Arbejdsmiljøregnskab. Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøregnskab 2008

Transkript

1 Arbejdsmiljøregnskab Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøregnskab 2008 Arbejdsmiljøredegørelse pr. 31. december 2008

2 Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøregnskab 2008 Arbejdsmiljøredegørelse pr. 31. december 2008 Bureau Veritas har udstedt arbejdsmiljøcertifikat til Arbejdstilsynet jf. bekendtgørelse 923/2001

3 Side 2 af 53 Indhold 1 LEDELSENS FORORD PRÆSENTATION AF ARBEJDSTILSYNET MISSION OG STRATEGI ARBEJDSMILJØPOLITIK PERSONALESAMMENSÆTNING OG ORGANISATION PERSONALEPOLITIK KOMPETENCEUDVIKLING SAMARBEJDSSTRUKTUREN GENERELLE ARBEJDSMILJØFORHOLD ARBEJDSMILJØKVALITETSSIKRINGSSYSTEMET ARBEJDSMILJØLOVGIVNINGENS KRAV KRAV OG PÅLÆG FRA ANDRE MYNDIGHEDER PERSONALEOMSÆTNING OG FRAVÆR KONKLUSION OG VURDERING AF DE GENERELLE ARBEJDSMILJØFORHOLD ARBEJDSTILSYNETS ARBEJDSMILJØPOLITIK ARBEJDSMILJØPOLITIK DELMÅL/INDSATSOMRÅDER Arbejdets organisering Samarbejde, ledelse og værdier på arbejdspladsen Mobning Ulykker Sundhedsfremme Det rummelige arbejdsmarked KONKLUSION OG VURDERING AF STATUS FOR GENNEMFØRELSE AF ARBEJDSMILJØPOLITIKKEN ARBEJDSMILJØET I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSTILSYNETS ARBEJDSPLADSVURDERING GENNEMFØRTE AUDITS AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VÆSENTLIGE ARBEJDSMILJØPROBLEMER I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSSKADER KONKLUSION OG VURDERING AF ARBEJDSMILJØET I ARBEJDSTILSYNET SPECIFIKKE ARBEJDSMILJØTEMAER ARBEJDET MED DE SÆRLIGE RISICI Risiko under tilsynsarbejdet Traumatiske oplevelser under tilsynsarbejdet Arbejde i bil Skærmarbejde Psykisk arbejdsmiljø Indeklima KONKLUSION OG VURDERING AF ARBEJDET MED SPECIFIKKE ARBEJDSMILJØTEMAER RISIKOVURDERING OG SAMLET KONKLUSION FORBEDRINGSMÅL OG INDSATSOMRÅDER I ARBEJDSMILJØPOLITIK OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET SUNDHEDSFREMME DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED Ansatte på særlige vilkår Sygefravær LEDELSENS GENNEMGANG AF ARBEJDSMILJØKVALITETSSIKRINGSSYSTEMET... 35

4 10. GRUNDLAGET FOR ARBEJDSMILJØREGNSKABETS INFORMATIONER SIKKERHEDS- OG SAMARBEJDSUDVALGETS ERKLÆRING BILAG TIL ARBEJDSMILJØREGNSKAB BILAG 1 ARBEJDSTILSYNETS MTU/APV-KORTLÆGNING Tabel 1 Spørgsmål vedr. psykisk arbejdsmiljø Tabel 2 Spørgsmål omkring krænkende adfærd (opgjort i % af svarpersoner) Tabel 2a Krænkende adfærd fordelt på centrene (opgjort i % af svarpersoner) Tabel 3 Spørgsmål vedrørende psykisk arbejdsmiljø pr center Tabel 4 Besvarelser angående det fysiske arbejdsmiljø, arbejdsplads på kontoret Tabel 5 Besvarelser angående indretningen af arbejdspladsen alt i alt Tabel 6 Besvarelser angående det fysiske arbejdsmiljø, Distancearbejdspladser i hjemmet Tabel 7 Besvarelser angående det fysiske arbejdsmiljø, tilsynsarbejdet herunder transport BILAG 2 OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN I ARBEJDSTILSYNETS ARBEJDSULYKKER OVER EN 10 ÅRIG PERIODE Tabel 1 Årsag til ulykken Tabel 2 Beskæftigelse ved ulykken Tabel 3a Ulykkens konsekvenser, skade Tabel 3b Ulykkens konsekvenser, antal fraværsdage Tabel 4 Fordeling af ulykker på jobtype Tabel 5 Incidents (Antal ulykker pr ansatte) Tabel 6 Anciennitet ved tilskadekomst Tabel 7 Nærved ulykker, hændelse Tabel 8 Nærved ulykke, tilsynscenter Tabel 9 Traumatiske oplevelser, hændelse Tabel 10 Traumatiske oplevelser, center BILAG 3 SUNDHEDSFREMMENDE INITIATIVER I ARBEJDSTILSYNET Side 3 af 53

5 1 Ledelsens forord Arbejdstilsynet har som målsætning at skabe sikre, sunde og udviklende arbejdspladser for medarbejderne. Et godt arbejdsmiljø kan medvirke til at tiltrække nye medarbejdere og kan bidrage til, at Arbejdstilsynet fremstår som et forbillede for andre virksomheder. Målet søges nået ved at arbejde systematisk med det interne arbejdsmiljø. Og arbejdsmiljøregnskabet indgår som en vigtig del i kvalitetssikringen af arbejdsmiljøarbejdet. I regnskabet beskrives status for arbejdsmiljøarbejdet, og der sættes et mål for det næste års arbejdsmiljøarbejde. Ledelsens gennemgang af arbejdsmiljøarbejdet fremgår af regnskabets punkt 3.5, og planerne for det kommende års arbejdsmiljøarbejde fremgår af punkt 8. Det er vigtigt for Arbejdstilsynet, at arbejdsmiljøarbejdet ligger på et højt niveau, og at dette er synligt for vores omgivelser. Derfor har Arbejdstilsynet i de seneste år arbejdet på at opnå arbejdsmiljøcertifikat, og i november 2007 udstedte Bureau Veritas Certification arbejdsmiljøcertifikat til Arbejdstilsynet. I 2008 har Arbejdstilsynets arbejde først og fremmest været præget af gennemførelsen af aktiviteter, som udspringer af arbejdsmiljøreformen og velfærdsaftalen. Således har Arbejdstilsynet afsluttet udfasningen af BST med afslutningen af screeningen i de sidste BST-pligtige brancher, og der er gennemført særlige indsatser i hjemmeplejen, transport af gods og passagerer samt rengøringsbranchen med henblik på at forebygge nedslidning. Arbejdstilsynets arbejde har derudover været præget af en række større sager, fx redegørelsen om Grindstedsagen, aktioner på bygge- og anlægsområdet og fortsat opmærksomhed om rygeloven har således været et begivenhedsrigt år for arbejdsmiljøet og Arbejdstilsynet, og der har været stor bevågenhed omkring Arbejdstilsynets arbejde. I november 2006 gennemførte Arbejdstilsynet en MTU/APV-kortlægning, som viste stort behov for en indsats overfor vores eget psykiske arbejdsmiljø. Den interne arbejdsmiljøindsats i både 2007 og 2008 har derfor i alle centre først og fremmest været fokuseret på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og skabe mere trivsel og arbejdsglæde. Det er derfor også meget glædeligt at se resultaterne af indsatsen i den nye MTU/APV-kortlægning fra efteråret Her er der markante forbedringer på stort set alle områder, og derfor gælder det nu først og fremmest om at fastholde de gode resultater. Arbejdstilsynet arbejder dog fortsat på at skabe løbende forbedringer af arbejdsmiljøet i Arbejdstilsynet og der vil i løbet af første halvår 2009 blive opstillet nye mål for den fremtidige indsats. Den primære målgruppe for arbejdsmiljøregnskabet er medarbejderne i Arbejdstilsynet og potentielt kommende medarbejdere, men da Arbejdstilsynet ønsker at fremstå som en referencevirksomhed, er redegørelsen tilgængelig for alle interesserede på vores hjemmeside. Arbejdsmiljøregnskabet er udarbejdet af den daglige sikkerhedsleder i samarbejde med sikkerhedsog samarbejdsudvalget (HU) samt Arbejdstilsynets koncernledelsessekretariat og administrative center. HU har godkendt arbejdsmiljøregnskabet og bekræftet, at det giver et dækkende udtryk for arbejdsmiljøforholdene i Arbejdstilsynet. Jens Jensen Direktør Side 4 af 53

