Prisen på fjernvarme bliver ens. for alle

Transkript

1 Prisen på fjernvarme bliver ens for alle

2 1. Hvorfor ensretter vi fjernvarmepriserne? 2. Hvordan har vi gjort? 3. Hvordan sammensættes priserne? a) Hvorfor bruges det opvarmede areal fra BBR? b) Hvad dækker målerafgiften? c) Opgørelse af forbrugt MWh/kWh d) Hvorfor en pris på cirkuleret fjernvarmevand i m 3 4. Hvordan beregnes afkølingen? 5. Hvad er en god og en dårlig afkøling? 6. Hvad kan du selv gøre? 7. Hvordan bliver din fremtidige regning? 8. Styringstabel 9. Har du spørgsmål? 10. Afgifter til Staten Publiceret juni 2013

3 1: Hvorfor ensretter vi fjernvarmepriserne? Der har hidtil været forskellige priser og prisprincipper for levering af fjernvarme i henholdsvis Slagelse og Korsør. Dette stammer fra tiden før etableringen af vores koncern i Dengang blev SK Forsyning A/S dannet i forbindelse med kommunesammenlægningen. Vi har længe ønsket at ensrette priser og afregningsprincipper, ligesom vi også har gjort det på el, vand og vandafledning. Dette skal man have tilladelse til fra Energitilsynet. Den tilladelse har vi nu opnået, og derfor gennemfører vi ensretningen i : Hvordan har vi gjort? Når man ensretter fjernvarmepriser og -afregningsprincipper, skal det helst ske således, at der ikke efterfølgende kommer for store udsving i de årlige udgifter. Derfor har vi undersøgt forskellige metoder og prissammensætninger. Fjernvarme i Danmark afregnes efter hvile-i-sig-selv-princippet. Det betyder, at der hverken må genereres overskud eller underskud. Resultatet af undersøgelserne er blevet Korsørmodellen, som hele tiden har været anvendt i Korsør. Modellen er både enkel at administrere, let at forstå og også mest retfærdig. Det er i sagens natur ikke muligt at lave en omlægning af priser og prisstruktur uden, at nogle kunder vil mærke en prisstigning og andre et prisfald. Dette afhænger imidlertid i høj grad af udgangspunkter som f.eks. ejendommens størrelse, tidligere varmeforbrug, installeret effekt (kun for kunder i Slagelse), varmeanlæggets tekniske udformning og i nogen grad også kundens fyringsteknik og opmærksomhed. 3: Hvordan sammensættes priserne? a) Hvorfor bruges det opvarmede areal fra BBR? Alle fjernvarmeselskaber skal, i deres prissystem, have en fast afgift til dækning af størstedelen af de årlige faste omkostninger, der er i forbindelse med fjernvarmelevering. Den faste afgift sikrer desuden, at alle er med til at betale for de faste udgifter, uanset om man er storforbruger eller næsten aldrig har åbnet for varmen. I fremtiden er det erhvervs- og boligarealet, der er registreret i ejendommens BBR-meddelelse, som danner grundlag for beregning af den faste afgift. Vi har hentet disse data i kommunens BBR-register, og alle kunder har modtaget et brev, der indeholder de oplysninger, vi har hentet i registret. Hvis du ikke er enig med de data, du har fået oplyst, er du velkom-

