Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Stena Line Færgevej 1, Grenaa Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den 15. marts 2016 Start kl.: 11:00 Slut kl.: 12:00 Medlemmer: Fraværende: Jens Johan Richardy (formand) Steen Therkel Jensen (O) Erik Knudsen Tommy Glindvad Peter Schack Poulsen Poul Klixbül, Anholt Lise Lotte Sørensen, Anholt Tommy Glindvad Norddjurs Kommune

2 Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Indholdsfortegnelse Side 1. Høring - nedsættelse af færgetakster Ventefaciliteter ved anholtfærgens leje i Grenaa Orientering...8 Bilagsoversigt...9 Norddjurs Kommune

3 Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Høring - nedsættelse af færgetakster P35 14/2323 Åben sag Sagsgang: FU Sagsfremstilling Færgeudvalget har modtaget høringsmateriale fra Social- og Indenrigsministeriet med udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Helt konkret drejer forslaget sig om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra øer. Regeringen arbejder på at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. For de små øer og ø- kommunerne spiller færgebetjeningen en afgørende rolle i indsatsen for at udvikle og bevare velfungerende helårssamfund. Høringsbrev og høringsmateriale er vedlagt som bilag. Høringsvar til udkastet skal være ministeriet i hænde senest tirsdag, den 29. marts. Forvaltningen vurderer, at det centrale for Anholt foruden selve tilskuddet er, at det nedenfor indsatte klip fra de generelle lovbemærkninger står ved magt. Hvis kommunen selv må fordele tilskuddet på billettyperne, kan det vælges, at lægge hele tilskudsvægten på taksterne vedrørende personer og cykler og bibeholde de meget høje bilbefordringspriser hvilket er vigtigt for Anholt, som ikke har en infrastruktur, der kan bære flere biler ligesom ovefart med flere biler kan overstige færgens kapacitet. Bestemmelsen med at kommunerne har lov til at frasige sig tilskuddet helt eller delvist forekommer overflødig. Det er ikke sandsynligt, at en kommune vil takke nej til et tilskud. Derimod forekommer det ikke begrundet, at tilskuddet ikke må gives i hele den periode, der ligger udenfor højsæsonen idet, der kunne være et turistmæssigt aspekt i fx at holde en ø-jul? Citat fra lovens bemærkninger: Det foreslås, at kommunerne får stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af ordningen. 1

4 Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Kommunerne kan selv inden for den fastlagte overordnede tidsramme træffe beslutning om de perioder, hvor færgebilletterne nedsættes. Desuden vil nedsættelsen af færgetakster for passagerbefordring ske med udgangspunkt i billetstrukturen for den enkelte færgerute. Beslutningen, om hvorledes tilskuddet skal fordeles på de forskellige billettyper, træffes således lokalt. Forslaget vil betyde markante fald i billetpriserne i forårs- og efterårsperioden. Hvor meget billetpriserne vil falde, vil bl.a. afhænge af sejlafstanden, prisstrukturen, den lokalt fastsatte periode for takstnedsættelser og det nuværende prisniveau, herunder nuværende rabatordninger, på de enkelte færgeruter. Tilskuddet til kommunerne til reduktion af færgetakster for passagerbefordring vil ikke kunne anvendes til andre formål. Det forudsættes, at kommunerne anvender eventuelle overskydende midler i det efterfølgende kalenderår til nedsættelse af færgetakster eller andre serviceforbedringer på færgeområdet. Økonomiske konsekvenser Nedsættelsen af færgetakster for passagerer udenfor sæsonen vil kunne give flere passagerer og dermed en stigning i billetindtægterne. Indstilling Sekretariatet indstiller, at færgeudvalget afgiver sit høringssvar. Bilag: 1 Åben Høringsbrev 35321/16 2 Åben HØRING Udkast til lovforslag om nedsættelse af færgetakster til og fra 35320/16 øer 2

5 Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Beslutning i Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart den Liselotte Sørensen blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af sagen. Færgeudvalget tilslutter sig færgesekretariatets udkast til høringssvar. 3

6 Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Ventefaciliteter ved anholtfærgens leje i Grenaa P20 13/19557 Åben sag Sagsgang: FU. MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Miljø- og teknikudvalget besluttede den 3. marts 2015 at søge midler fra trafikstyrelsens Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder til det vedlagte projekt om optimering af ventefaciliteter ved anholtfærgen i Grenaa. Trafikstyrelsen har givet tilsagn om at yde det ansøgte beløb på 1,3 mio. kr. betinget af, at kommunen selv finansierer et tilsvarende beløb. Økonomiudvalget har den 6. oktober 2015 med efterfølgende godkendelse i kommunalbestyrelsen besluttet, at behovet for at gennemføre projektet skal undersøges nærmere inden der træffes endelig beslutning om at bevilge medfinansiering og igangsætte. Projektet er en del af Djurs Mobilitetsstrategi og skal ud over selve ventefaciliteterne sikre en bedre tilgængelighed til anholtfærgen ved at etablere busholdepladser 50 m fra færgens leje. I dag er der et uopvarmet venteskur i træ med to bænksæt tæt på færgelejet. Busserne holder i dag henholdsvis 100 og 300 meter fra færgen. Det oprindelige projekt, som trafikstyrelsen har givet støttetilsagn til, indbefatter ud over selve ventehuset etablering af buslommer, aflåst bagageopbevaring, toiletadgang og udendørs opholdsarealer. Budget for projektet er: Ventehus, bænke, affaldsspande etc. 0,900 mio. kr. 3 toiletter inkl. varmeveksler 0,250 mio. kr. Aflåst bagageopbevaring mio. kr. Buslommer og afmærkning til færgelejet 0,200 mio. kr. Belysning i og ved ventesteder 0,200 mio. kr. Infotavler, wifi mm. 0,200 mio. kr. Udendørsareal incl. legepladsudstyr og indhegning 0,250 mio. kr. Projektledelse, udvikling og evaluering 0,300 mio. kr. 4