6 2 Præsentation af Arbejdstilsynet 2.1 Mission og strategi Forretningsstrategien bygger på, at Arbejdstilsynet medvirker til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø ved effektivt tilsyn, målrettet regulering og information. Arbejdstilsynet fokuserer på de væsentligste arbejdsmiljøproblemer og retter indsatsen mod virksomheder med et belastende arbejdsmiljø. Hovedfokus for Arbejdstilsynets tilsyn, regulering og information er den gældende politiske prioritering. Mål Arbejdstilsynet bidrager gennem tilsyn, regulering og information til at opfylde regeringens reduktionsmål for de fire prioriterede arbejdsmiljøproblemer: Ulykker 20 % Psykisk arbejdsmiljø 10 % Høreskadende støj 15 % - ikke høreskadende støj 10 % Muskel- og skeletbesvær 10 % Herudover bidrager Arbejdstilsynet til at nedbringe sygefravær, nedslidning og tidlig tilbagetrækning fra arbejdet. Arbejdstilsynets mål for tilsynsvirksomheden er: At screene alle virksomheder med ansatte inden udgangen af At følge konsekvent op over for virksomheder, hvor arbejdsmiljøet ikke er tilfredsstillende. At gennemføre særlige indsatser i de brancher, hvor der er særlig risiko for psykisk og fysisk nedslidning. At understøtte virksomheder med et godt arbejdsmiljø i selv at forebygge deres problemer. Endelig er det Arbejdstilsynets mål: At udarbejde et grundlag for en ny politisk prioritering af arbejdsmiljøindsatsen i form af et oplæg om Fremtidens Arbejdsmiljø 2020 i tæt samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadestyrelsen. Et centralt omdrejningspunkt i oplægget vil være, hvordan arbejdsmiljøet kan bidrage til at øge udbuddet af arbejdskraft sammenholdt med de arbejdsmiljøproblemer, det er centrale i forhold til at sikre de ansattes sikkerhed og sundhed. Arbejdstilsynets værdier er: Respekt Samarbejde Selvstændighed Effekt Værdierne fortolkes på tre dimensioner hhv. i relation til Arbejdstilsynets brugere, i relation til arbejdsopgaver og endelig i relation til medarbejdere og chefer imellem. Side 5 af 53

7 Værdi Respekt I relation til vores brugere betyder værdien, at: Vi møder vores brugere med åbenhed og respekt for deres roller og rettigheder Samarbejde Vi drager bedst mulig nytte af interne og eksternes kompetencer, ressourcer og viden Selvstændighed Effekt Vi har kompetence til at træffe de rigtige beslutninger, gennem et sikkert personligt og fagligt fundament Vi vil skabe mest muligt arbejdsmiljø for pengene med den størst mulige effekt for brugerne For den måde vi går til vores arbejdsopgaver betyder værdien, at: Vi udviser ydmyghed over for de opgaver vi påtager os, og respekt for den tværfaglige indsats der skal til Vi har fælles ansvar for at styrke vores opgaveløsning gennem videndeling og dialog Vi udviser hver især initiativ og ansvarlighed for at løse vores opgaver bedst muligt Vi prioriterer og målretter vores opgaver i forhold til brugernes behov I relation til os selv som kolleger i Arbejdstilsynet betyder værdien, at: Vi respekterer hinanden for det vi er, og de forskellige måder vi hver især bidrager fagligt, personligt og erfaringsmæssigt Vi inspirerer i fællesskab hinanden og styrker motivation og arbejdsglæde Vi tager ansvar for vores egen udvikling og opgaveløsning og for det fællesskab vi er en del af Vi arbejder ud fra en fælles målsætning om at gøre en forskel for arbejdsmiljøet 2.2 Arbejdsmiljøpolitik Arbejdstilsynets overordnede arbejdsmiljøpolitik har været den samme siden For at føre politikken ud i livet, bliver der opstillet en række delmål/indsatsområder. Arbejdet med arbejdsmiljøpolitikken og delmålene/indsatsområderne i 2008 er beskrevet i afsnit 4. I afsnit 8 er det beskrevet hvordan der vil blive fastlagt delmål og indsatsområder for Arbejdstilsynet arbejdsmiljøpolitik er: Der skal være et godt og udviklende arbejdsmiljø i Arbejdstilsynet. Dette er meget vigtig for, at Arbejdstilsynet kan opfylde sin mission. Arbejdstilsynet vil derfor overholde arbejdsmiljølovgivningen og anden relevant lovgivning og efterleve relevante retningslinjer for god praksis og andre bestemmelser, som virksomheden har tilsluttet sig på arbejdsmiljøområdet samt arbejde for en løbende forbedring af arbejdsmiljøet. Ledelsen har ansvaret for, at den fastlagte arbejdsmiljøpolitik følges. Det er samarbejds- og sikkerhedsorganisationens - SAT s vigtigste opgave at kontrollere, at arbejdsmiljøet i Arbejdstilsynet ligger på et højt niveau. De vigtigste redskaber til denne kontrol er arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljøgennemgang/audit. I arbejdsmiljøregnskabet bliver der en gang om året redegjort for arbejdsmiljøpolitikken, og i hvor høj grad arbejdsmiljøpolitikken bliver opfyldt. Side 6 af 53

8 2.3 Personalesammensætning og organisation Arbejdstilsynet var 1. december 2008 fysisk organiseret i fire tilsynscentre, to centrale centre samt et koncernledelsessekretariat, samt to sekretariater for henholdsvis Arbejdsmiljørådet og Forebyggelsesfonden. Arbejdstilsynet fik fra 2005 tilført ressourcer til ansættelsen af 140 nye årsværk i forbindelse med arbejdsmiljøreformen og fra 2007 yderligere ca. 115 årsværk i forbindelse med velfærdsaftalen. Samtidig er Arbejdstilsynet fortsat underlagt en årlig reduktion på 2 %. Arbejdstilsynets bemanding ser ud som følger: årsværk årsværk årsværk årsværk årsværk årsværk Arbejdstilsynet havde pr. 31. december ansatte inkl. 29 i ansat under det sociale kapitel og 17 elever. Årsagen til, at der er færre ansatte end årsværk, er at der over hele året har været 830 årsværk til rådighed, men at der den 31. december kun var 798 personer ansat i Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet har en næsten ligelig kønsfordeling med 45 % mænd og 55 % kvinder. I 2006 var de tilsvarende tal 47 % og 53 %. Arbejdstilsynet har følgende aldersfordeling (opgjort for 4. kvartal 2008): Under 30 år: 6 % (9 %) Mellem 30 og 39 år 37 % (36 %) Mellem 40 og 49 år 26 % (26 %) Mellem 50 og 59 år 21 % (21 %) Over 60 år 10 % (8 %) De tilsvarende tal for 2007 er angivet i parentes. Side 7 af 53

