FRA IDE TIL AFTALE. 1. Gør jeres formål klart
|
|
- Gerda Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FRA IDE TIL AFTALE Her finder I inspiration til, hvordan I med udgangspunkt i en løs idé kan arbejde jer hen imod en aftale om resultatløn. I skal blive klar på jeres formål. I skal formulere mål og målemetoder. I skal omsætte det hele til en aftale om resultatløn. I processen fra idé til aftale bliver I præsenteret for forskellige temaer, I bør forholde jer til. I bliver introduceret til et simpelt værktøj, som kan hjælpe jer til at planlægge fra idé til håndfast aftale. Undervejs får I gode råd om, hvad I skal være opmærksomme på. I vil samtidig møde links til relaterede emner på resultatlønshjemmesiden. 1. Gør jeres formål klart Måske har I en idé om, at I på arbejdspladsen kan have fordel af at anvende resultatløn. Måske har I et projekt, I gerne vil koble sammen med en resultatlønsaftale. Inden I arbejder videre med at koble resultatløn til jeres projekt, skal I overveje, hvad I vil opnå. Uanset, hvad idéen omhandler, skal den omsættes til et klart formål. Det er vigtigt, fordi de enkelte elementer i processen fra idé til en resultatlønsaftale vil være bestemt eller afhænge af formålet. Afhængigt af om formålet er at effektivisere, kvalitetssikre, dokumentere, metodeudvikle eller noget helt femte, vil formålet have indflydelse på de mål og målemetoder, der skal arbejdes med senere. Det vil også have betydning for, hvem der skal inddrages i arbejdet med resultatløn og dermed i processen hen imod en resultatlønsaftale. En god start på udformningen af en resultatlønaftale er derfor at formulere et konkret formål for aftalen. Det skal ske på baggrund af de idéer, I har gjort jer i forbindelse med arbejdet med projektet og anvendelsen af resultatløn i relation til arbejdspladsens samlede aktiviteter. Når idéen skal konkretiseres til et egentligt formål, er det vigtigt at overveje, hvordan resultatløn kan bidrage til at understøtte en konkret udvikling i dagligdagen, så formålet efterleves. Vil I indføre en ny arbejdsmetode? Vil I sætte fokus på kompetenceudvikling? Vil I dokumentere værdien af arbejdet? Vil I effektivisere arbejdsprocesser? Formålet kunne udspringe af jeres hovedaktiviteter (jf. virksomhedsplanen) eller andre prioriterede aktiviteter, der via en aftale om resultatløn kan få en øget opmærksomhed i det daglige arbejde. Når idéen konkretiseres i et formål: Bliver I klar på hvorfor og hvad resultatløn skal understøtte og bidrage til? Vil alle kunne forstå, få ejerskab og medvirke til at få udarbejdet en resultatlønsaftale, der sætter fokus på de væsentligste faglige indsatser, der sikrer at I efterlever jeres mål? 1
2 Får I mulighed for gennem dialog at afstemme de væsentligste resultater, som aftalen skal understøtte? Inddrag medarbejderne Der stilles store krav til, hvordan opgaven og processen gribes an, når I skal arbejde med projekter, og især når der kobles en resultatlønsaftale til. Det er alfa & omega at stå med en resultatlønaftale, der giver mening for alle, udpeger retning og har den for alle ønskede effekt. Dette kræver, at processen tilrettelægges og gennemføres med alles aktive medvirken. Uanset hvilken placering, I har i hierarkiet, er det således vigtigt at overveje, hvilken form for inddragelse, der på et givet tidspunkt i processen er bedst at gøre brug af. Der findes mange former, hvorpå I kan sikre inddragelse omkring jeres projekt. I kan anvende: Et opstartsmøde Personalemødet Arbejdsgrupper Hvilken form for inddragelse I anvender, må nødvendigvis afhænge af, hvor I er i processen. I den indledende fase kan et opstartsmøde eller personalemødet være at foretrække. I kan her være fælles om at konkretisere idéer for at sikre, at aftalen får et passende højt ambitionsniveau, der spiller sammen med de øvrige krav/prioriteringer, som er i arbejdet. Nå i senere skal