Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17"

Transkript

1 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

2 Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfatning Analyse af flyttemønstre Tilflytning til lokalområder i Rødovre... 7 Tilflytning til Irma-byen fra andre dele af Rødovre Tre overordnede scenarier for tilflytningen... 9 Scenarie Scenarie Scenarie Antal tilflyttere og forventet udvikling i indbyggertallet Analyse af kommunaløkonomiske konsekvenser af tilflytningen Skatteindtægter Udgifter til de enkelte driftsområder Effekter i forhold til tilskud og udligning Effekt af øgede skatteindtægter

3 Indledning Boligudbygningen i Irma-byen forventes at medføre en tilflytning på borgere til Rødovre dvs. en forøgelse af indbyggertallet med ca. 10 procent. En tilflytning af denne størrelse får væsentlig betydning for Rødovre Kommunes økonomi i forhold til skatteindtægter og indtægterne fra tilskud og udligning og i forhold til driftsudgifter, herunder udgifter til sociale ydelser. Denne rapport er en vurdering af de økonomiske konsekvenser af tilflytningen ud fra tilflytningsmønstre i perioden og en vurdering af hvad det samlet set betyder for kommunens økonomi, hvis udvalgte familietyper flytter til kommunen. Investeringer i infrastruktur og kommunale bygninger indgår dog ikke i den økonomiske vurdering. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af Teknisk Forvaltning og Økonomi- og Personaleforvaltningen. COWI har bidraget med indsamling og analyse af data til rapporten. 1. Sammenfatning De fleste tilflyttere til Rødovre kommer fra Hovedstadsregionen. Unge singler og unge børnefamilier udgør hovedparten af tilflytterne. Det forventes, at efterspørgslen efter boliger i Hovedstadsregionen er så stor, at der er tilstrækkeligt potentielle tilflyttere til et nyt boligområde på størrelse med Irma-byen. Den kommunaløkonomiske effekt af boligudbygningen er vurderet ud fra tre forskellige scenarier: Scenarie 1 er baseret på en forudsætning om at den overvejende tilflytning vil bestå af yngre par i beskæftigelse og 0-2 børn. Scenarie 2 er baseret på en mere sammensat tilflytning, der ud over børnefamilier består af yngre singler (herunder studerende) og ældre. Desuden er det forudsat, at en del af børnefamilierne vil bestå af en enkelt voksen med børn og/eller voksne på overførselsindkomster. Endelig er scenarie 3 baseret på en tilflytning, der ligner de seneste års tilflytning til Rødovre Kommune. Samlet set vil tilflytningen i de tre scenarier få følgende økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune: Tabel 1.1. Økonomiske konsekvenser af tilflytning til Irma-byen Samlet økonomisk effekt Antal tilflyttere Scenarie 1 2,1 mio. kr Scenarie 2 15,7 mio. kr Scenarie 3 24,2 mio. kr Tabellen viser, at en tilflytning baseret på scenarie 1 samlet set vil give Rødovre Kommune en årlig merindtægt på 2,1 mio. kr. årligt. Det skal understreges at de økonomiske effekter af familietyperne set over en årrække vil ændre sig markant hovedparten af tilflytterne i scenarie 1 er børnefamilier, og for disse vil driftsudgifterne til dagtilbud og skole bortfalde over tid. Ud over de direkte økonomiske konsekvenser vil en befolkningsstigning på borgere have en række afledte positive effekter for Rødovre. De nye borgere skaber fx mulighed for flere frivillige i foreningslivet, øget handel og mere socialt liv i byen. 3

4 I alle tre scenarier er befolkningstilvæksten vurderet til at blive ca borgere. Det er umiddelbart lavt i forhold til de første skøn for antallet af beboere i Irma-byen. Imidlertid er størstedelen af tilflytterne yngre familier, og det kan forventes, at der inden for en tidshorisont på 10 år efter indflytningen vil ske en væsentlig befolkningstilvækst blandt familier i området. Det vurderes derfor, at det er realistisk med en samlet befolkningstilvækst på indbyggere som følge af udbygningen af Irma-byen. Det er forventningen, at der er behov for etablering af en ny daginstitution inden for en kortere årrække i forlængelse af tilflytningen til Irma-byen, da en stor del af tilflytterne vil være familier med yngre børn. Derimod vurderes det, at stigningen i antallet af børn i skolealderen kan håndteres inden for den eksisterende skolestruktur. Den planlagte udbygning af Irma-byen er opdelt i flere tidsetaper og delområder. I vurderingen af de økonomiske konsekvenser er der taget højde for den planlagte sammensætning af boliger i Irma-byen. Vurderingen omfatter alle delområder i Irma-byen dvs. at vurderingen afspejler de økonomiske konsekvenser, når Irma-byen er fuldt udbygget. Det skal understreges, at udbygningsplanerne kan forandre sig i den kommende tid. I takt med at udbygningsplanerne af Irma-byen bliver mere konkrete, vil der blive udarbejdet mere detaljerede vurderinger af de økonomiske konsekvenser. De økonomiske konsekvenser af en øget tilflytning afhænger af, hvilke familietyper, der flytter til kommunen. Desuden viser de tre scenarier, at det ikke nødvendigvis er familier med de høje indtægter, der samlet har den mest gunstige effekt på kommunens økonomi. Det skyldes tilskuds- og udligningssystemet og forskelle i driftsudgifter i forbindelse med de enkelte familier. Derfor anbefales det, at der er fokus på tiltag, der kan sikre et mix af befolkningsgrupper i Irma-byen og andre større boligudbygninger. Hvis tilflytternes gennemsnitsindkomster er 10 procent højere end forudsat, vil kommunens udskrivningsgrundlag øges med ca. 50 mio. kr. Det vil øge kommunens skatteindtægter. Til gengæld vil Rødovre skulle afgive en stor del af merindtægten i de mellemkommunale udligningsordninger. Nettoeffekten af en stigning i indkomsterne på 10 procent er en merindtægt for Rødovre Kommune på ca. 1,7 mio. kr. 4

