Evaluering af forsøgsordningen vedrørende tilskud til pasning af egne børn

Transkript

1 N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Dagtilbud og Undervisning Emne Tilskud til pasning af egne børn Afdeling Dagtilbud og Undervisning Telefon E-post jens.ole.koch@rksk.d k Dato 8. juni 2016 Sagsnummer Evaluering af forsøgsordningen vedrørende tilskud til pasning af egne børn 1. Indledning I forbindelse med vedtagelsen af budgetforslaget for 2015 blev det som en forsøgsordning besluttet, at forældre kunne opnå kommunalt tilskud til pasning af egne børn efter Dagtilbudslovens Ved budgetlægningen for 2015 og overslagsårene blev der afsat 1 mio. kr. i hvert af årene 2015 og 2016 til finansieringen af forsøgsordningen. Til budgetlægningen for 2016 og overslagsårene blev beløbet i 2016 forhøjet med 2 mio. kr., således der i 2016 er afsat 3 mio. kr. Børne- og Familieudvalget besluttede på sit møde den 26. april 2016, at der skulle gennemføres en evaluering af ordningen, og at sagen skulle medtages på udvalgets møde i juni Dette notat indeholder undersøgelse af de tilskudsperioder, som er afsluttet pr. 1. maj 2016, en vurdering af ordningens økonomiske konsekvenser, en redegørelse for en brugerundersøgelse og endelig nogle overvejelser vedrørende ordningens makroøkonomiske konsekvenser. 2. Fakta om ordningen Dette afsnit vedrører de tilskudsperioder, som er bevilget og afsluttet senest pr. 1. maj Byrådet har vedtaget følgende retningslinjer for forsøgsordningen med tilskud til pasning af egne børn på møde den 16. december 2014: 1. Tilskuddet ydes til børn i alderen 26 uger til 4 år. 2. Tilskuddet kan søges for en periode af minimum 8 uger og maksimalt 1 år. 3. Tilskuddet udgør 70 % af den billigste nettodriftsudgift. 4. Tilskuddet udbetales månedsvis bagud. 5. Der kan ikke ydes tilskud, hvis det i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter 53 i Lov om social service anses for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud.

2 I perioden er der godkendt tilskud til pasning af egne børn til 34 familier med 48 børn. Der er gennemsnitligt udbetalt tilskud i 8 måneder pr. barn. 33% af tilskudsmodtagerne er EU statsborgere med andet statsborgerskab end dansk. Nedenstående tabel viser børnenes pasningsmæssige status før og efter tilskudsperioden. Tabel 1 Antal børn i pasning før og efter tilskudsperioden Pasningstype Før tilskudsperioden Efter tilskudsperioden Ingen pasning * Privat pasning 1 Dagpleje 1 5 Børnehave 2 9 Vuggestue 4 I alt *Heraf 13 børn hos en modtager med barselsorlov før tilskudsperioden og 6 efter tilskudsperioden Der er således 44 børn, som ikke var i en pasningsordning før tilskudsperioden, og 30 som ikke var i en pasningsordning efter tilskudsperioden. I alt 4 børn var i pasning før og 18 efter tilskudsperioden. 3. Vurdering af ordningens økonomiske konsekvenser Der indgår 2 elementer, når de samlede nettodriftsudgifter ved ordningen skal gøres op: 1. De udbetalte tilskud til familierne. Tilskuddet for et barn mellem 0 2,10 år udgør kr. pr. måned, og tilskuddet for et barn mellem 2,10 4 år udgør kr. pr. måned. 2. Den besparelse, som kommunen opnår, fordi nogle af disse børn ville have haft et andet pasningstilbud, hvis tilskudsordningen ikke eksisterede. Ad 1 Udbetalingerne pr. måned viser, at der i gennemsnit har været 40 børn svarende til 83 % mellem 0 2,10 år, og 8 børn svarende til 17 % mellem 2,10 4,0 år. Den kommunale udgift har i alt været på kr. Ad 2 Den månedlige nettodriftsudgift pr. plads i vuggestue, dagpleje og børnehave udgør henholdsvis kr., kr. og kr. Det er principielt umuligt at vide, hvor mange af børnene, der ville have haft et andet pasningstilbud, hvis tilskudsordningen ikke havde været til rådighed og hvor mange af forældrene, der ville have passet børnene selv uden tilskud. Man kan dog vælge beregningsforudsætninger med udgangspunkt i forældrenes egne tilkendegivelser i spørgeskemaundersøgelsen, jf. afsnit 4, eller med udgangspunkt i, hvor mange af børnene, der var i pasningstilbud før/efter tilskudsordningen. 2