9 Opgørelsen viser, at der er i 2008 er kommet flere ældre i Arbejdstilsynet. I 2007 viste sammensætningen, at de ansatte i Arbejdstilsynet var blevet væsentligt yngre, hvilket skyldes de mange nyansatte i I de senere år er der kommet flere kvinder i Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet er kendetegnet ved en fagligt set bredere personalesammensætning end de fleste andre offentlige institutioner, da Arbejdstilsynet skal have en faglig viden, der dækker arbejdsmiljøet på hele arbejdsmarkedet. 2.4 Personalepolitik Arbejdstilsynets personalepolitik er et aktivt redskab til udvikling af Arbejdstilsynet som en attraktiv og udviklende arbejdsplads, til fremme af trivsel, arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø, og til gennemførelse af Arbejdstilsynets mission og vision. Personalepolitikken består af en overordnet politik og en række delpolitikker. Den overordnet personalepolitik står i en folder, der er tilgængelig på BMnet (Arbejdstilsynets intranet) og som alle nyansatte får udleveret. Delpolitikkerne bliver løbende revideret og er tilgængelige på BMnet. Arbejdstilsynet er en del af Beskæftigelsesministeriets enhedsorganisation. De personalepolitiske principper, som vedtages i enhedsorganisationen, er en del af rammen for vores personalepolitik. Personalepolitikken beskriver, hvad medarbejdere og ledere kan forvente af Arbejdstilsynet som arbejdsplads og hvad Arbejdstilsynet forventer af dem. Medarbejdere og ledere i Arbejdstilsynet er i fællesskab ansvarlige for at realisere og udvikle personalepolitikken. Personalepolitikken er blevet til i et samarbejde mellem medarbejdere og ledere i Arbejdstilsynet og alle nye og ændrede delpolitikker bliver behandlet i HU inden de lægges på BMnet. Dette gælder også delpolitikker, der gælder for hele Beskæftigelsesministeriet. 2.5 Kompetenceudvikling Arbejdstilsynet arbejder strategisk med kompetenceudvikling. Formålet er: at understøtte Arbejdstilsynets mission og vision og derved sikre en optimal opgaveløsning, som i sidste ende vil have en positiv effekt set i forhold til det omgivende samfund og dets borgere, at sikre, at der én gang årligt sker en overordnet drøftelse i koncernledelsen af det samlede strategiske udviklingsbehov i enhedsorganisationen, at sikre opgaveløsning på et stadig højere fagligt niveau, at chefer og medarbejdere får en fælles forståelse for, at chefernes og medarbejderens kompetencer er en vigtig ressource, som kan anvendes og udvikles flere steder i enhedsorganisationen, at cheferne i arbejdstilrettelæggelsen bliver bevidste om og bruger forskellige læringsmuligheder i forhold til den enkelte medarbejder og den enkelte opgave, og Side 8 af 53

10 at medarbejderne kan se mulighederne for egen udvikling i enhedsorganisationen og på den måde kan være med til at styrke og udvikle i en fælles ånd. Arbejdstilsynet har i 2008 udbudt 19 tværgående kompetenceudviklingsaktiviteter på baggrund af kompetenceårshjulet Heraf blev 17 aktiviteter gennemført i De aktiviteter som ikke blev gennemført blev aflyst pga. manglende deltagertilslutning (ulykkesundersøgelsen, detailtilsyn) eller udskydelse af aktivitet til afholdelse primo 2009 (engelsk for MO). Sideløbende med de tværgående aktiviteter i 2008 har der også lokalt været gennemført aktiviteter i centrene, som tager udgangspunkt i de særlige lokale behov. Der har endvidere i 2008 været afviklet særlig undervisning i forbindelse med lovændringerne i arbejdsmiljøloven. De faglige enheder og KLS har også påbegyndt planlægning af diverse kompetenceudviklingsaktiviteter indenfor sygefraværshandlingsplanen, som vil blive gennemført i I 2008 er kompetenceårshjulet (som har været gennemført siden 2005) blevet evalueret. På den baggrund er designet blevet mere ressourcemæssigt light og det nye design er gennemført i Primo 2009 er der foreløbigt udbud 6 aktiviteter og der er flere aktiviteter under planlægning. I 2008 gennemførtes de sidste elementer af grunduddannelsesforløbet for de nye tilsynsførende der blev ansat i Endvidere blev der i efteråret 2008, afviklet 4 enkeltstående grunduddannelses moduler. Herudover blev der afhold en generel introduktionsdag for nye medarbejdere der blev ansat i Der blev igen i 2008 afholdt et 2 dages introduktionskursus for nye medarbejdere i AFC, KLS og AC. Der er i 2008 udvalgt nyt talenthold i Arbejdstilsynet for 24 medarbejdere og de har haft en opstartsdag ultimo 2008 og skal gå i gang med diverse udviklingsplaner i Endelig er der i 2008 etableret et internt underviser korps i Arbejdstilsynet på ca. 55 medarbejdere. Der har været afholdt kick-off dag for underviserkorpset og KLS arbejder på et egentligt uddannelsesprogram for de interne undervisere som forventes afviklet i Samarbejdsstrukturen Arbejdstilsynet har en fælles samarbejds- og sikkerhedsorganisation (SAT) bestående af et hovedudvalg (HU) og et lokalt udvalg (LU) i hvert tilsynscenter. De to centrale centre (AC og AFC), Koncernledelsessekretariatet, Forebyggelsesfonden og Arbejdsmiljørådets sekretariat har et fælles LU. Inden hvert møde i henholdsvis HU og LU mødes B-siden med alle valgte tillidsrepræsentanter/kontaktpersoner i henholdsvis Kontaktudvalget (KU) og et lokalt medarbejderforum (MF). Lokalaftalen om sammenlægning af samarbejds- og sikkerhedsorganisationen, der trådte i kraft 1. februar 2005, skal evalueres hvert andet år, og vil derfor blive evalueret i 1. kvartal Side 9 af 53

