ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t"

Transkript

1 ØresundSBRON OG REGIONEN ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t

2 Indhold Indledning Øresundsbron en regional forbindelse 1 Vækst uden grænser En region i bevægelse 2 Danskere og svenskere søger nye muligheder 3 Broen i regionen Visionen om én region 4 Trafikspring på Øresund 6 Togtrafik 8 Bustrafik 9 Lastbiltrafik 9 Trafik og konjunkturer 10 Broen åbner for nye oplevelser 11 Pendlerne tager teten 13 Boligmarked 14 Arbejdsmarked 18 Erhvervsliv 20 Uddannelse på tværs af grænsen 22 Fremtidssikret infrastruktur 23 Broen i verden Mellem Skandinavien og Europa 24 Netværksplatforme 24 Fremtiden Ubalancen på arbejdsmarkedet vil stige 26 Justerede trafikscenarier 28 Trængsel i morgenmyldretiden i Ledig jernbanekapacitet 31 Om virksomheden Ejerforhold 32 Vision og forretningsidé 33 Rammebetingelser for priserne 34 Priser Finansiering 36 Miljø 38 Sikkerhed 40 Fra idé til virkelighed 42 Design og konstruktion 44 Tallene i denne rapport er ikke gennemgået af Øresundsbro Konsortiets revisorer.

3 Indledning Øresundsbron en regional forbindelse Der er gået nogle år siden indvielsen af den faste forbindelse mellem Sverige og Danmark, og i dag lægger vi planer og starter projekter med kontakter i det andet land uden at tænke nærmere over, hvordan selve krydsningen af Øresund skal finde sted. I stedet for den barriere Øresund var, før broen kom, er den fysiske bro blevet til en løftestang for nye tanker: Virksomheder kan udvide deres marked, arbejdstagere kan tage et job i nabolandet, man kan flytte til en ny hverdag på den anden side, studerende kan følge studier på flere universiteter, en dagsudflugt med familien kan nemt gå til nabolandet. Det var også nogle af de visioner, der lå bag politiker nes beslutning om at bygge Øresundsbron. Ud over at være et vigtigt led i den internationale nord-sydgående trafikkorridor var Øresundsbron fra et regionalt synspunkt tænkt som starten på en stærk, fælles region på tværs af Øresund med København og Malmö som centrum. En idé, som borgere og erhvervsliv med lidt hjælp fra staten skulle gøre til virkelighed og føre ud i livet. Set i større perspektiv er Øresundsbron også et vigtigt led i den nordeuropæiske infrastruktur. Jern banen og motorvejen binder Skandinavien sammen med det europæiske kontinent, i dag via Storebæltsbroen, men fra 2018 via den nye bro over Femern Bælt. Til den tid skal broen forbinde Femern i Tyskland med Øresundsregionens sydligste del, Lolland. I det perspektiv hedder den fremtidige korridor København/Malmö-Hamborg. Øresundsbron er hver dag rammen om menneskers rejse mellem Danmark og Sverige i bil og tog. Det svarer til 25,7 millioner mennesker om året. Tusinder af danskere og svenskere har grebet chancen og har bygget deres hverdag på at kunne bruge Øresundsbron på en daglig basis. For erhvervslivet, universiteter og højskoler er Øresundsregionen en ramme, der giver nye muligheder og resultater. Regionen står i dag stærkt i skandinavisk og nordeuropæisk sammenhæng. 1

4 Vækst uden grænser En region i bevægelse Øresundsbron er gået fra at være et projekt, som mange borgere så på med en vis skepsis, til at blive en uundværlig trafikforbindelse, der binder travle regioner i to lande sammen. Før broen blev bygget, var integrationen mellem København/Sjælland og Malmö/Skåne ikke særlig stor. Den var hovedsagelig drevet af institutionelle samarbejder, eksempelvis mellem universiteterne, eller spredte erhvervsmæssige samarbejder mellem virksomheder. Fra Malmö var København naturligt i fokus, men fra dansk side så man oftest længere nordpå mod Göteborg og Stockholm. Den mest benyttede færgeforbindelse mellem Sjælland og Skåne sejlede ikke mellem København og Malmö, men 35 kilometer længere nordpå mellem Helsingborg og Helsingør. Hvor lå det potentiale, der skulle være grundlaget for at forbinde København og Malmö? Med Øresundsbrons åbning i 2000 skete der et skred i opfattelsen af de muligheder, man som borger har i regionen. Da Øresund kun var trafikeret af færger, var det en reel barriere, der satte både praktiske og mentale grænser for udviklingen mellem de to landsdele, men da broen var en realitet, begyndte udviklingen at tage fart. Øresundsbron blev mulighedernes bro, både for private og for erhvervslivet. I de første år efter broens åbning var det ferie- og fritidstrafikken, der dominerede. Det tog nogle år, før udviklingen og den økonomisk set mere stabile pendling rigtig kom i gang. Samlet set har de muligheder, Øresundsbron byder på, fået mange mennesker til at træffe vigtige beslutninger om at ændre rammerne for deres hverdag. Bliver Øresundsregionen en realitet? Procent Øresundsregionen Danmark Øresundsregionen Sverige Øresundsregionen er allerede en realitet vil komme inden for et års tid vil komme i løbet af 2 4 år vil komme i løbet af 5 9 år vil først komme om 10 år eller mere vil aldrig komme Ved ikke 2

5 Danskere og svenskere søger nye muligheder Men hvem er det, der har sat integrationen i gang ved at se nye muligheder i at tilbringe en del af deres hverdag i et andet land på den anden side af Øresund? Det er både danskere og svenskere på begge sider af sundet, som med den frihed, broen betyder, har taget skridt til at ændre deres dagligdag i en mere fordelagtig retning, set fra deres personlige synspunkt. De udnytter de nye rammer, hvor det ikke er vigtigt, hvilket sprog naboen eller kollegaen taler, men hvor nye omgivelser på jobbet eller i forbindelse med boligen kan være et ekstra incitament til at flytte eller søge nyt job på den anden side af sundet. De er drivkraften i udviklingen af Øresunds regionen. Og de private initiativer har i høj grad afprøvet rammerne for den grænseoverskridende region. Det er sket i et omfang, så dansk og svensk lovgivning ofte har haft vanskeligt ved at følge med, for på nationalt plan er der ikke taget højde for omfanget af de planer og projekter, som borgere og erhvervsliv, har sat i gang på tværs af Øresund, og som har udfordret love og regler på eksempelvis skatte- og sundhedsområdet. Broen har gjort det muligt for danskere at flytte til Skåne og bibeholde deres job på Sjælland. Det er især udviklingen i huspriserne på det danske marked sammenholdt med de lavere svenske hus priser, der har tiltrukket danskerne. I tilgift er daglig varer, biler og andre leveomkostninger generelt lavere i Sverige. Altså er der mange penge at spare i hverdagen, når man får sin løn udbetalt i danske kroner, hvad langt de fleste danske tilflyttere til Skåne gør. For danskere er det ikke længere usædvanligt at have svenske kolleger på arbejdspladsen eller at høre personalet tale svensk i de københavnske forretninger. Befolkningsudviklingen i Øresundsregionen og de store forskelle på de to landes arbejdsmarkeder har gjort det til en oplagt mulighed for svenskere at tage et job på den danske side af Øresund. Hvor det danske arbejdsmarked frem til 2008 har haft voldsomt behov for arbejdskraft, har der været et overskud af arbejdskraft i Skåne, og svenskerne har kunnet se fordelene i at arbejde i København. Især yngre og veluddannede svenskere er tiltrukket af de fordele, det danske arbejdsmarked har at byde på i form af højere løn og bedre karrieremuligheder. Det betyder mere for dem, end at de mister den større grad af sikkerhed i ansættelsen, som ellers er af stor betydning på det svenske arbejdsmarked. Fordelene opvejer også ulemperne ved at skulle arbejde i et andet land, såsom længere rejsetid, større udgifter til transport og indviklede regler for skat, pension, a-kasse og barsel. De svenskere, der har taget springet til et dansk job, har i høj grad tilpasset sig det danske arbejdsmarked. Antallet af danskere og svenskere, som pendler på Øresundsbron, er stigende, og pendlertrafikken over Øresundsbron er syvdoblet, siden broen åbnede i Integrationen er altså godt i gang, mindre end ti år efter at broen blev taget i brug. 3