7 Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart I alt 2,600 mio. kr. Trafikstyrelsen har meddelt, at støtten godt kan udskydes indtil udløbet af kommunens tilbagemeldingsfrist i efteråret Anholt havn og Grenaa Havn er forespurgt, om man derfra vil yde støtte til opførelse og/eller drift af ventefaciliteterne. Svaret vil foreligge til færgeudvalgets behandling af sagen. Norddjurs Kommune har den 25. februar 2016 modtaget vedlagte forslag fra Marineforeningen om et eventuelt samarbejde med foreningen om køb af ejendommen Fiskerikajerne 20, Grenaa Havn, der er beliggende ved færgelejet. Formålet er at renovere lokalerne, så de kan anvendes til ventefaciliteter i stedet for at opføre en ny bygning. Marineforeningen gør bl.a. opmærksom på, at der derved kan spares plads på havnearealerne. Marineforeningen har endnu ikke erhvervet bygningen, men anslår de samlede renoveringsomkostninger og udgifterne til erhvervelse af andelen til 1,285 mio. kr. Forvaltningen bemærker, at der herudover vil være handelsomkostninger samt udgifter til samme faciliteter som ved det oprindelige projekt. Budget for renoveringsprojektet er herefter: Erhvervelse af lokale 0,225 mio. kr. Renoveringsomkostninger 1,000 mio. kr. ½ stikledning til fjernvarme 0,060 mio. kr. Aflåst bagageopbevaring mio. kr. Buslommer og afmærkning til færgelejet mio. kr. Belysning i og ved ventesteder mio. kr. Infotavler, wifi mm mio. kr. Udendørsareal incl. legepladsudstyr og indhegning mio. kr. Projektledelse, udvikling og evaluering mio. kr. I alt 2,735 mio. kr. 5

8 Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Det forudsættes, at handicaprådet og ældrerådet skal inddrages under en eventuel projekteringsfase. Økonomiske konsekvenser I forbindelse med budget 2016 blev der ikke afsat midler til projektet. Det er i stedet blev opført på listen over projekter, der kræver medfinansiering. Der er givet tilsagn fra Trafikministeriets yderpulje om støtte på 1,3 mio. kr., som først forventes udbetalt i Norddjurs kommune skal finansiere 1,3 mio. kr. eller 1,435 mio. kr. alt efter valg af løsning. Der forventes af skulle afsættes 0,2 mio. kr. i 2016 til ekstern rådgiver, mens restbeløbet afsættes i Det anslås, at der vil være en månedlig udgift på kr. til betaling af rengøring samt forbrug af el, vand og varme. Der skal tages stilling til finansiering af disse driftsudgifter, der incl. vedligeholdelse vil udgøre ca. 0,100 mio. kr. årlig. Det bemærkes, at Grenaa Anholt Færgefart i regnskabsåret 2015 havde en mindreudgift på driften på 0,733 mio. kr., som primært skyldes lavere oliepriser. Indstilling Sekretariatet indstiller, at 1. det besluttes, om der skal etableres nye ventefaciliteter ved anholtfærgen. 2. det i givet fald besluttes hvilken model, der skal arbejdes videre med såfremt, der skal arbejdes videre med renoveringsmodellen. 3. Trafikstyrelsen ansøges om tilladelse til at ændre projektet i overensstemmelse hermed. 4. det, såfremt, der skal arbejdes videre med renoveringsmodellen, er en betingelse, at Trafikstyrelsen giver tilladelse til at ændre projektet i overensstemmelse hermed. 5. handicaprådet og ældrerådet inddrages under en eventuel projekteringsfase. 6

9 Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart der meddeles anlægsbevilling og rådighedsbeløb til indtægten på 1,3 mio. kr. og udgiften på 2,6 eller 2,735 mio. kr. afhængigt af det valgte projekt. 7. der placeres 0,2 mio. kr. i udgift i 2016 og det resterende rådighedsbeløb i 2017 afhængigt af det valgte projekt. 8. Kommunens medfinansiering på 1,3 mio. kr. eller 1,435 mio. kr., afhængigt af det valgte projekt, finansieres af medfinansieringspuljen/kassebeholdningen. 9. der tages stilling til finansiering af den årlige driftsudgift på 0,100 mio. kr. Bilag: 1 Åben Busterminal ved Anholtfærgen i Grenaa Ansøgning 26. marts /16 2 Åben Ventefaciliteter 37095/16 3 Åben Opførelse og drift af trafikknudepunkt/ventefaciliteter ved Anholtfærgen 39820/16 Beslutning i Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart den Ad. 1) Færgeudvalget anbefaler, at der etableres nye ventefaciliteter. Ad. 2) Færgeudvalget anbefaler, at der arbejdes videre med renoveringsmodellen under forudsætning af, at Marineforeningen erhverver bygningen. Ad. 3) Tiltrådt Ad. 4) Tiltrådt Ad. 5) Tiltrådt Ad. 6) Tiltrådt Ad. 7) Tiltrådt Ad. 8) Tiltrådt Ad. 9) Færgeudvalget anbefaler, at udgifterne til drift og vedligeholdelse fordeles ligeligt mellem kommunens budget til drift af offentlige toiletter og Grenaa Anholt Færgefart. Grenaa Havn og Anholt Havn har til sagens behandling sendt den protokollen vedlagte mail. 7

10 Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Orientering P35 14/2323 Åben sag Sagsgang: FU Sagsfremstilling Orientering. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Sekretariatet indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart den Formanden fremlagde forslag til anvendelse af takstoverskuddet på godstransporterne, som blev godkendt. 8

11 Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Bilagsoversigt 1. Høring - nedsættelse af færgetakster 1. Høringsbrev (35321/16) 2. HØRING Udkast til lovforslag om nedsættelse af færgetakster til og fra øer (35320/16) 2. Ventefaciliteter ved anholtfærgens leje i Grenaa 1. Busterminal ved Anholtfærgen i Grenaa Ansøgning 26. marts 2015 (37098/16) 2. Ventefaciliteter (37095/16) 3. Opførelse og drift af trafikknudepunkt/ventefaciliteter ved Anholtfærgen (39820/16) 9

12 Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Underskriftsside Jens Johan Richardy (formand) Steen Therkel Jensen (O) Erik Knudsen Tommy Glindvad Peter Schack Poulsen Poul Klixbül, Anholt Lise Lotte Sørensen, Anholt 10

