DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN

Transkript

1 DORTE KAPPELGAARD, TROELS B. CARLANDER, STEEN ESKILDSEN LEDELSE OG INVOLVERING AF FRIVILLIGE I FOLKEKIRKEN

2 Ledelse og involvering af frivillige i folkekirken Af Dorte Kappelgaard, Troels B. Carlander og Steen Eskildsen Forlaget Ingerfair og forfatterne Forlagsredaktører Frederik C. Boll, Henrik Bundgaard Nielsen og Ullrich Zeitler Omslag, illustrationer og typografisk tilrettelæggelse Kandrups Bogtrykkeri A/S Typografi Avenir, Minion, Univers Tryk Kandrup Bogtrykkeri A/S 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark ISBN Forlaget Ingerfair Flæsketorvet 68 DK-1711 København V Tlf ingerfair@ingerfair.dk Denne bog er blevet til i et samarbejde mellem Ingerfair, Kirkefondet og 3K-uddannelsen i Aarhus. All rights reserved. No part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without the prior written permission of Forlaget Ingerfair or arrangement with Copydan, except from short extracts for the purpose of reviews.

3 INDHOLD 1 INDLEDNING ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) )5 1.1 HVORFOR ARBEJDE BEVIDST MED FRIVILLIGHED I DEN LOKALE KIRKE? SÅDAN LÆSER I BOGEN FORSKELLIGE FORUDSÆTNINGER FOR AT INVOLVERE FRIVILLIGE ) ) ) ) ) ) ) DEN LOKALE VIRKELIGHED MENIGHEDSOPFATTELSE OG FRIVILLIGHED TRE KIRKETYPER WORKSHOPGUIDE: HVORDAN ØNSKER VI AT VÆRE KIRKE? ER I BLEVET OPMÆRKSOMME PÅ NOGET, SOM I GERNE VIL ÆNDRE? HVORFOR INVOLVERER VI FRIVILLIGE, OG HVEM ER DE? ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) GRUNDÅRSAGER TIL AT INDDRAGE FRIVILLIGE WORKSHOP HVORFOR FRIVILLIGE I DIN KIRKE? HVEM ER DE FRIVILLIGE? FORSKELLIGE FRIVILLIGTYPER ER I BLEVET OPMÆRKSOMME PÅ NOGET, SOM I GERNE VIL ÆNDRE? ORGANISERINGEN AF FRIVILLIGE ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ORGANISERINGSMODELLEN ORGANISERING AF FRIVILLIGE I GRUPPER ELLER PROJEKTER SÅDAN KORTLÆGGER I JERES FRIVILLIGMILJØ ER I BLEVET OPMÆRKSOMME PÅ NOGET, SOM I GERNE VIL ÆNDRE? DET GODE SAMSPIL MELLEM ALLE ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ROLLEN SOM KOORDINATOR AF FRIVILLIGE FORSKELLIGE SAMARBEJDSKONSTELLATIONER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE SÆT DET GODE SAMSPIL PÅ DAGSORDENEN MED EN FRIVILLIGPOLITIK SÅDAN GÅR I FREM, NÅR I VIL LAVE EN FRIVILLIGPOLITIK GRUPPEDYNAMIK DEN SELVKØRENDE FRIVILLIGGRUPPE ER I BLEVET OPMÆRKSOMME PÅ NOGET, SOM I GERNE VIL ÆNDRE? REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF FRIVILLIGE ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) SÅDAN GÅR I FREM, NÅR I VIL REKRUTTERE NYE FRIVILLIGE FASTHOLDELSE AF FRIVILLIGE ER I BLEVET OPMÆRKSOMME PÅ NOGET, SOM I GERNE VIL ÆNDRE?

4 7 LEDELSE AF FRIVILLIGE ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) HVAD ER LEDELSE AF FRIVILLIGE? HVILKE EGENSKABER KENDETEGNER DEN GODE LEDER AF FRIVILLIGE? FIRE LEDELSESSTILE FORSKELLIGE MÅDER AT UDMØNTE DE TRE LEDEREGENSKABER PÅ FORSKELLIGE MÅDER AT MOTIVERE PÅ DEN SVÆRE SAMTALE ER I BLEVET OPMÆRKSOMME PÅ NOGET, SOM I GERNE VIL ÆNDRE? UDVIKLING AF FRIVILLIGMILJØET ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ERKENDELSE AF BEHOV OG UDARBEJDELSE AF MÅLSÆTNINGER PLANLÆGNING AFPRØVNING EVALUERING BAG OM UNDERSØGELSEN ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) ) 171 4

