Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter
|
|
- Holger Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BORA Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er indgået mellem erhvervsakademier og Undervisningsministeriet for perioden Det fremhæves hvilke emner, der kan være særligt relevante at drøfte nærmere i akademiernes uddannelsesudvalg. _ Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter Formålet med dette notat er at give et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som erhvervsakademierne i sommeren 2010 har indgået med Undervisningsministeriet, sådan at medlemmer af institutionernes uddannelsesudvalg og andre kan få et overblik over, hvad der satses på i sektoren. Notatet rummer også forslag til hvilke emner, der kan være særligt relevante at drøfte nærmere i uddannelsesudvalgene. Udviklingskontrakterne bygger oven på tidligere udviklingskontrakter for Undervisningsministeriet har i notat fra 14. september 2010 afrapporteret på udviklingskontrakterne med de videregående uddannelsesinstitutioner, og inddrager i en vis udstrækning også målene i de nye udviklingskontrakter. Notatet drejer sig om professionshøjskolerne, journalisthøjskolen, ingeniørhøjskoler og erhvervsakademier (fra 2009). Undervisningsministeriets notat er vedlagt. Der bliver i det følgende af og til refereret til det. Målsætningerne i kontrakterne for 2009, som var såkaldte 1. generations kontrakter, var følgende: Høj faglig kvalitet Uddannelse til flere Udviklingsorienterede institutioner Effektiv institutionsdrift De samme mål er videreført i de udviklingskontrakter, som er indgået mellem Undervisningsministeriet og de videregående uddannelsesinstitutioner for perioden 1. juni december 2012, men resultatkrav, indikatorer og milepæle forandrer sig. Der sker en årlig afrapportering på de opstillede resultatkrav, indikatorer og milepæle, koordineret med aflæggelse af ressourceregnskaber. Ressourceregnskabet er et styringsinstrument, som omfatter 20 forskellige indikatorer, der går på tværs af Undervisningsministeriets institutioner. Ressourceregnskabet tages i brug i 2010, og har i de forudgående år været testet på forskellige institutionstyper. Knap halvdelen af de 20 indikatorer henter sine data i Undervisningsministeriet, fx om eksamensresultater, optag, gennemførelse og frafald. Nogle indikator-oplysninger forventes trukket fra de studieadministrative systemer og andre indikatorer kræver direkte indtastning af institutionerne, fx om lærerkompetencer, særlige indsatser for øget gennemførelse, kompetenceudvikling og udviklingsprojekter. Endelig er der indikatorer, der indtastes på grundlag af forventninger (estimater) og nogle, der først tages i anvendelse senere. Notat Side 1
2 Selv om de 9 erhvervsakademier har indgået udviklingskontrakter, som i vid udstrækning indeholder de samme elementer, kan man alligevel se specialiseringer, fx med hensyn til internationalt samarbejde, videnudvikling og lignende, der optræder som individuelle indikatorer. Nedenfor omtales først og fremmest en række fælles mål og indikatorer. Uddannelser af høj faglig kvalitet Under denne hovedmålsætning findes resultatkrav der vedrører teori-praksis relationen, aftagervurdering af dimittenderne, anvendelsen af it i uddannelsen og internationalisering. Den afsluttende opgave Et af de helt konkrete målepunkter er, i hvor høj grad de studerendes afsluttende opgaver tager afsæt i institutionens forsknings- og udviklingsprojekter (FoU) og/eller et konkret samarbejde med en ekstern aktør fra praksis. Ved opgaver med afsæt i institutionens FoU-projekter forstås opgaver, som udarbejdes i sammenhæng med et eller flere af institutionens FoU-projekter, fx som delprojekt, efter nærmere aftale mellem institutionen og den studerende. Samarbejdet kan komme i stand gennem fx opslag fra institutionen eller henvendelse fra den studerende. Ved opgaver med afsæt i et konkret samarbejde med ekstern aktør forstås bl.a. opgaver, der tager afsæt i en offentlig eller privat virksomheds konkrete ønske om belysning af en given problemstilling, fx i forbindelse med den studerendes praktikforløb. Det kan også være opgaver, hvor den studerende indsamler empiriske data (interview, spørgeskema, observation mv.) i forbindelse med opgaven eller opgaver med udgangspunkt i eget eller andres praktikforløb. Afsluttende opgave der inddrager FoU og praksis, alle i gennemsnit Institutionernes mål for hhv. 2010, 2011 og 2012, minimum