6 Broen i regionen Visionen om én region Med bygningen af Øresundsbron opstod også en vision om Øresundsregionen som en geografisk, kulturel og økonomisk enhed. At gøre broens opland til én region ville styrke områdets stilling i konkurrencen med andre storbyregioner i Nordeuropa. Med København og Malmö som de vigtigste byer udgøres Øresundsregionen af Skåne på den svenske side af Øresund og Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm på den danske side. Øresundsregionen har en samlet befolkning på 3,7 millioner mennesker. Visionen byggede på Øresundsregionens potentiale til at udvikle sig til et grænseoverskridende, regionalt kraftcentrum i Nordeuropa med international tiltrækningskraft. Fordelene ved en dynamisk Øresundsregion ville ikke blot komme regionen, men hele Danmark og Sverige til gode. Øresundsbron har en vigtig rolle som den regionale trafikforbindelse, der gør det muligt at tale om en sammenhængende region. Men formålet med at køre over broen har skiftet karakter siden broens åbning og til i dag. Der bor 0,5 millioner mennesker i Københavns kommune I hele hovedstadsområdet bor der 1,2 millioner mennesker Malmö har indbyggere 28 procent af Malmös befolkning er født i udlandet Danskerne er med personer den største indvandrergruppe i Malmö 4

7 Ø r Øresundsregionen S k a g e r r a k Jönköping Göteborg Frederikshavn S V E R I G E Aalborg K a t t e g a t Karlskrona J Y L L A N D Århus Helsingør Helsingborg Kristianstad D A N M A R K S K Å N E København Malmö Esbjerg S t o r e b æ l t S J Æ L L A N D Kastrup e Sturup Ystad Odense F Y N s u n d B O R N H O L M M Ø N Ø s t e r s ø e n Flensburg F e m e r n L O L L A N D F A L S T E R Rødby B æ l F E M E R N t Puttgarden Gedser Kiel Rostock Travemünde T Y S K L A N D P O L E N Hamburg 5

8 Trafikspring på Øresund Åbningen af Øresundsbron i juli 2000 har fået trafikken over hele Øresund til at stige kraftigt. I 1990 erne blev Øresund passeret af mellem to og tre millioner biler årligt. I 2008 var antallet af køretøjer vokset til 9,5 millioner, og i alt passerede 36,7 millioner rejsende Øresund i bil, bus, tog eller med færge. Efter en mindre tilbagegang i trafikken i starten af 1990 erne voksede trafikken over Øresund med cirka 20 procent om året fra 1995 til Nye ruter, flere afgange, lavere priser samt økonomisk vækst i Danmark og Sverige var årsagen til trafikvæksten. Åbningen af Øresundsbron resulterede yderligere i et trafikspring på 43 procent, og den samlede trafik over Øresund voksede gennemsnitligt med 10 procent hvert år i perioden Året 2008 skiller sig ud med en vækst i trafikken over Øresund på bare 3 procent som udgøres af en fremgang på 5,1 procent på Øresundsbron og et fald på 2,6 procent i færgetrafikken mellem Helsingør og Helsingborg. Broen har en højere vækst end færgerne gennem hele perioden. Det skyldes, at færgerne har en anderledes trafiksammensætning end broen. Hvor den regionale trafik det vil sige pendlertrafik, erhvervstrafik og regional fritidstrafik er dominerende på broen, så består en større del af færgernes trafik fortsat af ferie- og indkøbstrafik. Trafik over Øresund 10 Millioner køretøjer Øresundsbron Færge København Malmö Færge Helsingør Helsingborg 6

9 2008 i tal 25,7 millioner personer rejste over broen, heraf: 15 millioner personer i bil 10,7 millioner personer i tog personer kørte over broen hver dag i personbil, bus eller lastbil personer i gennemsnit tog dagligt toget over broen køretøjer i gennemsnit passerede broen hver dag Antallet af togrejsende over Øresundsbron steg 11 procent 95 procent af alle køretøjer over broen var personbiler Vejtrafikken over Øresund steg med 5,1 procent personer tog dagligt en tur over broen i bil eller tog 7

10 Togtrafik I 2008 rejste 10,7 millioner passagerer med toget over Øresundsbron. Det er en vækst på 11 procent i forhold til Broen blev i 2008 passeret af passagertog, godstog og materieltog. Det giver 164 tog i døgnet eller i gennemsnit 3,4 tog i timen i hver retning i dagtimerne. Øresundstoget fungerer primært som transportmiddel internt i regionen, hvor 90 procent af passagerernes rejser er regionale. Fire ud af fem togpassagerer er bosiddende i Sverige, og én ud af fem bor i Danmark. En meget lille andel er udlændinge. Pendlingen driver også trafikken på jernbanen, hvor omkring 60 procent af de rejsende på øresundstoget er job- eller studiependlere. Af de resterende 40 procent er hovedparten fritidsrejser, mens en lille andel er erhvervsrejsende og ferierejsende. Passagertrafikken på jernbanen drives primært af DSBFirst, som overtog driften af øresundstoget i januar Godstrafikken på Øresundsbrons jernbane er fordelt på flere aktører, herunder private selskaber. Tog på Øresundsbron DSBFirst har driften af det regionale øresundstog, der krydser broen tre til seks gange i timen. Toget forbinder store dele af Skåne med Nordsjælland via København. Det kører mellem henholdsvis Göteborg, Kalmar og Karlskrona via Malmö, Københavns Lufthavn og København til Helsingør. SJ driver fjerntoget X2000, der forbinder Stockholm og Göteborg med København via Øresundsbron. X2000 krydser Øresundsbron 12 gange dagligt. DSB, SJ og private operatører kører godstogstrafik på Øresundsbron. 8

11 Bustrafik Over halvdelen af bustrafikken til og fra den skandinaviske halvø kører via Øresundsbron. Bustrafikken fordeler sig på linjetrafik og turistkørsel. Linjetrafikken består af flere faste langdistanceruter mellem nordeuropæiske hovedstæder og større byer i Skåne samt øresundsregionale ruter mellem blandt andet København, Malmö, Lund, Malmö Airport og Ystad/Bornholm. Langdistanceruterne er udsat for hård konkurrence fra flybranchen og har haft faldende markedsandel af trafikken i en del år. Det har ført til en generel tilbagegang i bustrafikken. På Øresundsbron mærkes dette også, og bustrafikken er i 2008 faldet med 15 procent. I alt kørte busser over Øresundsbron i Lastbiltrafik De grænseoverskridende varetransporter stiger i takt med globaliseringen. Samtidig har stigende distributionstrafik mellem primært København og Malmö også bevirket stigende lastbiltrafik over Øresundsbron. For eksempel losses en stor del personbiler til det danske marked i Malmös havn og fragtes på lastvognstog over Øresundsbron til de danske bilforhandlere. Øresundsbron har de senere år satset på at styrke sin markedsposition på lastbilmarkedet og havde i 2008 en markedsandel på 16 procent af trafikken til og fra den skandinaviske halvø. Øresundsbron blev passeret af 930 lastbiler i døgnet i Det er mere end en fordobling i forhold til 2001, hvor broen blev passeret af 495 lastbiler i døgnet. Den økonomiske afmatning i 2008 har dog også sat sig sine spor i lastbiltrafikken over Øresundsbron, der i 2008 forblev på samme niveau som i Trafik til og fra den skandinaviske halvø i 2008 i procent 20 Personbiler Lastbiler Busser Øresundsbron Helsingør Helsingborg Kattegatruterne Skagerrakruterne Sverige Tyskland 9