5 2. Analyse af flyttemønstre I det følgende analyseres den tilflytning, der har været til Rødovre i perioden Formålet er at besvare en række spørgsmål om tilflytningen, der kan kvalificere vurderingen af tilflytningen til Irma-byen: - Hvor kommer tilflytterne fra? - Hvilke familietyper flytter til kommunen? - Hvor gamle er tilflytterne? - Hvordan er flyttemønsteret til (og internt mellem) lokalområderne i Rødovre? - I hvilket omfang vil Irma-byen tiltrække interne tilflyttere, og dermed frigøre boliger i andre områder i Rødovre? Nedenstående tabel viser, at halvdelen af tilflyttere til Rødovre kommer fra København og Frederiksberg. Den væsentligste del af den resterende tilflytning kommer fra Hvidovre, Brøndby, Gladsaxe og andre kommuner i Hovedstadsregionen. Tabel 2.1. Andel af samlet tilflytning Top 10 kommuner Kommune Andel 1 København 43 % 2 Frederiksberg 7 % 3 Hvidovre 5 % 4 Brøndby 3 % 5 Gladsaxe 3 % 6 Høje-Taastrup 2 % 7 Glostrup 2 % 8 Ballerup 2 % 9 Albertslund 2 % 10 Herlev 1 % Der er et stort befolkningsgrundlag i Hovedstadsregionen, og samtidig er det en begrænset andel af borgerne i Hovedstadsregionens kommuner, der flytter til Rødovre (Eksempelvis er det kun 3 procent af de borgere, der flytter fra København, der flytter til Rødovre). Det forventes derfor, at efterspørgslen efter boliger i Hovedstadsregionen er så stor, at der er tilstrækkeligt potentiale til et nyt boligområde på størrelse med Irma-byen. Det skal dog understreges, at efterspørgslen på boliger i Irma-byen naturligvis også vil afhænge af prisniveauet. 5

6 Tilflytningen fra er fordelt på følgende overordnede familietyper: Tabel 2.2. Tilflyttere fordelt på familietyper Familietype Antal tilflyttere Andel af tilflyttere Andel af familier Enlig med børn 195 3,7 % 5,9 % Enlig uden børn ,9 % 64,1 % Hjemmeboende børn ,9 % - Par med børn ,7 % 11,5 % Par uden børn ,8 % 18,6 % I alt ,0 % 100,0 % Den typiske tilflytterfamilie til Rødovre er enlig, mens børnefamilierne kun udgør 11,5 procent af de familier, der flytter til kommunen. Fordelingen afspejler det samlede udbud af boliger i Rødovre, og der kan derfor ikke umiddelbart forventes samme fordeling i tilflytningen til Irma-byen. Det er fortrinsvis yngre enlige og unge børnefamilier, der flytter til Rødovre. Figur 2.1. Aldersfordeling blandt tilflyttere og Rødovres nuværende befolkning Aldersmæssigt er der relativt mange 0-3 årige og årige blandt tilflytterne, hvis man sammenligner med kommunens nuværende befolkning. Det er et generelt mønster på landsplan, at disse aldersgrupper flytter meget, og det kan forventes, at det fortrinsvis vil være yngre familier, der flytter til Irma-byen. 6