for alle uddannelser i gennemsnit Til sammenligning var gennemsnittet for samtlige erhvervsakademier i 2009 på 87 pct. (UVM s notat, figur 2, side 8). Når der er så relativ stor forskel på institutionerne kan det være begrundet i de uddannelser, de udbyder, eller måske i traditioner. Det kan man ikke læse ud af udviklingskontrakterne. Det er relevant at drøfte egen institutions mål og praksis i uddannelsesudvalgene. Uddannelser af høj kvalitet indebærer mange aspekter, og det indgår i en del af udviklingskontrakterne, at akademierne gennemfører undersøgelser af studentertilfredsheden. Hensigten er, at hver enkelt uddannelse så i forlængelse af undersøgelsens resultater opstiller en handlingsplan ud fra det konkrete resultat, som både kan dreje sig om samspillet mellem praktikforløb og uddannelsens teoretiske del, koblingen mellem teori og praksis i undervisningen, undervisernes faglige niveau og inddragelse af nyeste viden i undervisningen. Notat Side 2
3 Uddannelsesudvalgene sætter spørgsmålet om undersøgelsernes indhold og gennemførsel på dagsordenen og inddrages i opfølgningen på undersøgelser af studentertilfredshed. Beskæftigelse af dimittender mv. En anden væsentlig indikator for uddannelsernes relevans og kvalitet er beskæftigelsen for de nyuddannede. Der gennemføres i kontraktperioden aftagerundersøgelser af, hvordan aftagerne vurderer dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer. Konceptet for aftagerundersøgelsen er endnu ikke færdigudviklet. Første undersøgelse gennemføres ultimo 2010, og måltal fastsættes derefter. Uddannelsesudvalg inddrages i aftagerundersøgelser og drøfter resultaterne og opfølgningen herpå. Beskæftigelse af dimittender Udviklingskontrakterne indeholder endvidere målsætninger for, hvor stor andelen er af dimittender, der 0-1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse eller i videre uddannelse. Her er målene opdelt på minimumskrav til den enkelte uddannelse og minimumskravene til alle institutionens uddannelser i gennemsnit. Og der er navnlig på de enkelte uddannelser ret store forskelle: Andel i beskæftigelse eller uddannelse, 0-1 år efter fuldførelse, minimum for den enkelte uddannelse Institutionernes mål for hhv. 2010, 2011 og 2012 Forskellene er mindre markante, når man sammenligner de enkelte uddannelsesinstitutioner som helhed: Andel i beskæftigelse eller uddannelse, 0-1 år efter fuldførelse, institutionen som gennemsnit Institutionernes mål for hhv. 2010, 2011 og 2012 Notat Side 3
4 Til sammenligning var dimittendbeskæftigelsen som gennemsnit for samtlige erhvervsakademier 83 pct. i Tallene for 2009 er ikke tilgængelige endnu (UVM s notat, figur 1, side 6). Måltallene for de enkelte institutioner afspejler naturligvis forskellige i det lokale eller nationale arbejdsmarked for institutionens uddannelser, men også en forskellig vurdering af, hvad den aktuelle økonomiske krise betyder for dimittendernes beskæftigelsesmuligheder. Uddannelsesudvalgene drøfter uddannelsernes dimensionering i forhold til den aktuelle og mere langsigtede efterspørgsel regionalt og nationalt. Internationalisering Uddannelsernes kvalitet måles også på indikatorer, som vedrører de studerendes og undervisernes ophold i udlandet. Der er måltal for hvor stor en andel af et givet års færdiguddannede, som i løbet af studiet har gennemført et studie- eller praktikophold i udlandet på mindst 2 uger. Dimittender med udlandsophold under uddannelsen, i pct Institutionernes måltal for hhv. 2010, 2011 og 2012 Der er også måltal for andelen af underviserne, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet. Opgørelsesmetoden varierer fra akademi til akademi. Det giver derfor ikke mening at sammenligne måltal. Men man kan konstatere, at der er meget forskellige ambitioner på dette felt. Uddannelsesudvalgene kan drøfte, om der er behov for nye initiativer for at fremme internationalisering af uddannelser. Uddannelse til flere Under denne hovedmålsætning findes resultatkrav vedr. gennemførelse, fleksibilitet og efterog videreuddannelse. En afgørende indikator er naturligvis frafaldet blandt de studerende. Der måles på, hvor stor en andel af de nyoptagne studerende, der fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutningen af 1. studieår. Det fremgår af UVM s notat (side 11, figur 5) at gennemsnitlig 78 pct. af de studerende i 2009 fortsat var indskrevet på uddannelsen ved udgangen af 1. studieår. Variationen mellem akademierne lå mellem 73 og 81 pct. Uddannelsesudvalgene bør se nærmere på, hvad der er årsag til det forskellige frafaldsmønster fra uddannelse til uddannelse og fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution. Notat Side 4