producere skriftlige oplæg, kan arbejdsgruppeformen være bedst. Glem ikke, at det i sidste ende er de medarbejdere/ kolleger, der er omfattet af aftalen, der skal forstå og omsætte målene og efterleve resultatkravene i det daglige arbejde. Gode råd Præciser jeres idé og skriv den ned Arbejd jer frem mod et formål Inddrag alle relevante personer, så det bliver et fælles projekt Test jeres idé med SMART metoden 2. Sæt arbejdspladsens mål og indsatsområder sammen med resultatløn Jeres formål med at arbejde med resultatløn er klart. I skal nu arbejde med koblingen mellem arbejdspladsens mål / indsatsområder og resultatløn. Se illustrationen nedenfor. I skal beslutte, hvordan resultatløn bedst muligt kan kobles til arbejdet med mål og indsatsområder. Det er vigtigt at gøre denne kobling klar, da det udgør grundlaget for, hvordan og til hvad, I ønsker at anvende resultatløn. Resultatløn er ikke er et mål i sig selv, men alene et middel til at understøtte et mål via arbejdet med konkrete resultater. Koblingen mellem et projekt/indsats og resultatløn: 2
3 Projekt / indsats Resultatlønsaftalen I har formuleret: Hvad I ønsker at opnå Hvad jeres input/output er Hvad jeres succeskriterier er Hvad der er særlige kritiske faktorer for at projektet lykkes Hvem der involveres i projektet Formål med aftalen om resultatløn? Hvad skal aftalen særligt sætte fokus på? Særlige kritiske succesfaktorer? Gennem denne fase bliver I præsenteret for nogle spørgsmål, der hjælper jer med at koble mål/indsatsområder sammen med resultatløn. Spørgsmål 1: Hvilke indsatsområder ønsker vi at koble resultatløn til? Hvilke dele af arbejdspladsens projekter og aktiviteter skal en resultatlønsaftale kobles til? Skal aftalen kobles til et særligt projekt omkring arbejdspladsens aktiviteter, eller skal aftalen understøtte aktiviteter, der har forskellige og uafhængige mål? Spørgsmål 2: Hvilke faktorer er afgørende for at nå de indsatsområder, der er særlig vigtige at lykkes med? Vurdér hvor de kritiske faktorer ved at opfylde disse indsatsområder består. En sådan vurdering er vigtig, da koblingen mellem resultatløn og arbejdspladsens mål vil være afgørende for, om arbejdet med resultatløn kan blive en medvirkende faktor, når målene skal opfyldes. Spørgsmål 3: Hvilke mål kan opsættes i resultatlønaftalen, så der måles på de tiltag eller resultater, der er vigtige for opfyldelse af arbejdspladsens mål? Hvad skal der måles på? Når I har besluttet, hvordan resultatløn kan kobles til indsatsområderne, er det vigtigt at afgøre, hvilke faktorer der er væsentlige og mulige at måle på. Knytter målene sig til arbejdsmetoder eller resultater? Gode råd Tag stilling til, hvor jeres fokus er arbejdsmetoder eller resultater. Afklar, hvorledes arbejdet med resultatløn kan kobles til arbejdspladsens øvrige mål. Tag stilling til, hvordan arbejdet med resultatløn skal prioriteres i forhold til andre opgaver. Beskriv projektet, så det kendes af alle. Er der faktorer, der kan mindske succesen? 3 eksempler på forskellige tilgange til arbejdet med resultatløn I det følgende præsenteres I for tre tilgange til arbejdet med resultatløn og hermed tre forskellige 3
4 formål, der hver for sig har fokus på input delen, proces delen eller output delen eller flere af disse. Eksempel 1 Input i fokus Ny arbejdsmetode til at styrke børns sprog og undgå mobning Projektets formål er at opstille klare mål for arbejdet med børn, børns sprog og mobning blandt børn, samt at kunne dokumentere dette. Projektet har primært fokus på kvalitetsprocessen. Det er forudsat, at indførelse af en ny pædagogisk arbejdsmetode fører til en bestemt effekt. Der er opstillet en række aktiviteter, som skal gennemføres af pædagogerne på en institution. Efterfølgende kontrolleres, om de planlagte aktiviteter er gennemført. Der er alene fokus på aktiviteterne. Der er ikke fokus på måling af effekten af