11 HU HU består af 6 tillidsrepræsentanter, 2 sikkerhedsrepræsentanter, chefen for Arbejdsmiljøfagligt Center, chefen for Administrativt Center, chefen for Koncernledelsessekretariatet, 1 tilsynscenterchef og 1 tilsynschef. Direktøren er formand for udvalget. Det samlede hovedudvalg har ansvaret for såvel samarbejdsopgaver som de opgaver, der er pålagt sikkerhedsudvalget efter arbejdsmiljølovens regler om sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Der har været afholdt 9 ordinære og 2 ekstraordinære møder i 2008, hvor der normalt skulle have været afholdt 10 ordinære møder. Mødet i december blev aflyst og erstattet af et KL/KU-seminar. Der blev holdt et ekstraordinært møde i januar som erstatning for mødet i december 2007, og et ekstraordinært møde i februar om Forslag til samarbejde mellem Miljøministeriet og Beskæftigelsesministeriet om administration og IT. Der har været nedsat to underudvalg/arbejdsgruppe i 2008 vedrørende planlægning af henholdsvis SAT s årsmøde i 2008 og HU har ændret sin arbejdsform i 2008, således møderne afvikles hurtigere og mere smidigt. Dagsordenen er blevet opdelt i punkter, der skal drøftes og punkter til orientering, der kun tages op, hvis et medlem ønsker det. Herudover tages en række temaer op til en mere grundig drøftelse på et temamøde. Den nye ordning startede i efteråret, og HU har haft et særligt tema i Det var mobning. Den nye arbejdsform har åbnet for en mere fri og åben dialog med mere plads til at lytte til forskellige synspunkter. Det har bidraget til en generelt bedre stemning på møderne. Mobbedrøftelsen i oktober viste, at HU godt kan være konstruktivt uenige, og at uenighed kan føre til mere tillid, ved at HU får kortlagt de forskellige synspunkter. Dette viser, at vi i HU har en professionel uenighedskultur. LU De lokale udvalg (LU) består af centerchefen som formand, 2 chefer, 3 tillidsrepræsentanter og 2 sikkerhedsrepræsentanter. Det lokale udvalg har ansvaret for såvel samarbejdsopgaver som de opgaver, der er pålagt en sikkerhedsgruppe efter arbejdsmiljøloven. Ifølge lokalaftalen skal der afholdes 4 årlige møder i lokaludvalgene og der bliver normalt afholdt møde i det lokale medarbejderforum forud for hvert møde i LU. I 2008 har de enkelte LU er arbejdet på følgende måde: TC1 oplyser: Der har i 2008 været afholdt 3 ordinære møder og 1 ekstraordinært møde. Derudover har teamledelsen i TC1 også gjort brug af at sende for eksempel notater i skriftlig høring hos LU, hvilket efter alle parters vurdering har været en hensigtsmæssig metode at anvende i de konkrete tilfælde. Sikkerhedsgruppen holder møde forud for LU, og sikkerhedsrepræsentanterne arbejder sammen via medarbejderforum. Sikkerhedsgruppen foretager rundering i centret 2 gange om året. Side 10 af 53

12 Det er LU s opfattelse, at der er et godt samarbejde og at alle ønskede spørgsmål har været drøftet på en god og konstruktiv måde. På baggrund af SAT s årsmøde, hvor temaet var: Hvordan understøtter SAT arbejdet med at nå Arbejdstilsynets mål for arbejdsmiljøarbejdet i 2008, etablerede TC1 en organisatorisk styrkelse af samspillet mellem SAT og medarbejderne ved at sikre tilstedeværelsen af en repræsentant fra medarbejderforum i hver tilsynsgruppe. I tilknytning hertil etableredes et fast punkt: Til og fra LU på tilsynsgruppernes 1 er møder (møder hvor alle deltager). Det er TC1 s vurdering, at dette har skabt en langt bedre forankring af SAT og SAT s arbejde på medarbejderniveau, hvilket også kan konstateres via forbedret kommunikation som følge af større synlighed og bevidsthed. TC1 har endvidere gennemført en temperaturmåling i starten af juni 2008, hvor formålet var at få et billede af, hvordan de tiltag, der er beskrevet i arbejdsmiljøregnskabet, fungerer i praksis, samt skabe forståelse for sammenhæng mellem de etablerede tiltag og deres formål, særligt i forhold til de nyansatte medarbejdere. Flere medarbejdere har efterfølgende tilkendegivet en bedre forståelse for sammenhængen. Det er endvidere TC1 s vurdering, at det etablerede samarbejde mellem alle sikkerhedsgrupperne i Landskronagade, hvor der afholdes et årligt fællesmøde samt ved behov, fungerer tilfredsstillende. TC2 oplyser: LU i TC2 har i 2008 afholdt 4 ordinære og 1 ekstraordinært møde. SAT organisationen i centret har fungeret tilfredsstillende og efter hensigten i SAT-aftalen. TC3 oplyser: LU har afholdt 6 møder. SAT organisationen har fungeret tilfredsstillende i TC3. Der er arbejdet engageret med arbejdsmiljømålene for eksempel har der været: Høj medarbejderinvolvering i planlægningen Udbud af opgaver og individuel tilbagemelding på disse Forbedring af intern kommunikation, hvorved bedre adgang til viden og hensigtsmæssig videndeling er gjort mulig. Hertil kommer bredere ensartethed i ledelsens kommunikation. Teamledelsen lægger vægt på klarhed over både den enkelte medarbejders ansvar for egen viden og deltagelse. SAT har desuden bidraget konstruktivt og væsentligt på afgørende punkter i forbindelse med etablering af callcenter funktionen i TC3. Callcenter funktionen er evalueret og vurderet som en succes. TC4 oplyser: LU har afholdt 6 møder og ét seminar hvor også medarbejderforum deltog. I den foregående periode har vi fået lagt et godt grundlag, som vi arbejder videre fra. Som aktiviteter kan nævnes, at der har været et godt aktivitetsniveau i forbindelse med opfølgning på de 8 arbejdsmiljømål. Der er udarbejdet en tids- og handleplan, samt en procesplan for behandling af den kommende MTU i TC4. Der er et rigtigt godt samspil med arbejdsmiljøspørgsmålene på LU møderne og uden for møderne. Som eksempler på godt samarbejde i Centret kan nævnes den kommende MTU proces og projektorganisering. Side 11 af 53

13 LU Landskronagade oplyser: LU har afholdt 9 møder. SAT har i perioden fungeret godt, og samarbejdet mellem repræsentanterne i LU er konstruktivt og behageligt. SAT varetager de nødvendige sager i Landskronagade, og har været aktivt inddraget i de nødvendige forhold, herunder også i forbindelse med den organisationsjustering, der blev udmeldt sidst på året. LU dækker to centre og tre sekretariater (AFC, AC, KLS, AMRs og FBF). Der er sikkerhedsrepræsentanter i begge centre men ikke i nogle af sekretariaterne. For at kompensere for dette kommer sikkerhedsrepræsentanten jævnlig på besøg i sekretariaterne, og sekretariaterne har udtrykt tilfredshed med ordningen. Uddannelse af sikkerheds- arbejdsleder- og tillidsrepræsentanterne Alle sikkerheds- og arbejdslederrepræsentanter skal gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen senest 8 måneder efter valg/udpegning. Herudover tilbydes uddannelsen til alle øvrige medlemmer af HU, KU og LU erne. Alle medlemmer af SAT tilbydes et samarbejdskursus. 1 arbejdslederrepræsentant har gennemført den netbaserede arbejdsmiljøuddannelse i Der har ikke været medarbejdere på samarbejdskursus i I 2009 skal 7 sikkerheds- og tillidsrepræsentanter gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen, og der forsøges derfor etableret et fælles arbejdsmiljøkursus for Beskæftigelsesministeriets medarbejdere. Der vil også blive gennemført samarbejdskursus for 23 medarbejdere. Side 12 af 53