5 Uddannelsesudvalgene bør følge, hvordan den større søgning til uddannelserne i 2009 og 2010 eventuelt påvirker gennemførelsesmønstret generelt og på enkelte uddannelser. De konkrete måltal for (gennemførelse som minimum pr. uddannelse og minimum for institutionen) fremgår af de følgende figurer: Mindste andel der gennemfører 1. studieår pr. uddannelse Institutionernes måltal for hhv. 2010, 2011 og 2012 Forskellene udjævnes til dels, når man ser på måltallene for uddannelsesinstitutionen som helhed: Mindste andel der gennemfører 1. studieår, gennemsnit for institutionen Institutionens måltal for hhv. 2010, 2011 og 2012 Når det drejer sig om fleksibilitet i uddannelserne lægges der vægt på, at uddannelserne udbydes i fleksible former for tilrettelæggelse, det kan være med særlig fokus på sammenhængen mellem job og uddannelse, særlige spor eller toninger, netbaseret undervisning eller andre fleksible tilrettelæggelsesformer. Det behøver ikke at være en hel uddannelse, der tilrettelægges fleksibelt målingerne omfatter også dele af uddannelser, der er fleksible. Akademiernes prioritering af fleksibiliteten, herunder forskellige former for fleksibilitet, varierer meget. Det er meget sandsynligt, at en del af variationen kan forklares med en forskellig vurdering af, hvad der ligger i begreberne, mens andre variationer kan forklares med akademiernes uddannelsesudbud og/eller beliggenhed. Ud fra de foreliggende udviklingskontrakter er det ikke muligt at opstille en meningsfuld oversigt, der sammenligner akademiernes mål på dette område. Uddannelsesudvalgene bør drøfte, hvad det betyder for søgningen til og kvaliteten af uddannelserne, at der er fleksibilitet i uddannelserne. Uddannelsesudvalgene bør følge og drøfte sammenhængen mellem graden af specialisering og beskæftigelsen nøje i de kommende år. Notat Side 5
6 Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelsesindsatsen er en væsentlig del af målet om uddannelse til flere. Der skal gennemføres aftagerundersøgelser, som forventes gennemført ultimo 2010, og som skal afdække aftagernes vurdering af sammenhængen mellem arbejdsmarkedets behov for kompetenceudvikling og udbuddet af efter- og videreuddannelse. Akademierne har allerede på i udviklingskontrakterne fastsat mål for udviklingen i deres efterog videreuddannelsesaktiviteter, opgjort i STÅ (studenterårsværk): Udviklingen i STÅ på VVU, diplomuddannelse mv EA SV EA Århus Institutionernes mål for STÅ i hhv. 2010, 2011 og 2012 EA Uddannelsesudvalgene bør være opmærksomme på, hvordan og hvornår deres akademi gennemfører aftagerundersøgelser og målsætter indsatsen på efter- og videreuddannelsesområdet yderligere. Uddannelsesudvalgene bør drøfte, hvordan det enkelte uddannelsesområde har behov for udvikling af efter- og videreuddannelsesudbuddet, herunder, om der er særlige behov for efteruddannelsestilbud til ledige inden for professionen. Udviklingsorienterede institutioner Hovedmålsætningen om at institutionerne skal være udviklingsorienterede, sådan at udvikling af ny viden understøtter kvalitetsudviklingen af uddannelserne, omsættes i forskellige mål som fx, hvor stor andel af det samlede årsværk der anvendes på forsknings- og udviklingsaktiviteter samt institutionens forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med andre og den samlede eksterne finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det varierer meget (mellem 1 og 15 pct. i 2010) akademierne imellem, hvor stor andel af de samlede årsværk der anvendes på forskning og udvikling. 25 Procent af årsværk anvendt på forskning og udvikling Institutionernes måltal hhv. 2010, 2011 og 2012 Notat Side 6