7 Tilflytning til lokalområder i Rødovre I flytteanalysen er der set nærmere på flyttemønster for delområder af Rødovre. Der er taget udgangspunkt i Kommuneplanens lokalområder. Figur 2.2. Antal indbyggere i lokalområderne i Rødovre Figuren viser, at den centrale del af Rødovre (Rødovre Øst og Rødovre Vest) har flest indbyggere. De to områder modtager ca. halvdelen af kommunens tilflyttere. I forhold til de interne flytninger mellem lokalområder i kommunen er der også relativt mange Rødovreborgere, der flytter mellem Rødovre Øst og Rødovre Vest. Flyttemønsteret fordelt på lokalområder er vist i nedenstående tabel. Tabel 2.3. Interne flytninger i Rødovre Fraflytområde Tilflytområde Rødovre Rødovre Hendriks- Islev Tinderhøj Vest Øst Milestedet holm Eksterne Islev 14 % 4 % 5 % 4 % 2 % 2 % 70 % Tinderhøj 6 % 20 % 12 % 12 % 2 % 2 % 46 % Rødovre vest 3 % 4 % 21 % 10 % 2 % 4 % 56 % Rødovre øst 3 % 5 % 10 % 19 % 2 % 3 % 59 % Milestedet 4 % 3 % 8 % 6 % 16 % 4 % 60 % Hendriksholm 3 % 2 % 6 % 7 % 1 % 7 % 75 % Rødovre Kommune 5 % 6 % 12 % 11 % 3 % 4 % 59 % Tabellen viser f.eks., at 4 procent af de tilflyttere, der flyttede til Islev kom fra Tinderhøj. Der er en stor andel (24 procent) af tilflytterne til Tinderhøj, der kommer fra Rødovre Øst og Rødovre Vest. Desuden viser tabellen, at der er et betydeligt spænd i andelen af eksterne tilflyttere i de enkelte lokalområder (dvs. tilflyttere fra andre kommuner). I Tinderhøj udgør andelen af eksterne tilflyttere 46 procent, mens den i Hendriksholm er oppe på 75 procent. 7

8 Tilflytning til Irma-byen fra andre dele af Rødovre En del af de borgere, der flytter til Irma-byen vil være interne tilflyttere, dvs. at de flytter fra andre dele af Rødovre og dermed frigiver andre boliger i kommunen. Det er forudsat at de interne tilflyttere vil udgøre ca. 25 procent af tilflytningen til Irma-byen. Forudsætningen bygger på, at andelen af intern tilflytning til Irma-byen vil ligge på samme niveau som i Hendriksholm, der i forhold til boligsammensætning og beliggenhed ligner Irma-byen. Det forventes, at den interne tilflytning især vil komme fra Rødovre Øst og Vest da de to bydele ligger tæt på Irma-byen og samtidig udgør en væsentlig del af Rødovres befolkning. De interne flytninger vil frigive boliger i Rødovre Øst og Rødovre Vest, som igen vil medføre yderligere tilflytning til kommunen (i det følgende kaldet sekundær tilflytning). Ud fra ovenstående forudsættes det, at den sekundære tilflytning vil svare til den hidtidige tilflytning til Rødovre Øst og Rødovre Vest. I forlængelse af dette og data fra flytteanalysen vurderes det, at den sekundære tilflytning vil være sammensat af følgende familietyper: Tabel 2.4. Forventet sekundær tilflytning fordelt på familietyper Par, 2 små børn, lønmodtagere 2,8 % Par, stort og lille barn, lønmodtagere 8,9 % Par u. børn, løn og dagpenge 5,2 % Par u. børn, lønmodtagere 15,7 % Enlig u. børn, lønmodtager 43,0 % Enlig, 1 lille barn, lønmodtager 5,2 % Enlig, 1 lille barn, kontanthjælp 0,9 % Par, pensionister 0,7 % Enlig pensionist 1,5 % Enlig studerende 16,0 % Af tekniske årsager er der ikke særskilte kategorier med par med et enkelt barn. Tilsvarende er der ikke kategorier med familier med 3 eller flere børn. I praksis har dette dog ikke betydning for beregningen af de økonomiske konsekvenser. 8

9 3. Tre overordnede scenarier for tilflytningen Der er udarbejdet en foreløbig beskrivelse af Irma-byen af developer, der gennemgår de planlagte boliger i de enkelte delområder. De planlagte boliger er fortrinsvis familieboliger, selv om der i enkelte delområder muligvis vil blive bygget boliger til andre familietyper. På grundlag af developers foreløbige forventninger til den planlagte udbygning er der opstillet to hovedscenarier for hvilke familietyper, der flytter til Irma-byen. Scenarie 1 er baseret på at langt den overvejende tilflytning består af yngre familier bestående af 2 voksne i beskæftigelse med 0-2 børn. Scenarie 2 er baseret på en mere sammensat tilflytning, der ud over børnefamilier består af yngre singler (herunder studerende) og ældre. Desuden er det forudsat i scenarie 2, at en del af børnefamilierne vil bestå af en enkelt voksen med børn og/eller voksne på overførselsindkomster. De to scenarier er suppleret med scenarie 3, der er baseret på at tilflytningen vil ligne de seneste års tilflytning til Rødovre. Beregningerne ud fra de tre scenarier skal vise spændet i de økonomiske konsekvenser af tilflytningen. De økonomiske konsekvenser afhænger af skatteindtægter og træk på serviceudgifter, men i høj grad også af effekten i forhold til tilskud og udligning og udgifter på det sociale område. De økonomiske konsekvenser bliver gennemgået i rapportens afsnit 4. 9

