Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Transkript

1 BORA Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er indgået mellem erhvervsakademier og Undervisningsministeriet for perioden Det fremhæves hvilke emner, der kan være særligt relevante at drøfte nærmere i akademiernes uddannelsesudvalg. _ Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter Formålet med dette notat er at give et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som erhvervsakademierne i sommeren 2010 har indgået med Undervisningsministeriet, sådan at medlemmer af institutionernes uddannelsesudvalg og andre kan få et overblik over, hvad der satses på i sektoren. Notatet rummer også forslag til hvilke emner, der kan være særligt relevante at drøfte nærmere i uddannelsesudvalgene. Udviklingskontrakterne bygger oven på tidligere udviklingskontrakter for Undervisningsministeriet har i notat fra 14. september 2010 afrapporteret på udviklingskontrakterne med de videregående uddannelsesinstitutioner, og inddrager i en vis udstrækning også målene i de nye udviklingskontrakter. Notatet drejer sig om professionshøjskolerne, journalisthøjskolen, ingeniørhøjskoler og erhvervsakademier (fra 2009). Undervisningsministeriets notat er vedlagt. Der bliver i det følgende af og til refereret til det. Målsætningerne i kontrakterne for 2009, som var såkaldte 1. generations kontrakter, var følgende: Høj faglig kvalitet Uddannelse til flere Udviklingsorienterede institutioner Effektiv institutionsdrift De samme mål er videreført i de udviklingskontrakter, som er indgået mellem Undervisningsministeriet og de videregående uddannelsesinstitutioner for perioden 1. juni december 2012, men resultatkrav, indikatorer og milepæle forandrer sig. Der sker en årlig afrapportering på de opstillede resultatkrav, indikatorer og milepæle, koordineret med aflæggelse af ressourceregnskaber. Ressourceregnskabet er et styringsinstrument, som omfatter 20 forskellige indikatorer, der går på tværs af Undervisningsministeriets institutioner. Ressourceregnskabet tages i brug i 2010, og har i de forudgående år været testet på forskellige institutionstyper. Knap halvdelen af de 20 indikatorer henter sine data i Undervisningsministeriet, fx om eksamensresultater, optag, gennemførelse og frafald. Nogle indikator-oplysninger forventes trukket fra de studieadministrative systemer og andre indikatorer kræver direkte indtastning af institutionerne, fx om lærerkompetencer, særlige indsatser for øget gennemførelse, kompetenceudvikling og udviklingsprojekter. Endelig er der indikatorer, der indtastes på grundlag af forventninger (estimater) og nogle, der først tages i anvendelse senere. Notat Side 1

2 Selv om de 9 erhvervsakademier har indgået udviklingskontrakter, som i vid udstrækning indeholder de samme elementer, kan man alligevel se specialiseringer, fx med hensyn til internationalt samarbejde, videnudvikling og lignende, der optræder som individuelle indikatorer. Nedenfor omtales først og fremmest en række fælles mål og indikatorer. Uddannelser af høj faglig kvalitet Under denne hovedmålsætning findes resultatkrav der vedrører teori-praksis relationen, aftagervurdering af dimittenderne, anvendelsen af it i uddannelsen og internationalisering. Den afsluttende opgave Et af de helt konkrete målepunkter er, i hvor høj grad de studerendes afsluttende opgaver tager afsæt i institutionens forsknings- og udviklingsprojekter (FoU) og/eller et konkret samarbejde med en ekstern aktør fra praksis. Ved opgaver med afsæt i institutionens FoU-projekter forstås opgaver, som udarbejdes i sammenhæng med et eller flere af institutionens FoU-projekter, fx som delprojekt, efter nærmere aftale mellem institutionen og den studerende. Samarbejdet kan komme i stand gennem fx opslag fra institutionen eller henvendelse fra den studerende. Ved opgaver med afsæt i et konkret samarbejde med ekstern aktør forstås bl.a. opgaver, der tager afsæt i en offentlig eller privat virksomheds konkrete ønske om belysning af en given problemstilling, fx i forbindelse med den studerendes praktikforløb. Det kan også være opgaver, hvor den studerende indsamler empiriske data (interview, spørgeskema, observation mv.) i forbindelse med opgaven eller opgaver med udgangspunkt i eget eller andres praktikforløb. Afsluttende opgave der inddrager FoU og praksis, alle i gennemsnit Institutionernes mål for hhv. 2010, 2011 og 2012, minimum for alle uddannelser i gennemsnit Til sammenligning var gennemsnittet for samtlige erhvervsakademier i 2009 på 87 pct. (UVM s notat, figur 2, side 8). Når der er så relativ stor forskel på institutionerne kan det være begrundet i de uddannelser, de udbyder, eller måske i traditioner. Det kan man ikke læse ud af udviklingskontrakterne. Det er relevant at drøfte egen institutions mål og praksis i uddannelsesudvalgene. Uddannelser af høj kvalitet indebærer mange aspekter, og det indgår i en del af udviklingskontrakterne, at akademierne gennemfører undersøgelser af studentertilfredsheden. Hensigten er, at hver enkelt uddannelse så i forlængelse af undersøgelsens resultater opstiller en handlingsplan ud fra det konkrete resultat, som både kan dreje sig om samspillet mellem praktikforløb og uddannelsens teoretiske del, koblingen mellem teori og praksis i undervisningen, undervisernes faglige niveau og inddragelse af nyeste viden i undervisningen. Notat Side 2