5 1 INDLEDNING Stadigt flere steder i folkekirken er der en voksende bevidsthed om værdien af et stærkt frivilligt engagement og et ønske om at kunne engagere endnu flere frivillige i kirkens arbejde. Denne bog giver en praksisnær og sammenhængende tilgang til at involvere og lede frivillige i folkekirken. I får redskaber til at styrke engagementet og involvere flere frivillige i kirkens arbejde. Samtidig er det vores ønske at vise, at der er mange måder at involvere og lede frivillige på. Der findes ikke to ens kirker, og derfor kan et godt frivilligmiljø udvikles på mange måder. Vores ærinde er at skrive en fagbog om at arbejde med frivillige i kirken ikke en bog om at være kirke. Samtidig er frivilligheden dybt forankret i kirkens formål og i de traditioner, som kendetegner folkekirken. Derfor kan man ikke skille kirken og frivilligheden fra hinanden. I bogens indledende kapitler beskriver vi blandt andet, hvordan måden at være kirke på præger jeres muligheder for at organisere, rekruttere og lede frivillige. Vi er bevidste om, at der tænkes og tales meget forskelligt om frivillige og frivilligheden i kirker rundtom i Danmark. For nogle er frivillighed et område, der arbejdes strategisk med for at nå bestemte målsætninger. For andre er frivillighed blot en naturlig del af det at være kirke. Det er ikke muligt at skrive en bog, som rammer et fælles sprogbrug omkring frivilligheden. En del af det at skrive denne bog har derfor været at etablere et fagsprog og skabe en særlig tænkning omkring arbejdet med frivillige i folkekirken. Denne bog giver anledning til at se på det frivillige engagement i kirken i fugleperspektiv. At læse den eller at bruge nogle af øvelserne er ingen garanti for et blomstrende frivilligmiljø. Men forhåbentlig finder I nogle redskaber, som I kan tilpasse til jeres egen virkelighed, og får en opmuntring til at arbejde fokuseret og bevidst med rammerne for involvering og ledelse af frivillige i jeres kirke. 5

6 1.1 HVORFOR ARBEJDE BEVIDST MED FRIVILLIGHED I DEN LOKALE KIRKE? Vi oplever, at der er et voksende behov for og ønske om at arbejde målrettet med at involvere og lede frivillige i folkekirken. Der er kommet et langt større fokus på frivillighed i samfundsdebatten i de seneste 5-10 år, parallelt med at der i langt højere grad udvikles et fagsprog og strategier for arbejdet med frivillige. Denne tendens ses også i folkekirken. En mulig forklaring på denne udvikling kan findes i, at mange mennesker er vant til at blive ledt på arbejdspladsen og har større forventninger til, at frivilligheden organiseres og ledes mere professionelt end tidligere. En bevidst tilgang til arbejdet med frivillige kan understøtte disse nye krav, frivillige stiller til kirken (og til almindelige frivilliginvolverende organisationer generelt). Behovet for at arbejde mere målrettet med involveringen af frivillige kommer i nogle tilfælde af et ønske om at foretage et generationsskifte blandt de frivillige i kirken. Der er en større eller mindre gruppe meget engagerede ældre frivillige, der måske har været aktivt deltagende i årtier, mens det har været svært at skabe et kontinuerligt engagement blandt yngre generationer. Der er behov for at sætte fokus på, at der er andre former for frivillighed end kassererrollen og ansvaret for bygningernes vedligeholdelse, hvis der skal opbygges et yngre frivilligmiljø, hvorfra man eksempelvis kan rekruttere menighedsrådsmedlemmer på længere sigt. Samtidig må man erkende, at der er mennesker, der aldrig vil komme til at interessere sig for det lange seje træk med administration og langsigtede strategier. Der er behov for at skabe mulighed for mere projektbaseret og spontan frivillighed, og det sker ikke af sig selv. En bevidst og gennemtænkt tilgang til organiseringen af frivillige kan hjælpe til at udvikle nye måder at engagere frivillige på, og et overblik over forskellige måder at rekruttere frivillige på kan gøre det nemmere at finde nye frivillige. Mange kirkegængere oplever sig ikke som en del af en kernemenighed, som der er knyttet en lang tradition for frivilligt engagement til, men deltager i en periode i en konkret gudstjenesteform eller aktivitet, inden de bevæger sig videre. Desuden er der de fleste steder mange andre muligheder for at engagere sig frivilligt i lokalområdet end i den lokale kirke. 6