13 Bilag: 1.1. Høringsbrev Udvalg: Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Mødedato: 15. marts Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35321/16

14 Til de på høringslisten anførte Sagsnr Doknr Dato Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra øer) Social- og Indenrigsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra øer) i høring. Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er ministeriet i hænde senest tirsdag den 29. marts Eventuelle bemærkninger bedes sendt pr. til mb@sim.dk med kopi til komok@sim.dk. Ministeriet anmoder i den forbindelse om, at bemærkninger ikke fremsendes både pr. brevpost og pr. . Eventuelle spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Mona Boel, Opgaver og struktur, på telefon Til orientering fremsendes tillige en fortegnelse over de myndigheder og organisationer mv, der høres over udkastet. Med venlig hilsen Mona Boel

15 Bilag: 1.2. HØRING Udkast til lovforslag om nedsættelse af færgetakster til og fra øer Udvalg: Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Mødedato: 15. marts Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35320/16

16 Enhed Opgaver og struktur Sagsbehandler MB Koordineret med Sagsnr Doknr Dato Udkast Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra øer) 1 I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013, som ændret bl.a. ved lov nr. 582 af 4. maj 2015 og senest ved lov nr af 29. december 2015, foretages følgende ændring: 1. Efter 21 a indsættes: 21 b. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra øer. Tilskuddet ydes til kommuner med mindre øer og til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Private færger kan modtage tilskud gennem en kommune. Social- og indenrigsministeren yder ikke tilskud til de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø. Stk. 2. Tilskuddet udgør 28,4 mio. kr. i 2016 og 55,6 mio. kr. årligt fra Tilskuddet reguleres fra tilskudsåret 2017 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Stk. 3. De kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1 og 2, omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive, Aalborg, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø Kommuner. Stk. 4. Social- og indenrigsministeren fordeler tilskuddet efter stk. 1 og 2 efter en af social- og indenrigsministeren nærmere fastlagt fordelingsnøgle. Stk. 5. De kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1 og 2, skal anvende tilskuddet til takstnedsættelse, jf. stk. 1, inden for perioden 16. marts 30. november med undtagelse af perioden fra den sidste lørdag i juni måned og 6 uger frem, inkl. lørdag og søndag i umiddelbar forlængelse heraf. Stk. 6. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af tilskuddet og om ordningens administration, herunder om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en redegørelse for anvendelsen af tilskuddet efter stk. 1 og 2. Stk. 7. Kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1 og 2, kan indgå aftale med social- og indenrigsministeren om, at tilskuddet reduceres i særlige tilfælde. Loven træder i kraft den 1. august

17 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund 2. Lovforslagets indhold 2.1. Gældende ret 2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser 2.3. Den foreslåede ordning 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgere 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 9. Sammenfattende skema 1. Indledning og baggrund Regeringen arbejder målrettet på at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. For de små øer og ø-kommunerne spiller færgebetjeningen en afgørende rolle i indsatsen for at udvikle og bevare velfungerende helårssamfund. Billigere færgebilletter for biler, passagerer m.v. til og fra ikke-brofaste øer vil forbedre mulighederne for vækst og udvikling på øerne ved at understøtte turismen og styrke bosætningen. Lovforslaget tilvejebringer hjemmel til, at social- og indenrigsministeren kan yde et øremærket tilskud til de omfattede kommuner til nedsættelse af taksterne for passagerbefordring på de ruter, der ikke er statslige. Lovforslaget udmønter initiativet om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra øer i aftalen fra 9. februar 2016 om Vækst og udvikling i hele Danmark. Det fremgår bl.a. af aftalen, at der afsættes 48 mio. kr. i 2016 og 95 mio. kr. i 2017 og frem med det formål at understøtte væksten i turismen og styrke bosætningen på øerne. Initiativet er særligt målrettet den turistmæssige lavsæson om foråret og efteråret, hvor der er det største potentiale for at øge turismen på øerne. Bag aftalen om Vækst og udvikling i hele Danmark står regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Modellen indebærer bl.a., at ordningen er målrettet de perioder, som grænser op til skolernes sommerferie, de såkaldte skuldersæsoner, hvor potentialet for øget turisme er størst. Initiativet omfatter færgerne til en række mindre øer samt Læsø, Samsø, Ærø, Fanø og Bornholm. Gruppen af mindre øer omfatter Sejerø, Nekselø, Orø, Agersø, Omø, Askø, Femø, Fejø, Baagø, Avernakø, Lyø, Bjørnø, Birkholm, Strynø, Drejø, Skarø, Hjortø, Aarø, Barsø, Endelave, Hjarnø, Venø, Anholt, Tunø, Fur og Egholm. Afgrænsning af de omfattede øer svarer til afgrænsningen i forbindelse med ordningen vedrørende nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer, som trådte i kraft pr. 1. juni

18 Ordningen udmøntes for de statslige ruters vedkommende af Transport- og Bygningsministeriet og for de øvrige ruters vedkommende af Social- og Indenrigsministeriet. Tilskud til lavere takster for passagerbefordring på de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø ydes af transport- og bygningsministeren. Tilskud til statslige færgeruter vil blive reguleret gennem kontrakter mellem Transport- og Bygningsministeriet og den operatør, der besejler de pågældende ruter. For de statslige færgeruter indgår Transport- og Bygningsministeriet kontrakter med en operatør, som varetager driften af færgeruten. Kontrakterne indgås ved udbud og gælder typisk en periode på 6 til 10 år. Operatøren modtager et tilskud, som fastsættes i forbindelse med udbuddet, og for dette skal operatøren opfylde samtlige kontraktvilkår. Det gælder også vilkår for billetpriser. Det betyder, at prisreduktionerne skal forhandles med operatøren og dermed ikke nødvendigvis vil kunne øremærkes til bestemte perioder af året for de statslige færgeruter. Det nye initiativ på passagerområdet bygger oven på ordningen om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer, som trådte i kraft den 1. juni Lovforslagets indhold 2.1. Gældende ret Der er i dag ikke hjemmel til at yde øremærkede tilskud til kommuner til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra øer. Der er således med lovforslaget tale om nye bestemmelser. 2.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser Færgebetjeningen af de små øer er et kommunalt anliggende. Det er således den enkelte kommune, som træffer beslutning om sejlruter, fartplaner, takster m.v. for den pågældende færgerute. Det betyder, at færgebetjeningen på de kommunale færgeruter tilrettelægges meget forskelligt. Færgeruterne er således karakteriseret ved at have en meget forskellig prisstruktur og prisniveau, herunder forskellige rabatordninger. På den baggrund er det Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at den konkrete tilrettelæggelse af en ordning med tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. mest hensigtsmæssigt kan ske lokalt med udgangspunkt i lokale forhold. Den nye ordning for nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring har derfor form af en generel ramme for den konkrete udmøntning uden en detailregulering af færgetaksterne på de enkelte færgeruter. Lovforslaget følger således i hovedtræk den model, der er for tilskudsordningen vedrørende nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer Den foreslåede ordning Med henblik på udmøntning af initiativet foreslås en generel ordning, hvor der ydes øremærkede tilskud til at nedsætte færgetaksterne for biler, passagerer m.v. til og fra øer. Der er med lovforslaget lagt vægt på at udforme en ordning, der er enkel og let administrerbar. 3