4 men til at henvende dig til SK Forsynings Kundecenter for eventuelle rettelser. b) Hvad dækker målerafgiften? Målerafgiften er beregnet ud fra de udgifter, der er til indkøb og administration af en fjernvarmemåler i dens levetid, og den dækker endvidere omkostninger til kundecentret. c) Opgørelse af forbrugt MWh/kWh Den købte energi afregnes efter forbrug i MWh/kWh, som er registreret i varmemåleren. Beregningen af den optagne energi er, kort fortalt, antallet af m 3 fjernvarmevand, der cirkulerer gennem måleren ganget med forskellen mellem frem- og returtemperaturen. Enkelte steder i Slagelse bruges stadig kwh, (der skal KWh til 1 MWh), med det vil blive ændret i takt med den målerudskiftning, der kontinuerligt foregår. Fjernvarme produceres på veldrevne anlæg, og altid på den til enhver tid mest økonomiske og mindst forurenende måde. Der benyttes affald og halm til kraftvarme i Slagelse (el og fjernvarme i samproduktion). I Korsør produceres fjernvarmen primært på flis, men ind i mellem anvendes imidlertid også naturgasdrevne motorer. Når det er meget koldt, bruges der naturgas i almindelige gaskedler. I spidbelastsituationer kan det i Slagelse være nødvendigt, i mindre omfang, at supplere med oliefyring. Vi kan i øvrigt oplyse om, at der er kommet en ny statsafgift kaldet Forsyningssikkerhedsafgift. Denne vil gradvist blive indfaset over de næste 4-5 år, med start i d) Hvorfor en pris på cirkuleret fjernvarmevand i m 3? Det er vigtigt for både kunderne og fjernvarmeforsyningen, at driften i varmeanlæggene hos kunderne bliver så optimal som muligt. Det er ensbetydende med, at returvandet skal være så koldt som overhovedet muligt, når det kommer tilbage til fjernvarmeværket. Dette opnås ved, at fjernvarmevandet cirkulerer så langsomt som muligt gennem kundens installation. Når gennemstrømningstiden øges, forbedres muligheden for at afgive mere varme pr. m 3 cirkuleret fjernvarmevand til varmtvandsbeholderen og radiatoranlægget. De største gevinster ved lav returtemperatur er: 1. Mindre varmetab til omgivelserne fra fjernvarmerørene i jorden. (Én grads sænkning af temperaturen i fjernvarmenettet giver en besparelse på ca. 0,5 mio. kr. år.) 2. Jo lavere returtemperaturen til varmecentralerne bliver, desto bedre kan brændslet udnyttes på centralerne. Det giver meget store driftsbesparelser

5 3. Jo mindre fjernvarmevand, der skal pumpes rundt, desto mindre pumpeenergi skal der bruges 4. Når mængden af cirkuleret fjernvarmevand bliver mindre, er der plads til flere kunder på nettet, uden at der skal investeres i nye og større rør Ovenstående giver meget store besparelser i de fællesudgifter, (der er baseret på tab i fjernvarmenettet og drift af varmecentralerne). Der er jo kun kunderne til at betale. Derfor arbejder fjernvarmeforsyningen hele tiden med optimering af driften og med at rådgive kunderne til at opnå den bedste afkøling og den laveste returtemperatur. 4: Hvordan beregnes afkølingen? Årsafkølingen indikerer, hvor godt anlægget i din ejendom fungerer. Når vi sender årsafregningen ud, har vi beregnet din årsafkøling. Denne er baseret på energimængden i MWh og den cirkulerede mængde fjernvarmevand i m 3. Årsafkølingen bør mindst være 30 til 35 gr. C - lidt afhængigt af, hvor tæt din ejendom ligger på fjernvarmecentralen samt af, hvor lange stikledninger du har. Således beregnes afkølingen: forbrug i (MWh) x 860 cirkuleret fjernvarmevand i (m 3 ) gr. C Hvis der afregnes i kwh: forbrug i (kwh) x 0,86 cirkuleret fjernvarmevand i (m 3 ) gr. C 5: Hvad er en god og en dårlig afkøling? Man kan aflæse den øjeblikkelige (her-og-nu) afkøling direkte på fjernvarmemåleren. Det fortæller imidlertid kun noget om den øjeblikkelige tilstand og kan i nogle tilfælde være misvisende, f.eks.: hvis du lige har startet et koldt radiatorsystem eller har tømt varmtvandsbeholderen. I disse tilfælde kan afkølingen være stor om sommeren, når der ikke er ret stort varmebehov, kan det virke som om, hele systemet er gået mere eller mindre i stå. Man kan sommetider aflæse en meget lav fremløbstemperatur og en returtemperatur, der kun er 4 5 grader lavere. Det behøver ikke være dårligt. For at kunne bedømme om afkølingen er i orden, skal der være en vis konstant gennemstrømning af fjernvarmevand