7 Hvis I går med overvejelser om, hvor det er oplagt, at kirken bevæger sig hen, kan en gennemtænkt tilgang til involveringen af frivillige (både den del af menigheden, som kommer fast til gudstjenester og andre aktiviteter, og andre i sognet) hjælpe jer med at engagere de rette personer i processen. Vil I være kirke med unge, må unge involveres i at tænke med i udviklingen af jeres kirke. Vil I være kirke for og med ensomme ældre, er det ofte oplagt at ældre involveres som aktive frivillige, ikke bare som en målgruppe for indsatsen. Samtidig møder vi nogle gange en sund skepsis over for at reducere kirken til at være en frivillig organisation, hvor det gælder om at engagere flest muligt, og hvor kirkegængeren kun bliver set som en frivillig eller en potentiel frivillig. Der er dybt engagerede mennesker, der ikke har en formel opgave, men gør lige så stor en forskel som de formelle frivillige. Der er mennesker, der får besøg af en besøgsven og giver lige så meget tilbage, som de får. Og der er præster, der henter sparring hos livserfarne eller lokalt kendte kirkegængere. Virkeligheden er kompleks, og frivillighed bør ikke reduceres til nogle formelle strategier på et stykke papir! Alligevel mener vi, det giver mening at tale om en bevidst tilgang til arbejdet med frivillige i kirken. At arbejde bevidst med udvikling af frivilligområdet handler om at sikre en rød tråd gennem den måde, I gerne vil være kirke på, og den måde, I involverer og leder frivillige på. Det handler om at være reflekteret omkring, hvilket frivilligmiljø det giver mest mening at søge at fremme. Vi har skrevet bogen således, at den tilbyder en måde at skabe en rød tråd på i de ting, I gør, og være reflekterede i jeres måde at involvere og lede frivillige på. 1.2 SÅDAN LÆSER I BOGEN I kan vælge at læse bogen fra ende til anden som en guide til udvikling af jeres måde at arbejde med frivillige på, eller I kan læse de enkelte kapitler for sig, afhængigt af jeres interesse. Bogens to første kapitler handler om grundlæggende forhold, som præger jeres frivilligmiljø. Bogens kapitel 4, 5, 6 og 7 giver konkrete redskaber til at organisere frivillige, skabe et godt samspil mellem frivillige og ansatte samt til at rekruttere, fastholde og lede frivillige. Bogens kapitel 8 giver anvisninger til, hvordan I kan planlægge en forandring af jeres frivilligmiljø i kirken. I kan godt læse dette kapitel uden at have læst bogens øvrige kapitler, men vi anbefaler, at I orienterer jer i de øvrige kapitler inden. 7

8 Herunder præsenterer vi indholdet i de enkelte kapitler. I næste kapitel bliver I introduceret til, hvordan kirkens frivilligmiljø præges af jeres geografiske placering, jeres menighedsopfattelse og jeres kirketype. Kapitlet belyser, hvordan forskellige faktorer påvirker den måde, jeres frivilligmiljø ser ud på. Derudover kaster kapitlet lys over, hvorfor frivilligmiljøer i kirker kan være meget forskellige. Kapitel 3 fokuserer på to væsentlige spørgsmål i arbejdet med frivillige. Hvorfor har vi frivillige? og Hvem er de frivillige? I kapitlet præsenteres I for en række grundårsager til at involvere frivillige samt forskellige profiler af frivillige, der typisk involverer sig. I bogens 4. kapitel præsenteres en model til at organisere frivillige i roller, som giver mulighed for såvel det lange og loyale engagement som det korte og uforpligtende engagement. Kapitel 5 handler om forholdet mellem frivillige og ansatte og samspillet de frivillige imellem. I dette kapitel vises blandt andet, hvor komplekse samarbejdskonstellationer der kan være på spil i kirken mellem frivillige og ansatte. I kapitlet finder I også en fremgangsmåde til at udarbejde en frivilligpolitik samt en introduktion til gruppedynamik og selvkørende frivilliggrupper. Rekruttering og fastholdelse af frivillige er temaet i bogens 6. kapitel. Her finder I en trin for trin-guide til rekruttering af frivillige, samt ideer til arbejdet med fastholdelse af frivillige. I kapitel 7 kan I læse om ledelse af frivillige. Både hvad det er, og de tre egenskaber ved den gode leder af frivillige. Derudover får I overblik over, hvordan de tre egenskaber ved den gode leder af frivillige kan udmøntes på forskellig vis, afhængigt af ledelsesstil. I dette kapitel finder I også en fremgangsmåde til at gennemføre den svære samtale med en frivillig. Kapitel 2 til 7 afrundes alle med en række refleksionsspørgsmål, der fokuserer på de eventuelle forandringer, I ønsker at gennemføre med inspiration fra det respektive kapitel. I kapitel 8 får I et redskab til at opsummere, systematisere og 8

9 planlægge jeres forandringsønsker. Derudover får I redskaber til at analysere og håndtere modstand mod forandring. Endelig kan du i kapitel 9 læse mere om den undersøgelse blandt forskellige kirker i Danmark, som vi har foretaget med henblik på at kvalificere det faglige indhold i denne bog. 9

10 10