Konkurrenceudsættelse og effektiviseringspotentiale

Transkript

1 DI Juli 2015 Konkurrenceudsættelse og effektiviseringspotentiale i kommunerne, Resultater kort - Kommunernes konkurrenceudsættelse (målt ved IKU) har rykket sig med 0,4 pct.point i 2014 svarende til 1,1 mia. kr. mere end i Kommunerne har særligt flyttet sig inden for det sociale område, hvor stigningen er 0,9 procentpoint - Gribskov Kommune ligger fortsat i front med en IKU på 46,7 pct. svarende til en stigning på 4,4 procentpoint siden Greve, Solrød, Hillerød og Jammerbugt Kommuner, der ligger højt på ranglisten, hæver også IKU betydeligt i Der er stadig opgaver for 166 mia. kr. i kommunerne, der ikke skabes konkurrence om - Kommunerne kan samlet spare fire mia. kr., hvis de øger andelen af opgaver, som udsættes for konkurrence, svarende til top- 10 kommunerne. Definition på IKU 2. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) bruges som mål for, hvor stor en del af de udbudsegnede opgaver i kommunerne, der udsættes for konkurrence. IKU en udregnes på baggrund af de kommunale regnskaber fra Danmarks Statistik, der offentliggøres hvert år omkring starten af maj. Definitionen af de poster, der medregnes i IKU en, bestemmes hvert år af Økonomi- og Indenrigsministeriet (fremover Social- og Indenrigsministeriet). Her frasorteres overførsler, myndighedsopgaver og driftsopgaver, der ifølge lovgivningen ikke kan konkurrenceudsættes. Efter denne sortering udregnes IKU en som en procentsats, der ser således ud: IKU = Indkøbte tjenesteydelser x 100 Kommunale udbudsegnede opgaver I 2014 blev opgaver for 60. mia. kr. ud af et samlet potentiale på 226 mia. kr. konkurrenceudsat. 59,5 mia. kr. af disse opgaver blev vundet af en privat virksomhed. Sagsnr.: DI

2 Figur 1 Konkurrenceudsættelse i kommunerne (IKU) 27% 26% 25% 24% 23% 22,5% 23,8% 23,9% 24,8% 24,9% 25,2% 26,0% 26,4% 22% 21% 20% Fremgang svarende til 236 mio. kr. Fra 2013 til 2014 steg IKU en fra 26 procent til 26,4 procent. Stigning svarer til, at der i 2014 blev udbudt opgaver for 1,1 mia. kr. mere, end de gjorde i Siden 2007 er IKU en steget med 3,9 procentpoint. 3. Højdespringerkommuner Gribskov Kommune har i 2014 hævet deres IKU mest med 4,4 procentpoint. Greve Kommune har ligeledes hævet deres IKU med 3,2 procentpoint, selvom kommunen i forvejen konkurrenceudsatte relativt mange opgaver. Tabel 1 Kommune IKU13 IKU14 Stigning (pct.point) Gribskov 42,3% 46,7% 4,4% Middelfart 23,0% 27,0% 4,0% Kalundborg 23,3% 27,3% 3,9% Hjørring 22,1% 25,8% 3,7% Halsnæs 22,6% 25,9% 3,2% Greve 27,7% 30,8% 3,2% Egedal 23,8% 26,7% 2,9% Haderslev 23,6% 26,3% 2,7% Assens 24,0% 26,6% 2,6% Brønderslev 23,5% 25,8% 2,4% Gribskov fortsætter stigningen i Top 10-kommuner Tabel 2 viser de 10 kommuner, som konkurrenceudsatte mest i Gribskov Kommuner ligger med pæn afstand til den næste kommune. Fra 2013 til 2014 hævede top 10-kommunerne deres IKU med 1,5 procentpoint i gennemsnit. 2