10 Scenarie 1 Udbygningen af Irma-byen er opdelt i en række delområder. I flere af delområderne står det åbent, hvilke type boliger der skal bygges. Det er forudsat i scenarie 1, at disse delområder vil blive anvendt til familieboliger. Det forudsættes, at de par, der flytter til Irma-byen, i gennemsnit har 1,0 børn. Det svarer til det niveau, der har været blandt tilflyttere til Hendriksholm i de seneste år. Irma-byen vil bestå af boliger af forskellige størrelser og ejerforhold, men det vurderes, at disse variationer ikke vil have stor betydning for størrelsen af de familier, der flytter til Irma-byen. Det forudsættes, at 2/3 af børnene er i alderen 0-5 år, og at de resterende børn og unge er i skolealderen. Denne aldersfordeling svarer til erfaringen fra de seneste års tilflytning. Det forudsættes, at alle voksne er i beskæftigelse. Med disse forudsætninger vil 100 tilflytterfamilier til familieboliger i Irma-byen have følgende fordeling på familietyper: Tabel 3.1. Fordeling af 100 tilflytterfamilier i scenarie 1 Antal familier Antal personer Par, 2 små børn, lønmodtagere Par, stort og lille barn, lønmodt Par u. børn, lønmodtagere I alt (Grundet afrundinger svarer antallet af personer ikke nødvendigvis til antallet af familier ganget familiestørrelse) Med disse forudsætninger vil tilflytningen til Irma-byen have følgende fordeling. Tabel 3.2. Oversigt over antal familier i scenarie 1 Eksterne tilflytterfamilier Sekundær tilflytning Samlet tilflytning Antal borgere Par, 2 små børn, lønmodtagere Par, stort og lille barn, lønmodt Par u. børn, løn og dagpenge Par u. børn, lønmodtagere Enlig u. børn, lønmodtager Enlig, 1 lille barn, løn Enlig, 1 lille barn, kontanthjælp Par, pensionister Enlig pensionist Enlig studerende I alt

11 Scenarie 2 I scenarie 2 er der forudsat en lidt mere sammensat til familieboligerne i området svarende til følgende fordeling: Tabel 3.3. Fordeling af 100 tilflyttere i scenarie 2 Antal familier Antal personer Par, 2 små børn, lønmodtagere 8 31 Par, stort og lille barn, lønmodt Par u. børn, løn og dagpenge 7 15 Par u. børn, lønmodtagere Enlig, 1 lille barn, løn Enlig, 1 lille barn, kontanthjælp 2 5 I alt (Grundet afrundinger svarer antallet af personer ikke nødvendigvis til antallet af familier ganget familiestørrelse) I dette scenarie er der forudsat, at andelen af tilflyttere på overførselsindkomst vil svare til det generelle niveau i Rødovre. Med disse forudsætninger vil tilflytningen til Irma-byen have følgende fordeling: Tabel 3.4. Oversigt over antal familier i scenarie 2 Eksterne tilflytterfamilier Sekundær tilflytning Samlet tilflytning Antal borgere Par, 2 små børn, lønmodtagere Par, stort og lille barn, lønmodt Par u. børn, løn og dagpenge Par u. børn, lønmodtagere Enlig u. børn, lønmodtager Enlig, 1 lille barn, løn Enlig, 1 lille barn, kontanthjælp Par, pensionister Enlig pensionist Enlig studerende I alt

12 Den samlede tilflytning i antal borgere ligger ret tæt i de to scenarier, men som nedenstående skema viser, er der forskel på borgernes alderssammensætning. De to scenarier er sammenlignet med hvordan aldersfordelingen ville være, hvis den svarede til den tilflytning, der har været til Rødovre Kommune i de seneste 5 år: Tabel 3.5. Aldersfordeling i de to scenarier og seneste 5 års tilflytning Scenarie 1 Scenarie 2 Seneste 5 års tilflytning 0-6 år år år år I alt Antallet af 0-6 årige er på et markant højere niveau i de to scenarier end den kendte tilflytning. Det skyldes primært, at langt hovedparten af boligerne i Irma-byen er planlagt som familieboliger. 12

13 Scenarie 3 I scenarie 3 er det forudsat, at tilflytningen til Irma-byen aldersmæssigt vil have samme fordeling, som er kendt i de seneste 5 års tilflytning. For at have et ensartet sammenligningsgrundlag er der forudsat at antallet af tilflyttere vil være det samme som i scenarie 1. Desuden er det forudsat, at andelen af tilflyttere på overførselsindkomst vil svare til det generelle niveau i Rødovre. Med disse forudsætninger vil tilflytningen til Irma-byen have følgende fordeling: Tabel 3.6. Oversigt over familier i scenarie 3 Antal familier Antal personer Par, 2 små børn, lønmodtagere Par, stort og lille barn, lønmodt Par u. børn, løn og dagpenge Par u. børn, lønmodtagere Enlig u. børn, lønmodtager Enlig, 1 lille barn, løn Enlig, 1 lille barn, kontanthjælp 8 16 Par, pensionister Enlig pensionist Enlig studerende I alt (Grundet afrundinger svarer antallet af personer ikke nødvendigvis til antallet af familier ganget familiestørrelse) Ovenstående fordeling på familietyper dækker ikke alle variationer, der kan være i virkelighedens verden. Det betyder, at scenariet ikke kan afspejle den fordeling mellem enlige og par, som reelt har været blandt de seneste 5 års tilflyttere (jf. tabel 2.2.), og samtidig opfylde ovenstående forudsætninger. Således udgør de enlige 57 procent af det samlede antal familier i scenariet, mens de enlige tilflytterfamilier udgør 70 procent af de seneste 5 års tilflytning. 13