6 hvis der er fejl på anlægget, eller der er skruet for højt op for varmen, kan det resultere i dårlig (lav) afkøling hvis varmeanlægget er et-strenget anlæg, vil det sjældent være muligt at opnå en god afkøling hvis varmevekslerne er belagt med kalk, giver det en dårlig afkøling Afkølingen er altid bedre om vinteren end om sommeren, fordi fremløbstemperaturen er højere om vinteren, og fordi der altid er et vist varmeforbrug. Det rigtigste grundlag at bedømme afkøling på er derfor årsafkølingen. 6: Hvad kan du selv gøre? Vi anbefaler, at du aflæser din måler ca. en gang om måneden, og at afkølingen evt. beregnes for samme periode. Aflæsningsresultaterne skal naturligvis evalueres. Det kan være lidt svært, hvis du ikke har så stor erfaring i at bedømme forbruget. Derfor er du altid velkommen til at kontakte vores energirådgivere eller Kundecentret for en snak om betydningen af aflæsningen. Der findes desuden aflæsningsbøger, pjecer og informationsmateriale, som du kan få frit udleveres ved at henvende dig til Kundecentret eller energirådgiverne. Vi anbefaler ligeledes, at du aflæser el- og vandmåleren ca. en gang om måneden. Der kan nemlig være mange penge at spare ved at opdage overforbrug i tide. 7: Hvordan bliver din fremtidige regning? Du kan få overblik over forbruget ved at benytte de regneark, der er til rådighed på skforsyning.dk under Varme. Du kan beregne dine fremtidige varmeudgifter med de nye takster. Der er ét regneark til ejendomme under 999 m 2 og ét til ejendomme på over m 2. Her skal du indtaste forbruget fra din sidste årsafregning. Er du kunde i Slagelse, er det vigtigt, at du husker at indtaste Kcal/h. Resultatet, der fremkommer, fortæller, hvad dine varmeudgifter vil blive med de nye takster fra oktober Du skal dog være opmærksom på, at resultatet er vejledende. Der er nemlig også andre parametre, såsom forbrugsvaner, graddage, dit anlægs opbygning og antal personer på adressen, som indgår i det faktiske resultat. 8: Styringstabel Har du ikke et helt årsforbrug, kan styringstabellen på skforsyning.dk bruges til at estimere et årsforbrug -

7 også selvom du kun har forbrugsdata fra nogle få måneder. I skemaet kan du se, hvordan varmeforbruget - teoretisk - vil fordele sig over varmeåret - målt ud fra graddagene (et udtryk for, hvor koldt det har været) i et normalår. Varmeforbruget til rumopvarmning varierer i forhold til antallet af graddage i hver måned. Varmvandsforbruget er derimod ret stabilt og udgør normalt ca. 20 % af det samlede årsforbrug. Det fordeler sig jævnt over året, uanset om det er sommer eller vinter. 9: Har du spørgsmål? Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. For spørgsmål vedrørende årsafregningen, priser og arealer mm. skal du kontakte Kundecentret på tlf.: Ved tekniske spørgsmål: Beregninger samt drifts- eller afkølingsproblemer skal du kontakte energirådgiverne: Axel Olsen tlf Christian Samer tlf Henrik Ådal tlf Afgifter til Staten I Energiforliget, der blev vedtaget på Christiansborg i 2012, har partierne bag forliget besluttet, at al brændsel, der anvendes til opvarmningsformål, skal pålægges nye afgifter. Disse betegnes under ét: Forsyningssikkerhedsafgift. De første stigninger ramte naturgas og affald pr. 1. februar Og den 1. februar 2014 indføres afgifter på biomasse, herunder halm, træflis og brænde. Afgifterne stiger i de kommende år frem til Beslutningen på Christiansborg medfører, at det bliver dyrere at opvarme sin bolig i de kommende år - uanset om du har fjernvarme, naturgas eller benytter en helt tredje opvarmningsform. For SK Varmes vedkommende medfører afgiftsændringerne i 2013 og 2014, at vores årlige omkostninger vil stige med 10. mio. kr., svarende til ca. 8%. Selvom vi løbende effektiviserer, kan en så kraftig stigning i afgifterne ikke undgå at påvirke varmeprisen. Du skal derfor forvente, at også fjernvarmen vil blive dyrere i de kommende år - måske allerede fra januar 2014.

8 Vidste du at... I hele Danmark forsynes i dag omkring 1,6 mio. husstande med fjernvarme. Det svarer til ca. 62% af alle husstande. Fjernvarme er en miljøvenlig opvarmningsform, der samtidig producerer miljøvenlig el. Det er medvirkende til at nedsætte det samlede CO2-udslip fra Slagelse Kommunes borgere. Fjernvarmen er et distributionssystem, der kan kobles på alle former for varmeproduktion. I dag bliver der produceret fjernvarme på baggrund af affald, halm, flis, sol, vind, naturgas, olie, geometri og kul samt overskudsvarme fra industri mm. Faktisk stammer næsten 80% af fjernvarmen i Danmark fra den overskudsvarme, der opstår primært i forbindelse med produktion af el. Derved halverer man energiforbruget ved at udnytte varme, som ellers ville forsvinde op i den blå luft. Fjernvarme er fortsat den billigste kollektive opvarmningsform og uden sammenligning den mest grønne.