6. Håndtering af jorden i praksis

Transkript

1 6. Håndtering af jorden i praksis 6.1 Sortering Allerede ved opgravning af forurenet jord, og om muligt inden, i forbindelse med undersøgelser, bør jorden sorteres med henblik på genanvendelse. Det er vigtigt at holde jord med forskellige geotekniske egenskaber, forureningstyper og/eller forureningsgrad adskilt. Genstande, herunder sten, brokker eller andet affald bør også fjernes så rensning og genanvendelse af jorden ikke forhindres af den grund. 6.2 Oplagring og mellemdeponering af jord Selvom jord i princippet bør være undersøgt, før den graves op, kan der være situationer, hvor det ikke er muligt. Tilsvarende kan der være situationer, hvor man midlertidigt er nødt til at oplagre jord, der skal genanvendes eller genindbygges. For at sikre at sådan jord bortskaffes på den mest hensigtsmæssige måde, kan det være nødvendigt, at den oplagres midlertidigt (arbejdsdepoter), eller at der indrettes egentlige pladser, hvor jorden midlertidigt kan opbevares. Arbejdsdepoter for lettere forurenet jord kræver som udgangspunkt ikke tilladelse eller godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven 1. En forudsætning er, at der kun er tale om lettere forurenet jord, og at oplagringen ikke giver anledning til, at yderligere jord forurenes som følge af oplagringen. Det kan f.eks. ske, ved at der lægges en geotekstil eller en gruspude mellem den forurenede jord og arealet under arbejdsdepotet. Alternativt kan det ske, ved at udtage jordprøver til kontrol fra arealet, efter den forurenede jord er fjernet igen. I Genanvendelsesbekendtgørelsen er beskrevet, hvor lang tid et arbejdsdepot med lettere forurenet jord kan opretholdes, uden det kræver tilladelse eller godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Her er angivet, at oplagringen kan finde sted i op til 4 uger uden overdækning og op til 6 måneder med tæt overdækning regnet fra datoen for modtagelse af første læs. Egentlige oplagspladser til oplagring af forurenet jord kaldes også jordhoteller eller karteringspladser. Fordelen ved disse er, at de er indrettet miljømæssigt sikkert, og at der er fastsat vilkår for, hvordan jorden kontrolleres og håndteres. Herved opnår man mere vide rammer for, hvordan og hvad der kan oplagres, og man undgår akut-situationer. Jordhoteller skal altid miljøgodkendes efter Miljøbeskyttelseslovens 33 (listepunkt K5), hvis pladsen har en kapacitet for tilførsel på 30 tons pr. dag eller derover eller er med mere end 4 containere (hver container > 8 m 3 ). Er pladsen kommunal skal amtet godkende den, men er den privat, er det kommunen. Mindre pladser/omlastningsstationer (listepunkt K52) med en kapacitet under 30 tons skal anmeldes til kommunen før pladsen etableres. 6.3 Prøvetagning Det krævede antal prøver til dokumentation af jordens forureningsniveau fremgår af bilag 3. I tvivlstilfælde rettes henvendelse til amtet eller kommunen. Myndighederne kan i visse tilfælde acceptere, at der analyseres færre prøver end nævnt i bilagene, f.eks. hvis der er tale om meget store jordpartier eller hvis historik, forundersøgelser eller lignende berettiger dette. F.eks. kan forundersøgelser dokumentere, at et område er ensartet forurenet. Hvis der på et sådant område ikke er mistanke om områder med hotspot-forurening kan prøveantallet i visse tilfælde nedsættes, efter aftale med myndighederne. Med mindre andet er kendt, anvendes en omregningsfaktor på 1,8 tons/m 3 ved omregning fra m 3 til tons. 1 Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25/ om miljøbeskyttelse 1