12 Trafik og konjunkturer 2008 var på grund af finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur præget af hurtig opbremsning i den økonomiske vækst i Danmark og Sverige, hvilket resulterede i en meget svag vækst i trafikken over Øresundsbron i efteråret Samtidig voksede renteomkostningerne som følge af de meget høje pengemarkedsrenter og høje inflationstal hen over sommeren og efteråret. I de seneste fire år er trafikken på Øresundsbron vokset med mellem 14 og 17 procent. I denne periode har højkonjunktur og lave pengemarkedsrenter gavnet Øresundsbrons økonomi, og i 2004 begyndte Øresundsbron at afdrage på den 30 milliarder DKK store gæld. I perioden blev den første milliard af gælden betalt tilbage. På lang sigt vil de grundlæggende vækstfaktorer udviklingen på arbejds- og boligmarkedet samt befolkningsgrundlaget ikke være påvirket af krisen. Men på kort sigt ser Øresundsbron en afmatning i denne integrationsdrevne trafik, fordi borgere og virksom heder vil være forsigtigere med at løbe nye risici og undlader at skfite job, sælge hus eller satse på nye markeder. 10

13 Broen åbner for nye oplevelser Med en skøn og tilgængelig natur samt seværdigheder og overnatningsmuligheder af høj kvalitet er Øresundsregionen et oplagt mål for ferie- og fritidsfornøjelser. Markedet for shopping, forlystelser, underholdning, sport, weekendophold og ferier er stort i Øresundsregionen, og brotrafikken med det formål for øje er en betydelig indtægtskilde for både turisterhvervet og detailhandelen i regionen. I en lang periode efter broens åbning var fritidstrafikken den dominerende trafikform på broen. I 2001 var det 66 procent af biltrafikken på Øresundsbron, der havde ferie, en kort miniferie eller andre fritidsfornøjelser som formål. I 2008 var denne andel faldet til 39 procent af biltrafikken. Rejseformål for personbiler over Øresundsbron i procent Erhverv Pendling Fritid Miniferie Ferie 11

14 På den danske side er det storbyen København, der med shopping, oplevelser og underholdning er den store magnet for svenske fritidsrejsende, men svenskerne er også flittige brugere af regionens museer og disses kulturudbud. Danskernes formål med turen til Skåne er blandt andet shopping, kultur og oplevelser i naturen fiskeri, golf og skiløb. Turister fra andre lande udgjorde i procent af ferietrafikken med personbil på Øresundsbron og 6 procent af miniferietrafikken. De fleste turister fra Europa, der kører over Øresundsbron, har Skåne som rejsemål, efterfulgt af det øvrige Sverige samt Norge og Finland. Af den totale personbiltrafik på Øresundsbron udgjorde personbiler fra andre lande kun 3 procent, hvilket understreger broens stærke position som en regional trafikforbindelse. Ferie- og miniferietrafikken over Øresundsbron udgør 20 procent af personbiltrafikken over Øresundsbron Fritids- og miniferietrafikken (op til tre overnatninger) er vokset med 55 procent fra 2001 til 2008 Ferietrafikken (over tre overnatninger) er steget med 18 procent fra 2001 til 2008 Syv ud af ti fritidsrejsende er svenskere 41 procent af de ferierejsende er danskere, 35 procent er svenskere Rejsestrømme for personbiler over Øresundsbron i 2008 destination Fyn/ Øvrige norge/ Udgangspunkt københavn Sjælland Jylland Europa Skåne Sverige Bornholm Finland Total København 7 % 2 % 2 % <1 % 10 % Sjælland 2 % 1 % <1 % <1 % 4 % Fyn/Jylland 1 % <1 % <1 % <1 % 3 % Europa <1 % 1 % <1 % <1 % 3 % Skåne 56 % 9 % 2 % 4 % 71 % Øvrige Sverige 3 % 1 % <1 % 2 % 7 % Bornholm <1 % <1 % <1 % <1 % 1 % Norge/Finland <1 % <1 % <1 % <1 % 1 % Total 60 % 11 % 3 % 7 % 10 % 5 % 3 % 1 % 100 % 12

15 Pendlerne tager teten Siden broens åbning har Øresundsbron udviklet sig til at blive den daglige vej til arbejde for tusinder af danskere og svenskere, og det er i høj grad pendlerne, der har stået for væksten i trafikken. Fordi forskellen på boligpriserne er stor i de to lande, har et stort antal danskere taget beslutning om at flytte til Malmö. Samtidig har et stort antal svenskere valgt at blive medarbejdere i virksomheder i København. Helt op til 94 procent af pendlerne bor altså i Skåne. Den aktuelle konjunkturafmatning har lagt en dæmper på væksten i pendlertrafikken, men set på længere sigt vil den positive udvikling fortsætte, fordi både København og resten af Sjælland med en aldrende befolkning i løbet af nogle år vil opleve en mærkbar mangel på arbejdskraft, som Skåne vil kunne efterkomme på grund af en positiv befolkningsudvikling. Pendlerne er gennemgående veluddannede, og der er flest i aldersgruppen år. Der er en stor spredning i fag, men mange arbejder inden for tele kommunikation, it og sundhedsvæsnet. I alt personer pendler hver dag over Øresundsbron til job eller studier på den anden side 94 procent af pendlerne bor i Skåne Pendlerne udgør nu 41 procent af personbiltrafikken på Øresundsbron Bilpendlingen voksede med 19 procent i procent af øresundspendlerne foretrækker toget De i Skåne bosiddende danske pendlere foretrækker bilen, 62 procent af bilpendlerne er danske mod 38 procent af togpendlerne Pendlere over Øresundsbron Studerende i tog Pendlere med flyvebåde Jobpendlere i tog Jobpendlere i bil Kilde: Øresundsbro Konsortiet 13

16 Boligmarked Efterhånden som priserne på ejerboliger skød i vejret på Sjælland og især i København, blev det svært for førstegangskøbere at anskaffe sig en bolig i hovedstadsområdet. Derfor er der mange, der har set fordelene ved at flytte over broen til Malmö og Skåne. Her er lejligheder og huse markant billigere end i København, og på grund af broen er det så tilpas tæt på, at man kan beholde sit job på den danske side. De lavere boligomkostninger er den vigtigste årsag til, at danskere er flyttet til Skåne, fulgt af ønsket om en bedre boligstandard, lavere priser på biler og lavere priser på dagligvarer og lavere leveomkostninger i det hele taget. Set under ét betyder det, at unge danskere kan etablere sig betydeligt billigere, end hvis de var blevet i Danmark. Det er da også fortrinsvis yngre danskere, der har taget springet til Skåne. 55 procent af tilflytterne er mellem 20 og 34 år, og over halvdelen er unge enlige mænd eller par uden børn, som flytter fra København eller Frederiksberg. At det ikke kun er økonomien, der spiller ind, ses af, at en del danske tilflyttere også lægger vægt på, at der er bedre muligheder for at bruge naturen og dyrke friluftsliv på den svenske side, at der er en bedre offentlig service, at de vil have et bedre opvækstmiljø for børnene, og at det i det hele taget er spændende at flytte til et andet land. Hovedparten flytter til det sydvestlige Skåne med Malmö som centrum, og danskere udgjorde i 2008 hele 15 procent af den udenlandske nettotilflytning til det meget multikulturelle Malmö. Et boligkvarter som det nye Annestad syd for Malmö er ligefrem kendt for at være en danskerby. Børnefamilierne udgør en mindre del af tilflytterne, men de har fordel af at blive hurtigere integreret, når deres børn går i svensk institution og skole og får svenske venner. I flyttede personer fra Sjælland til Skåne flyttede fra Skåne til Sjælland Danskerne stod for 77 procent af tilflytningen fra Danmark til Skåne og 68 procent af fraflytningen fra Skåne til Danmark Nettotilflytningen fra Sjælland til Skåne toppede i 2006, hvor flyttede fra Sjælland til Skåne, og flyttede den anden vej 14

17 Pris for enfamiliehuse på 140 m 2 i danske kroner Kattegat S V E R I G E Holbæk D A N M A R K Ringsted S j æ l l a n d Frederikssund Roskilde Køge Helsingør Hillerød Hørsholm Frederiksberg Høje Taastrup Gentofte Amager Helsingborg København Tårnby Ø r e s u n d Landskrona Malmö Vellinge Trelleborg Lund Staffanstorp Eslöv Svedala S k å n e Ystad Kristianstad Simrishamn S t o r e b æ l Næstved t Østersøen Møn Lolland Falster Femern F e mern Bælt Kilde: Värderingsdata AB og Realkreditrådet 15