14 3 Generelle arbejdsmiljøforhold 3.1 Arbejdsmiljøkvalitetssikringssystemet Det er Arbejdstilsynets ledelse, der i samspil med HU har ansvaret for, at arbejdsmiljøpolitikken bliver gennemført, og at der er et godt arbejdsmiljø i Arbejdstilsynet. Det er den enkelte chef, der i samspil med LU har ansvaret for arbejdsmiljøet på eget tjenestested og ansvaret for, at arbejdsmiljøproblemer, bliver indarbejdet i arbejdspladsvurderingen. At skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø er således en del af den daglige ledelse af Arbejdstilsynet. Da et godt og udviklende arbejdsmiljø i Arbejdstilsynet er meget vigtig for, at Arbejdstilsynet kan opfylde sin mission, har ledelsen fastlagt arbejdsmiljøpolitikken, som er nærmere beskrevet i afsnit 4. Ledelsen har ansvaret for, at den fastlagte arbejdsmiljøpolitik følges. En af Arbejdstilsynets samarbejds- og sikkerhedsorganisation, SAT s vigtigste opgaver er at kontrollere, at arbejdsmiljøet i Arbejdstilsynet ligger på et højt niveau og vi dermed kan bevare vores arbejdsmiljøcertifikat. De vigtigste redskaber til denne kontrol er arbejdspladsvurderingen, arbejdsmiljøgennemgangene og de interne arbejdsmiljøaudit. I arbejdsmiljøregnskabet bliver der en gang om året redegjort for, i hvor høj grad arbejdsmiljøpolitikken bliver opfyldt. 3.2 Arbejdsmiljølovgivningens krav Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejvisere angiver, at de vigtigste arbejdsmiljøforhold indenfor det administrative område er ergonomi, psykisk arbejdsmiljø og indeklima. Arbejdspladsvurderingen, arbejdsmiljøgennemgangene og de interne arbejdsmiljøaudits er derfor opbygget således, at det især kontrolleres, om der er problemer på disse tre områder, ligesom der bliver arbejdet særligt med temaer indenfor disse områder. I afsnit 5 bliver det nærmere beskrevet, hvordan Arbejdstilsynet opfylder disse krav. Men da Arbejdstilsynets tilsynsførende kommer på alle typer virksomheder, skal arbejdsmiljøarbejdet tilrettelægges, så der er opmærksomhed på hele arbejdsmiljølovgivningen og alle former for arbejdsmiljøproblemer. Det er vanskeligt at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdsmiljøgennemgang og audit. Overvågningen af det psykiske arbejdsmiljø bliver derfor gennemført ved kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø hvert andet år. En sådan kortlægning (MTU/APV-kortlægning) blev gennemført i november 2008 og er nærmere beskrevet i afsnit Krav og pålæg fra andre myndigheder Arbejdstilsynet har ikke i perioden modtaget krav eller påbud fra bygnings-, brand-, miljø-, fødevare- eller lignende myndigheder. Landskronagade har haft besøg af brandmyndigheden, uden det har givet anledning til bemærkninger. Fødevarekontrollen har besøgt kantinen i Landskronagade, der er bortforpagtet, og kantinekøkkenet har fået elite smiley. Side 13 af 53

15 3.4 Personaleomsætning og fravær Personaleomsætningen var i 2008 på 13,3 %. Siden 2003 har der været følgende udvikling i personaleomsætningen: 2003: 9 % 2004: 6 % 2005: 9 % 2006: 15 % 2007: 11 % 2008: 13 % Arbejdstilsynet ønsker at høre hvilke oplevelser og erfaringer de medarbejdere har, der forlader Arbejdstilsynet enten for at arbejde i en anden virksomhed eller for at gå på pension, for at samle viden om Arbejdstilsynet som arbejdsplads og afdække de vigtigste årsager til, at medarbejdere fratræder. Den viden som Arbejdstilsynet får igennem fratrædelsessamtaler, er værdifuld og resultaterne fra samtalerne kan bruges i det fortsatte arbejde med at videreudvikle organisationen og sikre Arbejdstilsynet som en attraktiv arbejdsplads. Samtidig er formålet med samtalerne at give den enkelte medarbejder mulighed for at fortælle sin oplevelse af ansættelsesforholdet, og dermed få afrundet sin ansættelse i Arbejdstilsynet. I 2008 er der udarbejdet en rapport over de 69 samtaler, der er afholdt med de fratrådte medarbejdere i perioden 1.september august Der fratrådte i alt 100 medarbejdere i perioden. Rapporten kan findes på BMnet. Det gennemsnitlige antal sygefraværsdage inkl. langtidssyge var i 2008 på i alt 6,5 dage (6,1 dage i 2007). Heraf 6,6 dage for mænd (4,7 dage i 2007) og 6,2 dage for kvinder (7,3 dage i 2007). Udviklingen siden 2001 kan ses nedenfor: År AT BM Staten ,8 dage 7,9 dage 7,6 dage ,7 dage 9,7 dage 7,7 dage ,2 dage 9,7 dage 7,9 dage ,9 dage 10,4 dage 7,9 dage ,9 dage 10,2 dage 8,2 dage ,6 dage 9,6 dage 8,6 dage ,1 dage 10,1 dage 9,0 dage ,5 dage 10,1 dage 8,5 dage 3.5 Konklusion og vurdering af de generelle arbejdsmiljøforhold Personaleomsætningen i 2008 er steget i forhold til Sygefraværet er også steget med 7 % i forhold til 2007 men ligger væsentligt under sygefraværet i hele Beskæftigelsesministeriet og i hele staten. Personaleomsætningen og sygefraværet indikerer ikke arbejdsmiljøproblemer. Der er ikke konstateret væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Side 14 af 53

16 4 Arbejdstilsynets arbejdsmiljøpolitik 4.1 Arbejdsmiljøpolitik Arbejdstilsynet havde i 2008 følgende arbejdsmiljøpolitik: Der skal være et godt og udviklende arbejdsmiljø i Arbejdstilsynet. Dette er meget vigtig for, at Arbejdstilsynet kan opfylde sin mission. Arbejdstilsynet vil derfor overholde arbejdsmiljølovgivningen og anden relevant lovgivning og efterleve relevante retningslinjer for god praksis og andre bestemmelser, som virksomheden har tilsluttet sig på arbejdsmiljøområdet samt arbejde for en løbende forbedring af arbejdsmiljøet. Ledelsen har ansvaret for, at den fastlagte arbejdsmiljøpolitik følges. Det er samarbejds- og sikkerhedsorganisationens - SAT s vigtigste opgave at kontrollere, at arbejdsmiljøet i Arbejdstilsynet ligger på et højt niveau. De vigtigste redskaber til denne kontrol er arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljøgennemgang/audit. I arbejdsmiljøregnskabet bliver der en gang om året redegjort for arbejdsmiljøpolitikken, og i hvor høj grad arbejdsmiljøpolitikken bliver opfyldt. 4.2 Delmål/indsatsområder Arbejdstilsynet har i august 2007 besluttet en række forbedringsmål, som skal være opfyldt inden udgangen af Det er hvert enkelt center/sekretariat, der har arbejdet med målene blandt andet i deres lokale APVhandlingsplaner, og der har iværksat en række initiativer både centralt i Arbejdstilsynet og i de enkelte centre. Arbejdstilsynets overordnede mål er, at medarbejdere og ledere skal have et godt og udviklende arbejdsmiljø. Det er derfor Arbejdstilsynets ambition at opnå forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø i de kommende år. Arbejdstilsynets MTU/APV-kortlægning har spørgsmål indenfor 6 dimensioner: krav i arbejdet, arbejdets organisering, samarbejde og ledelse, forholdet mellem ansatte og arbejdspladsen, værdier på arbejdspladsen og helbred og velbefindende. Arbejdstilsynet har i prioriteret arbejdsmiljøarbejdet på områderne: 1. Arbejdets organisering 2. Samarbejde og ledelse samt værdier på arbejdspladsen 3. Mobning 4. Ulykker Formålet med at fokusere på disse områder er ikke blot at opnå forbedringer her, men også at få en positiv effekt på resultaterne indenfor de øvrige områder i MTU/APV-kortlægningen, da resultaterne her, fx vedrørende stress, ofte vil være afledt af de problemer på de prioriterede områder Arbejdets organisering Arbejdstilsynet ønsker at skabe gode rammer for arbejdet og dermed sikre, at medarbejdere og ledere til enhver tid er i stand til på tilfredsstillende måde at honorere de krav, der stilles til os. Arbejds- Side 15 af 53