3 3.1 Beregning med udgangspunkt i svarene fra spørgeskemaundersøgelsen I spørgeskemaundersøgelsen angiver 48 % af respondenterne, at de ville have passet børnene hjemme, uanset om de fik tilskud eller ej. Svaret skal vurderes med en vis forsigtighed - både fordi svarprocenten kun er 71 %, og fordi respondenterne har kunnet svare helt uforpligtende. Med dette udgangspunkt kan man imidlertid gøre den forudsætning, at 52 % af børnene svarende til 25 alternativt ville have været i andre pasningstilbud. Man kan desuden antage, at alle børn (17 %) mellem 2,10 år og 4 ville have haft en børnehaveplads, og at børnene (83 %) mellem 0 år 2,10 år ville have været fordelt mellem dagplejepladser og vuggestuepladser i samme forhold som alle de børn, der var i kommunale pasningsordninger i Med disse forudsætninger bliver den kommunale besparelse kr. beregnet for en periode på 8 måneder med udgangspunkt i ovennævnte nettodriftsudgifter pr. pladstype. Nettodriftsudgiften for kommunen bliver så kr kr. = kr. 3.2 Beregning med udgangspunkt i brugen af pasningsordninger før og efter tilskudsperioden. Den følgende beregning bygger på den forudsætning, at de 30 børn, som ikke har noget pasningstilbud i måneden efter tilskudsperioden, heller ikke ville have haft det i den periode, de fik tilskud, hvis ordningen ikke havde eksisteret. Med andre ord forudsættes 5 børn at have været i dagpleje, 4 i vuggestue og 8 i børnehave. De kommunale driftsudgifter i forbindelse hermed ville have udgjort i alt kr. beregnet for en periode på 8 måneder med udgangspunkt i ovennævnte nettodriftsudgifter pr. pladstype. Med disse forudsætninger 1 kan de samlede nettodriftsudgifter ved ordningen beregnes til kr kr. = kr. 3.3 Samlet vurdering Som nævnt er det umuligt at vide, hvilke valg forældrene ville have taget, hvis ikke ordningen havde eksisteret. Det forekommer dog ikke usandsynligt, at nettodriftsudgiften for de tilskudsperioder (i alt 48 børn), der var afsluttet pr. 1. maj 2016, udgør et sted mellem kr. og kr. Dividerer man disse beløb med antallet af tilskudsmåneder (48x8=384), når man frem til en nettodriftsudgift pr. barn pr. måned på mellem kr. og kr. I maj 2016 er der 30 børn tilmeldt ordningen. Antager man, at dette også svarer til det gennemsnitlige antal børn, som i fremtiden vil være tilmeldt ordningen, kan det beregnes, at de forventede fremtidige merudgifter pr. år vil udgøre mellem kr. og kr. 1 Forudsætningen om at alle 30 børn ville været blevet passet af deres forældre i gennemsnitlig 8 måneder også uden tilskudsordning kan kritiseres. Forældrene ville ikke nødvendigvis have valgt at passe børnene selv i så lang en periode, hvis de ikke have fået tilskud. Uden dette økonomiske tilskud ville nogle af dem måske have søgt ud på arbejdsmarkedet tidligere og ville derfor også (tidligere) have haft behov for et pasningstilbud. Omvendt gælder det også, at nogle af forældrene til de 18 børn, som får et pasningstilbud efter udløbet af tilskudsperioden, måske alligevel ville have valgt at passe børnene selv i en periode uden tilskud blot ikke i så lang en periode. 3