18 I Sverige er ejerboliger altid småhus (enfamiliehuse). Lejligheder er enten hyresrätt (lejebolig) eller bostadsrätt (andelsbolig), hvor man køber sig ind i en ejerforening, men ikke ejer selve lejligheden. Ud over købsprisen på lejligheden skal der betales en månedlig afgift til bostadsrättforeningen. Halvdelen af alle danskere, der flytter til Skåne, køber en bostadsrätt, der typisk har en købspris på det halve af en tilsvarende ejerlejlighed i København. Udviklingen i antallet af danske tilflyttere til Skåne er meget afhængig af konjunkturerne og udviklingen i boligpriserne i København og Malmö. En markant stigning i sydsvenske boligpriser og tilsvarende fald i danske boligpriser vil ikke kunne undgå at påvirke markedet og interessen for at flytte til Sverige. 16

19 Flytninger mellem Sjælland og Skåne Antal personer Fra Sjælland til Skåne Fra Skåne til Sjælland Kilde: Ørestat, SCB og Øresundsbro Konsortiet De danske boligpriser toppede i 3. kvartal Prisfaldet viste sig først i Storkøbenhavn og spredte sig derefter til det øvrige Sjælland. På den svenske side begyndte boligpriserne først at vige et år efter de danske, nemlig i 3. kvartal På trods af de svage konjunkturer på det danske boligmarked er det dog stadig langt billigere at anskaffe sig en bolig i Malmö end i København. Ved udgangen af 2008 var en villa i Malmö 26 procent billigere end i København. 17

20 Arbejdsmarked København er storbyen i Øresundsregionen, der tiltrækker både arbejdskraft og virksomheder. Med Øresundsbron er det oplagt for mange skåninge at søge job i København, især fordi lønniveauet er højere i København end på den svenske side. Dansk højkonjunktur og en rekordlav ledighed fik de danske virksomheder til at søge efter arbejdskraft på den anden side af Øresund i perioden , og den største mærkbare effekt af Øresundsbron på arbejdsmarkedet er de mange svenskere, der gerne vil tage toget eller bilen over broen til gengæld for et job i en dansk virksomhed. Det er især veluddannede svenskere, der søger job og karriere i København. De anser ikke de sproglige og kulturelle forskelle for et problem, og mange ser det som et plus at samarbejde med danskere. På trods af vores skandinaviske velfærdsmodel er der betydelig forskel på, hvordan arbejdsmarkedet er organiseret i Danmark og Sverige. På grund af de svenske arbejdsmarkedsregler har en medarbejder større tryghed i ansættelsen. Alligevel prioriterer svenske arbejdstagere udfordringer, spænding og høj løn højere end tryghed, sikkerhed og gode muligheder for forældreorlov, når de søger job i Danmark. Det danske sprog er en udfordring for de svenskere, der arbejder i en dansk virksomhed, men ikke en forhindring. Langt de fleste ser det som en positiv udfordring at skulle lære sig dansk i forbindelse med deres job. Men pendlerne møder problemer i form af svære regler for skat og pension på tværs af grænsen, Nye svenskere på det danske arbejdsmarked Antal personer K K K K K K K K K K K K K K K K K1 = 1. kvartal K2 = 2. kvartal K3 = 3. kvartal K4 = 4. kvartal Kilde: SkatØresund

21 besværlig overførsel af penge mellem to nationale banksystemer og dyre takster for at ringe og sende sms mellem de to lande. Mange svenske øresundspendlere mener desuden, at det tager for lang tid og er for dyrt at pendle mellem boligen i Skåne og jobbet i København, men i realiteten bliver udgiften delvist opvejet af skattefordele og kørselsfradrag. På trods af den aktuelle lavkonjunktur vil København og det øvrige Sjælland inden for en række år opleve en massiv mangel på arbejdskraft, hvilket vil skabe lønpres i Danmark. Da manglen på arbejdskraft og dermed lønpresset er mindre på den svenske side af Øresund, vil det yderligere styrke det økonomiske incitament til tage arbejde i København, hvis man er bosiddende i Sydsverige. Antallet af danskere eller svenskere bosat i Danmark, som pendler den anden vej til et job i Sverige, er meget lille, og der er primært tale om specialister. Fra 2005 til 2007 steg tilgangen af nye svenskere til det danske arbejdsmarked fra til personer. I 2008 var dette tal personer 88 procent af svenskerne, der deltog i en undersøgelse i Øresundsbrons regionspanel og arbejder på en dansk arbejdsplads, svarer, at de har gode eller meget gode kundskaber i dansk 79 procent af deltagerne i undersøgelsen mener, at det har været en positiv udfordring at lære dansk 84 procent af deltagerne i undersøgelsen mener, at det gavner deres videre karriere, at de har har lært dansk 19

22 Erhvervsliv Erhvervsstruktur I Øresundsregionen sker der i lighed med den øvrige vestlige verden en omdannelse af erhvervsstrukturen. Andelen af beskæftigede i den private servicesektor stiger, mens andelen af beskæftigede i fremstillingsindustri og landbrug falder. Der er dog store interne forskelle i Øresundsregionen på, hvor langt denne strukturelle forandring er kommet. I Region Hovedstaden stod fremstillingsindustrien (inklusive bygge branchen) i 2005 for cirka 15 procent af den samlede beskæftigelse, hvilket kan sammenlignes med Region Sjælland og Region Skåne, hvor fremstillingsindustrien udgjorde 22 henholdsvis 23 procent af beskæftigelsen. Selv om fremstillingsindustrien går tilbage i alle tre områder, er faldet kraftigst i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden domineres i stedet af en meget stor andel beskæftigede i den private servicesektor: 47 procent. I Region Sjælland og Region Skåne udgør den private servicesektor henholdsvis 34 og 36 procent af beskæftigelsen. Fælles for de tre regionsdele er, at de mest fremtrædende brancher er forretningsservice samt engros- og detailhandel. Inden for industrien er det primært byggebranchen samt kemi- og plastindustrien, som står for en stor andel af beskæftigelsen i de tre regionsdele. Den regionale erhvervstrafik steg 26 procent i perioden Stadig flere skånske virksomheder har danske ejere Stigende dansk henholdsvis svensk ejerskab på den anden side af Øresund er udtryk for en voksende internationalisering, men kan også være et tegn på øget strukturel integration af erhvervslivet i begge regionsdele. Forskellige studier viser, at virksomheders hyppigste motiv til at investere i et andet land handler om at få adgang til større og voksende markeder. Nærheden til kunder er især vigtig for virksomheder i servicesektoren. Statistik fra Institutet för tillväxtpolitiska studier (ITPS) viser, at Danmark har en fremtrædende plads i det skånske erhvervsliv, hvad angår ejerskab af virksomheder. Danske virksomheder indtager en andenplads som udenlandske ejere af skånske virksomheder og arbejdssteder. I det øvrige Sverige indtager Danmark en fjerdeplads som udenlandske ejere af svenske virksomheder og arbejdssteder. Antallet af danske virksomheder stiger også mere i Skåne end i det øvrige Sverige. Flertallet af skånske arbejdssteder med danske ejere findes inden for servicesektoren. Især i Malmö mærkes den danske indflydelse. Nu arbejder personer i en virksomhed, der har dansk ejerskab. I alt er 276 virksomheder, eller 22 procent af de udenlandsk ejede virksomheder i Malmö, på danske hænder, ifølge en rapport fra Malmö stad. Det er dobbelt så mange som nummer to på listen, de tyskejede virksomheder. Blandt de største, danskejede virksomheder er Netto, DFDS Transport, Egmont, Rambøll, Novo Nordisk, Ilva og Jysk. Den regionale erhvervstrafik udgør 20 procent af personbiltrafikken over Øresundsbron 20