17 tilsynet vil derfor i fokusere på at give medarbejderne gode udviklingsmuligheder og større indflydelse i arbejdet. Mål 1 Indflydelse: Det er Arbejdstilsynets mål, at flere medarbejdere oplever at have indflydelse på beslutninger i forhold til eget arbejde samt på mængden af arbejdet. Acceptniveauet for Arbejdstilsynet vedrørende indflydelse er at opnå en score på 4,0 ved MTU/APVkortlægning 2008 svarende til gennemsnittet i BM. Mål 2 Talentudvikling: Det er Arbejdstilsynets mål at gennemføre et talentudviklingsprogram for min. 20 medarbejdere i Succeskriteriet for talentprogrammet er: at de individuelle udviklingsmål for talenterne er nået at talenterne samlet set har udviklet kompetencer indenfor de 4 prioriterede områder at forløbet samlet set har styrket talenterne i deres opgaveløsning i relation til de 4 prioriterede områder, og dermed har skabt bedre kvalitet i opgavevaretagelsen at forløbet har styrket opgaveløsning på tværs af Arbejdstilsynets enheder, faglige grupperinger og jobfunktioner. Status: Mål 1 Indflydelse: Landsgennemsnit AT-score i AT-mål Indflydelse 4,1 3,7 Mindst 4,0 4,6 Mål 1 vedrørende indflydelse er nået AT-score i 2008 Mål 2 Talentudvikling: Talentprogrammet evalueres i 1. kvartal af 2009, og det kan derfor endnu ikke vurderes om succeskriterierne er opfyldt Samarbejde, ledelse og værdier på arbejdspladsen Arbejdstilsynets ambition er at være en arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsglæde og nærvær og dermed være et forbillede for andre virksomheder. Arbejdstilsynet ønsker derfor i det kommende år at sætte særlig fokus på dialogen mellem ledere og medarbejdere og derigennem give medarbejderne faglig sparring og social støtte. Side 16 af 53

18 Mål 3 Belønning: Det er Arbejdstilsynets mål, at flere medarbejdere oplever, at ledelsen anerkender og påskønner det udførte arbejde samt at den enkelte oplever at blive behandlet retfærdigt. Acceptniveauet for Arbejdstilsynet vedrørende belønning er at opnå en score på mindst 5,0 ved MTU/APV-kortlægning Mål 4 Ledelseskvalitet: Det er Arbejdstilsynets mål, at flere medarbejdere oplever, at den nærmeste ledelse prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt samt er god til at planlægge arbejdet. Acceptniveauet for Arbejdstilsynet vedrørende ledelseskvalitet er at opnå en score på mindst 4,6 ved MTU/APV-kortlægning Mål 5 Retfærdighed: Det er Arbejdstilsynets mål, at flere medarbejdere oplever, at konflikter bliver løst retfærdigt samt at arbejdsopgaver bliver fordelt på en retfærdig måde. Acceptniveauet for Arbejdstilsynet vedrørende retfærdighed er at opnå en score på mindst 4,5 ved MTU/APV kortlægning Mål 6 Ledelsesudviklingsforløb: Det er Arbejdstilsynets mål at styrke ledelseskvaliteten ved gennemførelse af et ledelsesudviklingsforløb for alle Arbejdstilsynets ledere i , hvor der især lægges vægt på rollen som personaleleder og kommunikator. Succeskriterierne for den enkelte leder: Evner at være effektiv i sin ledelse, samtidig med at medarbejderne motiveres og involveres Har opbygget anerkendende kommunikative færdigheder Medarbejderne oplever mere ledelsesmæssigt nærvær og anerkendelse Resultaterne af forløbet vil blandt andet blive vurderet i MTU/APV-kortlægninger 2008 og ledelsesevalueringer ved følgende spørgsmål: Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? Prioriterer den nærmeste ledelse trivslen på arbejdspladsen højt? Min leder er god til at motivere mig Oplever du en ledelsesstil hos din nærmeste leder, der er præget af nærvær og anerkendelse? Status: Landsgennemsnit AT-score i 2006 AT-mål 2008 AT-score i 2008 Mål 3 Belønning 5,2 4,8 Mindst 5,0 5,4 Mål 4 Ledelseskvalitet 4,5 4,3 Mindst 4,6 5,2 Mål 5 Retfærdighed 4,8 4,0 Mindst 4,5 4,8 Side 17 af 53

19 Mål 6 Ledelsesudviklingsforløb Svarer i meget høj grad eller i høj grad, eller meget enig eller enig Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? Prioriterer den nærmeste ledelse trivslen på arbejdspladsen højt? Min leder er god til at motivere mig Oplever du nærvær og anerkendelse fra din nærmeste leder Landsgennemsnit AT-score i 2006/2007 AT-score i 2008 Forbedring i %-point 50,6 % 42,0 % 58,5 % +16,5 % 48,4 % 45,0 % 68,8 % +23,8 % 46% 55,2% +9,2% 63,6% Spørgsmålet: Min leder er god til at motivere mig måles på baggrund af ledelsesevalueringen i 2007 og spørgsmålet: Oplever du nærvær og anerkendelse fra din nærmeste leder? er et nyt spørgsmål og kan derfor ikke sammenlignes med tidligere resultater. Mål 3 vedrørende belønning, mål 4 vedrørende ledelseskvalitet, mål 5 vedrørende retfærdighed og mål 6 vedrørende ledelsesudviklingsforløb er nået Mobning Arbejdstilsynet ønsker, at alle medarbejdere skal behandles med åbenhed og respekt og vi vil respektere hinanden for det vi er, og de forskellige måder vi hver især bidrager fagligt, personligt og erfaringsmæssigt til det daglige samvær. Vi vil derfor i fokusere på, at der bliver gjort en ekstra indsats for komme mobning af kollegaer, medarbejdere og ledere til livs. Denne indsats skal især foregå lokalt og indarbejdes i den lokale APV-handlingsplan. Mål 7 Mobning: Det er Arbejdstilsynets mål, at der i den næste MTU/APV kortlægning ikke er medarbejdere, der bliver mobbet dagligt, ugentligt eller månedligt. Acceptniveauet er, at højst 8 %, svarende til landsgennemsnittet, har følt sig udsat for mobning. Status: Landsgennemsnit AT-score i AT-mål 2008 AT-score i Mål 7 Mobning 8,3 % 9,8 % Højst 8,0 % 6,7 % Mål 7 vedrørende mobning er nået. Side 18 af 53