2 For at få den mest repræsentative dækning af en jordmængde og samtidig opnå en sådan grad af sortering af jorden, at den mindst mulige jordmængde skal bortskaffes, er det ofte en fordel at udføre en forureningsundersøgelse af et areal inden jordarbejdet igangsættes. I forbindelse med forureningsundersøgelsen skal jordprøver udtages så de bedst muligt repræsenterer den berørte jordmængde. Med henblik på sortering er det som hovedregel en god idé at udtage særskilte jordprøver fra forskellige jordlag (f.eks. fyld, muld og intakt jord). I forbindelse med prøvetagningen skal nedenstående punkter være opfyldt, med mindre andet er aftalt med myndigheden: Jordprøver skal udtages af en af miljømyndigheden anerkendt prøvetager. Jordprøver skal udtages som blandeprøver af 5 enkeltprøver, med mindre der er tale om punktkildeforurening, akut giftige stoffer 2 eller forekomst af flygtige stoffer. I disse tilfælde skal der udtages enkeltprøver. Prøverne skal udtages, så de repræsenterer den aktuelle jordmængde. I forbindelse med en forureningsundersøgelse kan boreprøver i visse tilfælde erstatte blandeprøver. Prøver skal så udtages af en repræsentativ del af jordkeglen, uden at man fortynder sig ud af forureningen ved at blande uforurenet med forurenet jord. Jordprøver der skal udtages fra et allerede opgravet parti jord bør som minimum udtages i 50 cms dybde, idet prøver udtaget fra overfladen ikke er repræsentative, hvis jorden indeholder flygtige komponenter. 6.4 Screening af ren jord Der kan være tilfælde hvor jord der ikke mistænkes for at være forurenet, alligevel ønskes dokumenteret ren ved analyser. Dette er ofte tilfældet når den rene jord skal bruges som afskærmning for at sikre en følsom eller meget følsom arealanvendelse (se boks 5). Den jord, der omtales i skemaet i bilag 3, er jord som er renset for forurening, jord som man ved er forurenet, eller jord man formoder er forurenet (bl.a. jord fra kortlagte ejendomme og vejjord). Jord, som man ikke vil forvente er forurenet, men som man alligevel ønsker dokumenteret ren ved analyser, foreslås analyseret med 1 jordprøve pr. 200 tons jord for indhold af tjærestoffer (PAH er) og tungmetaller. 6.5 Analyseparametre og analysemetoder Jordprøver skal analyseres af et laboratorium, som er akkrediteret til at foretage analysen. Afhængig af hvilket areal eller virksomhedstype jordprøverne er udtaget på, analyseres prøverne som udgangspunkt for de stoffer, som er nævnt i bilag 2. Analyserne skal foretages efter de analysemetoder som udmeldes af Miljøstyrelsen, pt. i Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr og udføres med de detektionsgrænser, der er angivet i bilag 4, eller svarende til 1/10 af grænseværdien for den ønskede jordtype/anvendelse. Feltmetoder kan i nogle tilfælde, f.eks. i forbindelse med forureningsundersøgelser, anvendes som et supplement til laboratorieanalyserne og herved reducere antallet af disse. For at undgå 2 Eksempler på akut giftige stoffer: Arsen, kobber, nikkel og syreflygtig cyanid. 3 Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr Prøvetagning og analyse af jord. 2