7 Samarbejdet med andre institutioner mv. om udvikling af viden Udviklingskontrakterne forsøger at afdække og opstille mål for erhvervsakademiernes samarbejde med andre aktører om udvikling af ny viden. Det overordnede mål er at fremme udvikling af ny viden i samspil med forskning og praksis med henblik på at generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked. Erhvervsakademierne har forskellig profil og volumen, hvilket også afspejler sig i deres muligheder for samarbejde med andre institutioner. En egentlig sammenligning af deres måltal giver ikke mening. Nogle akademier gennemfører slet ikke udviklingsprojekter sammen med forskningsinstitutioner, mens andre har som ambition at gennemføre over 3/4 af deres udviklingsprojekter i samarbejde med forskningsinstitutioner. Institutionens samarbejde eller mangel på samarbejde - med forskningsinstitutioner bør drøftes i de enkelte uddannelsesudvalg. I udviklingskontrakterne opstiller de fleste erhvervsakademier også mål for, hvor mange samarbejdsprojekter man arbejder for at gennemføre i samarbejde med kommuner, regioner, andre uddannelsesinstitutioner, private virksomheder i ind- og udland mv. Også her varierer praksis meget udtalt. Fælles for alle erhvervsakademier er dog behovet for at udvide samarbejde med andre aktører, for at kunne tiltrække finansiering til forsknings- og udviklingsopgaver. Uddannelsesudvalgene bør drøfte, hvordan man kan udvide kredsen af samarbejdspartnere. Ambitionerne for den eksterne finansiering af akademiernes forsknings- og udviklingsprojekter er relativt stort, sammenlignet med den finansiering, som staten bidrager med, i kontraktperioden 0 kr. Omfanget af ekstern finansiering af forskning og udvikling, i mio. kr Institutionernes måltal hhv. 2010, 2011 og 2012 Den eksterne finansiering forventes i 2010 at udgøre godt 15 mio. kr., stigende til godt 25 mio. kr. i 2012, svarende til knap halvdelen af den forventede samlede udgift til forskning og udvikling på erhvervsakademierne i perioden. Det efterlader spørgsmålet om, hvor erhvervsakademierne så i øvrigt henter finansieringen af udvikling af ny viden, når de slet ikke modtager statslige tilskud til formålet. Man kan se, at den række akademier har et væsentligt samarbejde med regioner, herunder de regionale vækstfora, og det kan være én blandt flere kilder til finansiering. Notat Side 7
8 Uddannelsesudvalgene bør drøfte, hvordan den videnudvikling, der finder sted i erhvervsakademiet, konkret omsættes til gavn for de grund-, efterog videreuddannelser, som ligger indenfor udvalgets område. Til målsætningen om mere udviklingsorienterede institutioner hører også mål, der vedrører antallet af publicerede artikler og lignende, antallet af interne faglige netværk m.v. Effektiv institutionsdrift Under denne hovedmålsætning, som skal sikre, at institutionerne fungerer som enhedsinstitutioner med en smidig og koordineret opgavevaretagelse på tværs af institutionen og med en effektiv ressourceanvendelse, ligger resultatkrav om målrettet prioritering af undervisernes arbejdstid til undervisning og udviklingsaktiviteter. Nogle institutioner supplerer dette krav med mål om øget investering i udvikling, mere effektiv it-anvendelse mv. Notat Side 8
Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012
1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er
Læs mereGennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Copenhagen Business Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og
Læs mereAfrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter
Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Kolding Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereStatusrapportering 2012 af udviklingskontrakt
Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Nordjylland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Syddanmark Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i København Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen i Århus Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Ingeniørhøjskolen
Læs mereUdviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen UCC Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi SydVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereUdviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi MidtVest Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA - Københavns erhvervsakademi Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og KEA Københavns
Læs mereUdviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet Lillebælt Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademiet
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Dania Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereMidtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 25. april 2012
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 25. april 2012 Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 University College Sjællands udviklingskontrakt-resultater for
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereMidtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 24. maj 2011.