20 4.2.4 Ulykker Arbejdstilsynet ønsker, at alle medarbejdere skal kunne varetage deres arbejde uden risiko for at komme til skade. Mål 8 Ulykkesforebyggelse: Det er Arbejdstilsynets mål, at antallet af ulykker falder med 25 % de næste to år, dvs. til gennemsnitligt 16 ulykker årligt i Status: Antal ulykker 2006 Mål 2007 og 2008 Antal ulykker 2007 Antal ulykker Højst Se en nærmere beskrivelse i afsnit 5.3 Mål 8 vedrørende ulykker er ikke nået Sundhedsfremme Arbejdstilsynet skal være en sund arbejdsplads, og Arbejdstilsynet skal derfor aktivt medvirker til at fremme sundheden ved at sætte fokus på et sundt livs betydning for trivsel og livskvalitet. Det enkelte LU skal deltage i implementeringen af sundhedsfremme på arbejdspladsen og motivere medarbejderne til en sund levevis. Mål for 2008: Der skal gennemføres sundhedsfremmende initiativer på samtlige tjenestesteder. Alle centre skal inden 1. maj 2008 have udarbejdet en handlingsplan for, hvilke aktiviteter, der sættes i værk i Status Målet er nået, da alle tjenestesteder havde igangsat sundhedsfremmende initiativer i En oversigt over, hvad de enkelte tjenestesteder har gennemført, kan ses i bilag Det rummelige arbejdsmarked 4.2.5a Ansatte på særlige vilkår Arbejdstilsynet bidrager til et rummeligt arbejdsmarked. I Arbejdstilsynet gøres der derfor en særlig indsats for at fastholde og integrere medarbejdere, der har risiko for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Mål for 2008: Arbejdstilsynets overordnede mål er, som det er centralt fastsat, at mindst 3,5 % af de ansatte i Arbejdstilsynet er ansatte på særlige vilkår. Erfaringen viser dog, at det er meget vanskeligt at opnå dette mål, men Arbejdstilsynet vil arbejde på, at antallet at ansatte på særlige vilkår bliver så højt som muligt. Som minimum skal der i de to centrale centre være mindst 3,5 % af de ansatte være ansat på særlige vilkår. Side 19 af 53

21 Status: Arbejdstilsynet har haft særlig opmærksomhed på de muligheder, der er for at ansætte medarbejdere på særlige vilkår og alle centre har medarbejdere fra denne gruppe ansat. Ved arbejdets tilrettelæggelse tages der hensyn hertil. Arbejdstilsynet har nået Beskæftigelsesministeriets mål om, at mindst 3,5 % af medarbejderne skal være ansat på særlige vilkår mv. Der var i gennemsnit 27,5 (25 i 2007) ansatte på særlige vilkår. Dette svarer til 3,6 % (3,2 %) b Sygefravær Arbejdstilsynet skal ved at forebygge og nedbringe sygefraværet gøre en indsats for, at de ansatte er raske og trives, og at langtidssyge medarbejdere fastholdes på arbejdsmarkedet. Ledelsen i Arbejdstilsynet har hovedansvaret for, at der bliver arbejdet med nedbringelse af sygefraværet. Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at indgå konstruktivt omkring sygefraværets relation til arbejdsforhold. Mål for 2007: Da sygefraværet i Arbejdstilsynet allerede er lavt i forhold til andre statsinstitutioner er målet, at sygefraværet ikke stiger i 2008 i forhold til Arbejdstilsynet har i sin personalepolitik en grundig og detaljeret politik for sygefravær med tilhørende handlingsplan, der nøje angiver hvilke redskaber, det er hensigtsmæssigt at benytte sig af i bestræbelserne på at nedbringe sygefraværet. Denne politik findes på BMnet. Status: Arbejdstilsynet følger Arbejdstilsynets (Beskæftigelsesministeriets) handlingsplan for nedbringelse af sygefravær og fastholdelse af sygdomsramte medarbejdere i Arbejdstilsynet. Heraf fremgår blandt andet retningslinjer for afholdelse af individuelle sygefraværssamtaler og udarbejdelse af handlingsplaner som et centralt redskab i arbejdet med at nedbringe sygefraværet. I 2008 er der i alle centre afholdt sygefraværssamtaler og udarbejdet handlingsplaner i henhold til procedurerne. I den forbindelse er der indgået aftaler om nedsat arbejdstid efter længere sygdomsperioder, deltidssygemeldinger mv. Arbejdstilsynet har ikke nået målet om, at sygefraværet ikke stiger i 2008 i forhold til 2007, da sygefraværet er steget fra 6,1 til 6,5 dage i Det skal dog understreges, at sygefraværet i Arbejdstilsynet er relativt lavt i forhold til Beskæftigelsesministeriets område og hele staten. 4.3 Konklusion og vurdering af status for gennemførelse af arbejdsmiljøpolitikken Arbejdstilsynets opstillede 8 arbejdsmiljømål i 2007, som skulle opnås inden udgangen af På baggrund af MTU/APV-undersøgelsen i 2006 prioriterede Arbejdstilsynet forbedringer på det psykiske arbejdsmiljø højt, og 7 af arbejdsmiljømålene vedrørte derfor det psykiske arbejdsmiljø. Ét mål vedrørte ulykker. Alle centre har i perioden arbejdet målrettet på at skabe forbedringer vedr. det psykiske arbejdsmiljø, og det er derfor meget tilfredsstillende, at resultaterne fra MTU/APV-kortlægningen i 2008 viser Side 20 af 53

22 en markant fremgang på de prioriterede områder. 6 af målene er således opfyldt ved udgangen af 2008, mens ét først kan vurderes ved udgangen af 1. kvartal Målet vedrørende et fald i antallet af arbejdsulykke er ikke opfyldt. Antallet af arbejdsulykker er steget fra 26 ulykker i 2007 til 29 ulykker i Arbejdstilsynet har i samme periode fået flere medarbejdere, men incidensen viser også en lille stigning. Det er især trafikulykkerne, der er steget så de i 2008 udgør 34 % af alle ulykker. Arbejdstilsynet overvejer, hvilke muligheder de, der er for at forebygge disse ulykker i fremtiden. Se en nærmere analyse af arbejdsskaderne i afsnit 5.3. Arbejdstilsynet har nået målet vedrørende sundhedsfremme. Målene om ansatte på særlige vilkår er opfyldt mens målet om sygefravær ikke er opfyldt, selvom det er relativt lavt. Der er dog opfyldt mål vedrørende både sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked. Side 21 af 53