23 Danskejede arbejdssteder i Skåne Antal arbejdssteder Kilde: Tendens Øresund og ITPS 21

24 Uddannelse på tværs af grænsen Danmark og Sverige ligger højt på OECD s indeks over, hvor meget tid vi bruger på at uddanne os. Et højt uddannelsesniveau er afgørende for, at Øresunds regionen kan fastholde sin position som videntung region i Europa. De 12 universiteter og højere læreanstalter i regionen, som samarbejder under paraplyorganisationen Øresundsuniversitetet, repræsenterer mere end studerende og forskere. For regionen og dens virksomheder er det derfor vigtigt, at der er en stadig tilgang af veluddannet og fleksibel arbejdskraft på alle niveauer. De studerende på Øresundsregionens universiteter har med Øresundsbron fået bedre muligheder for at studere i nabolandet og dermed supplere deres uddannelse. Siden broens åbning har Lunds Universitet og Malmö Högskola fået flere danske studerende. De studerende er generelt positive over for integrationen på tværs af Øresund og åbne over for job- og boligmuligheder på den anden side. Det gælder især de svenske studerende, hvoraf 27 procent påtænker at søge job i Danmark efter uddannelsen. Men selv om de unge er positive, er antallet af studiependlere ikke højt endnu. Der er også barrierer. Antallet af svenske studerende i København er faldet i de senere år, hvilket blandt andet skyldes, at ad gangen til de danske studier blev begrænset for svenske studerende. Omregningen af det svenske karaktersystem med forskellige grader af godkendt til det danske system er ændret, så det er blevet sværere for svenske studerende at komme ind på de danske videregående uddannelser. Transporttiden og billetprisen er også barrierer for de unge, der lever af studiestøtte, og et pendlerkort til Øresundstoget er en stor post på deres budget. En stor andel af de studerende anser også transporttiden for at være en ulempe, hvis de skal pendle til et universitet på den anden side af Øresund. Det er især de danske studerende, der mener, at pris og tid er et problem. Derfor vil mange hellere bosætte sig i det land, hvor de har valgt en uddannelse, end de vil pendle over Øresund. Det er blandt andet oplevelsen ved at studere i et andet land og lære en anden kultur at kende, som tiltrækker de unge. Men netop nabolandets status som udland i studiesammenhæng er også en hæmsko, fordi København, Roskilde, Lund og Malmö dermed konkurrerer om de studerendes interesse for studieophold i måske mere spændende lande som Frankrig og USA. 22

25 Fremtidssikret infrastruktur Øresundsbron er et vigtigt led i etableringen af en moderne effektiv infrastruktur i Nordeuropa. Med en veluddannet befolkning, stabil politisk situation og moderne infrastruktur er Øresundsregionens placering meget velegnet til at tiltrække internationale virksomheder, der søger en indgang til markederne i Skandinavien, Baltikum og Østeuropa. I dag fungerer broen blandt andet som en effektiv tilslutning for både svenske og danske passagerer til Københavns Lufthavn. Bygningen af Øresundsbron var et prioriteret projekt set fra EU s side, og til trods for broens aktuelle position som overvejende regional trafikforbindelse er der andre projekter på vej, der kan styrke Øresundsbrons betydning i en international sammenhæng. for regional- og fjerntog via Malmö C til København, Trelleborg og Ystad. Citytunnelen kan tages i brug ved udgangen af I København vil cityringen, en udvidelse af metroen, forbedre transportmulighederne i København markant. Når cityringen står klar i 2018, har metroen fem stationer til fælles med øresundstoget. Mod syd er et andet og større anlægsprojekt på vej, Femern Bælt-forbindelsen, den kommende bro mellem Rødby i Danmark og Femern i Tyskland. Den er planlagt til at blive taget i brug i 2018 som en kombineret motorvejs- og jernbaneforbindelse og vil forkorte transporttiden mellem det østlige Danmark og Tyskland med omkring en time i forhold til de nuværende færger. Set fra et regionalt synspunkt er et vigtigt projekt anlægget af Citytunnelen i Malmö. Det er en ny 17 kilometer lang jernbaneforbindelse mellem Malmö Centralstation og Øresundsbron. Citytunnelen vil både servicere Malmö by med en række nye sta tioner og muliggøre en mere smidig trafik 23

26 Broen i verden Mellem Skandinavien og Europa Med åbningen af Øresundsbron i 2000 blev infrastrukturen mellem den skandinaviske halvø og kontinentet væsentligt forbedret, og den moderne infrastruktur er en af Øresundsregionens største aktiver. København og Malmö er nu forbundet med en moderne motorvej og jernbane, og motorvejsnettet rundt om begge byer er af høj standard sammenlignet med andre storbyer. Københavns Lufthavn i Kastrup er blevet lettere tilgængelig fra Sverige, ligesom Malmö Airport er blevet lettere tilgængelig fra Danmark, og Københavns og Malmös havne er fusioneret i én virksomhed, som nu er Nordens største importhavn for biler. Alle fire transportformer er altså godt integreret i Øresundsregionen, og der er i forhold til andre til svarende bysamfund i Europa kun få trafikproblemer. Øresundsregionens geografiske beliggenhed og den veludbyggede infrastruktur er ideelle forudsætninger, hvad angår distribution af varer til og fra Skandinavien og Baltikum. Derfor har mange store virksomheder valgt at etablere nordiske distributionscentre i regionen. Når den faste forbindelse over Femern Bælt står klar omkring , vil den knytte omkring ti millioner mennesker i det sydlige Skandinavien og Nordtyskland sammen, idet den nye trafikkorridor vil forbinde Øresundsregionen og dermed København og Malmö med Hamborg. Og det betyder nye muligheder blandt andet for at drage fordel af den synergi, der vil opstå, når de to bycentres kræfter rykker tættere på hinanden. Det gælder især inden for forskning og uddannelse, logistik, biotek- og medikoteknologi, fødevareindustri og turisme. København/Malmö-Hamburg vil dermed få de logistiske forudsætninger for at konkurrere med en række anerkendte dynamiske bycentre i Nordeuropa, for eksempel Liverpool/Manchester, Amsterdam/Rotterdam og Dortmund/Frankfurt. Netværksplatforme En af Øresundsregionens styrker er de netværksplatforme, som er med til at markedsføre og styrke forskning og produktion på tværs af landegrænsen og institutionelle skel. Øresund Science Region er en paraplyorganisation for seks forskellige platforme, der hver for sig profilerer regionens styrker: Medicon Valley Academy, Øresund IT, Øresund Food Network, Øresund Environment Academy, Øresund Design og Øresund Logistics. Øresund Science Region blev i 2008 belønnet med EU-prisen RegioStars Award for sin unikke model til udvikling af bæredygtige regionale projekter, der bygger på et tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner, private virksomheder og den offentlige sektor. Øresundsuniversitetet er endnu et netværk, hvor 12 universiteter og højere læreanstalter i regionen samarbejder om at styrke forskning og uddannelse i Øresundsregionen. 24

27 En ny region? Over 5 mio. indbyggere 2,5 5 mio. indbyggere Glasgow- Edinburgh Manchester- Liverpool Øresundsregionen Birmingham Leeds- Sheffield Nottingham- Leicester London Amsterdam- Rotterdam Hamborg Berlin Warszawa Bruxelles- Antwerpen Liege- Maastricht Dortmund- Köln Frankfurt Katowice Paris Stuttgart München Wien- Bratislava Øresundsregionens position blandt europæiske storbyregioner Målt i befolkningstal er regionen på en 23. plads Målt på økonomien er regionen på en 10. plads, i klasse med byer som Milano, Hamburg, Berlin, Madrid, Rom og Stuttgart Målt på det samlede antal flypassagerer (turister samt transfer- og transitpassagerer) ligger Øresundsregionen på en 8. plads i Europa, i klasse med andre storbyer som Manchester-Liverpool, Milano, Madrid, München og Rom Målt i videnskabeligt output er København Malmö Lund på 5. plads i Europa Målt på den generelle livskvalitet scorer Øresundsregionen også højt her er regionen nummer 8 efter byer i Sydtyskland, Østrig og Schweiz Kilde: Øresundsregionen 2020 fire fremtidsscenarier,