3 uhensigtsmæssig prøvetagning og unødige omkostninger bør anvendelsen af feltmetoder altid være aftalt på forhånd med miljømyndigheden (amt eller kommune). 6.6 Klassificering For at sikre en hensigtsmæssig og ensartet håndtering af overskudsjord har Fyns Amt opstillet nogle kategorier for anvendelse og deponering af ren og forurenet jord. Grundvandet sikres mest effektivt mod forurening ved at undgå de aktiviteter, der kan medføre forurening af grundvandet. I Fyns Amt ønsker vi derfor, at det skal undgås at flytte forurenet jord ind i områder med særlige drikkevandsinteresser, vandværkernes indvindingsoplande og 300 meters beskyttelseszonen omkring vandværksboringer. Dette har været udgangspunktet ved nedenstående opdeling af jorden i forskellige typer. Grænseværdierne er delt op i 6 hovedtyper 0-5 fra ren til forurenet jord, som fremgår af bilag 1. Grænseværdierne er fastsat som maksimalt tilladelige værdier for de forskellige typers anvendelse/deponering. For jord som kun må genanvendes med en tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven, er kriterierne angivet som et interval, hvor den præcise maksimale grænseværdi vil være afhængig af det konkrete projekt. Jorden klassificeres efter den forureningskomponent, der tilhører den højeste type. Et jordparti der eksempelvis er undersøgt for 3 forskellige stoffer med koncentrationer i henholdsvis type 0, type 1 og type 2, vil blive karakteriseret som jord tilhørende type 2. Ligeledes gælder for f.eks. olie, at det er de mest kritiske enkeltkomponenter, der angiver typen. Jord forurenet med andre stoffer end de, der er nævnt i bilag 1, klassificeres i hvert enkelt tilfælde af miljømyndigheden, på baggrund af en konkret vurdering af de enkelte stoffer. Generelt må det forventes at de nævnte grænseværdier for type 4 jord bliver ændret i løbet af et par år, når nye EU-regler for karakterisering af affald (herunder jord) til deponeringsanlæg er implementeret i dansk lovgivning. Desuden må grænseværdierne for type 2 jord også forventes ændret når der kommer nye stoffer med i Genanvendelsesbekendtgørelsen 4. 4 Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og forurenet jord til bygge- og anlægsarbejder. 3

4 Boks 3 Inddeling af jorden i forskellige typer Type 0 Jord til fri anvendelse Type 0 jord defineres som ren, men ikke nødvendigvis jomfruelig jord. Type 0 jord kan anvendes frit efter miljølovgivningen, herunder i råstofgrave med dispensation til at modtage ren jord. Jord fra landbrugsarealer og f.eks. villaområder uden for de gamle bykerner, kan som udgangspunkt betragtes som ren. Dog forudsættes at der ikke tidligere har været industri eller lign. på arealet. En oversigt over potentielt forurenende industri-/virksomhedstyper kan ses i bilag 2. Type 1 Jord til fri anvendelse uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og 300 m beskyttelseszonen omkring vandværksboringer Type 1 jord defineres som ren jord, der ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko ved kontakt og som samtidig har et så lavt indhold af flygtige stoffer at der normalt ikke vil være nogen risiko forbundet ved anvendelsen af jorden udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker. Type 1 jord kan kun anvendes inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og 300 meter beskyttelseszonen omkring vandværksboringer, hvis en konkret vurdering viser at der ikke er nogen risiko forbundet med anvendelsen. Type 1 jord kan anvendes i forbindelse med retableringen af et affaldsdeponi og ved tilførsel af jord til råstofgrave med dispensation til at modtage ren jord. Type 2 Lettere forurenet jord til genanvendelse Type 2 jord defineres som lettere forurenet jord. Type 2 jord kan, i forbindelse med en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19, anvendes til bygge- og anlægsprojekter uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og 300 meter beskyttelseszonen omkring vandværksboringer. Vejjord (type 2) kan genanvendes indenfor samme vej, efter nærmere definerede retningslinjer, se afsnit 8.1. Type 3 Genanvendelse af jord, der er omfattet af Genanvendelsesbekendtgørelsen. Type 3 jord defineres som jord omfattet af Genanvendelsesbekendtgørelsen, og kan anvendes efter bestemmelserne i denne. Type 4 Forurenet jord til deponering eller genanvendelse på et affaldsdeponi. Type 4 jord defineres som forurenet og kraftigere forurenet jord til deponering eller genanvendelse på et deponeringsanlæg og deponering i et specialdepot med særskilt perkolatkontrol. Jord til genanvendelse på deponeringsanlæg kan anvendes til interne veje og daglig afdækning, mens jord til deponering på disse anlæg kan ske på etaper med beslægtede typer af affald. Type 5 Jord til rensning Type 5 jord defineres som kraftigere forurenet jord, der kan renses på anlæg med ekstensiv eller intensiv biologisk rensning. 4

5 5