Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Albertslund kommune Hjemmesygeplejen og plejeboligområdet; Albo (plejehjem og aflastningsboliger) og Humlehusene (Demensplejecenter). Albertslund.dk Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Ulla Kusk Stilling: Afdelingsleder Sundheds, pleje og omsorg Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Lisbet Nygaard Stilling:Uddannelseskonsulent Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Der er i Albertslund kommune ansat 8 kliniske vejledere med 1/6 diplomuddannelse og en koordinerede kliniske vejleder, der kommer på alle kliniske undervisningssteder. Der er både nyuddannede kliniske vejleder og vejledere med flere års erfaring som klinisk vejleder og som sygeplejerske. Flere af de kliniske vejledere, her desuden specialfunktioner, som f.eks. fag og udviklingssygeplejerske, visiterende sygeplejersker, sygeplejerske med diplom uddannelse inden for f.eks. ernæring Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige har den overordnede kontakt med Metropol og de studerende. Den koordinerende kliniske vejleder har den daglige kontakt med den uddannelsesansvarlige, den lokale leder, de kliniske vejledere og de sygeplejestuderende. Den Koordinerende kliniske vejleder, støtter den enkelte kliniske vejleder i det daglige og planlægger det enkelte forløb med de sygeplejestuderende og vejleder ud fra studerendes behov og praktiske muligheder, så læringsudbytterne kan opnås på bedst mulig vis. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den koordinerende vejleder laver en overordnet plan for den kliniske periode ved start i klinikken. Den koordinerende kliniske vejleder laver detaljeplanlægning med den kliniske vejleder og den studerende. Den koordinerende kliniske vejleder sikrer sig strukturen og læringsmuligheder for den studerende. Der tages udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen, den studerendes studieplan og aktuelle læringsmuligheder. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: I forhold til tidsforbrug til vejledning og undervisning af de sygeplejestuderende, tages udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen. Den koordinerende kliniske vejleder afholder fælles refleksion, og individuel vejledning med den studerende i nært samarbejde med den kliniske vejleder. Der er ligeledes daglig 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 vejledning ved kliniske vejleder eller anden sygeplejerske. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Ud over de kliniske vejledere, består sygeplejegruppen af ny ansatte/ny-uddannende sygeplejesker samt erfarende sygeplejesker med både medicinsk, kirurgisk og psykiatrisk erfaring. Der er ansat sygeplejesker som fag og udviklingssygeplejerske, der arbejder med udvikling af sygeplejen på et plejecenter, demenskonsulent og demensvejleder, der afholder undervisning og tilbyder bed-side undervisning. Der er en omsorgssystemkonsulent, og sygeplejersker i sygeplejeklinikken med speciel uddannelse i sårpleje. Der er både i hjemmeplejegrupperne og på plejeboligområdet fast tilknyttede ergoterapeuter for at styrke den rehabiliterende indsats. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den koordinerende kliniske vejleder planlægger og afholder den overordnede kliniske undervisning, herunder udarbejder plan for perioden med planlagt fælles refleksion, undervisning med f.eks. demenskonsulent, sundhedskoordinator og forebyggende medarbejder. Den koordinerende kliniske vejleder står i samarbejde med de kliniske vejledere for oplæg til studieaktivitet, og internprøve og deltager så vidt muligt i studiesamtaler med klinisk vejleder og studerende. Den koordinerende kliniske vejleder sikrer ved introduktion og ved studiesamtaler at den studerende udarbejder studieplan, anvender portfolio og udleverer Medicinhåndbogen og introducerer til denne. Allerede ved første kontakt til de studerende er der fokus på at anvende ovennævnte læringsredskaber. Den koordinerende kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige har løbende dialog omkring de studerendes faglige udvikling. Den koordinerede kliniske vejleder har et tæt samarbejde med den daglige vejleder om den studerende og støtter både studerende og vejleder i den kliniske undervisning. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Albertslund kommune arbejdes der både i hjemmesygeplejen og på plejeboligområdet meget tværfagligt. Både i hjemmeplejegrupperne og på plejeboligområdet er der faste ergoterapeuter tilknyttet som sparingspartner. Der arbejdes tværsektorielt med rehabiliteringsplaner for borgere, der har været indlagt eller er indlægningstruet. Der er et tæt samarbejde mellem visiterende sygeplejersker /visitation, genoptræningscenter og rehabiliteringsafsnit. De faste tværfaglige møder der afholdes, er det muligt de studerende kan deltage i. Sygeplejerskerne i Albertslund kommune samarbejder med Visitationen, borgerens egen læge, speciallæge, demenskonsulent, demensvejleder, sundhedskoordinator, sagsbehandlere, hospital/ambulatorier, socialpsykiatrien, fys.- og ergoterapeuter og private firmaer. Der er et tæt samarbejde mellem egen læge/ udekørende hospiceteam/ Palliativt team omkring plejen af terminale borgere. Sygeplejerskerne har desuden et tæt samarbejde med social- og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter omkring borgere der har behov for hjælp. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige 3