28 Fremtiden Ubalancen på arbejdsmarkedet vil stige Den demografiske udvikling i Skåne og på Sjælland er den vigtigste årsag til, at trafikken på Øresundsbron forventes at vokse yderligere i årene fremover. Den ulige fordeling af arbejdskraften mellem de to dele af regionen vil stige, og det vil medføre et øget behov for pendling. På Sjælland vil antallet af ældre over 64 år stige, og antallet af erhvervsaktive personer mellem 25 og 64 år vil falde kraftigt over de næste 20 år. Der bliver derfor behov for en tilgang af personer mellem 25 og 64 år på arbejdsmarkedet i København og på Sjælland frem til 2027, hvis den nuværende fordeling mellem unge og ældre skal opretholdes. I Skåne ser udviklingen mere positiv ud. Her stiger antallet af årige med personer frem til 2027 på grund af tilflytning og indvandring, og mange af dem vil finde arbejde på den danske side, hvor lønniveauet generelt er højere. Selv om forventningerne til væksten i regionen aktuelt er afdæmpet på grund af den økonomiske situation, vil ubalancen i befolkningsudviklingen føre til, at pendling igen bliver den drivende kraft i trafikken på Øresundsbron, og det vil føre til øget trafik på motorvejen og jernbanen. I 2015 ventes pendlertrafikken således at udgøre cirka halvdelen af al personbiltrafik på Øresundsbron. Befolkningsændring fordelt på aldersgrupper i perioden på Sjælland Antal personer år år år Kilde: Region Skåne og Danmarks Statistik,

29 Befolkningsændring fordelt på aldersgrupper i perioden i Skåne Antal personer Kilde: Region Skåne og Danmarks Statistik, år år 0 24 år 27

30 Justerede trafikscenarier Øresundsbro Konsortiet udarbejder hvert år en prognose for den fremtidige trafik på broen. I de seneste år er der udarbejdet tre scenarier for vej trafikken. Et vækstscenario, et stagnationsscenario og et middelscenario. De aktuelle prognoser tager højde for den nedbremsning i den økonomiske vækst, der har præget udviklingen i 2008, og som også vil påvirke Danmark og Sverige i de nærmeste år. På lang sigt vil de grundlæggende vækstfaktorer det vil sige udviklingen på arbejds- og boligmarkedet og befolkningsgrundlaget ikke være påvirket af krisen. Men på kort sigt ser Øresundsbro Konsortiet en afmatning i denne integrationsdrevne trafik, fordi borgere og virksomheder bliver forsigtigere, undgår nye risici og undlader at skifte job, sælge huset eller satse på nye markeder. Middelscenariet viser det mest sandsynlige forløb, og det er vejindtægterne fra dette forløb, der indgår i Øresundsbro Konsortiets budgetplanlægning. Middelscenariet kaldes ofte for trafikprognosen, og i det omfang, der ikke henvises til et specifikt scenario, er det middelscenariet, der refereres til. Middelscenariet er baseret på forudsætninger om en positiv regional udvikling og en situation, hvor der fortsat er økonomiske forskelle mellem Malmö og København med hensyn til løn- og boligomkostninger. I 2018 forventes den daglige trafik over broen (i dag ) at være steget til biler i døgnet i middelscenariet, og i 2028 ventes dette tal at være steget til biler i døgnet. Den årlige trafikvækst ventes at falde fra cirka 5 procent i 2008 til 2 procent i Herefter ventes en årlig trafikvækst på 2 procent frem til 2043,hvor pendlertrafikken når sin kapacitetsgrænse, mens væksten fortsætter i de øvrige trafiksegmenter. Øresundsbron forventer, at cirka personer vil pendle dagligt mellem Malmö og København i 2028 eller over dobbelt så mange som i dag. Vækstscenariet er det mest positive af broens tre scenarier. Scenariet adskiller sig primært fra middelscenariet ved at forudsætte en tiltagende regional øresundsintegration i endnu højere grad. En europæisk højkonjunktur over en længere periode vil bidrage yderligere til virkeliggørelsen af dette scenario. I vækstscenariet vil trafikken på broen stige fra biler i 2008 til biler i døgnet i 2018 og biler i døgnet i I 2034 vil broen blive passeret af biler i døgnet, hvilket er kapacitetsgrænsen i modellen. I praksis kan trafikken godt overstige denne grænse, så længe væksten sker uden for perioder med spidsbelastning. Stagnationsscenariet er et worst case-scenario, hvor udviklingen i den regionale integration i løbet af få år svinder ind. Samtidig vil en længerevarende økonomisk krise eller offentlig begrænsning i biltrafikken også kunne skubbe udviklingen i retning af dette scenario. I stagnationsscenariet vil broen blive passeret af biler i døgnet i 2018 og biler i Selv om stagnationsscenariet viser den mest pessimistiske udvikling i trafikken, så vil trafikken i dette scenario stadig overgå prognoserne fra før broens åbning. Her forventede man en maksimal trafik på broen på køretøjer i døgnet i I stagnationsscenariet vil den årlige trafikvækst falde fra 5 procent i 2008 til 1,3 procent omkring I løbet af relativt få år vil udviklingen i den regionale integration ebbe ud, og trafikvæksten på Øresunds 28

31 bron vil svare til væksten på tilsvarende vejstrækninger i Nordeuropa. Generelt har trafikvæksten de seneste 20 år været højere på grænseoverskridende veje og færgeruter end på indenlandske veje. Middelscenariet er mest realistisk Øresundsbro Konsortiet vurderer, at forudsætningerne for, at middelscenariet bliver opfyldt på lang sigt, er mest realistisk. Vækst- og stagnationsscenariet viser det spænd, vi forventer, udviklingen kan følge. Der kan være år, hvor væksten eksempelvis er højere end i vækstscenariet, men på lang sigt vil udviklingen sandsynligvis ligge mellem stagnationsog vækstscenariet. Trafikscenarier daglig trafik over Øresundsbron Antal køretøjer Faktisk trafik Vækstscenario Middelscenario Stagnationsscenario 29

32 Trængsel i morgenmyldretiden i 2018 Øresundsbrons motorvej har en kapacitet på cirka biler i timen i hver retning, og det er morgenmyldretiden fra Sverige til Danmark, der stiller de største krav til kapaciteten. Det er specielt kapaciteten i tunnelen, som sætter grænsen for trafikken på forbindelsen. I dag passerer cirka køretøjer betalingsanlægget på Lernacken mellem klokken 8.00 og 9.00 i retning mod Danmark. I 2018 forventes denne trafik at ramme kapacitetsgrænsen på biler. Før der opstår kritisk trængsel på selve forbindelsen, vil der imidlertid opstå kapacitetsproblemer på de tilstødende veje. Specielt vil der blive behov for udvidelse af Amagermotorvejen fra to til tre spor i begge retninger. Et projekt med udvidelse af strækningen mellem Tårnby og København C er under planlægning i A/S Øresund. Herudover vil der også i fremtiden være behov for en udvidelse mellem Tårnby og Københavns Lufthavn. 30

33 Ledig jernbanekapacitet Togtrafikken over Øresundsbron veksler mellem højfrekvent passagertrafik og inter nationale godstog jævnt fordelt over døgnet samt fjerntog og materieltog. Øresundsbron har stadig stor ledig kapacitet på skinnerne. Antallet af passagertog kan tredobles, samtidig med at antallet af godstog og fjerntog øges med henholdsvis 80 og 120 procent, uden at der opstår problemer på selve Øresundsbron. Det svarer til en passagerkapacitet på togrejsende i døgnet mod den nuværende passagerkapacitet på togrejsende. Ligesom med biltrafikken vil det dog kræve en forbedring af den tilsluttede infrastruktur i form af jernbane nettet i og omkring København og Malmö, ellers vil det være vanskeligt at tilføre og aftage så mange tog til Øresundsbron. Ifølge Øresundsbro Konsortiets seneste prognose for antallet af pendlere over Øresund vil der i 2025 være personer, der dagligt pendler med tog over Øresund. Det er mere end dobbelt så mange som i dag. Det vil kræve, at der indsættes ekstra tog, eksempelvis i form af dobbeltdækkere, eller at antallet af godstog begrænses i morgenmyldretiderne i retning mod Danmark. I første halvdel af 2009 vil 212 tog passere forbindelsen på et gennemsnitligt hverdagsdøgn. Heraf er de 128 regionaltog, 37 er fjerntog, 34 godstog og 13 materieltog. 31