19 Der er afsat 48 mio. kr. i 2016 og 95 mio. kr. i 2017 og frem til udmøntning af initiativet om nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra øer, hvoraf de statslige færgeruter tegner sig for 19,6 mio. kr. i 2016 og 39,4 mio. kr. i 2017 og frem. Overskydende midler på 48 mio. kr. årligt fra initiativet om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer indgår i finansieringen af det nye initiativ. Med forslaget tages der et væsentligt skridt i retning af et såkaldt landevejsprincip. Ved et landevejsprincip forstås, at billetprisen for at sejle med en færge fastsættes således, at den svarer til omkostningen ved at køre en tilsvarende strækning på landevej. Forslaget er særligt målrettet den turistmæssige lavsæson om foråret og efteråret, de såkaldte skuldersæsoner, hvor der er det største potentiale for at øge turismen på øerne. Forslaget understøtter dermed en udvidelse af turistsæsonen til en større del af året, og med den øgede aktivitet fremmer forslaget samtidig helårsbeboelse på øerne. Forslaget omfatter ikke skolernes sommerferie og vinterperioden. Det foreslås, at kommunerne får stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af ordningen. Kommunerne kan selv inden for den fastlagte overordnede tidsramme træffe beslutning om de perioder, hvor færgebilletterne nedsættes. Desuden vil nedsættelsen af færgetakster for passagerbefordring ske med udgangspunkt i billetstrukturen for den enkelte færgerute. Beslutningen, om hvorledes tilskuddet skal fordeles på de forskellige billettyper, træffes således lokalt. Forslaget vil betyde markante fald i billetpriserne i forårs- og efterårsperioden. Hvor meget billetpriserne vil falde, vil bl.a. afhænge af sejlafstanden, prisstrukturen, den lokalt fastsatte periode for takstnedsættelser og det nuværende prisniveau, herunder nuværende rabatordninger, på de enkelte færgeruter. Hvis der er tale om en privat færgerute til en af de omfattede øer, vil tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring blive formidlet gennem den pågældende kommune. Det samme gør sig gældende, hvis en færgerute drives af et andelsselskab. Det er en forudsætning for kommuners anvendelse af tilskud til private færgeruter, at kontrakt om ydelse af tilskuddet indgås i overensstemmelse med lov om færgefart. Det er i øjeblikket kun ruterne mellem Fanø og Esbjerg samt mellem Orø og Hammer Bakke (Frederikssund Kommune), som er privat drevet. Tilskuddet til kommunerne til reduktion af færgetakster for passagerbefordring vil ikke kunne anvendes til andre formål. Det forudsættes, at kommunerne anvender eventuelle overskydende midler i det efterfølgende kalenderår til nedsættelse af færgetakster eller andre serviceforbedringer på færgeområdet. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget indebærer udgifter for staten på 28,4 mio. kr. i tilskud til de omfattede kommuner i 2016 og 55,6 mio. kr. årligt fra 2017 til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra øer. Desuden betyder lovforslaget en begrænset administrativ merbelastning for staten i forbindelse med tilskudsadministration. Der er ingen økonomiske konsekvenser for de omfattede kommuner, men der vil være en begrænset administrativ merbelastning ved ordningen, herunder i forbindelse med udarbejdelse af opfølgningsredegørelser. Der er ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne. 4

20 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. februar 2016 til den 29. marts 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: KL, Danske Regioner, Sammenslutningen af Danske Småøer, Småøernes Færgeselskaber, Færgesekretariatet, Læsø Kommune, Samsø Kommune, Ærø Kommune, Fanø Kommune, Bornholms Regionskommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Slagelse Kommune, Lolland Kommune, Assens Kommune, Faaborg- Midtfyn Kommune, Svendborg Kommune, Langeland Kommune, Haderslev Kommune, Aabenraa Kommune, Horsens Kommune, Struer Kommune, Norddjurs Kommune, Odder Kommune, Hedensted Kommune, Skive Kommune, Aalborg Kommune, HO- RESTA, Visit Denmark, Friluftsrådet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Håndværksrådet. 9. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Positive konsekvenser Negative konsekvenser /mindreudgifter /merudgifter Ingen Udgifter for staten på 28,4 mio. kr. tilskud til kommuner i 2016 og 55,6 mio. kr. årligt fra Ingen økonomiske konsekvenser for kommuner. Ingen økonomiske konsekvenser for regioner. Ingen Begrænset administrativ merbelastning for staten i forbindelse med tilskudsadministration. Begrænset administrativ merbelastning i de omfattede kommuner, herunder i forbindelse med udarbejdelse af opfølgningsredegørelser. Ingen administrative konsekvenser for regioner. Ingen Ingen 5