14 Antal tilflyttere og forventet udvikling i indbyggertallet I scenarierne er der forudsat en samlet tilflytning på ca indbyggere. Det er umiddelbart lavt i forhold til de første skøn for antallet af beboere i Irma-byen, der var på ca borgere. Det skyldes først og fremmest, at der i ovenstående scenarier er forudsat at de børnefamilier, der flytter til Rødovre er forholdsvis unge og derfor består af færre personer end den gennemsnitlige børnefamilie. Over tid kan det forventes, at de familier, der flytter til kommunen vil få flere børn. Tabel 3.7. Antal børn i børnefamilier i Rødovre Aldersgruppe Gns. antal børn år 0, år 0, år 1, år 1, år 1, år 1, år 0, år 0, år 0,1 Som ovenstående tabel viser, topper den gennemsnitlige familiestørrelse først når forældrene er i alderen år. Et forældrepar i begyndelsen af tyverne vil typisk får flere børn inden for en overskuelig årrække. Det vurderes derfor, at det er realistisk med en samlet befolkningstilvækst på indbyggere som følge af udbygningen af Irma-byen. 14

15 4. Analyse af kommunaløkonomiske konsekvenser af tilflytningen Overordnet kan de økonomiske konsekvenser af tilflytningen opdeles i tre kategorier: 1. Skatteindtægter 2. Udgifter på de enkelte driftsområder 3. Effekter i forhold til tilskud og udligning For alle tre kategorier er de økonomiske konsekvenser beregnet i forhold til udvalgte familietyper ud fra en gennemsnitsberegning. Følgende familietyper er udvalgt for at få et grundlag, der dels er dækkende i forhold til den forventede tilflytning, og dels dækker variationer i de økonomiske konsekvenser: - Par med 2 børn i daginstitutionsalderen. Begge voksne er lønmodtagere - Par med 1 skolebarn og 1 barn i daginstitutionsalderen. Begge voksne er lønmodtagere - Par uden børn. En lønmodtager og en dagpengemodtager - Par uden børn. Begge er lønmodtagere - Enlig lønmodtager uden børn - Enlig lønmodtager med 1 barn i daginstitutionsalderen - Enlig kontanthjælpsmodtager med 1 barn i daginstitutionsalderen - Par, pensionister - Enlig pensionist - Enlig studerende Skatteindtægter Skatteindtægterne pr. familie er vurderet ud fra opgørelser fra Danmarks Statistik af gennemsnitlige skattepligtige indkomster for grupper af borgere i Rødovre Kommune opdelt efter beskæftigelsesstatus og familietyper. Det vurderes på det grundlag, at de forskellige familietyper i gennemsnit vil have følgende skattepligtige husstandsindkomst: Tabel 4.1. Husstandsindkomster for udvalgte familietyper Par med 2 børn i daginstitutionsalderen. Begge voksne er lønmodtagere Par med 1 skolebarn og 1 barn i daginstitutionsalderen. Begge voksne lønmodtagere Par uden børn. En lønmodtager og en dagpengemodtager Par uden børn. Begge er lønmodtagere Enlig lønmodtager uden børn Enlig lønmodtager med 1 barn i daginstitutionsalderen Enlig kontanthjælpsmodtager med 1 barn i daginstitutionsalderen Par, pensionister Enlig pensionist Enlig studerende kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 15

16 Udgifter til de enkelte driftsområder Den følgende vurdering omfatter alle kommunens driftsudgifter. Udgifterne på en række driftsområder vedrører udvalgte aldersgrupper. F.eks. er udgifter på skoleområdet afhængigt af antallet af 6-16 årige. På andre områder er udgifterne relateret til antallet af personer på overførselsindkomster i kommunen. I samarbejde med COWI er Rødovre Kommunes driftsudgifter kategoriseret efter en vurdering af, om udgifterne er afhængige af bestemte grupper i befolkningen. Ud fra vurderingen er det muligt at beregne de gennemsnitlige driftsudgifter for de familietyper, som analysen er baseret på: Tabel 4.2. Gennemsnitlige driftsudgifter for udvalgte familietyper Par med 2 børn i daginstitutionsalderen. Begge voksne er lønmodtagere Par med 1 skolebarn og 1 barn i daginstitutionsalderen. Begge voksne lønmodtagere Par uden børn. En lønmodtager og en dagpengemodtager Par uden børn. Begge er lønmodtagere Enlig lønmodtager uden børn Enlig lønmodtager med 1 barn i daginstitutionsalderen Enlig kontanthjælpsmodtager med 1 barn i daginstitutionsalderen Par, pensionister Enlig pensionist Enlig studerende kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Der er ikke korrigeret for sociale forhold i fordelingen af driftsudgifterne på de store serviceområder. Dvs. at det er forudsat at udgifterne til eksempelvis børn i daginstitution er den samme i alle familietyper med børn. Effekter i forhold til tilskud og udligning De kommunale tilskuds- og udligningsordninger afhænger af dels af borgernes skattepligtige indtægter og dels af de driftsudgifter, som Rødovre kommune ud fra en modelberegning forventes at få ud fra borgernes alder og deres socioøkonomiske baggrund. Forudsat ovenstående gennemsnitlige husstandsindkomster vil de enkelte familietyper have følgende effekter på kommunens indtægter fra tilskud og udligning: Tabel 4.3. Gennemsnitlig nettoeffekt for den kommunale udligning for udvalgte familietyper Par med 2 børn i daginstitutionsalderen. Begge voksne er lønmodtagere kr. Par med 1 skolebarn og 1 barn i daginstitutionsalderen. Begge voksne lønmodtagere kr. Par uden børn. En lønmodtager og en dagpengemodtager kr. Par uden børn. Begge er lønmodtagere kr. Enlig lønmodtager uden børn kr. Enlig lønmodtager med 1 barn i daginstitutionsalderen kr. Enlig kontanthjælpsmodtager med 1 barn i daginstitutionsalderen kr. Par, pensionister kr. Enlig pensionist kr. Enlig studerende kr. Tabellen viser, at Rødovre kommune tjener kr. i tilskuds- og udligningsordningerne, hvis et lønmodtager-par med to børn i daginstitutionsalderen flytter til kommunen. Tilflytterfamilier uden børn vil generelt medføre mindre i tilskud og udligning. Det skyldes, at skatteindtægterne fra disse familier er større end de driftsudgifter til familierne, som er forudsat i statens modeller for udligningen. 16