34 Om virksomheden Ejerforhold Den danske stat Den svenske stat Sund & Bælt Holding A/S SVEDAB AB A/S Storebælt Sund & Bælt Partner A/S Femern Bælt A/S A/S Øresund Øresundsbro Konsortiet Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, dannet på grundlag af regeringsaftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige. Regeringsaftalen er rammen for Øresundsbro Konsortiets virke; heraf fremgår det blandt andet, at Øresundsbro Konsortiet ejer og driver Øresundsbron. Øresundsbro Konsortiet ejes ligeligt af den danske og den svenske stat via to selskaber, det danske A/S Øresund og det svenske Svensk-Danska Bro förbindelsen SVEDAB AB. De to moderselskaber er desuden ansvarlige for ejerskabet og driften af tilslutningsanlæggene på hver sin side af Øresundsbron. Ejerskabet af Øresundsbro Konsortiet og samarbejdet mellem de to moderselskaber er reguleret i en aftale, der er godkendt af henholdsvis den danske og svenske regering. De to ejere hæfter solidarisk for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser. Øresundsbro Konsortiets primære opgave er dels at tilbyde en hurtig, sikker og pålidelig passage over Øresund, dels at tilbagebetale gælden for hele forbindelsen, inklusive landanlæg. Øresundsbro Konsortiet forvalter jernbaneinfrastrukturen, mens jernbaneoperatørerne står for trafikken på sporene. Øresundsbro Konsortiet har mange forskellige daglige drifts- og vedligeholdelsesopgaver, herunder finansforvaltning, markedsføring, salg, kunde- og betalingsservice, vej- og banedrift, vedligeholdelse, udvikling samt administrative opgaver. 32

35 Vision og forretningsidé Øresundsbro Konsortiets vision er, at Øresundsregionen bliver et kraftcentrum, som gør regionen endnu mere attraktiv at besøge, bo og arbejde i. Øresundsbro Konsortiets forretningsidé er, at Øresundsbron daglig skal bygge nye broer økonomiske, kulturelle og mentale. Broen skal være den bedste vej til målet på den anden side af Øresund. Øresundsbro Konsortiets værdier er brobyggende og hjælpsom. 33

36 Rammebetingelser for priserne Byggeriet af Øresundsforbindelsen er finansieret med lån, der er hjemtaget på henholdsvis de nationale og de internationale kapitalmarkeder på baggrund af de solidariske statsgarantier fra de to lande. Indtægterne skal dække løbende finansierings omkostninger og sikre den langsigtede tilbagebetaling af lånene. Taksterne for benyttelse af den faste forbindelse over Øresund fastsættes ud fra følgende kriterier: 1. Øresundsbron skal være selvfinansieret, hvilket vil sige, at den pris, som brugerne betaler for at benytte forbindelsen, skal dække samtlige anlægs- og driftsomkostninger, inklusive vedligeholdelse samt re- og nyinvesteringer. 2. Det er Øresundsbro Konsortiet, der fastsætter taksterne for vejtrafikken. Det langsigtede formål er at opnå finansiel stabilitet. Der betales desuden moms til de to lande. 3. Øget trafik med stigende vejindtægter til følge er et væsentligt element i at nå de økonomiske mål på længere sigt. Prisstrukturen sammensættes derfor således, at den fremmer regional integration og dermed øget trafikvækst. 4. Både jernbane og færger er nødvendige for at opnå en forbedret regional integration med deraf følgende øget trafik. Taksterne for vejforbindelsen fastlægges derfor således, at de ikke er ødelæggende for disse tjenesters overlevelse og sker i overensstemmelse med konkurrencelovgivningens bestemmelser. 5. De nationale banestyrelser i de to lande betaler et fast indeksreguleret beløb for retten til at bruge jernbanen på forbindelsen. Dette beløb udgør 300 millioner DKK i 1991-priser, svarende til cirka 441 millioner DKK i 2008 eller cirka 30 procent af Øresundsbro Konsortiets indtægter. Banestyrelserne sælger herefter kapaciteten til jernbaneoperatørerne. Priser 2009 på Øresundsbron kontantpris BroPas 1) Weekendpris med BroPas 1) 10-turskort Priser, inklusive moms dkk sek dkk sek dkk sek dkk sek Personbil op til 6 meter med anhænger/campingvogn Motorcykel Priser, eksklusive moms dkk sek Lastbil 9 20 meter Bus over 9 meter Noter: Alle priser er per tur 1) Et BroPas-abonnement koster henholdsvis 235 DKK og 320 SEK For yderligere oplysninger og priser se 34

Trafikudvikling over Øresund

Trafikudvikling over Øresund Trafikudvikling over Øresund Hvad vi har set i de sidste ti år handler ikke kun om trafik over Øresund. Vi er gået fra to lande uden sammenhæng til én region, hvor udveksling af arbejdskraft, erhverv,

Læs mere

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Ø-analyse. Øresundsbron nedjusterer forventningerne til trafikken

Ø-analyse. Øresundsbron nedjusterer forventningerne til trafikken Ø-analyse N R. 1 J A N U A R 2 1 1 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Øresundsbron nedjusterer forventningerne til trafikken Tre år med lav vækst i trafikken over Øresund som

Læs mere

Ø R E S U N D S R E G I O N E N

Ø R E S U N D S R E G I O N E N WWW.TENDENSORESUND.ORG Dansk version ØRESUNDSREGIONEN INDBYGGERNE I ØRESUNDSREGIONEN Øresundsregionen er hjem for 3,8 millioner indbyggere, og i de næste 20 år ventes befolkningstallet at vokse med yderligere

Læs mere

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst

Administrerende direktør Leo Larsen April Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Administrerende direktør Leo Larsen April 2010 Infrastrukturinvesteringer - trafik og vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter Sten Hansen, Region Skåne www.ibu-oresund.dk sten.hansen@skane.se Banebranchen 11. maj 2011 Rejser med tog Vækst i den kollektive trafik IBU - Øresund

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Årsagen til den høje vækst i pendlingen er: At mange danskere flytter til Malmöområdet.

Årsagen til den høje vækst i pendlingen er: At mange danskere flytter til Malmöområdet. Ø-a n alyse NR. 1 JANUAR 28 Aktuel analyse om Øresundsregionen Ny langsigtet prognose for øresundstrafikken I 27 blev Øresundsbron passeret af 18.5 køretøjer i døgnet trafikken er således fordoblet i løbet

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

værd at vide om ØresundsBron Ø r e s u n d s B r o k o n s o r t i e t

værd at vide om ØresundsBron Ø r e s u n d s B r o k o n s o r t i e t værd at vide om ØresundSBRON ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 0 8 Indhold Indledning 1 Fakta Historien om Øresundsbron 2 Øresundsregionen 4 Øresundsbro Konsortiet 6 Øresundsforbindelsen 7

Læs mere

Billigere boliger på den anden side af Øresund

Billigere boliger på den anden side af Øresund Ø-analyse N R. 1 m a r t s 2 0 0 7 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Billigere boliger på den anden side af Øresund Siden åbningen af Øresundsbron i 2000 er stadig flere danskere

Læs mere

PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI

PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI R A P P O R T PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Sammenfatning 2 Taler du dansk eller svensk med din kollega eller nabo? 3 Grænseoplevelser

Læs mere

Store anlægsprojekter skaber vækst

Store anlægsprojekter skaber vækst Markedsdirektør Søren Vikkelsø BaneBranchen 17. maj 2010. Store anlægsprojekter skaber vækst Transport Transport handler om livskvalitet og velstand om forbindelser mellem mennesker, familier og virksomheder.