3 Tabel 2 Kommune IKU13 IKU14 Stigning (pct.point) Gribskov 42,3% 46,7% 4,4% Solrød 33,6% 35,2% 1,6% Jammerbugt 33,5% 35,1% 1,6% Læsø 33,8% 34,4% 0,6% Hørsholm 31,9% 33,2% 1,2% Vesthimmerlands 31,3% 31,8% 0,5% Hillerød 29,7% 31,7% 2,0% Holbæk 31,1% 31,4% 0,3% Holstebro 31,8% 30,9% -0,9% Greve 27,7% 30,8% 3,2% Bundkommuner hæver niveauet marginalt i Kommuner med lavest konkurrenceudsættelse Tabel 3 viser de 10 kommuner, som konkurrenceudsætter færrest opgaver. Det ses, at flere af bundkommunernes konkurrenceudsættelse faldt i Dette er til trods for, at kommunerne ligger langt under landsgennemsnittet på 26,4 pct. og dermed har et stort potentiale for at udbyde flere opgaver. Kommunerne med den laveste IKU blev i 2014 yderligere distanceret fra top- 10 kommunerne, da de i 2014 kun hævede deres samlede IKU med 0,3 procentpoint. Tabel 3 Kommune IKU13 IKU14 Stigning (procentpoint) Ærø 17,4% 18,7% 1,3% Tårnby 20,6% 18,9% -1,8% Tønder 18,3% 19,9% 1,6% Nordfyns 21,6% 20,8% -0,9% Frederikshavn 19,5% 20,9% 1,4% Glostrup 20,5% 21,3% 0,8% Hvidovre 22,4% 21,9% -0,6% Kerteminde 21,4% 22,0% 0,6% Skive 21,6% 22,1% 0,4% Rebild 22,2% 22,1% -0,1% Stigning i konkurrenceudsættelse af sociale opgaver 6. Udviklingen på de kommunale hovedkonti Det kommunale regnskab er delt op i en række hovedkonti, der angiver udgifterne på området. Her er hovedkontoen Sociale opgaver og beskæftigelse den klart største og står for knap 60 pct. af det samlede budget. I 2014 var der udbudsegnede opgaver for 130 mia. kr. i kommunerne, hvoraf opgaver for 33 mia. kr. blev konkurrenceudsat. Stigningen i IKU en skyldes i høj grad stigningen på denne hovedkonto. Den relative størrelse af hovedkontoerne er vist i Figur 2. 3

4 Tabel 4 Hovedkonto IKU13 IKU14 Stigning (pct.point) Byudvikling 37,4% 38,7% 1,3% Trafik og infrastruktur 54,0% 52,1% -1,9% Undervisning og kultur 24,4% 24,7% 0,2% Sundhed 15,9% 16,1% 0,2% Sociale opgaver 24,3% 25,2% 0,9% Administration 22,9% 22,8% -0,1% I alt 25,9% 26,4% 0,5% Figur 2 Størrelsen på de kommunale hovedkonti 15% 4% 5% Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur 15% Undervisning og kultur 3% Sundhedsområdet 58% Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Tabel 5 viser udviklingen i IKU en for hver hovedkonto siden Tabel 5 Hovedkonto IKU07 IKU08 IKU09 IKU10 IKU11 IKU12 IKU13 IKU14 Byudvikling 36,7% 38,0% 39,5% 36,0% 35,7% 36,5% 37,4% 38,7% Trafik og infrastruktur 38,5% 44,2% 43,9% 48,3% 50,3% 52,4% 54,0% 52,1% Undervisning og kultur 23,1% 23,0% 23,4% 22,9% 22,9% 23,8% 24,4% 24,7% Sundhed 14,4% 16,0% 16,5% 16,0% 15,6% 15,8% 15,9% 16,1% Sociale opgaver 20,6% 22,0% 22,3% 23,4% 23,5% 23,5% 24,3% 25,2% Administration 21,2% 22,2% 22,9% 22,2% 23,0% 23,1% 22,9% 22,8% I alt 22,5% 23,7% 24,2% 24,8% 24,9% 25,2% 25,9% 26,4% 4

5 Besparelse på fire mia. kr. i kommunerne 7. Potentiale beregninger Herunder vises, hvor stort potentialet er for yderligere konkurrenceudsættelse, hvis hver kommune formår at løfte sig op på gennemsnittet i top 10-kommunerne. Den potentielle besparelse er vist i den sidste kolonne. Tabel 6 Top 10 IKU (pct.) Ekstra konkurrenceudsættelse (mia.kr) Potentiel besparelse (mia.kr.) Hovedkonto Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 73,0 2,5 0,4 Transport og infrastruktur 73,0 2,7 0,4 Undervisning og kultur 36,9 4,0 0,6 Sundhedsområdet 28,4 0,8 0,1 Sociale opgaver og beskæftigelse 36,5 14,7 2,2 Fællesudgifter og administration 28,6 1,8 0,3 I alt 33,6 26,5 4,0 5