21 Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Forholdet til EU-retten Ingen Ingen Ingen Ingen Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Lovforslaget udmønter et initiativ i aftalen fra 9. februar 2016 om Vækst og udvikling i hele Danmark om lavere færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra øer i forårsog efterårsperioden for så vidt angår de færgeruter, der ikke er statslige. Der er ikke hjemmel i gældende ret til at yde et sådant tilskud. Med den foreslåede bestemmelse i 21 b, stk. 1, får social- og indenrigsministeren bemyndigelse til at yde tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til kommuner med mindre øer samt til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Social- og indenrigsministeren yder ikke tilskud til de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø. Det fastsættes i den foreslåede bestemmelse i 21 b, stk. 2, at tilskuddet udgør 28,4 mio. kr. i 2016 og 55,6 mio. kr. årligt fra Tilskuddet reguleres fra tilskudsåret 2017 én gang årligt på grundlag af den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Tilskuddet er udtryk for det beregnede finansieringsbehov for de enkelte færgeruter ved en nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra øer efter et landevejsprincip i forårs- og efterårsperioden. Den foreslåede bestemmelse i 21 b, stk. 3, fastsætter, at de kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1 og 2, omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive, Aalborg, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø Kommuner. Der er tale om de samme kommuner, som modtager tilskud efter 20 og 21 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, dog med undtagelse af Esbjerg Kommune, der ikke er omfattet af lovforslaget, da der ikke er en færgeforbindelse til Mandø, og med undtagelse af Bornholms Regionskommune, der har en statslig færgerute, samt med undtagelse af Fanø Kommune, som er omfattet af lovforslaget, men ikke modtager et 21-tilskud. Den samme afgrænsning er benyttet i forbindelse med ordningen vedrørende nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer, som trådte i kraft pr. 1. juni Den foreslåede bestemmelse i 21 b, stk. 4, fastsætter, at tilskuddet fordeles af social- og indenrigsministeren efter en af social- og indenrigsministeren nærmere fastlagt fordelingsnøgle. Social- og indenrigsministeren fordeler tilskuddet mellem de omfattede færgeruter på grundlag af et beregnet tilskudsbehov for hver enkelt færgerute. 6

22 Tilskudsbehovet for de enkelte ruter er beregnet som differencen mellem omsætningen for passagerbefordring i 2013 i skuldersæsonerne og den samlede billetindtægt, der ville være i samme periode, hvis alle billetter blev afregnet efter et landevejsprincip. De tekniske beregninger tager udgangspunkt i en afgrænsning af skuldersæsonerne, der dækker april, maj, juni, de sidste to tredjedele af august, september, oktober og den første halvdel af november. Afgrænsningen, der ligger til grund for den tekniske beregning af tilskudsbehovet, er ikke nødvendigvis fuldt ud svarende til den faktiske periode, hvor tilskuddet skal anvendes i den enkelte kommune, fordi sommerferien falder lidt forskelligt fra år til år. Beregningerne omfatter passagerer, biler, busser, campingvogne, motorcykler og knallerter m.v. samt cykler. Passagerer og biler udgør langt de største kategorier. Udgangspunktet for den tekniske beregning er, at der betales for bil m.v. og hver enkelt passager hver for sig. Det er lagt til grund, at der for hver passager betales 1,28 kr. og for biler 3,66 kr. pr. sejlet kilometer. Der er foretaget særskilte beregninger for alle billetkategorier. Desuden er der indregnet en grundpris på 20,22 kr. pr. passager for en returbillet. Der er enkelte færgeruter, hvor der på grundlag af den tekniske beregning ikke er et tilskudsbehov, fordi billetpriserne samlet set allerede er lave. Der kan dog alligevel på disse ruter være en række billettyper, hvor billetprisen ligger over den tekniske beregning af en landevejspris. På den baggrund er det indbygget i modellen, at de pågældende ruter alligevel får et tilskud på 20 pct. af omsætningen i 2013 for passagerbefordring i skuldersæsonerne. Ligeledes kan der være ruter, som på grundlag af den tekniske beregning har et forholdsvis lille tilskudsbehov, fordi billetpriserne samlet set allerede er lave. Det gælder ligeledes for disse ruter, at der kan være en række billettyper, hvor den faktiske billetpris ligger over den teknisk beregnede landevejspris. Det er derfor indbygget i modellen, at de ruter, hvor det teknisk udregnede tilskudsbehov udgør under 20 pct. af omsætningen, får hævet tilskuddet, så det svarer til 20 pct. af rutens omsætning. Den foreslåede model sikrer således, at alle ruter bliver tilgodeset med den nye ordning, Beregningerne er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik om passagertal og kommunernes indberetninger af omsætningen for 2013 på de forskellige passagertyper. Alle omsætningstal er omregnet til 2016-pl. Beregningsmodellen betyder, at der på årsbasis fra 2017 anvendes 95 mio. kr. til nedsættelse af færgetakster på de omfattede ruter. Det samlede finansieringsbehov er fordelt således, at de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø i alt tegner sig for et beløb på 19,6 mio. kr. i 2016 og 39,4 mio. kr. årligt fra 2017, mens de øvrige færgeruters andel sammenlagt udgør 28,4 mio. kr. i 2016 og 55,6 mio. kr. årligt fra På den baggrund foreslås det med lovforslaget, at der til de kommuner, som er omfattet af lovforslaget, i 2016 ydes et tilskud på 28,4 mio. kr. og fra 2017 et tilskud på 55,6 mio. kr. årligt. Den foreslåede 21 b, stk. 5, fastsætter, at de kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1 og 2, skal anvende tilskuddet i perioden 16. marts 30. november, dog med undtagelse af perioden fra den sidste lørdag i juni måned og 6 uger frem, inkl. lørdag og søndag i umiddelbar forlængelse heraf. 7