17 På grundlag af ovenstående beregning har de tre scenarier, der er gennemgået i afsnit 3 følgende kommunaløkonomiske effekter: Tabel 4.4. Kommunaløkonomiske effekter af de tre scenarier (Alle beløb i mio. kr.) Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Par med 2 børn i daginstitutionsalderen. Begge voksne er lønmodtagere -5,4-2,4-1,1 Par med 1 skolebarn og 1 barn i daginstitutionsalderen. Begge voksne er lønmodtagere* -8,7-5,9-4,7 Par uden børn. En lønmodtager og en dagpengemodtager 0,6 5,1 4,9 Par uden børn. Begge er lønmodtagere 12,9 11,8 11,7 Enlig lønmodtager uden børn 2,0 4,2 10,2 Enlig lønmodtager med 1 barn i daginstitutionsalderen -0,1-0,8-0,2 Enlig kontanthjælpsmodtager med 1 barn i daginstitutionsalderen 0,3 2,4 1,2 Par, pensionister 0,1 0,4 0,6 Enlig pensionist 0,1 0,3 0,9 Enlig studerende 0,2 0,5 0,8 I alt 2,1 15,7 24,2 *) Det vurderes, at der ikke vil være behov for at etablere en ny skole i forbindelse med Irma-byen. Derfor er der på skoleområdet set bort fra udgifter til ledelse og mursten. Det svarer til at driftsudgifterne for denne familietype er reduceret med kr. pr. familie. Tabellen viser, at nettoeffekten af scenarie 1 er en årlig indtægt på 2,1 mio. kr. Tilsvarende er nettoeffekten af scenarie 2 og 3 en årlig indtægt på 15,7 og 24,2 mio. kr. Effekt af øgede skatteindtægter Tabel 4.4. viser de kommunaløkonomiske effekter forudsat at tilflytterfamilierne har de gennemsnitlige husstandsindkomster som fremgår af tabel 4.1. Hvis tilflytterne har højere indkomster end forudsat, vil kommunen få højere skatteindtægter. Til gengæld vil Rødovre skulle afgive en stor del af merindtægten i de mellemkommunale udligningsordninger. Hvis den gennemsnitlige husstandsindkomst blandt tilflytterne er 10 procent højere end vist i tabel 4.1., vil kommunens udskrivningsgrundlag blive øget med 49,9 mio. kr. i scenarie 1. Det vil have følgende effekter: Tabel 4.5. Isoleret effekt af stigning i indkomster med 10 procent (Alle beløb i mio. kr.) Ændring i ft. scenarie 1 Merindtægt fra indkomstskat 12,8 mio. kr. Ændring af tilskud og udligningsbeløb -11,1 mio. kr. Netto effekt 1,7 mio. kr. 17

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolknings 2014 Prognose Egedal kommune udarbejder hvert år en befolknings som er en fremskrivning af Kommunens befolkningstal frem til 2026. Befolkningsn bruges primært som grundlag for budgetarbejdet

Læs mere

Emne: Befolkningsprognose bilag 1

Emne: Befolkningsprognose bilag 1 Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle

Læs mere

Boligudbygningsplan & befolkningsprognose 2016

Boligudbygningsplan & befolkningsprognose 2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ & ØKONOMIAFDELINGEN Boligudbygningsplan & befolkningsprognose Grundlag for udarbejdelse af budget - 23. maj SOLRØD KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 1. Indledning Med udgangspunkt

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter

Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter Økonomi og Analyse Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2010/03429 Dato: 26. april 2010 Sag: Befolkningsprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter 1.