3 Uddannelsesudvalgene sætter spørgsmålet om undersøgelsernes indhold og gennemførsel på dagsordenen og inddrages i opfølgningen på undersøgelser af studentertilfredshed. Beskæftigelse af dimittender mv. En anden væsentlig indikator for uddannelsernes relevans og kvalitet er beskæftigelsen for de nyuddannede. Der gennemføres i kontraktperioden aftagerundersøgelser af, hvordan aftagerne vurderer dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer. Konceptet for aftagerundersøgelsen er endnu ikke færdigudviklet. Første undersøgelse gennemføres ultimo 2010, og måltal fastsættes derefter. Uddannelsesudvalg inddrages i aftagerundersøgelser og drøfter resultaterne og opfølgningen herpå. Beskæftigelse af dimittender Udviklingskontrakterne indeholder endvidere målsætninger for, hvor stor andelen er af dimittender, der 0-1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse eller i videre uddannelse. Her er målene opdelt på minimumskrav til den enkelte uddannelse og minimumskravene til alle institutionens uddannelser i gennemsnit. Og der er navnlig på de enkelte uddannelser ret store forskelle: Andel i beskæftigelse eller uddannelse, 0-1 år efter fuldførelse, minimum for den enkelte uddannelse Institutionernes mål for hhv. 2010, 2011 og 2012 Forskellene er mindre markante, når man sammenligner de enkelte uddannelsesinstitutioner som helhed: Andel i beskæftigelse eller uddannelse, 0-1 år efter fuldførelse, institutionen som gennemsnit Institutionernes mål for hhv. 2010, 2011 og 2012 Notat Side 3

4 Til sammenligning var dimittendbeskæftigelsen som gennemsnit for samtlige erhvervsakademier 83 pct. i Tallene for 2009 er ikke tilgængelige endnu (UVM s notat, figur 1, side 6). Måltallene for de enkelte institutioner afspejler naturligvis forskellige i det lokale eller nationale arbejdsmarked for institutionens uddannelser, men også en forskellig vurdering af, hvad den aktuelle økonomiske krise betyder for dimittendernes beskæftigelsesmuligheder. Uddannelsesudvalgene drøfter uddannelsernes dimensionering i forhold til den aktuelle og mere langsigtede efterspørgsel regionalt og nationalt. Internationalisering Uddannelsernes kvalitet måles også på indikatorer, som vedrører de studerendes og undervisernes ophold i udlandet. Der er måltal for hvor stor en andel af et givet års færdiguddannede, som i løbet af studiet har gennemført et studie- eller praktikophold i udlandet på mindst 2 uger. Dimittender med udlandsophold under uddannelsen, i pct Institutionernes måltal for hhv. 2010, 2011 og 2012 Der er også måltal for andelen af underviserne, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet. Opgørelsesmetoden varierer fra akademi til akademi. Det giver derfor ikke mening at sammenligne måltal. Men man kan konstatere, at der er meget forskellige ambitioner på dette felt. Uddannelsesudvalgene kan drøfte, om der er behov for nye initiativer for at fremme internationalisering af uddannelser. Uddannelse til flere Under denne hovedmålsætning findes resultatkrav vedr. gennemførelse, fleksibilitet og efterog videreuddannelse. En afgørende indikator er naturligvis frafaldet blandt de studerende. Der måles på, hvor stor en andel af de nyoptagne studerende, der fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutningen af 1. studieår. Det fremgår af UVM s notat (side 11, figur 5) at gennemsnitlig 78 pct. af de studerende i 2009 fortsat var indskrevet på uddannelsen ved udgangen af 1. studieår. Variationen mellem akademierne lå mellem 73 og 81 pct. Uddannelsesudvalgene bør se nærmere på, hvad der er årsag til det forskellige frafaldsmønster fra uddannelse til uddannelse og fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution. Notat Side 4