Læs mere

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør

Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne. Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør Danske Havnes Havnekonference 2014 Europas bedste havne Tine Kirk Pedersen Markedsdirektør De tre forbindelser Sverige Danmark SGA035 Tyskland Sund & Bælt Holding A/S Den danske stat Den svenske stat Sund

Læs mere

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet

Læs mere

Øresundsbron og regionen 15 år

Øresundsbron og regionen 15 år Øresundsbron og regionen 15 år Udgivet af Øresundsbro Konsortiet, 2015 Foto: Peter Brinch/Øresundsbron Carolina Romare/Filmlance Newcopter/Øresundsbron Femern A/S Design: Fikon Design AB Tryk: Tryckfolket,

Læs mere

ØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2011

ØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2011 ØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2011 Trafikken over Øresundsbron Trafikken over Øresundsbron de første 10 år kan opdeles i to vidt forskellige perioder henholdsvis 2000 2007 og 2008 2010. Fra åbningen og frem

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Trafikken over Øresund

Trafikken over Øresund Jens Groth Lorentzen, COWI A/S Baggrund Øresundsforbindelsen åbnede for biler og tog den 1. juli 2000. DSB, Skånetrafiken, Scandlines og Øresundsbrokonsortiet har siden Øresundsbrons åbning gennemført

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

ØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2013

ØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2013 ØRESUNDSBRON OG REGIONEN 2013 VELKOMMEN De elegant svungne kurver over sundets blide bølger. De slanke pyloner, der strækker sig mod himlen. Den menneskeskabte ø Peberholm, der huser ikke bare tunnelmundingen,

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

10 år ØresundsBrOn OG regionen Ø r e s u n d s B r O k O n s O r t I e t

10 år ØresundsBrOn OG regionen Ø r e s u n d s B r O k O n s O r t I e t 10 år ØresundSBRON OG REGIONEN ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 1 0 www.oresund10.com Indhold En region i udvikling Øresundsbron et regionalt symbol 2 Trafikudvikling Trafikspring på Øresund

Læs mere

Folk flytter fra København, men kun få kilometer væk

Folk flytter fra København, men kun få kilometer væk Juli 018 Foto Colorbox Folk flytter fra København, men kun få kilometer væk København er en populær by at bo i. Alligevel er der flere, som flytter fra end til København. Alt tyder på, at folk bliver boende

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Forbindelsen over Storebælt

Forbindelsen over Storebælt Forbindelsen over Storebælt fakta 2010 Trafik og marked Trafik Den faste forbindelse over Storebælt har medført flere væsentlige ændringer i trafikstrømmene mellem landsdelene. Det er blevet både nemmere

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN

SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN i:\jan-feb-2001\trafik-02-01.doc RESUMÉ Af Frithiof Hagen - direkte telefon: 3355 7719 12.- februar 2001 SITUATIONEN OMKRING ØRESUNDSBROEN Nu godt et halvt år efter Øresundsbroens åbning har der rejst

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron

Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron Leo Larsen, adm. dir. Sund & Bælt Holding A/S Femern Bælt: Hvad har vi lært af Storebælt og Øresundsbron 8. januar 2009 Disposition Sund & Bælts opgaver Sammenligning af de faste forbindelser Organisation

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Notat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne

Notat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne Notat 19. juli 2018 J-nr.: 211808 / 2520837 Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne Siden 2015 er flere personer flyttet fra København end til København. Denne nettofraflytning fra

Læs mere

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Femern Bælt-forbindelsen Hurtigere og nemmere rejse med bil og tog mellem Skandinavien og Centraleuropa FEMERN BÆLT TUNNELEN Fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland Rejs når du vil ingen billetbestilling

Læs mere

Teknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen

Teknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 432 Offentligt 13. september 2018 Teknisk gennemgang af Femern Bælttrafikprognosen Femern A/S Trafikmodellen bag Femern-prognosen Trafikprognosen

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Ø-analysE. Beslutningstagere i regionen: Vigtigt at forene kræfterne på tværs af Øresund. Sammenfatning. Beslutningstagerne og regionen

Ø-analysE. Beslutningstagere i regionen: Vigtigt at forene kræfterne på tværs af Øresund. Sammenfatning. Beslutningstagerne og regionen Ø-analysE N R 1 J U N I 2 1 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Beslutningstagere i regionen: Vigtigt at forene kræfterne på tværs af Øresund Sammenfatning Beslutningstagerne og

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE

BAGGRUND OG SAMMENHÆNGE Overordnede betragtninger Formålet med dette kapitel er i en kort og oversigtlig form at præsentere nogle overordnede sammenhænge i relation til faste forbindelser generelt og nogle centrale erfaringer

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne

Læs mere

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest

Torben Voss. Dansk Politisk Manifest Torben Voss Dansk Politisk Manifest 2014 Transport Togrute i mellem Frederikshavn Karlskrona Kungsbacka. DSB IC-rute Frederikshavn-København udvides, så det forsætter over Øresundsbroen med endestationer

Læs mere

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland

Trafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen -1- AlsFynBroen i tal Afstand: 11 km kyst-til-kyst Trafik: Op til 17.100 biler i døgnet ved broafgift på 60 kr. Sparet rejsetid: 30 minutter mellem Odense og Hamburg

Læs mere

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter

Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Nordeuropas største anlægsprojekt Vi skaber en ny region

Nordeuropas største anlægsprojekt Vi skaber en ny region e ter acing paste ould Femern A/S Nordeuropas største anlægsprojekt Vi skaber en n region Tak fordi vi må komme l. Niels Erik Mortenn Design Manager, Portals & Ramp Femern A/S er bgherre for den faste

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009

IBU Korridoren Femern-Öresund. Henrik Sylvan Maj 2009 IBU Korridoren Femern-Öresund Henrik Sylvan Maj 2009 IBU-Öresund IBU-Øresund er et svensk-dansk Interreg-projekt om Infrastruktur- og Byudvikling i Øresundsregionen. Projektets slutrapporter offentliggøres

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder

Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder Af økonom Agnete E. Fich Øresundskonsortiet, analyseafdelingen aef@oresundskonsortiet.com 1. INDLEDNING Øresundsmodellen beskriver den

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Ø-analyse. Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid

Ø-analyse. Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid Ø-analyse N R. 4 a u g u s t 2 0 0 7 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid Øresundsregionens muligheder for at blive

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Fra statsejet virksomhed

Fra statsejet virksomhed Fra statsejet virksomhed til kommercielt aktieselskab Elisabeth Lindgren, Kommunikationsdirektør Jonas Nilsson, Chef Public Affairs 11. maj 2011 JERNBANEN i Sverige Flere og flere vil med toget 50% flere

Læs mere

TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014

TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014 TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014 1 2 Modellen og kortene er fremstillet af Tetraplan A/S på vegne af Region Skåne og Ørestat III-projektet i 2014. Grafik: Jenny Willman, wilmadesign.se

Læs mere

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer:

2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Ministerium: Folketinget Journalnummer: 2007/1 BSF 18 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Sjælland på sporet 26. oktober Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken. Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland

Sjælland på sporet 26. oktober Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken. Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland Sjælland på sporet 26. oktober 2017 Region Sjællands planer og ønsker for jernbanetrafikken Chefkonsulent Lars Bosendal, region Sjælland Hovedopgaver Sundhed Regional udvikling Det sociale område Vores

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende

Læs mere

Brotakster og Øresundsintegration

Brotakster og Øresundsintegration Arbejdsnotat til Handelskammeret Brotakster og Øresundsintegration - effekten af lavere brotakster på Erhvervslivets Øresundsindeks Copenhagen Economics Marts 2002 Arbejdsnotat Brotakster og Øresundsintegration

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste

Læs mere

Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen

Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen Fremtidens infrastruktur i Øresundsregionen Otto Anker Nielsen Professor Leder af Transport DTU Afdelingsleder for Transportmodeller Otto Anker Nielsen Overblik Hvorfor en langsigtet strategi? Seneste

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Det ny Danmark. Den 25. februar 2013

Det ny Danmark. Den 25. februar 2013 Den 25. februar 2013 Det ny Danmark Kronik i Politiken d. 19. februar 2013 af medlemmer af Kattegatkomitéen Bent Hansen, regionsrådsformand i Region Midtjylland Steen Bach Nielsen, regionsrådsformand i

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi [UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018

Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD PADBORG FDE Center Padborg Lyren 1 6330 Padborg ITD KØBENHAVN

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere