Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i japanstudier (revideret afgørelsesbrev) Kandidatuddannelsen i japanstudier (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 20 og 28. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 5. marts 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. reviderede udgave, januar Akkrediteringsrådet 19. april 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 12. marts 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid,

2 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 23. marts 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsen 20 og 28, stk. 3, fastlægges uddannelsen titel til: Dansk: Engelsk: Cand.mag. i japanstudier Master of Arts (MA) in Japanese Studies Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsen 20 og 28, stk. 3 sammenholdt med 23, fastlægges uddannelsen titel til: Dansk: Engelsk: Cand.mag. i japanstudier og [tilvalg] Master of Arts (MA) in Japanese Studies and [tilvalg på engelsk] ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6847 AUDD 6847 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for japansk. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. april 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode.

3 Adgangskrav - Bacheloruddannelsen i japanstudier - Bacheloruddannelse i et andet fag med japanstudier som tilvalg efter disse principper: - Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bestået bacheloruddannelse med japanstudier som centralt fag - Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med japanstudier som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS. - Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i med japanstudier. - Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med japanstudier som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS. (dokumentationsrapport, s.56). Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet. Høring Idet universitetets indstilling vedr. titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev, eller om universitetet ønsker at trække ansøgningen tilbage. Universitetets tilbagemelding imødeses hurtigst muligt og senest d. 29. april på mail acedenmark@acedenmark.dk. Såfremt universitetet ønsker at trække sin ansøgning tilbage, vil uddannelsen ikke længere kunne godkendes. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige.

4 Fristen for at klage retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er senest 14 dage efter, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Bachelor- og kandidatuddannelse i japanstudier Århus Universitet Turnusakkreditering, efterår 2009

6 Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen nedsættes et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for japansk sprog og kultur Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for japansk sprog og kultur Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i japanstudier består af: Kernefaglig ekspert Professor Mark Teeuwen, Institutt for kulturstudier og orientalske språk, Oslo Universitet Aftagerrepræsentant Fagkonsulent Christoph Schepers, Studieskolen Studerende Stud.mag. Michael S. Christensen, græsk og idéhistorie, Københavns Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 28. september 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 4. november 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 18. januar 2010 Høringssvar modtaget 1. februar 2010 Sagsbehandling afsluttet 12. februar 2010 Bemærkninger 29/10 - indhentet supplerende dokumentation ang. beskæftigelsestal og VIP/STUD-ratio 26/11 - indhentet supplerende dokumentation ang. frafaldsopgørelse 21/12 - indhentet supplerende dokumentation om afklaring af STÅ-opgørelse Ang. den propædeutiske undervisnings rolle i akkrediteringen Det er UBST, der træffer afgørelse om propædeutisk undervisning i tilknytning til en bacheloruddannelse. Propædeutik er hjemlet i universitetslovens 4, stk. 3, mens ACE s godkendelseskompetence alene omfatter uddannelser efter 4, stk. 1, jf. universitetslovens 3, stk. 1. Afgørende for, at UBST kan træffe denne afgørelse er, at universitetet i sin ansøgning om akkreditering og godkendelse af en (ny) bacheloruddannelse til ACE også ansøger om propædeutik, og at ACE medtager dette i sin indstilling. Baggrunden er, at omfanget af propædeutisk undervisning forlænger den normerede studietid (antallet af ECTS-point), jf. uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 2. Normeringen er et af de forhold, som UBST skal forholde sig til, jf. akkrediteringslovens 10, stk. 2. 5

10 Problemstillingen vedrørende propædeutik skal også ses på baggrund af, hvordan spørgsmålet om specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen er løst. Adgangskrav indstilles til UBST. ACE foretager ikke en direkte faglig vurdering af adgangskravene i forbindelse med akkrediteringen, men vurderer i hvilken kategori uddannelsen mest hensigtsmæssigt tilhører, jf. bilag 1 til adgangsbekendtgørelsen. ACE skal altså ikke foretage en faglig vurdering af tilrettelæggelsen af den propædeutiske undervisning, men indstille dette til UBST (sammen med UBST-forholdene) (mail fra Universitets- og Bygningsstyrelsen modtaget 19. juni 2009) 6

11 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i japanstudier til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i japanstudier på Århus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Samlet set vurderes uddannelsen at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6), - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1). Der vurderes i mindre grad at være en uddannelsesnær dialog mellem japanstudier og aftagerpanelet for det humanistiske fakultet. Ved den øvrige kontakt med aftagerrepræsentanter via censorinstitutionen og foredragsvirksomhed vurderes det, at dialogen i nogen grad anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Kontakten med dimittender/alumner vurderes at være etableret, men det vurderes at være uklart, i hvilket omfang Østasiatisk Netværk anvendes af studerende og dimittender fra japanstudier. Uddannelsen vurderes generelt at have en løbende og omfattende dialog med relevante aftagerrepræsentanter. Dialogen med censorkorpset vurderes i nogen grad at kompensere for den manglende uddannelsesspecifikke dialog med aftagerpanelet, og i forhold til uddannelsens dimittender vurderes der at være en god uformel kontakt mellem disse og underviserne. 7

12 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i japanstudier til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i japanstudier på Århus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Samlet set vurderes uddannelsen at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1). Der vurderes i mindre grad at være en uddannelsesnær dialog mellem japanstudier og aftagerpanelet for det humanistiske fakultet. Ved den øvrige kontakt med aftagerrepræsentanter via censorinstitutionen og foredragsvirksomhed vurderes det, at dialogen i nogen grad anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Kontakten med dimittender/alumner vurderes at være etableret, men det vurderes at være uklart, i hvilket omfang Østasiatisk Netværk anvendes af studerende og dimittender fra japanstudier. Uddannelsen vurderes generelt at have en løbende og omfattende dialog med relevante aftagerrepræsentanter. Dialogen med censorkorpset vurderes i nogen grad at kompensere for den manglende uddannelsesspecifikke dialog med aftagerpanelet, og i forhold til uddannelsens dimittender vurderes der at være en god uformel kontakt mellem disse og underviserne. - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2), idet det vurderes at være uklart, hvad beskæftigelsessituationen for uddannelsens dimittender er. IHO s strategi for at øge de studerendes kompetence- og jobbevidsthed med henblik på bl.a. at mindske ledigheden blandt dimittender vurderes positivt af akkrediteringspanelet. 8

13 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

14 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Århus Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Humaniora Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 20 Kandidatuddannelsen: 1 Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 67 Kandidatuddannelsen: 4 Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Bacheloruddannelsen: 2 Kandidatuddannelsen: 0 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: Kandidatuddannelsen: 10

15 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder Formålet med bacheloruddannelsen er at 1. indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets/fagområdernes teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, 2. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets/fagområdernes relevante bestanddele, og 3. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse. Akademiske kompetencer og kvalifikationer En bacheloruddannelse med centralt fag i Japanstudier giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer: De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: - Færdigheder i at læse, skrive, tale og forstå moderne japansk. - Forståelse for grundlæggende sprogvidenskabelige problemstillinger og metoder. - Forståelse for centrale problemstillinger indenfor moderne japansk historie, kultur og samfundsforhold. - Evne til selvstændigt at finde informationer om problemstillinger med relation til det moderne Japan, samt til at kunne analysere disse problemstillinger og indplacere dem i deres kontekst såvel synkront som diakront. - En grundlæggende forståelse for, hvad videnskabelighed er, samt en basal evne til selv at kunne anvende forskellige videnskabelige metoder. Kompetencer: Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve sig følgende faglige og sociale kompetencer: - Evne til at analysere komplekse problemstillinger af tværfaglig karakter, og til at kunne formidle sin indsigt skriftligt og mundtligt. - Evne til at overskue et område, til at kunne skelne væsentligt fra mindre væsentligt, til at kunne strukturere sin egen læring, og til at søge og bearbejde ny information på en hensigtsmæssig måde. - Evne til at arbejde systematisk, selvstændigt og kritisk og til at afstemme den metode, som bringes i anvendelse, med arten af det felt, som skal behandles. - Evne til at indgå i faglige og sociale sammenhænge på tværs af kulturelle forskelle og til at forstå andres virkelighedsopfattelser. - Evnen til at indgå i fagligt samarbejde med andre, herunder at give og modtage kritik (bilag 1). 11

16 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder Formålet med kandidatuddannelserne er at 1. udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, 2. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og 3. kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). Akademiske kompetencer og kvalifikationer Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: - sikre færdigheder i at læse, skrive, tale og forstå moderne standardjapansk - forståelse af væsentlige kultur- og samfundsvidenskabelige tilgange til studiet af moderne japansk historie, kultur og samfundsforhold - færdighed i at anvende generelle kultur- og samfundsvidenskabelige teorier på japanske problemstillinger - færdighed i selvstændigt og kritisk at analysere centrale problemstillinger inden for moderne japansk historie, kultur og samfundsforhold - færdighed i at finde, vurdere og kritisk analysere informationer med relation til Japan, herunder især japansksproget kildemateriale - færdighed i skriftlig og mundtlig formidling til forskellige målgrupper Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende blive i stand til: - at kommunikere mundtligt og skriftligt på japansk i forskellige sammenhænge - at agere kompetent og selvstændigt i forskellige sociale og kulturelle sammenhænge i Japan - at arbejde metodisk, selvstændigt, tværdisciplinært og kritisk med komplekse problemstillinger - at planlægge, organisere og gennemføre projektforløb - at formidle forskningsresultater mundtligt og skriftligt i både akademiske og ikke-akademiske kontekster (bilag 2). 12

17 Bacheloruddannelsens struktur A-linjen, 120 ECTS centralt fag og 60 ECTS propædeutik 1. semester 2.semester 3. semester 4.semester Japansk 1 Japansk 3 Japansk 5 Skriftlig japansk 5 ECTS Japansk 2 Japansk 4 Japansk 6 Mundtlig sprogfærdighed 1 Introduktion til Japans historie: Overblik 5 ECTS Introduktion til Japans samfund og kultur: Overblik Studium generale Oversættelse fra japansk Introduktion til Japans historie: Kilder og fortolkninger 5 ECTS 5 ECTS Introduktion til Japans samfund og kultur: Grundkoncepter og aspekter 5 ECTS Metode 5 ECTS 5. semester 6.semester 7.semester 8. semester Mundtlig sprogfærdighed 2 5 ECTS Tekstanalyse Suppleringsfag 30 ECTS Suppleringsfag 30 ECTS Klassisk japansk 5 ECTS Mundtlig sprogfærdighed 3 Feltrapport Historie: Emneområde Samfund: Emneområde B-linjen, 135 ECTS centralt fag og 60 ECTS propædeutik 1. semester 2.semester 3. semester 4.semester Japansk 1 Japansk 3 Japansk 5 Skriftlig japansk 5 ECTS Japansk 2 Japansk 4 Japansk 6 Mundtlig sprogfærdighed 1 Introduktion til Japans historie: Overblik 5 ECTS Introduktion til Japans samfund og kultur: Overblik Studium generale Oversættelse fra japansk Introduktion til Japans historie: Kilder og fortolkninger 5 ECTS 5 ECTS Introduktion til Japans samfund og kultur: Grundkoncepter og aspekter 5 ECTS Metode 5 ECTS 5. semester 6.semester 7.semester 8. semester Mundtlig sprogfærdighed 2 5 ECTS Tekstanalyse Bachelorprojekt 15 ECTS Sidefag 30 ECTS Klassisk japansk 5 ECTS Mundtlig sprogfærdighed 3 Sidefag 15 ECTS Feltrapport Historie: Emneområde Samfund: Emneområde 13

18 Kandidatuddannelsens struktur A-linjen 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Oversættelse fra japansk 2 Valgfag/praktik 30 ECTS Mundtlig sprogfærdighed 4 Speciale 30 ECTS Analyse og kommentar Projekt 2 Projekt 1 Forskningsoversigt B-linjen 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Sidefag 30 ECTS Sidefag 3 0 ECTS Japansk sprog 20 ECTS Japanstudier/valgfag Speciale 30 ECTS C-linjen 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Tekstanalyse Emneområde Mundtlig sprogfærdighed Speciale 15 ECTS 4 30 ECTS Mundtlig sprogfærdighed 2 Valgfag/praktik Mundtlig sprogfærdighed 3 15 ECTS Projekt 2 Forskningsoversigt D-linjen 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Sidefag Sidefag Japansk sprog Speciale 30 ECTS 15 ECTS 20 ECTS 30 ECTS Valgfag 15 ECTS Japanstudier/valgfag/praktik 14

19 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bachelor- og kandidatuddannelsen i japanstudier har en løbende dialog med det humanistiske fakultets aftagerpanel, der blev nedsat i 2005 og udvidet i Aftagerpanelet omfatter ca. 50 eksterne medlemmer, heriblandt repræsentanter fra undervisningssektoren, eksportvirksomheder og konsulentbranchen, og 22 interne medlemmer. De interne medlemmer er 3 repræsentanter fra hvert af de 7 studienævn, herunder studielederen og næstformanden (studerende) samt fakultetets prodekan for uddannelser. En gang årligt afholder aftagerpanelet en halvdagskonference med deltagelse af alle medlemmer. Den første konference blev afholdt i januar 2009, hvor Institut for Historie og Områdestudiers (herefter IHO) repræsentanter i panelet bl.a. drøftede karrierevejledning og vægtningen af kernefaglige kompetencer i forhold til generelle humanistiske kompetencer med en gruppe af de eksterne medlemmer. Foruden den årlige konference afholdes løbende temamøder med en mindre kreds af aftagerrepræsentanter. Eksempelvis blev der afholdt møde i maj 2009 i forbindelse med udarbejdelse af en ny studiestruktur på det humanistiske fakultet. Her diskuterede fakultetet undervisningssektorens interesse i et øget fokus på fagdidaktik og formidling i de tofaglige kandidatuddannelser med en række gymnasierektorer. Resultatet er blevet, at fakultetet fra 2011 udbyder en 30 ECTS underviserprofil som et tilbud til alle fakultetets kandidatstuderende bestående af bl.a. projektorienteret forløb i gymnasieskolen og fagdidaktik (for japanstudiers vedkommende fremmedsprogsdidaktik) (dokumentationsrapport, s.3f). Akkrediteringspanelet vurderer, at resultaterne af dialogen med aftagerpanelet i nogen grad anvendes til at udvikle japanstudiers relevans og kvalitet. Det vurderes på baggrund af dokumentationsrapporten og besøget, at aftagerpanelet ikke er uddannelsesnært. Universitetet har kommenteret dette i sit høringssvar: Aarhus Universitet bemærker, at det ikke er hensigten med det rådgivende aftagerpanel på Det Humanistiske Fakultet at dublere eller erstatte dén uddannelsesnære dialog med aftagere, som uddannelserne har bl.a. via censorkorps og alumnenetværk. Diskussionerne i Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel drejer sig om mere generelle og fælleshumanistiske temaer fx om modeller for forskningssamarbejder, overgang fra uddannelse til job, behovet for humanistiske kompetencer på arbejdsmarkedet, osv. Desuden inddrages panelet i udvikling af nye og eksisterende uddannelser jf. universitetslovens 13 A. Således har drøftelserne med aftagerpanelet i 2009 blandt andet inspireret til indførelsen af en ny studiestruktur tiltag som også får direkte indflydelse på ordningerne for kinastudier og japanstudier (både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen). Der kan tilsvarende gives flere andre eksempler på, at drøftelserne med aftagerpanelet har haft og vil få en direkte afsmittende effekt på uddannelserne i kinastudier og japanstudier blandt andet øget fokus på karrierevejledning (2007), udvikling af tværfaglige valgfag (2010), justering af bachelor- og kandidatbeviser (2010/11). (høringssvar af 1. februar 2010). 15