5 Uddannelsesudvalgene bør følge, hvordan den større søgning til uddannelserne i 2009 og 2010 eventuelt påvirker gennemførelsesmønstret generelt og på enkelte uddannelser. De konkrete måltal for (gennemførelse som minimum pr. uddannelse og minimum for institutionen) fremgår af de følgende figurer: Mindste andel der gennemfører 1. studieår pr. uddannelse Institutionernes måltal for hhv. 2010, 2011 og 2012 Forskellene udjævnes til dels, når man ser på måltallene for uddannelsesinstitutionen som helhed: Mindste andel der gennemfører 1. studieår, gennemsnit for institutionen Institutionens måltal for hhv. 2010, 2011 og 2012 Når det drejer sig om fleksibilitet i uddannelserne lægges der vægt på, at uddannelserne udbydes i fleksible former for tilrettelæggelse, det kan være med særlig fokus på sammenhængen mellem job og uddannelse, særlige spor eller toninger, netbaseret undervisning eller andre fleksible tilrettelæggelsesformer. Det behøver ikke at være en hel uddannelse, der tilrettelægges fleksibelt målingerne omfatter også dele af uddannelser, der er fleksible. Akademiernes prioritering af fleksibiliteten, herunder forskellige former for fleksibilitet, varierer meget. Det er meget sandsynligt, at en del af variationen kan forklares med en forskellig vurdering af, hvad der ligger i begreberne, mens andre variationer kan forklares med akademiernes uddannelsesudbud og/eller beliggenhed. Ud fra de foreliggende udviklingskontrakter er det ikke muligt at opstille en meningsfuld oversigt, der sammenligner akademiernes mål på dette område. Uddannelsesudvalgene bør drøfte, hvad det betyder for søgningen til og kvaliteten af uddannelserne, at der er fleksibilitet i uddannelserne. Uddannelsesudvalgene bør følge og drøfte sammenhængen mellem graden af specialisering og beskæftigelsen nøje i de kommende år. Notat Side 5

6 Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelsesindsatsen er en væsentlig del af målet om uddannelse til flere. Der skal gennemføres aftagerundersøgelser, som forventes gennemført ultimo 2010, og som skal afdække aftagernes vurdering af sammenhængen mellem arbejdsmarkedets behov for kompetenceudvikling og udbuddet af efterog videreuddannelse. Akademierne har allerede på i udviklingskontrakterne fastsat mål for udviklingen i deres efterog videreuddannelsesaktiviteter, opgjort i STÅ (studenterårsværk): Udviklingen i STÅ på VVU, diplomuddannelse mv EA SV EA Århus Institutionernes mål for STÅ i hhv. 2010, 2011 og 2012 EA Uddannelsesudvalgene bør være opmærksomme på, hvordan og hvornår deres akademi gennemfører aftagerundersøgelser og målsætter indsatsen på efterog videreuddannelsesområdet yderligere. Uddannelsesudvalgene bør drøfte, hvordan det enkelte uddannelsesområde har behov for udvikling af efterog videreuddannelsesudbuddet, herunder, om der er særlige behov for efteruddannelsestilbud til ledige inden for professionen. Udviklingsorienterede institutioner Hovedmålsætningen om at institutionerne skal være udviklingsorienterede, sådan at udvikling af ny viden understøtter kvalitetsudviklingen af uddannelserne, omsættes i forskellige mål som fx, hvor stor andel af det samlede årsværk der anvendes på forsknings- og udviklingsaktiviteter samt institutionens forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med andre og den samlede eksterne finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det varierer meget (mellem 1 og 15 pct. i 2010) akademierne imellem, hvor stor andel af de samlede årsværk der anvendes på forskning og udvikling. 25 Procent af årsværk anvendt på forskning og udvikling Institutionernes måltal hhv. 2010, 2011 og 2012 Notat Side 6