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

2 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose - 2030 Befolkningsprognosen offentliggøres på Halsnæs Kommunes hjemmeside www.halsnaes.dk Indhold 1. Indledning...2 2. Status på befolkningsudviklingen fra 2018 til 2019...3 3. Opfølgning på 2018-befolkningsprognosen...4

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Befolkningsprognose Ishøj Kommune

Befolkningsprognose Ishøj Kommune Befolkningsprognose 2009-2016 Ishøj Kommune Marts 2009 Befolkningsprognose 2009-2016 for Ishøj Kommune side - 2 - Ishøj Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 1. januar

Læs mere

FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2

FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI INDHOLD. 1 Baggrund & formål 2. 2 Sammenfatning & konklusioner 2 HOLBÆK KOMMUNE FLYTTEMØNSTRE OG KOMMUNALØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund & formål 2 2 Sammenfatning & konklusioner

Læs mere

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering Administrationen anbefaler at statsgarantien vælges for 2018. I forbindelse med budgetvedtagelsen skal byrådet træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat,

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 3, Analyse af boligtilbud til unge. Byplanafdelingen. Dato: 17. september 2014 Af: Pernille Dragskov Hummelmose

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 3, Analyse af boligtilbud til unge. Byplanafdelingen. Dato: 17. september 2014 Af: Pernille Dragskov Hummelmose GLADSAXE KOMMUNE Byplanafdelingen Bilag 3, Analyse af boligtilbud til unge NOTAT Dato: 17. september 2014 Af: Pernille Dragskov Hummelmose Baggrund Under temaet Forskellige boligtyper, afsnittet Boliger

Læs mere

Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2012

Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2012 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ & ØKONOMIAFDELINGEN Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2012 Grundlag for udarbejdelse af budget 2013-2016 1. Indledning Der foreligger nu et forslag til en boligudbygningsplan

Læs mere

Befolkningsprognose & Boligudbygningsplan

Befolkningsprognose & Boligudbygningsplan SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN / TEKNIK OG MILJØ Befolkningsprognose & Boligudbygningsplan Grundlag for udarbejdelse af budget - 10. juni SOLRØD KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 1. Indledning Med udgangspunkt

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

anbefales det, at Aabenraa Kommune i 2015 vælger statsgarantien Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

anbefales det, at Aabenraa Kommune i 2015 vælger statsgarantien Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 22-09-2014 Sagsnr.: 14/7514 Dokumentnr.: Sagsbehandler: Kim Frandsen Valg af statsgaranti kontra selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen til 1. udviklingen i udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Vækst og beskæftigelse

Vækst og beskæftigelse Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Befolkningsprognose 216 228 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 215... 5 Fordeling på aldersgrupper... 6 Forventet

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018

NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018 NOTAT Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018 I notatet gennemgås baggrunden for valget, samt hvilken udvikling der har været i befolkningen og i skattegrundlaget i Helsingør Kommune. Resultatet

Læs mere

Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2010

Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION & ØKONOMIAFDELINGEN Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2010 Grundlag for udarbejdelse af budget 2011-2014 1. Indledning Der foreligger nu et forslag til en

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7 Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Drøftelse Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2018 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet

Læs mere

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Befolkningsprognose Lolland Kommune Befolkningsprognose 217-229 Lolland Kommune Indhold Indledning... 2 Prognosens hovedresultater og forudsætninger... 2 Prognosen kontra faktisk udvikling i 216... 6 Fordeling på aldersgrupper... 7 Forventet

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra

Læs mere

I Danmark er der fattige børn under 5 år

I Danmark er der fattige børn under 5 år I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2011

Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2011 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION & ØKONOMIAFDELINGEN Boligudbygningsplan og befolkningsprognose 2011 Grundlag for udarbejdelse af budget 2012-2015 1. Indledning Der foreligger nu et forslag til en

Læs mere

Befolkningsprognose. Grundlag for udarbejdelse af budget

Befolkningsprognose. Grundlag for udarbejdelse af budget Befolkningsprognose 2019 Grundlag for udarbejdelse af budget 2020-2023 1. Begrundelse Befolkningsprognosen for Solrød Kommune er et forventet skøn over den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen.

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2013-2025 og dens forudsætninger Økonomi, april 2012 Randers Kommune Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2013-2025...1 1. Indledning... 1 2.

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2016-2028 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 1971 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Befolkningsprognose 2009

Befolkningsprognose 2009 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION & ØKONOMIAFDELINGEN Befolkningsprognose 2009 Grundlag for udarbejdelse af budget 2010-2013 Indledning Der foreligger nu en ny Befolkningsprognosen for Solrød Kommune

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

NOTAT Ø UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017

NOTAT Ø UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017 NOTAT 00.30.04-Ø00-41-17 UDDRAG Nøgletalsanalyse 2017 Indhold Indledning...3 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)...3 Hvad kan man og hvad kan man ikke med økonomiske nøgletal...4 Driftsudgifter...5

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé

Notat. Befolkningsudvikling Økonomi og Løn Resumé Notat Befolkningsudvikling 2015-2016 Økonomi og Løn 20-04-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om udviklingen i befolkningstallet fra primo 2015 til primo 2016. Gennemgangen viser, at befolkningstallet