4 grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Albertslund er en multikulturel by, med en del borgere af anden etniske oprindelse end dansk, hvor den studerende for mulighed for at anvende sin viden om samfundsmæssige forholds betydning for sundheds og sygdom, samt kulturens indflydelse på valg af liv. Borgergrundlaget er meget komplekst, idet alle specialer er repræsenteret. Der er mulighed for at arbejde med områder som diabetes, kredsløbsproblemer, inkontinens problemer, KOL, terminal pleje og behandling, sårpleje med mere med fokus på den udførende og formidlende pleje. Der er mulighed for at deltage i Medicindosering hos borgerne, herunder: Administration af medicin, bestilling og returnering af medicin. observation af virkning og bivirkning, kontakt til egen læge mm. De enkelte sygeplejeopgaverne spænder vidt - lige fra simple til komplekse sundheds- og sygeplejeopgaver, og stiller store krav til sygeplejerskens planlæggende, koordinerende, administrative og vejledende funktioner. Det er fortrinsvis midaldrende og ældre borgere og i stigende grad også repræsentation af borgere af anden etnisk baggrund end dansk, der ydes sygepleje til. For de studerende planlægges der 1-2 dage i kommunen sygeplejeklinik. Den studerende, der besøger borgerens hjem, får en speciel mulighed for at vurdere borgeren ud fra sygeplejefaglige kriterier. Et hjem kan afspejle hvorvidt en borger er i stand til at tage vare på fysiologiske behov som ernæring og hygiejne, samt psykosocial aspekter, som f.eks. misbrug og isolering. Der vil være rig mulighed for, at danne sig et helhedsindtryk af borgeren og udføre sygeplejefaglige handlinger der veksler mellem sygepleje og kompleks virksomhed og selvstændig professionsudøvelse. I primær sektor møder den studerende borgeren i eget hjem og på borgerens præmisser. Den studerende kommer som "gæst" og som fagperson, hvilket fordrer, at den studerende gør sig nogle etiske overvejelser herom. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Ved klinikkens start får den studerende udleveret en individuel kalenderplan, hvor det er planlagt studiesamtaler, undervisning, fælles refleksionstimer, introduktion til studieaktiviteter og intern prøve. Ligeledes drøftes med de studerende, forventning og vilkår for deres deltagelse i klinikken ved introduktion til klinikken. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Ved studiesamtalerne drøftes forventninger til samarbejdet, og det tilstræbes at den studerende tilbydes ugentlig opfølgning/refleksion med den kliniske vejleder. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Ved studiesamtalerne tages der udgangspunkt i den studerendes Portfolio, studieplan og deres logbog i medicinhåndtering. Ved første studiesamtale drøftes der med den studerende hvilke studiemetoder, den studerende har erfaring med fra tidligere mhp. at opnå læringsudbytterne for modulet. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den Koor. klinisk vejleder støtter den studerende i dennes læring. Det forventes at de studerende har et stabilt fremmøde og er nysgerrige og engageret i at lære om sygeplejen til kroniske syge borger i eget hjem. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den 4

5 studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der arbejdes med: Tidligopsporing af sygdomstegn, Netværk for forebyggelse af indlæggelser, Triage opstarter 1. maj GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. At den studerende anvender retningslinjer, standarder og lærebøger der viser, hvordan sygeplejersker skal/kan handle i praksis, men ikke alt kan beskrives i retningslinjer og bøger. Den studerende må derfor anvende sin analytiske og refleksive kompetencer og bygge sine handlinger på et generelt videns grundlag som er tilpasset den konkrete situation. At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger. Den studerende anvender sygeplejeprocessen og de sygeplejefaglige retningslinjer til dataindsamling i forhold til sygeplejefaglige problemstillinger hos udvalgte borgere. Disse data kan analyseres ud fra bl.a. et sygepleje, etisk, medicinsk eller pædagogisk perspektiv på baggrund af den konkrete situation. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Den studerende anvender den elektroniske journal, det elektroniske planlægningssystem, sygeplejeprocessen og de sygeplejefaglige retningslinjer. Kan indsamle data i den elektroniske journal via helhedsbeskrivelser og fokusområder og analysere ud fra disse data forskellige teoretiske perspektiver. At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling Den studerende har mulighed for at formidle sygeplejefaglige observationer, vurderinger, analyser og sine interventioner overfor kliniske vejledere eller sygeplejersker og i samarbejde med de andre faggrupper. Gennem de formidlende opgaver skabes der mulighed for at koordinere borgerforløb og skabe kontinuitet i plejen. I formidlingen til borgere inddrages sundhedsfremmende og sygdomsforbyggende muligheder, der sikrer at borgeren får den nødvendige information således at borgeren kan træffe egne valg i forhold til pleje og behandling. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. Den studerende vil udføre professionel sygepleje og omsorg i samarbejde med borgere og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier og opfattelser samt reaktioner på sundhed og sygdom. Ud fra konkrete borgere analyserer, planlægger og vurderer den studerende konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og kommer med forslag til sygeplejehandlinger. Har mulighed for at understøtte borgere i mestring af deres livssituation herunder tilrettelæggelsen og sammenhængen af et forløb mellem primær og sekundær sektor (indlæggelse og udskrivelse). I sygeplejegruppen afholdes faglige sparingsmøder 2 gange om ugen for sygeplejesker og studerende. Dagligt er der sparingsmøde mellem sosu-gruppen og sygeplejegruppen, hvilket den studerende forventes at deltage i. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 Den studerende har mulighed for at koordinere og delegere sygepleje til det faste plejepersonale i forhold til sygeplejesituationens kompleksitet og, i samarbejde med sygeplejersker delegere sygeplejeydelser til social- og sundhedsassistenter og hjælpere. Har mulighed for i forhold til konkrete borgere at planlægge og lede egen professionsudøvelse. I den ledende og koordinerende funktion indgår dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg. Samarbejder med andre faggrupper på tværs af sektorer f.eks. egen læge, fysioterapeut, ergoterapeut og ernæringsassistent. Samarbejder med borger, pårørende og personale om at sikre kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. Den studerende arbejder i klinisk undervisning ud fra evidensbaseret viden ved bl.a. at inddrage undervisningsstedets kliniske retningslinjer og kliniske vejledninger. Har mulighed for at deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsprojekter ved hjælp af nye vejledninger og politikker for Albertslund Kommune. Reflekterer over de organisatoriske og administrative rammer for sygeplejegruppen i Albertslund Kommune og betydningen af de organisatoriske rammer for sygeplejeprofessionen. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. I hverdagen anvendes den elektroniske omsorgsjournal som arbejdsredskab. Den studerende anvender IT til planlægning, koordinering og dokumentation af klinisk sygepleje med henblik på at understøtte sygeplejerskernes ledende og koordinerende funktion i hverdagen. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den studerende oplæres i medicinadministration ud fra Individuelle behov, medicin logbog, korrekt medicinhåndtering i primærsektoren, samt interne procedurer, herunder oplæring i medicin administration for nyansatte sygeplejersker. Den studerende skal have kompetencer til selvstændigt at varetage medicinhåndtering i hjemmesygeplejen, dvs., dosering af medicin, injektioner, parenteral ernæringsterapi. Den studerende skal desuden selvstændigt kunne arbejde med dosisdispenseret medicin og lave aftaler med borger/pårørende om medicin fra aflåst boks Oplæring tager udgangspunkt i den studerendes forudsætninger fra tidligere praktikker, og skal ved slutningen af den kliniske undervisning kunne varetage medicin håndtering på lige fod med de øvrige sygeplejersker. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : forhold til EU-direktiverne kan den studerende opnå kompetencer inden for medicinsk sygepleje. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Klinisk vejleder og den studerende forbereder skriftlig evaluering af den studerendes læring i forhold til læringsudbyttet for perioden og den individuelle studieplan. Disse drøftes ved den 4. studiesamtale mellem klinisk vejleder og den studerende: Evalueringerne lægger den studerende i Portfolio. Evalueringerne 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6

7 sendes til uddannelseskonsulenten. Kliniske vejledere og uddannelseskonsulent drøfter løbende læringsmiljø og tilbud og justerer på de uddannelsesmæssige tilbud ud fra evalueringer og strukturelle ændringer. Den koordinerende klinsiek vejlder har løbende kontakt med distrikslederenen af sygeplejegruppen i hjemmeplejen eller den ledende sygeplejerske på plejeboligområdet. Uddannelseskonsulenten har månedlige drøftelser med afdelingeleder for sundehdspleje og omsorg hvor der er en løbende dialog om læringsmiljø for studerende i kliniske undervsining i Albertslund kommune. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Lisbet Nygaard Titel (er): Uddannelseskonsulent adresse (r): Lisbet.nygaard@albertslund.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 7