har mulighed for at hæve grundskylden. Radikal Ungdom tror på det demokratiske nærhedsprincip, og derfor mener vi også at kommunerne skal have kompetence til selv at bestemme hvordan de vil beskatte deres borgere. Da argumenterne i de forgående afsnit om bolig- og indkomstskat også er sande på kommunalt plan, så vi derfor gerne, at kommuner vælger at foretage en skatteomlægning fra arbejde til boliger. Afskaffe al statslig regulering af den kommunale grundskyld og indkomstskat. Opfordre til at kommuner hæver grundskylden, og anvender provenuet til at sænke den kommunale indkomstskat.

6