Læs mere

Folk flytter fra København, men kun få kilometer væk

Folk flytter fra København, men kun få kilometer væk Juli 018 Foto Colorbox Folk flytter fra København, men kun få kilometer væk København er en populær by at bo i. Alligevel er der flere, som flytter fra end til København. Alt tyder på, at folk bliver boende

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2017-2029 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021 Notat 27. april 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser samlede mindreindtægter på 3,7 mio. kr. i 2018 stigende til 18,4

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018

Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Notat om rapporten UDVIKLING I KOMMUNAL MEDFINANSIERING I REGION HO- VEDSTADEN OG KOMMUNER FRA 2013 TIL 2015 Baggrund og

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose Økonomi Budget og Regnskab Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2015 2027 Tlf. 46 11 20 15 lone@rudersdal.dk Sagsnr.: 14/34068 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune

Læs mere

Befolkningsprognose 2016

Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

1. Indledning Status på befolkningsudvikling i Lejre Kommune Udvikling fra 2016 til

1. Indledning Status på befolkningsudvikling i Lejre Kommune Udvikling fra 2016 til Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2 Status på befolkningsudvikling i Lejre Kommune... 3 Udvikling fra 2016 til 2017... 4 Status på sidste års befolkningsprognose... 5 2. Befolkningsprognose 2018-2029...

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for 2020.

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for 2020. Stab for Økonomi, IT & Digitalisering Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for 2020. Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Indledning Notatet er en uddybning af de forudsætninger, som ligger bag

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Notatark BOSÆTNINGSNOTAT 2016 HVEM ER TIL- OG FRAFLYTTERNE

Notatark BOSÆTNINGSNOTAT 2016 HVEM ER TIL- OG FRAFLYTTERNE Notatark Sagsnr. 23.00.00-P05-8-16 Sagsbehandler Anette Olsen 01.3.2017 BOSÆTNINGSNOTAT 2016 HVEM ER TIL- OG FRAFLYTTERNE I løbet af 2016 er der kommet 2.969 tilflyttere til Hedensted Kommune, mens 2.668

Læs mere

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I 2013

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I 2013 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2014-2028 Økonomi og Stabsforvaltningen Økonomiafdelingen Sagsbehandler: Poul Ebbesen-Jensen 02.04.2014/pej Dette notat beskriver befolkningsudviklingen

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 5 2012 Dato: 7. august 2012 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2012-515 Dok.nr: 2012-140068 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Befolkningsprognose for Gribskov Kommune år

Befolkningsprognose for Gribskov Kommune år Befolkningsprognose for Gribskov Kommune år 2017-2028 Befolkningsprognosen behandler tre scenarier for Gribskov Kommunes befolkningsudvikling i de kommende 12 år. Særligt vigtigt er budgetscenariet, som

Læs mere

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Befolkningsprognose april 2018

Befolkningsprognose april 2018 Befolkningsprognosen behandler tre scenarier for Gribskov Kommunes befolkningsudvikling i de kommende 12 år. Særligt vigtigt er budgetscenariet, som danner det demografiske grundlag for Gribskov Kommunes

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets

Læs mere

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Februar 2006 1. Ledigheden i Ledighed i Ledigheden er faldet på ét års sigt igen i februar 2006. I gennemsnit var der i 38.643 ledige og aktiverede i februar 2006, jf. skema 2. Dermed er antallet af ledige

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Notat 27. september 2017 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering En kommune kan ved hvert budget vælge mellem et statsgaranteret indtægtsgrundlag eller et eget skøn for indtægtsgrundlaget,

Læs mere

FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM

FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM FEBRUAR 2018 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM ENDELIG VERSION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet

Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet Rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for kontanthjælpsmodtagere over 30 år: Tabellerne nedenfor viser rådighedsbeløb, indkomst og ydelser for en række familietyper,

Læs mere

EFFEKTIVISERINGSFORSLAG

EFFEKTIVISERINGSFORSLAG EFFEKTIVISERINGSFORSLAG Forslagets titel: Kort resumé: Øget forældrebetaling på fritidsinstitutioner Forældrebetalingen skal øges for fritidsinstitutionerne for de 6-9 årige i København, så den kommer

Læs mere

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose Økonomi Budget og Regnskab Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2016 2028 Tlf. 46 11 20 15 lone@rudersdal.dk Sagsnr.: 16/27 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune pr.

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af

Læs mere

Befolkningsprognose 2018

Befolkningsprognose 2018 Befolkningsprognose 2018 Fredensborg Kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner

Læs mere

Udviklingen i kommunale udgifter til dagtilbud pr årig fra

Udviklingen i kommunale udgifter til dagtilbud pr årig fra 29. marts 2019 Udviklingen i kommunale udgifter til dagtilbud pr. 0-13-årig fra 2018-2019 Fra 2018 til 2019 er kommunernes serviceudgifter til dagtilbud (inklusive midler fra finansloven for 2019) faldet

Læs mere

Nøgletalspakken Maj 2014

Nøgletalspakken Maj 2014 Nøgletalspakken Maj 1 Oversigt over udviklingen i de største ydelsesgrupper i Hvidovre Kommune Antal personer - Ledighed og aktivering (bruttoledighed) A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Sygedagpenge

Læs mere