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 24. maj 2011. Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCSJ s udviklingskontrakt-resultater for 2010 er markeret med grønt
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University College Lillebælt Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og University
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereUdviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionshøjskolen University College Sjælland Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være
Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne
Læs mereUdviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen
Læs mereUdviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus
Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereSammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]
Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 [Institutionens navn] Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens
Læs mereUdviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og. Erhvervsakademi Kolding
Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Kolding Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi
Læs mereMøde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering
09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være
Rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne studerende,
Læs mere3.3. Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol
3.3 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen Metropol Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og Professionhøjskolen
Læs mereStærke uddannelses- og praktikforløb
Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt
Læs mereMålene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.
MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning
Læs mereUdviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA University College
Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og VIA University College Undervisningsministeriet juni 2010 Udviklingskontrakt 2010-2012 mellem Undervisningsministeriet og VIA University
Læs merePROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer
PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereUCL s målkompleks 2015-17
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UCL s målkompleks 2015-17 Fælles retning, styrket sammenhæng, bedre koordinering, simplere opfølgning. UNIVERSITY COLLEGE Opsummering af formålet bag målkomplekset Det er ambitionen
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. [Sted] [Dato] København [Dato] Bestyrelsesformand
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være
Uddannelsesdirektør Hanne Dorthe Fischer: Resultatlønskontrakt 1. januar - 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel
Læs mereUdviklingskontrakt Afrapportering for 2016
Udviklingskontrakt 2015-2017 Afrapportering for 2016 Kolofon Dato 3. marts 2017 Ansvarlig Rikke Mandrup Hansen, direktionskonsulent Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet
Læs mereUdviklingskontrakt
Bilag 2b 100303 Initialer LS Udviklingskontrakt 2010-2012 1.0 Hvorfor udviklingskontrakt? Ifølge Undervisningsministeriet er formålet med udviklingskontrakterne er at understøtte: Kvalitetsudvikling i
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereFTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser
Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Læs mereStatusrapportering på Metropols udviklingskontrakt for centrale indikatorer i 2011
Statusrapportering på Metropols udviklingskontrakt 2010-2012 for centrale indikatorer i 2011 Professionshøjskolen Metropol Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 Metropol har involveret sin organisation
Læs mereMidtvejsafrapportering af udviklingskontrakt University College Sjælland 23. april 2013
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Sjælland 23. april 2013 Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 University College Sjællands udviklingskontrakt-resultater for
Læs mereVelkommen! Fyraftensmøde for uddannelsesudvalgene, 4. september 2014
Velkommen! Fyraftensmøde for uddannelsesudvalgene, 4. september 2014 Velkommen Stort velkommen som medlemmer af UCSJ s uddannelsesudvalg for perioden 2014 2018. I dag er ekstraordinært møde grundet kompakt
Læs mereAftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereUdviklingskontrakt 2015-2017
Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem uddannelses- og forskningsministeren og Erhvervsakademi Aarhus MELLEM UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN OG ERHVERVSAKADEMI AARHUS Udviklingskontrakt 2015-2017 mellem
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mere[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd]
Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007 [CVU Sjælland og CVU Syd] [Der udfyldes ét samlet skema for institutionens målbare succeskriterier] [Her angives en sammenfatning
Læs merePræsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning
Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs merePolitisk aftale om de videregående uddannelser
2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale
Læs mereMålene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.
u?' n Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Nils Peter Terp Uhre Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 64.600,- (niveau marts 2013) Som opfølgning på revisionsprotokollen
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Sanne Holm Studieleder Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 90.000, - (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Mette Østergaard Samuelsen International chef Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 120.000,- (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte
Læs mereOm de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: John Midtgaard Jensen Studieleder Periode: 1. januar 2017 til 31. december 2017 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs mereDokumentation for de fastsatte indikatorer. Bilag til Absalons statusredegørelse 2018
Dokumentation for de fastsatte indikatorer Bilag til Absalons statusredegørelse 2018 Bilagsoversigt Strategisk mål 1: Forsyne arbejdsmarkedet med dimittender med relevante kompetencer i Professionshøjskolen
Læs mereUdnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser
Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg
Læs mereUndersøgelse af arbejdet i uddannelsesudvalg 2015
NOTAT 15-0580 - BORA - 29.10.2015 KONTAKT: Bodil Rasmussen - BORA@FTF.DK - TLF: 33 36 8869 Undersøgelse af arbejdet i uddannelsesudvalg 2015 FTF gennemførte i foråret 2015 en undersøgelse af arbejdet i
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Jesper Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. 3. juli 2018 København København den 5. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereEVA's evaluering af videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler
09-0149 - BORA - 02.02.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 EVA's evaluering af videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler Evalueringen viser, at videncentrene er
Læs mereKKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet
KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri
Læs mereIndsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne
Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af
Læs mereå Uddannelses- ag Strategisk rammekontrakt Forskningsministeriet ERHVERVSAKADcMI AARHUS -
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Aarhus indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. ERHVERVSAKADcMI AARHUS - å Uddannelses- ag Forskningsministeriet Aarhus
Læs mereVidencentre skal udvikle velfærd
Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet
Læs mereKvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.
VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereErhvervsakademierne i Danmark Status og resultater
Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. Justeret december 2017 1. Formål Som det
Læs mereDer skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.
UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en
Læs mereVeje til viden om fremtidens kompetencebehov
Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne
Læs mereSide 1 af 5 Finanslovsudspil placerer professionshøjskolers rolle i forskning og udvikling på europæisk niveau - 27.8. Pressemeddelelse - udsendt af Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Mål og initiativer besluttet på politisk topmøde mellem KL, Danske Regioner, FTF, LO og Danske Professionshøjskoler D. 7. januar 2015 STÆRKE UDDANNELSES-
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereAnkerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...
Dagsorden Mødedato: Torsdag den 31. oktober 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale: Deltagere: Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen
Læs mereResultatlønskontrakt for Direktør Torben Pedersen for perioden til
Resultatlønskontrakt for Direktør Torben Pedersen for perioden 01.01.17 til 31.12.17 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereDirektøren. Kære bestyrelsesformænd og rektorer
Direktøren Til bestyrelsesformænd og rektorer for universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner og kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner Kære bestyrelsesformænd
Læs mereNotat. Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner
Notat Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden 2015-2017 Dette notat indeholder en kort beskrivelse og motivering
Læs mereHandleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt
Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt På de følgende sider er beskrevet de indsatser, som Absalon vil gennemføre i 2018 under den strategiske rammekontrakts fire strategiske
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereRedegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereStrategisk rammekontrakt
FoU-basering som en del af basis for videnspredning til uddannelse og erhverv - Øge medarbejdernes FoU-kompetencer, både som led i formel kompetenceudvikling og adjunktforløb men også uformelt gennem deltagelse
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Danmarks Medie og Journalisthøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. t! DANMARKS MEDIE OG JOURNALISTHØJSKOLE DANISH SCHOOL
Læs mere