7 Samarbejdet med andre institutioner mv. om udvikling af viden Udviklingskontrakterne forsøger at afdække og opstille mål for erhvervsakademiernes samarbejde med andre aktører om udvikling af ny viden. Det overordnede mål er at fremme udvikling af ny viden i samspil med forskning og praksis med henblik på at generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked. Erhvervsakademierne har forskellig profil og volumen, hvilket også afspejler sig i deres muligheder for samarbejde med andre institutioner. En egentlig sammenligning af deres måltal giver ikke mening. Nogle akademier gennemfører slet ikke udviklingsprojekter sammen med forskningsinstitutioner, mens andre har som ambition at gennemføre over 3/4 af deres udviklingsprojekter i samarbejde med forskningsinstitutioner. Institutionens samarbejde eller mangel på samarbejde - med forskningsinstitutioner bør drøftes i de enkelte uddannelsesudvalg. I udviklingskontrakterne opstiller de fleste erhvervsakademier også mål for, hvor mange samarbejdsprojekter man arbejder for at gennemføre i samarbejde med kommuner, regioner, andre uddannelsesinstitutioner, private virksomheder i ind- og udland mv. Også her varierer praksis meget udtalt. Fælles for alle erhvervsakademier er dog behovet for at udvide samarbejde med andre aktører, for at kunne tiltrække finansiering til forsknings- og udviklingsopgaver. Uddannelsesudvalgene bør drøfte, hvordan man kan udvide kredsen af samarbejdspartnere. Ambitionerne for den eksterne finansiering af akademiernes forsknings- og udviklingsprojekter er relativt stort, sammenlignet med den finansiering, som staten bidrager med, i kontraktperioden 0 kr. Omfanget af ekstern finansiering af forskning og udvikling, i mio. kr Institutionernes måltal hhv. 2010, 2011 og 2012 Den eksterne finansiering forventes i 2010 at udgøre godt 15 mio. kr., stigende til godt 25 mio. kr. i 2012, svarende til knap halvdelen af den forventede samlede udgift til forskning og udvikling på erhvervsakademierne i perioden. Det efterlader spørgsmålet om, hvor erhvervsakademierne så i øvrigt henter finansieringen af udvikling af ny viden, når de slet ikke modtager statslige tilskud til formålet. Man kan se, at den række akademier har et væsentligt samarbejde med regioner, herunder de regionale vækstfora, og det kan være én blandt flere kilder til finansiering. Notat Side 7

8 Uddannelsesudvalgene bør drøfte, hvordan den videnudvikling, der finder sted i erhvervsakademiet, konkret omsættes til gavn for de grund-, efterog videreuddannelser, som ligger indenfor udvalgets område. Til målsætningen om mere udviklingsorienterede institutioner hører også mål, der vedrører antallet af publicerede artikler og lignende, antallet af interne faglige netværk m.v. Effektiv institutionsdrift Under denne hovedmålsætning, som skal sikre, at institutionerne fungerer som enhedsinstitutioner med en smidig og koordineret opgavevaretagelse på tværs af institutionen og med en effektiv ressourceanvendelse, ligger resultatkrav om målrettet prioritering af undervisernes arbejdstid til undervisning og udviklingsaktiviteter. Nogle institutioner supplerer dette krav med mål om øget investering i udvikling, mere effektiv it-anvendelse mv. Notat Side 8