input eller de enkelte aktiviteter. En stærk tro på de pædagogiske inputs kvalitet gør, at der alene fokuseres på en måling af input og ikke af output. Input i fokus. I det konkrete projekt indføres en ny arbejdsmetode, hvor der efterfølgende måles på, om en række planlagte tiltag er gennemført. Der sættes fokus på input til processen. Der er ikke fokus på output, da projektet forudsætter, at en bestemt metode fører til et bestemt resultat. Eksempel 2 Proces i fokus Effektivisering af arbejdsgange gennem nye samarbejdsmetoder Projektets formål er dels at fokusere på selve processen (der er et ønske om at effektivisere arbejdsgangene ved at anvende redskaber for nye samarbejdsformer konkret højere grad af medbestemmelse og selvledelse) og dels, at der er fokus på at måle det, der kom ud af processen output (løsning af flere sager). Proces og output i fokus. I det konkrete projekt er der sat fokus på indholdet i processen, hvor der blev sat mål for de samarbejdsformer, der skal arbejdes med, ligesom der blev sat mål for det, der skulle komme ud af processen. Der er således både fokus på, at arbejdsgangene fremadrettet skal være mere effektive, og samtidig skal der løses flere sager. Eksempel 3 Output i fokus En kommune har arbejdet med sagsbehandlingens betydning for antallet af kontanthjælpsmodtagere Projektets formål er at sætte fokus på særlige belastede områder under Kultur og socialforvaltningen. Konkret sættes der fokus på at nedbringe antallet af personer på kontanthjælp. Nedgangen i antal personer på kontanthjælp sker ved at øge motivationen hos de medarbejdere, der behandler kontanthjælpssager. Der er således fokus på output af processen. Output i fokus. I det konkrete projekt er der sat fokus på output af processen, hvor der via et særligt fokus på en administrativ opgave opsættes forventninger om at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere. 4
5 3. Fastlæg resultatmålene I har nu afklaret jeres formål med resultatlønsaftalen. Alle, der er involveret i arbejdet, bør nu have samme opfattelse af, hvad formålet med aftalen er. I skal nu i fællesskab sætte nogle klare resultatmål, der beskriver de resultater/leverancer, der skal realisere aftalens formål. Det er vigtigt, at aftalens resultatmål konkret og præcist understøtter formålet, da disse resultatmål er en forudsætning for at opnå det ønskede formål. Resultatmålene skal beskrives tydeligt. Hvis ikke resultatmålene direkte understøtter aftalens formål, risikerer I, at der opstår en række utilsigtede konsekvenser af aftalen. Det lyder banalt men det er faktisk ikke så let endda at finde de resultatmål, der understøtter aftalens formål. Undgå at resultatmålene bliver beskrevet overordnede og brede. Opsæt klare, specifikke og opperationelle resultatmål. Opstil få overskuelige resultatmål, hvor der er en klar sammenhæng mellem resultatmål og indsats/aktiviteter. Resultatmålene skal være udfordrende, særligt i forhold til udviklingsrelaterede formål, men tillige være realistiske at nå, ellers er der risiko for, at I ikke vil være motiveret til at yde en ekstra indsats eller opnå et nærmere bestemt resultat. Resultatmålene er altså de resultater, som arbejdspladsen skal realisere for at leve op til formålet i og med aftalen om resultatløn. En enkel metode, der kan bringe jer et skridt videre på vejen mod en aftale om resultatløn, er at have en tæt dialog. I er ofte, med jeres omfattende faglige indsigt og kendskab til arbejdsgangene, de bedste til at idéntificere de rette resultatmål på et givent formål. Når I skal opstille resultatmål i tilknytning til aftalens formål, er det vigtigt, at I sammen sikrer, at der er klar sammenhæng hele vejen igennem fra formål over resultatmål, succeskriterier til indsatser/aktiviteter. Denne kæde af begreber kaldes i det følgende målhierarki. Fremgangsmåde: Sådan bruges målhierarkiet Den generelle erfaring er, at når arbejdspladser opbygger målhierarkiet i fællesskab, får de et fælles ejerskab til aftalen/projektets samlede mål og langt større føling med dets strategiske betydning. Dvs. at I skal stille (og besvare) spørgsmålene: 1. Hvorfor bruge resultatløn ift. vores projekt? 2. Hvordan vil vi bruge resultatløn til at realisere vores projekts formål hvad vil vi levere? 3. Hvordan vil vi måle, at aftalen om resultatløn efterleves og projektets effekt er opnået? 5
6 Processen med udarbejdelsen af målhierarkiet vil normalt indebære at I bevæger jer både op og ned i hierarkiet flere gange for at sikre, at I får et helhedssyn på aftalen/projektet. I kan bevæge jer op i hierarkiet (og abstraktionsniveau) ved at spørge 'hvorfor?', og I kan bevæge jer ned i hierarkiet (og konkretiseringsniveau) ved at spørge 'hvordan?' Når I bevæger jer langt op i hierarkiet, når I et højt målniveau f.eks. kommunens/institutionens mission på jeres område. Hvis I derimod bevæger jer langt ned i hierarkiet, når I det helt konkrete aktivitetsniveau, der i dagligdagen skal sikre, at I opnår de resultater, der realiserer jeres formål med aftalen om resultatløn. Formål, resultatmål og succeskriterier 1. Resultatlønsaftalens formål findes ved at svare på spørgsmålet: 'Hvorfor vil vi indgå en aftale om resultatløn og hvad ønskes opnået? Formålet kan herefter beskrives ved at besvare spørgsmålet på formen: 'For at...' 2. Resultatmål er en beskrivelse af de ønskede leverancer (resultater) fra det helhedsprojekt eller andre forskellige aktiviteter, som I ønsker at understøtte/honorere via en aftale om resultatløn. Resultatmålene er de resultater, der er nødvendige at opnå for at realisere formålet for jeres 'projekt' og beskriver hvilke indsatser, der skal bidrage til formålsopfyldelsen. Gode resultatmål er karakteriseret ved at være SMARTe: Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske (men ambitiøse og udfordrende) og Tidsfastsatte. Resultatmål findes ved at spørge: Hvordan vil vi realisere aftalens/projektets formål?' / 'Hvad vil vi levere for at opnå formålet?' Besvar spørgsmålet på følgende form: 'Ved at have (leveret)...' Man kan stille sig spørgsmålet på mange måder, men det vigtige er, at I besvarer spørgsmålet på en måde, der beskriver resultatet og ikke indsatsen! 3. Succeskriterierne beskriver konkrete målbare effekter af aftalens/projektets arbejde/resultat. Succeskriterierne kobler indsatser til interessenter (altså, hvad gøres ift. hvem) og angiver hvordan I kan konstatere eller måle, at effekten er nået. Succeskriterier er målbare. Aftalens/projektets succeskriterier findes ved at spørge: 'Hvordan kan vi måle, at aftalen/projektets effekt opnås?' Besvar spørgsmålet, som med projektmål, på formen: 'Ved at have (gennemført)...' Et succeskriterium kan fx være formuleret som 'At 50 % af alle... er tilfredse eller meget tilfredse med undervisningen'. Når der opstilles mål i tilknytning til formålet, skal I først overveje hvilke succeskriterier, det er muligt at opstille for et givent mål. Når succeskriterierne er fastlagt, er det lettere at fastlægge de indsatser, som I mener, der skal for at opnå succeskriterierne. til 6
7 Endeligt er det muligt at fastlægge hvilke målemetoder, der skal tages i brug for at vurdere, hvorvidt succeskriterierne er opnået på baggrund af de besluttede indsatser. Det har betydning for udformning af aftalen om: indsatser kan måles objektivt (indsatser kan i forskellig grad måles) man kan isolere de faktorer, der påvirker succeskriterierne tidshorisonten for opnåelse af succeskriterier er inden for aftalens tidsramme (ellers skal der findes nye succeskriterier) måleparametre/metoder Når I har formuleret klare og opperationelle mål, skal I tage stilling til, hvilken målemetode der bedst kan anvendes til at opgøre, hvorvidt de opstillede mål er nået. Forsøg så vidt muligt at finde en objektiv målemetode. Dette vil lette vurderingen af, hvorvidt et fastsat mål er opnået eller ej. Ideelt set skal I kunne svare; JA målet er nået, eller; NEJ målet er ikke nået. I visse tilfælde kan det være svært at vurdere, hvorvidt et mål er nået eller ej. Det kan derfor være en god idé, at I forinden har taget stilling til, hvordan en sådan situation håndteres. Det kan ske ved, at der beskrives en konkret procedure for tvivlsspørgsmål. Ved beskrivelsen af målemetoder skal I være opmærksomme på, at der er tydelig sammenhæng mellem resultatlønsaftalens mål og arbejdspladsens overordnede målsætninger og personalepolitik hvis måleopfyldelse vurderes som 'enten eller', kan det få en demotiverende effekt på deltagerne hvis målingen gøres afhængig af opfyldelsesgraden eller opnåelsen af delmål, skal prioriteringen og vægtningen af målene være synlige og gennemskuelige undgå uklarhed omkring måling af 'bløde mål' I det følgende gives et bud på de problemstillinger, der knytter sig til fastsættelse af mål med input i fokus, som understøtter formålet, og som kan gennemføres uden, at der opstår uhensigtsmæssige sideeffekter, og som er accepterede af medarbejderne. Mål om kvalitetsudvikling gennem efterlevelse af pædagogiske metoder I et eksempel på en aftale på daginstitutionsområdet, hvor formålet er kvalitetsudvikling, har man arbejdet med, hvordan det er muligt at opstille mål for kvalitetsudviklingen i erkendelse af, at det vil være vanskeligt at måle effekten inden aftaleperiodens udløb hvis det overhovedet vil være muligt. I den konkrete aftale er der fastsat et overordnet formål om kvalitetsudviklingen for 'at højne sproget børnene imellem'. Dette formål blev konkretiseret til et mål om 'at styrke og udvikle børns 7
8 sociale kompetencer, så de kan begå sig i et fællesskab'. Det kan som sagt være vanskeligt at måle en konkret effekt i forhold til dette mål. I den konkrete aftale har man derfor valgt at formulere en række delmål, som på baggrund af særlige pædagogiske metoder, skal efterleves af pædagogerne. Efterlevelsen af disse delmål udgør samtidig aftalens resultatkrav. Et eksempel på delmål i aftalen er: 'Vi vil lære børnene at kunne udtrykke sig og kunne forstå andres udtryk ved hjælp af det verbale sprog'. Metoden knyttet til efterlevelsen af delmålet beskrives ved at: give børnene ordforråd og begreber gennem samtale, sang, rim og remser, historier og højtlæsning sætte ord på egne og andres handlinger sætte ord på egne og andres følelser Resultatkravene om efterlevelse af delmålene gennem særlige metoder vurderes gennem kollegial observation. Observationen dokumenteres i henhold til aftalen ved at notere, om efterlevelsen har fundet sted ved at give svaret ja eller nej. Sideeffekten er, at der blandt pædagogerne skabes en højere grad af dialog i forbindelse med observationen af hinandens efterlevelse af metoder. Aftalens udformning af mål og målemetoder fungerer ud fra en (faglig) overbevisning om, at de fastsatte delmål og pædagogiske metoder, med tiden vil føre til det overordnede formål 'at styrke og udvikle børns sociale kompetencer, så de kan begå sig i et fællesskab'. Det er således input i form af pædagogiske metoder, der i den pågældende aftale måles på. 8
Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereStrategisk styring med resultater i fokus. September 2014
1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereVærktøj 1 Projektbeskrivelse
Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereFormål. Brug. Fremgangsmåde
Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som
Læs mereInspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter
Inspirationsnotat nr. 5c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 12. april 2010 Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Her er samlet en række forslag til udarbejdelsen af en kommunal kvalitetskontrakt.
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereSamråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles
Læs merePernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece
Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte
Læs mereTemadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018
Temadag om handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Den 4., 6., 9. og 10. oktober 2017 Temadag for handlingsplan for øget gennemførelse 2018 Side 1 Dagens program 09.30-10.00: Ankomst: kaffe og morgenmad
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereARBEJDSMILJØSTRATEGI
ARBEJDSMILJØSTRATEGI 2018-2020 ARBEJDSMILJØPOLITIKKENS VISION Vi skaber effektivitet og kvalitet i løsningen af kerneopgaven gennem høj social kapital samt sikre og sunde rammer. 2 Sådan er arbejdsmiljøstrategien
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereVEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges
Læs mereTrivselsundersøgelsen
Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,
Læs mereMetode Seniorpraksis
Hvad kan en seniorpolitik indeholde? Fokusspørgsmål Hvordan organiseres arbejdet med udformning af en seniorpolitik og seniorpraksis? Foreligger plan for gennemførelse og måling? Kender alle første skridt
Læs mereHvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereBilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012
Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum 4. juni 2012 Evalueringspolitikkens formål er kort sagt at sikre bedst mulig udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til at skabe vækst i det bornholmske
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereProjektets karakteristika
Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere
Læs mere3. Glostrups skoleelever skal trives National trivselsmåling
1. behandlet i Børne- og Skoleudvalget den 22. september 2016 HOVEDMÅL 1. Glostrups skoleelever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen HOVEDINDIKATOR Afgangskarakterer DELMÅL 1.
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereIndsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)
Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd) Navn: Mor: Dato for udfyldelse: dd.mm.åååå Institution/dagpleje Cpr: Far: Dato for evaluering: dd.mm.åååå Kontakt i PP: Kontakt i institution/dagpleje
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2017
GUIDE Øvelse: Sådan opstiller I et målhierarki Udskrevet: 2017 Indhold Øvelse: Sådan opstiller I et målhierarki.............................................. 3 2 Guide Øvelse: Sådan opstiller I et målhierarki
Læs mereIndhold side. Formål... 3
God økonomistyring 2 Indhold side Formål... 3 Styringskultur... 4 Økonomisk ansvarlighed og helhedssyn... 4 Vi stiller spørgsmål og søger forklaring... 5 Vi er altid på omkostningsjagt... 5 Styringsmål...
Læs mereDet er således ikke hensigten, at kvalitetskontrakten skal udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen.
Kvalitetskontrakt Center for Plan, HR og Udvikling Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 00.22.10-P22-1-10 Ref.: Pernille Müller Direkte
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereViborg Kommune Antal besvarelser: Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010
Antal besvarelser: 3.747 Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010 FORORD 01 ønsker at skabe attraktive arbejdspladser, hvor de ansatte trives, herunder at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereMål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976
Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereMULIGHED FOR RESULTATLØN
MULIGHED FOR RESULTATLØN Her sættes der fokus på, hvilke muligheder I har med resultatløn. Vi forsøger at give jer inspiration til at tage de første livtag med resultatløn. I vil kunne finde eksempler
Læs mereServiceoplevelser i biblioteket
Serviceoplevelser i biblioteket Fagligt Udviklingsforløb, efterår 2011 Velkommen Agenda 9.00-10.30 Velkomst: Introduktion til forløbet tankerne bag udviklingsforløbet 10.30-10.45 Pause 10.45-12.00 Workshop
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereKvalitetsmodellens tema 3 "målgrupper, metoder og resultater" med særlig fokus på evidens og effektdokumentation.
Kvalitetsmodellens tema 3 "målgrupper, metoder og resultater" med særlig fokus på evidens og effektdokumentation. v/ Flemming Trap Højer, sektionsleder i Socialtilsyn Hovedstaden Hvorfor fokus på resultat-/effektdokumentation?
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereSMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.
SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,
Læs mereKøbenhavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs mereFormålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014
Læs mereProcesplan for cykelhandlingsplan
Procesplan for cykelhandlingsplan Formålet med cykelhandlingsplanen Cykelhandlingsplanen er det instrument, der skal sikre, at de målsætninger og resultatmål, som er vedtaget i forbindelse med cykelpolitikken,
Læs mereGOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE
GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereMUS. Vejledning til dig som leder
MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til
Læs mereBUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013
1 BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013 OM AP PENSION Etableret i 1919 Fokus på livs- og pensionsforsikring Kundeejet, selvstændig og uafhængig 240 medarbejdere Aktiver ca. 85 mia. kr. i 2012 Indbetalinger
Læs mereNotat Effektstyring i Ældre- og Handicapforvaltningen Erfaringsopsamling
Ældre- og Handicapforvaltningen Notat Effektstyring i Ældre- og Handicapforvaltningen Erfaringsopsamling Økonomi og Effekt ÆHF Team Effekt og Analyse 1. Politisk effektstyring i Ældre- og Handicapforvaltningen
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2014-2018
Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE
POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer
Retningslinjer for individuelle planer Dokumenttype: Lokal tilføjelse til regionale retningslinier for udarbejdelse af individuelle planer for borgere på Kingstrup Anvendelsesområde: Voksne med en erhvervet
Læs mereUCN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND. Ledelsesgrundlag 1.0
UCN UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND Ledelsesgrundlag 1.0 Baggrund Forandringer er et grundvilkår for professionshøjskolesektoren; nye kerneopgaver kommer til, der er begrænsede økonomiske rammer, og der
Læs mereKoncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune
Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,
Læs mereStyrk det tværfaglige samarbejde!
Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen
Læs mereBeredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...
BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereEffektmåling i praksis
Effektmåling i praksis Erfaringer fra bo- og behandlingsstedet OK- Centret Enghaven OK-Centret Enghaven 206 OK- Centret Enghaven Selvejende institution, En del af non- profit organisationen OK- Fonden.
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereAftale om resultatkontrakt
Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for EUC Lillebælt og skolens direktør, Lars Middelboe (LMH), for perioden 1. januar 2016 til 31. december
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereKom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund
Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre
Læs meresådan arbejder I med skolens digitale værdier
Vær digital sådan arbejder I med skolens digitale værdier Hvis du vil i gang med en proces, hvor I sætter skolens digitale kultur og elevernes digitale trivsel på dagsordenen, er det vigtigt, at du som
Læs mereNedenstående er eksempler på, hvordan et realistisk og ambitiøst mål kunne se ud for hvert af de forslag til mål, som findes i grundlagspapiret.
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Resultater NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1 Eksempler på målsætninger Nedenstående er eksempler på, hvordan et realistisk og ambitiøst mål kunne se ud
Læs merePlanlægning er en god idé
Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel
Læs mereEVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Læs mereEkstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1
Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereKendetegn ved den gode APV-proces
Fase 0 Planlægning Skabe overblik og planlægge hele forløbet inkl. opfølgning Vigtigt at synliggøre, informere og motivere om processen både fra leders og AMiR s side Inddrage erfaringer fra sidste APV
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereProjekttilbud. Vejen til den gode arbejdsplads. Trekløveret. Indledning. Formål
Page 1 of 5 Trekløveret Vejen til den gode arbejdsplads COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Projekttilbud Trekløveret er et døgnbaseret tilbud
Læs mereDen samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013
Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereLegeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang
Legeinstruktørens pixiguide Kom godt i gang Denne pixiguide er skrevet til dig, der ønsker en kort introduktion til at komme i gang med digitale, inkluderende lege. Når en leg skal udvikles og bygges,
Læs mere1 Glostrups skoleelever opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen
Kommunale skolemål 15-11-2016 På en workshop den 7. november 2016 udarbejdede repræsentanter for Glostrup Skoles MED, skolebestyrelse og ledelse følgende kommunale skolemål med udgangspunkt i det 1. behandlede
Læs merePrincipper for aftalestyring
Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS
Læs mereAftale om resultatkontrakt
Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for og skolens forstander, Jens Munk Kruse (JMK), for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Mellem
Læs mereDen værdiskabende bestyrelse
Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver
Læs mereEFFEKT I ODENSE KOMMUNE. Introduktion til det politiske arbejde med effekter
EFFEKT I ODENSE KOMMUNE Introduktion til det politiske arbejde med effekter EFFEKT I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommune vil vi vide, om det vi gør, medvirker til positive forandringer for borgere og virksomheder.
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereLEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN
LEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN Projekt Transfer Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse med Projekt Transfer - Udvikling af transfer
Læs mereSådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Læs mere