23 5 Arbejdsmiljøet i Arbejdstilsynet 5.1 Arbejdstilsynets arbejdspladsvurdering I november 2008 blev der i hele Beskæftigelsesministeriet gennemført en MTU/APV-kortlægning (Den fælles trivsels- og arbejdsmiljøundersøgelse i Beskæftigelsesministeriet). En oversigt over besvarelserne beskrives nærmere i bilag 1. Tabel 1 til 3 viser de overordnede resultater af kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø, mens tabel 4 til 7 viser resultaterne af kortlægningen af det fysiske arbejdsmiljø. Generelt kan siges, at de to undersøgelser viser væsentlige forbedringer i det psykiske og i det fysiske arbejdsmiljø for Arbejdstilsynet som helhed. I løbet af 1. halvår 2009 skal alle centre og sekretariater udarbejde APV-handlingsplaner på grundlag af kortlægningen. Samtidigt vil der centralt blive udarbejdet en APV-handlingsplan for de opgaver, der skal løses på centralt niveau. Svarprocenten var 87 % for kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø og 86 % for det fysiske arbejdsmiljø, hvilket anses for meget tilfredsstillende. Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø foregik anonymt, mens kortlægningen af det fysiske arbejdsmiljø ikke var anonym. Der er således en mulighed for, at det enkelte center kan spørge ind til de problemer, der blev kortlagt ved den fysiske APV-kortlægning. Kortlægningen har til formål at give grundlaget for, at Arbejdstilsynet udvikler sig som en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og har et godt arbejdsmiljø. Kortlægningen skal indgå i arbejdspladsvurderingen med henblik på, at de beskrevne forhold prioriteres og der findes løsninger på arbejdsmiljøproblemerne. Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø er blandt andet beskrevet ved hjælp af en række spørgsmål med udgangspunkt i det koncept, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udarbejdet. Rapporterne viser: Det psykiske arbejdsmiljø Generelt viser undersøgelsen en stor forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Flere medarbejdere er mere tilfredse, mere motiverede og mere tilfredse med ledelsen. På de fleste dimensioner i NFA undersøgelsen ligger Arbejdstilsynet over landsgennemsnittet og på ingen dimensioner er vi mere en 0,5 point dårligere. Som administrativ virksomhed, bør Arbejdstilsynet også ligge over landsgennemsnittet. Der er dog centre og sekretariater, der ligger væsentligt under landsgennemsnittet (er røde i tabel 3), men opvejes af de øvrige enheder. Stadig mange (61 % mod 65 % i 2006) oplever meget ofte/ofte problemer med IT, og at de kun i mindre grad eller slet ikke får den nødvendige hjælp og støtte til løsning af IT-problemerne (12 % mod 14 % i 2006). Kun få har indenfor de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane, men der er stadig en lille gruppe, der er udsat for mobning, selvom tallet er meget lavere (6,7 % mod 9,8 % i 2006). Mange medarbejdere (18,6 % mod 25 % i 2006) har oplevet at en anden person har været udsat for mobning indenfor de sidste 12 måneder. Side 22 af 53

24 Det kan overraske, at antallet, der har været udsat for fysisk vold eller trusler om vold, er faldet, da afsnit 5.4 viser at antallet af arbejdsulykker og nærved ulykker på grund af trusler og vold er stigende. Den lave angivelse af trusler og vold må derfor skyldes, at respondenterne i MTU/APV-kortlægningen opfatter disse spørgsmål som kommende fra kolleger. Når de kommer ude fra virksomhederne, bliver det registreret som traumatiske oplevelser. Det fysiske arbejdsmiljø Generelt viser MTU/APV-kortlægning 2008 en positiv udvikling på langt de fleste områder selvom nogle af resultaterne, der fremgår af tabel 4 til 7 i bilag 1, stadig er høje. Det er for eksempel bemærkelsesværdigt, at 42 % af Arbejdstilsynets medarbejdere er udsat for hyppige gentagelser under arbejdet. Der burde ikke være nogen i Arbejdstilsynet, der var udsat for EGA. Vedrørende det fysiske arbejdsmiljø skal der være særlig opmærksomhed på følgende forhold: Vedrørende skærmarbejde angiver 46 % at de arbejder ¾ eller mere af arbejdstiden ved computer Mange medarbejdere (44 %) især i Landskronagade (62 %/59 % i TC1) angiver de har problemer med støj fra personer Omkring en fjerdedel angiver, at der er problemer med det termiske indeklima En del medarbejdere især i Landskronagade har problemer med statisk elektricitet Omkring halvdelen af medarbejderne i Landskronagade og lidt færre i TC4 angiver, at der er for få mødefaciliteter Af de 21 medarbejdere, der angiver de udfører tunge løft, angiver de 28 % (5 6 personer), at de ikke løfter forsvarligt. Dette problem er kun i tilsynscentrene Angående distancearbejde oplyser 9 % (21 % i 2006), at de ikke har mulighed for at indrette en arbejdsmiljømæssigt korrekt arbejdsplads i hjemmet, og at 18 % (29 % i 2006) ikke har kendskab til indretning af egen bil. Selvom flere angiver, at arbejdspladsen i hjemmet er korrekt indrettet og flere ved, hvordan deres bile skal indrettes med et godt arbejdsmiljø, er det stadig ikke tilfredsstillende. Et stort antal medarbejdere (37 %, 34 % i 2006) angiver, at der er problemer med deres programmel. Selvom angivelserne af belastninger under tilsynsarbejde generelt er blevet mindre, er der stadig mange tilsynsførende, der angiver, at de er udsat for en arbejdsmiljøbelastning under tilsynsarbejdet. Kortlægningen viser, at der især er problemer med: Udsættelse for høreskadende støj Har ikke fået udleveret egnede høreværn Side 23 af 53

25 Udsættelse for kulde/træk Har ikke fået udleveret tøj til beskyttelse mod kulde Udsættelse for kemiske og/eller biologiske påvirkninger Udsættelse for en risiko for fald under tilsynsarbejdet Udsættelse for en risiko for eksplosion under tilsynsarbejdet Har ikke fået udleveret de nødvendige personlige værnemidler Undersøgelsen angiver, at der ikke i tilstrækkelig grad bliver taget hensyn til gravide under tilsynsarbejdet, men dette skyldes formentlig en fejlkonstruktion af spørgeskemaet. Forholdene kræver en nærmere undersøgelse og en indsats for at fjerne den sikkerheds- og sundhedsskadelige påvirkning. Kortlægningen af det fysiske arbejdsmiljø er ikke anonym, så der er nu en mulighed for, at det enkelte center kan gå ind i besvarelserne og undersøge, hvad der ligge bag medarbejdernes besvarelser. I løbet af 1. halvår 2009 vil Arbejdstilsynet derfor have et overblik over, hvilke områder der kræver en særlig indsats. 5.2 Gennemførte audits af arbejdsmiljøarbejdet Auditgruppen udførte interne arbejdsmiljøaudit i alle 6 centre og 3 sekretariater i løbet af Auditten af TC2 blev dog først gennemført i januar 2009, da forskellige lokale omstændigheder gjorde, at auditten måtte flyttes flere gange. Hovedformålet med audittene er at undersøge, om Arbejdstilsynet stadig opfylder kravene for at fastholde sit arbejdsmiljøcertifikat. Konklusionen efter de interne audit er, at Arbejdstilsynet opfylder kravene om arbejdsmiljøcertifikat, og der kun på få områder kunne findes forslag til forbedringer af arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet. Et vigtigt krav vedrørende arbejdsmiljøcertifikat er, at virksomheden forpligter sig til en fortsat forbedring af indsatsen på arbejdsmiljøområdet. Bureau Veritas Certification har i maj måned gennemført 1. efterprøvningsbesøg i TC4, TC2 og AC. I november gennemførte BVC 2. efterprøvningsbesøg i TC1, TC3 og AFC. Der blev ved besøgene ikke konstateret afvigelser og BVC havde kun relativt få forbedringsforslag. I auditrapporten fik vi en meget flot udtalelse: Arbejdstilsynets arbejdsmiljøledelse er stærkt forankret i sikkerhedsorganisationen og arbejdets planlægning og udførelse. Der er gode eksempler på, hvordan arbejdsmiljøet inddrages ved etablering af nye funktioner. Det vurderes, at Arbejdstilsynet fortsat lever op til sit arbejdsmiljøcertifikat. 5.3 Væsentlige arbejdsmiljøproblemer i Arbejdstilsynet I forbindelse med udarbejdelse af arbejdspladsvurdering og ved de interne arbejdsmiljøaudit bliver det kontrolleret, om der er væsentlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Selvom der er en del arbejdsmiljøforhold, Arbejdstilsynet skal arbejde med at ændre, er der ikke konstateret væsentlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen i Arbejdstilsynet i Side 24 af 53