20 Aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen En del af kontakten med aftagere foregår gennem uformelle netværk med virksomheder og organisationer med interesse for Japan. Ifølge universitetet modtager afdelingens forskere jævnligt henvendelser fra bl.a. alumner, eksportvirksomheder og organisationer. Det kan være henvendelser i form af konkrete spørgsmål, bestilling af foredrag eller forespørgsler vedrørende forskning i japanske forhold. Japanstudier deltager med en repræsentant i arrangementer afholdt af Den Japanske Ambassade i Danmark, fx kejserens fødselsdag og udpegelse af honorarkonsul. Dialogen med aftagere omfatter endvidere censorkorpset for japanstudier, hvor der sidder en række repræsentanter for aftagere af uddannelsens dimittender, fx Udenrigsministeriet og oversætterbranchen. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsen gennem censorkorpset får konkret feedback på, hvordan uddannelsens form og indhold står mål med det aktuelle aftagerbehov (dokumentationsrapport, s.3f). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har en uformel, men løbende dialog med relevante aftagere, og at dialogen i nogen grad anvendes til sikring af uddannelsens kvalitet og relevans, om end det ikke vurderes at ske systematisk. Herunder vurderes det, at dialogen bidrager generelt til uddannelsens overblik over de aktuelle aftagerbehov såvel som mulighederne for projektorienterede forløb, mens det er uklart, hvordan der samles op på dialogen til udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Universitetet har kommenteret dette i sit høringssvar: Det fremgår, at akkrediteringspanelet noterer sig, at dialogen faktisk anvendes, og universitetet opfatter derfor, at uklarheden drejer sig om systematikken i opfølgningen. Opfølgningen er systematisk for så vidt, at alle indtryk fra aftagerkontakt drøftes på afdelingsmøder. Desuden foregår rapporteringen fra og møderne med censorkorpset systematisk, jf. censorbekendtgørelsens 7. Universitetet finder ikke, at det er hensigtsmæssigt at implementere mere systematik i et så lille miljø. (høringssvar af 1. februar 2010). Dimittender/alumner Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Østasiatisk Netværk er et netværk for alumner, studerende og undervisere (i alt 148 medlemmer). Netværket, som har eksisteret siden 2005, arrangerer faglige og sociale arrangementer, og desuden udveksles via hjemmesiden ( viden om stillingsopslag, udstillinger, bøger, foredrag mv. (dokumentationsrapport, s.3). Den uformelle kontakt mellem undervisere og dimittender vurderes at være god, ikke mindst i kraft af det relativt lave antal dimittender. Det vurderes også på baggrund af høringssvaret nedenfor, at der er etableret en formaliseret og systematisk kontakt med dimittender gennem dimittendundersøgelser. Akkrediteringspanelet bemærker dog på baggrund af mødet med de studerende, at Østasiatisk Netværk i ringe grad anvendes og er kendt af dem. Aarhus Universitet ønsker at påpege, at der gennemføres systematiske kandidatundersøgelser, idet der indsamles data om beskæftigelsessituationen for kandidater i kina- og japanstudier årligt. Dette gælder for alle universitetets kandidatuddannelser, og der indsamles data om kandidater, som er dimitteret ½-1½ år før undersøgelsestidspunktet og 4½-5½ år før undersøgelses-tidspunktet. Hver kandidat indgår således to gange i dataindsamlingen i løbet af sit liv. Pga. den lave population udgives der imidlertid ikke årlige rapporter om beskæftigelsessituationen for kandidater i kina- og japanstudier. Rapporterne udgives med et passende interval (dvs. når der er et tilstrækkeligt antal besvarelser). Aarhus Universitet skal beklage, at dette ikke fremgik tilstrækkeligt tydeligt af akkrediteringsrapporterne. (høringssvar af 1. februar 2010). 16