4 Tilskudsordningen ville være økonomisk neutral eller give overskud, hvis mindst 70% af de børn, som der gives tilskud til, ville have haft et dagtilbud, hvis ordningen ikke havde eksisteret Brugernes oplevelser Viden og Strategi har med hjælp fra Dagtilbud og Undervisning gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere, nuværende og kommende tilskudsmodtagere. Spørgeskemaet er udsendt til i alt 68 personer. Svarprocenten er på 71%. Afrapporteringen er vedlagt som bilag. Her skal der blot fremhæves nogle af de vigtigste resultater: 48 % af tilskudsmodtagerne har 3 børn eller flere under 18 år. 75 % af tilskudsmodtagerne har dansk statsborgerskab. Godt halvdelen af tilskudsmodtagerne har kun fået tilskud til et enkelt barn. 73 % af tilskudsmodtagerne har været bosat i Ringkøbing-Skjern Kommune i 5 år eller derover. Ud af 9 respondenter, der har været bosat i kommunen i mindre end 3 år, svarer 1, at muligheden for at få tilskud havde betydning for beslutningen om at flytte til kommunen. 18 % af respondenterne er enige eller meget enige i, at muligheden for at få tilskud er afgørende for, om de forbliver bosiddende i kommunen. 48 % er uenige eller meget uenige i dette. 5 % (to respondenter) var i arbejde, inden de fik tilskuddet. Blandt de kommende brugere af ordningen er 5 ud 9 i arbejde. Som den primære årsag til at ansøge om tilskud anfører 46 % : For at tilgodese mit barn/mine børn. Langt den største del af forældrene oplever, at tilskudsordningen i høj eller meget høj grad har haft positiv virkning på børnenes og familiens trivsel og på tilskudsmodtagerens livskvalitet. 48 % af respondenterne er enig eller meget enig i, at de ville have valgt at passe børnene hjemme, uanset om de fik tilskud eller ej. 20 % af respondenterne er enige eller meget enige i, at ordningen har medført, at de overvejer at få flere børn, end de ellers ville have fået. 57 % af respondenterne er enige eller meget enige i, at de ville have benyttet sig af tilskuddet, selv om beløbet var mindre. 91 % af respondenterne er enige eller meget enige i, at de ville anbefale andre at ansøge om tilskud. 89 % af respondenterne er alt i alt tilfredse eller meget tilfredse med ordningen. 5. Makroøkonomiske konsekvenser mv. for Ringkøbing-Skjern Kommune 2 Dette følger af, at tilskuddet udgør 70% af den billigste kommunale nettoudgift. 4

5 Foruden de umiddelbare konsekvenser for kommunens driftsudgifter og konsekvenserne for familierne og for børnenes læring og udvikling kan ordningen med tilskud til pasning af egne børn have en række andre afledte effekter herunder effekter på arbejdsudbuddet og skatteprovenuet. Familiernes egne oplevelser er søgt belyst i spørgeskemaundersøgelsen jf. afsnit 4. Efter administrationens vurdering, er det vanskeligt at give kvalificerede svar på spørgsmål om f.eks. effekterne på børnenes udvikling og læring. Sådanne spørgsmål er generelt meget vanskelige at afdække, da mange faktorer kan være i spil. Ordningen i Ringkøbing-Skjern Kommune har tilmed været af begrænset omfang, så datagrundlaget er ikke særligt stort. Effekterne på arbejdsudbuddet og skatteprovenuet må antages at være beskedne som følge af ordningens begrænsede udbredelse. Det må antages, at en stor andel af tilskudsmodtagerne ville have passet børnene selv også uden kommunalt tilskud. For disse har ordningen derfor ingen konsekvenser haft for arbejdsudbuddet. En vis andel af modtagerne må omvendt også antages at have valgt tilskudsordningen som et alternativ til udearbejde og et pasningstilbud til børnene. Som følge heraf må man konkludere, at ordningen har en vis negativ effekt på arbejdsudbuddet. Samtidig må man gå ud fra, at ordningen har medført et mindre behov for personale i både kommunale og private dagtilbud. Samlet må man altså forvente, at den økonomiske aktivitet i kommunen er blevet mindre som følge af ordningen. Kommunens skatteindtægter påvirkes dog ikke i første omgang, da Ringkøbing-Skjern Kommune har valgt at udarbejde budget 2016 på baggrund af statsgarantien udmeldt fra Social- og Indenrigsministeriet. Statsgarantien omfatter såvel udskrivningsgrundlaget og befolkningstallet for På længere sigt vil ændringer i arbejdsudbuddet i kommunen dog også kunne påvirke størrelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag om end effekten af tilskudsordningen vil være marginal. 5