23 Skolernes sommerferie er således ikke omfattet af ordningen. Skolernes sommerferie falder lidt forskelligt fra år til år. Det fremgår af 14 a i folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 11. december 2015 af lov om folkeskolen, at skoleåret begynder den 1. august. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni og varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse. For at sikre en enkel og ensartet ordning fastlægges den sommerperiode, hvor tilskuddet ikke kan anvendes, fra den sidste lørdag i juni måned og 6 uger frem, inkl. lørdag og søndag i umiddelbar forlængelse heraf. Da den sidste weekend i skolernes sommerferie typisk er en travl rejseweekend, præciseres det, at denne weekend indgår i den periode, hvor der ikke kan ydes tilskud til nedsættelse af færgetakster. Som eksempel indebærer denne afgrænsning i 2017, at den periode, der er undtaget i sommerferien, løber fra og med lørdag den 24. juni til og med søndag den 6. august. I 2016 kan kommunerne anvende tilskuddet fra og med mandag den 8. august. Det vurderes hensigtsmæssigt, at den enkelte kommune får stor fleksibilitet i forbindelse med den lokale tilrettelæggelse af den nye ordning, I forhold til den periodeafgrænsning af skuldersæsonerne, som ligger til grund for de tekniske beregninger af tilskudsbehovet, gives der mulighed for at nedsætte priser i yderligere to uger i hver sin ende af skuldersæsonerne. Det er intentionen, at den enkelte kommune selv kan fastlægge de perioder, hvor færgetaksterne nedsættes inden for den periode, der er fastlagt i 21 b, stk. 5. Det betyder, at en kommune eksempelvis kan beslutte, om tilskuddet skal anvendes i en kortere eller længere periode i forhold til den periode, som ligger til grund for den tekniske beregning af tilskudsbehovet. Hvis tilskuddet anvendes over en kortere periode, kan nedsættelsen af færgetaksterne i givet fald blive højere. Samtidig kan en kommune beslutte at fordele takstnedsættelsen forholdsmæssigt forskelligt på de enkelte billettyper. Hvis påsken falder i april måned i et år, kan en kommune eksempelvis beslutte at tage fuld billetpris i påskeperioden mod til gengæld at nedsætte færgebilletterne i den sidste del af marts måned eller den sidste del af november. Eller hvis der eksempelvis afholdes et efterårsmarked på en ø i sidste halvdel af november, kan kommunen beslutte, at færgebilletterne i den forbindelse nedsættes for at tiltrække gæster til øen. En kommune kan som et andet eksempel beslutte at nedsætte takster for cykler forholdsvis mere for at fremme cykelturismen. Der vil med hjemmel i den foreslåede 21 b, stk. 6, blive fastsat nærmere regler om fordelingen af tilskuddet og om ordningens administration. Det samlede tilskud som fastlagt i 21 b, stk. 1 og 2, ligger fast. Social- og indenrigsministeren vil fastsætte en fordelingsnøgle for tilskuddet. Det er hensigten at foretage en evaluering af fordelingsnøglen for forholdet mellem de kommunale færgeruter efter 4 år for at vurdere, hvorvidt der er sket en udvikling på passagerområdet, herunder forskydninger mellem ruterne, som giver anledning til at revidere fordelingsnøglen. Tilskuddet til den enkelte kommune ligger således fast i 4 år, og tilskuddet til de statslige ruter berøres ikke af evalueringen. 8

24 Evalueringen vil ske samtidigt med evalueringen af fordelingsnøglen for godsordningen, som trådte i kraft med virkning fra juni Det fremgår af lovbemærkningerne til L 159 om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer, at det er hensigten at evaluere fordelingsnøglen på godsområdet efter 5 år. Udgangspunktet for den nærmere udmøntning af ordningen er, at den skal være enkel og let administrerbar. Den konkrete tilrettelæggelse af ordningen kan mest hensigtsmæssigt ske i den enkelte kommune med udgangspunkt i lokale forhold. Det er derfor hensigten, at ordningen skal have form af en generel og ensartet ramme, inden for hvilken den enkelte kommune selv står for den konkrete udformning, herunder fastlæggelse af takststrukturen for den pågældende færgerute. Det betyder, at de forskellige billettyper på en given færgerute ikke nødvendigvis nedsættes med samme procentsats i skuldersæsonerne. Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at kommunerne årligt skal indberette oplysninger til Social- og Indenrigsministeriet om anvendelse af tilskuddet til nedsættelse af taksterne for passagerbefordring til og fra øer. Ved ordningens indførelse vil kommunerne endvidere skulle vise en beregning af takstnedsættelserne som dokumentation for, at færgetaksterne samlet set for alle billettyper er nedsat med et beløb svarende til tilskuddet i Det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at kommunalbestyrelsen udarbejder en tilfredsstillende redegørelse for anvendelsen af tilskuddet i det regnskabsår, der ligger forud for det år, hvor tilskuddet udmeldes. Hvis det på grund af udviklingen i passagerbefordring, f.eks. et fald i passageromsætningen, viser sig, at en kommune ikke har anvendt hele det tilskud, som kommunen har modtaget efter 21 b, stk. 1 og 2, forudsættes det, at kommunen anvender overskydende midler i det efterfølgende kalenderår til nedsættelse af færgetakster eller andre serviceforbedringer på færgeområdet. Kommunen skal i sådanne tilfælde redegøre for anvendelsen af tilskuddet til sådanne formål i den redegørelse, som kommunen skal udarbejde til Social- og Indenrigsministeriet. Såfremt der på et senere tidspunkt måtte blive oprettet en ny færgerute til en af de omfattede øer, vil denne også blive omfattet af ordningen om nedsættelse af færgetakster. Der skal i givet fald tages konkret stilling til, hvorledes dette kan ske. Ordningen omfatter alene biler og passagerer m.v., der transporteres på færger, som er i rutefart til og fra de pågældende øer. Der ydes således ikke tilskud til anden form for transport af biler og passagerer m.v. til de pågældende øer, fx andre skibstyper eller sommerruter. Den foreslåede bestemmelse i 21 b, stk. 7, fastsætter, at kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1 og 2, kan indgå aftale med social- og indenrigsministeren om, at tilskuddet reduceres i særlige tilfælde. Der kan være enkeltstående tilfælde, hvor begrænsninger i færgekapaciteten og/eller et ønske om at begrænse biltrafikken på en lille ø kan gøre det vanskeligt at anvende det beregnede tilskud fuldt ud. For at sikre en smidig udformning af ordningen, der kan tage højde for ganske særlige forhold, gives der med den foreslåede bestemmelse i 21 b, stk. 8, mulighed for, at en kommune efter aftale med social- og indenrigsministeren delvist kan frasige sig et tilskud. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft med virkning fra den 1. august

25 Det betyder, at initiativet får halvsårsvirkning i Udbetaling af tilskud vil ske med virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet. 10

26 Lovforslaget sammenholdt med gældende ret Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013, som ændret bl.a. ved lov nr. 582 af 4. maj 2015 og senest ved lov nr af 29. december 2015, foretages følgende ændring: 1. Efter 21 a indsættes: 21 b. Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra øer. Tilskuddet ydes til kommuner med mindre øer og til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Private færger kan modtage tilskud gennem en kommune. Social- og indenrigsministeren yder ikke tilskud til de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø. Stk. 2. Tilskuddet udgør 28,4 mio. kr. i 2016 og 55,6 mio. kr. årligt fra Tilskuddet reguleres fra tilskudsåret 2017 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Stk. 3. De kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1 og 2, omfatter Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive, Aalborg, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø Kommuner. Stk. 4. Social- og indenrigsministeren fordeler tilskuddet efter stk. 1 og 2 efter en af social- og indenrigsministeren nærmere fastlagt fordelingsnøgle. Stk. 5. De kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1 og 2, skal anvende tilskuddet til takstnedsættelse, jf. stk. 1, inden for perioden 16. marts 30. november med undtagelse af perioden fra den sidste lørdag i juni måned og 6 uger frem, inkl. lørdag og søndag i umiddelbar forlængelse heraf. Stk. 6. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af tilskuddet og om ordningens 11

27 administration, herunder om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en redegørelse for anvendelsen af tilskuddet efter stk. 1 og 2. Stk. 7. Kommuner, der modtager tilskud efter stk. 1 og 2, kan indgå aftale med social- og indenrigsministeren om, at tilskuddet reduceres i særlige tilfælde. 2 Loven træder i kraft den 1. august

28 Bilag: 2.1. Busterminal ved Anholtfærgen i Grenaa Ansøgning 26. marts 2015 Udvalg: Færgeudvalget Grenaa - Anholt færgefart Mødedato: 15. marts Kl. 11:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37098/16

29 Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Busterminal ved Anholtfærgen i Grenaa 2. Resumé Der er to overordnende mål for projektet: Der skal laves en mere tilgængelig, trafiksikker og direkte adgang fra busholdepladserne til og fra færgen for Anholts fastboende indbyggere Forholdene for turisterne, der skal på ferie på Anholt skal forbedres markant. Norddjurs Kommunes mobilitetsindsats er integreret i et forløb omkring Djurs Mobilitetsstrategi. Kommunen har med dette som udgangspunkt iværksæt en lang række tiltag, der gennemføres over de næste 2-3 år. I forlængelsen af mobilitetsstrategien bliver der udarbejdet en konkret plan for, hvordan de enkelte indsatser vil skabe en større sammenhængskraft mellem de forskellige transportformer. Projektet der søges til vil indgå som en del af mobilitetsarbejdet. I løbet af 2017 forventes den nye letbane mellem Grenaa og Aarhus taget i brug. Det betyder at banen går fra hel- til halvtimesdrift mod Grenaa. Det vil give et kæmpeløft til den kollektive trafik på Djursland, som skal udnyttes fuldt ud. Norddjurs Kommune igangsætter en række forskellige tiltag, der styrker alle former for tilbringer-ruter til letbanen, herunder tilgangen til Grenaa Havn. Projektet, der søges om støtte til, skal sikre, en bedre tilgængelighed til Anholtfærgen ved at etablere busholdepladser 50 meter fra Anholtfærgens leje samt forbedre ventefaciliteterne væsentligt. Projektet forventes igangsat allerede i 2015, for at være klar når letbanen kommer i drift i Samtidigt vil det nye det nye bybussystem i Grenaa også blive sat i drift i Etableringen af busterminalen ved Anholtfærgen vil sikre beboerne på Anholt og turisterne en bedre og mere effektiv afvikling af rejsen. Det skyldes primært at busforbindelsen til Anholtfærgen Grenaa Stationscenter, rute 888 (Abildskou) fra København og rute 351 (Midttrafik) fra Ebeltoft styrkes og sammenhængen med letbanen optimeres samtidig med at de rejsene for en direkte adgang til færgen. 1

30 3. Baggrund Norddjurs Kommune kan, hvis det går som befolkningsprognoserne forudsiger, forvente et passagerfald i busserne på knap 3 % fra , alene som følge af den demografiske udvikling. Dermed placerer Norddjurs sig blandt yderkommunerne med en stor udfordring i at fastholde en kollektiv transport af en kvalitet, der ikke i sig selv bidrager til yderligere fraflytning fra området. I 2017 forventes første etape af Aarhus Letbane at åbne. Det indebærer halvtimesdrift, moderne materiel, opgradering af strækning, og direkte adgang til de største trafikmål i Aarhus. Forventet vækst/fald i buspassagerer i kommunerne som følge af demografisk udvikling Opgraderingen af strækningen Ryomgaard - Grenaa og krydsningssporet ved Trustrup, gør det muligt at køre med halvtimesdrift på hele strækningen. Overgangen fra hel- til halvtimesdrift er et kæmpeløft i den kollektive trafik for Djursland, og der forventes passagerstigninger af størrelsesordenen %. Regionen, trafikselskabet og kommunerne, vil udnytte de nye muligheder fuldt ud. For Norddjurs Kommune giver den markante forbedring af den kollektive transport et godt medløb til de initiativer, der er i gang for at styrke bosætning, erhvervslokalisering og turisme i området. Norddjurs Kommune har iværksæt en lang række tiltag, som vil blive gennemført over de næste 2-3 år og indarbejdes i en mobilitetsstrategi for hele Djursland. Djurs Mobilitetsstrategi udvikles i et samarbejde mellem Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, Midttrafik samt Region Midtjylland. Djurs Mobilitetsstrategi forventes færdig I forlængelsen af mobilitetsstrategien bliver der udarbejdet en konkret plan for, hvordan de enkelte indsatser vil skabe en større sammenhængskraft mellem de forskellige transportformer. Projektet der søges til vil indgå som en del af mobilitetsarbejdet. Allerede nu har Norddjurs Kommune konkrete planer om at igangsætte forskellige tiltag, der styrker alle former for tilbringer systemer til letbanen, herunder tilgangen til Grenaa Havn. Norddjurs Kommune er sammen med Midttrafik ved at udvikle et nyt bybussystem, der skal skabe sammenhæng mellem letbanen og byens centrale områder. Projektet forventes igangsat senest i sommeren Derudover anlægges en ny letbanestation syd for Grenaa, specielt med henblik på pendlere til Aarhus. 1 Kilde: Midttrafiks fremtid, debatoplæg til Trafikplan

31 Projektet, der søges om støtte til, skal sikre en bedre tilgængelighed til Anholtfærgen ved at etablere busholdepladser 50 meter fra Anholtfærgens leje samt forbedre ventefaciliteterne væsentligt. Projektet forventes igangsat allerede i 2015, for at være klar når letbanen kommer i drift i Samtidigt vil det nye det nye bybussystem i Grenaa også blive sat i drift i Formål Der skal laves en mere tilgængelig, trafiksikker og direkte adgang mellem busholdepladserne og færgen, til gavn for Anholts fastboende indbyggere. Specielt er dette vigtigt for øens unge mellem år, der går i skole eller under uddannelse og som ugentligt benytter Anholtfærgen året rundt. Stedet er et vigtig punkt for øens børn og unge. Det er her de omstiller sig fra hverdagen på skolen, og til weekenden derhjemme. Det er således et samlingspunkt, og projektet skal være med til at skabe gode fysiske rammer. Anholt er en populær ferieø, og de fleste rejsende tager ikke bilen med til Anholt. Derfor skal forholdene for turisterne forbedres markant. Turisterne skal fragtes lige til døren, ved at omlægge busruterne. Der etableres buslommer i umiddelbar nærhed af Anholtfærgen. Derudover skal der etableres aflåst bagageopbevaring, ventefaciliteter med toiletadgang og udendørsopholdsarealer. 5. Beskrivelse I dag er der et uopvarmet ventehus i træ med to bænksæt tæt på færgelejet. Busserne holder i dag henholdsvis 100 og 300 meter færgen og giver megen uhensigtsmæssig adgang til og fra Anholtfærgen. Forholdene er således utidssvarende, og lever ikke op til den ønskede standard blandt passagerne. Projektet, der søges om støtte til, skal sikre, en bedre tilgængelighed til Anholtfærgen ved at etablere busholdepladser 50 meter fra Anholtfærgens leje samt forbedre ventefaciliteterne væsentligt. Projektet forventes igangsat allerede i 2015 for at være klar når letbanen kommer i drift i Samtidigt vil det nye det nye bybussystem i Grenaa også blive sat i drift i Der søges til: Udarbejdelse af detailplanlægning af busterminalen - rådgiver Opførelsen af et ventehus med toiletadgang og udendørsopholdsarealer Etablering af buslommer og afmærkning fra færgelejet og til buslommer Projektevaluering rådgiver Realtidsinformation Bussernes ændrede ruteforløb giver gode omstigningsforhold og langt flere muligheder for den rejsende. Derudover skal der ved Grenaa Stationscenter og ved havnen være realtidsinformation, så de rejsende og turisterne kan finde vej og få information om den kollektive trafik, uanset om de skal rundt i lokalområdet eller videre til andre landsdele. 3

32 Det ansøgte projekt forholder sig til puljens udvælgelseskriterier på følgende måde: Udmøntning i tyndt befolkede områder Norddjurs Kommune er nummer femten, når kommuner sorteres efter laveste antal indbyggere per arealenhed. Grenaa er med sine indbyggere den største by på Djursland, hvor der er færgeforbindelse til øen Anholt med dens ca. 160 faste indbyggere. Fremme kollektiv trafik i yderområder Projektet vil skabe et sammenhængende transportsystem, som udnytter synergien mellem letbanen, tre busruter (en lokal, en regional og national) og Anholtfærgen. Flest muligt får gavn af projektet Der er klare forventninger til, at der vil komme flere brugere i den kollektive transport, hvis projektet realiseres. Undersøgelser viser at tilgangen af passagerer til Grenaabanen vil stige voldsomt når letbanen åbner i. På den baggrund vil en øget frekvens på busafgange til havnen og bedre ventefaciliteter ved havnen, få flere til at bruge den kollektive trafik.at flere kan komme til og fra stationen. Relevante myndigheder engagement og bidrag Projektet udvikles og realiseres i et samarbejde mellem StenaLine, Abildskou, Midttrafik og Norddjurs Kommune med inddragelse af andre relevante parter, herunder Ældre- og Handicaprådet, foreninger og interesseorganisationer. 4

33 6. Projektets indhold Busterminal ved Anholtfærgen Opførelse af Ventehus 40 kvm 8 borde med tilhørende stole og bænke, affaldsspande etc. Etablering af udendørsarealer 40 Kvm 4 bænksat og div legeudstyr, affaldsspande etc. Etablering af toiletforhold 10 kvm 1 handicaptoilet og 2 alm. toiletter Aflåst bagageopbevaring 20 aflåste bagagebokse Placeres i ventehuset Etablering af buslommer 2 stk. En bænk pr. buslomme Realtidsinformation 1 elektronisk tavle Ansøgningen vedrører opførelse af busterminal indeholdende ventesal med tilhørende toilet samt udendørsopholdsarealer. Derudover etableres to buslommer 50 meter fra færgelejet med sikret overgang for gående direkte til ventehuset. Det forventes at terminalen er klar til brug ved årsskiftet 2016/ Passagertal før projektets gennemførelse I 2014 var der rejsende til Anholt, hvoraf de var fastboende på øen. Der har gennem de seneste fem år været en mindre tilbagegang på antallet af rejsende på ca rejsende. Nedgangen i antallet af rejsende er hovedsagelig de fastboende der har rejst mindre. På spørgsmålet om, hvem der bliver berørt af projektet, er svaret: Alle de nuværende rejsende vil blive berørt, både de fastboende på øen og turister Alle de rejsende som i dag benytter Anholtfærgen vil få en bedre betjening til og fra øen, ikke mindst de mange turister der besøger øen. 5