Strategi for fjernvarme i Ringkøbing-Skjern Kommune - Indsats 4 - Fjernvarme i Energi 2020-strategien

Transkript

1 Strategi for fjernvarme i Ringkøbing-Skjern Kommune - Indsats 4 - Fjernvarme i Energi 2020-strategien

2

3 Indhold 1. Læsevejledning 4 2. Forord 5 3. Målsætninger for varmeforsyningen i Ringkøbing-Skjern Kommune 6 4. Kortlægning af retninger for strategien 7 Værkerne i forhold til omstillingen 8 Mulige retninger 9 Mulige tilvalgsretninger Strategien 11 Værker der er omstillet 12 Værker der har planer for omstillingen 13 Værker der ikke har planer for omstillingen Redegørelse 15 Projektets aktører 16 Lokale resourcer 17 Affald 17 Halm/Flis/Træpiller 17 Strøm 17 Overskudsvarme 17 Udvidelse af fjernvarmeområder 17 Sammenhold med andre projekter 18 Regeringen 18 Region Midt 19 Ringkøbing-Skjern Kommune 20 Oversigt indsatser i Energi2020-Strategi

4 1. Læsevejledning Strategien har en opbygning svarende til fig. 1 nedenfor. Første afsnit indeholder de målsætninger, som er vedtaget, for varmeforsyningen for hele Ringkøbing-Skjern Kommune i forbindelse med revisionen af Energi 2020-strategien. Andet afsnit omhandler strategien for hvordan vi vil realisere de overordnede målsætninger. I afsnittet er der en strategi for værkerne delt ind i 3 forskellige kategorier: Værker der er omstillet Værker hvor kommunen har kendskab til igangværende omstillingsplaner Værker hvor kommunen ikke har kendskab til igangværende omstillingsplaner I redegørelsen kan du læse mere om baggrunden for strategien og en mere uddybende forklaring af strategiens aktører og sammenspillet med andre strategier. Strategi Målsætninger Målsætninger for hele kommunen Strategi for kommunens varmeværker Redegørelse Uddybning og forklaring af strategiens aktører og sammenspil med andre strategier Fig. 1 - Opbygning af strategien Afsender på strategien er Ringkøbing-Skjern kommune, derfor menes der Ringkøbing-Skjern kommune, når der i strategien skrives vi. Modtager på strategien er primært varmeværkerne i kommunen, sekundært er modtagerne borgerne i kommunen samt andre interessenter. Et varmeværk kan være administrator for flere forsyningsområder. Disse forsyningsområder er ikke nødvendigvis fysisk sammenkoblet. I Strategien fokuseres der på de enkelte forsyningsområder. Der er i dag kun ét fjernvarme forsyningsområde i hvert af de byer der har fjernvarme. Derfor benævnes de i denne strategi ved deres bynavn. 4 NATURENS RIGE

5 2. Forord Strategisk energiplanlægning er et vigtigt emne, da klimaforandringerne og konsekvenserne heraf bliver værre. Derfor er der fokus på, at der skal handles nu, hvis vi i kommunen skal imødegå de forandringer, som er ved at ske. Hele Danmarks energiforsyning skal derfor omstilles til Vedvarende Energi (VE), en energiforsyning der er mere grøn, sikker og billig. Med dette oplæg fremlægges Ringkøbing-Skjern Kommunes strategi for fjernvarmen. Strategien følger op på målsætningerne omhandlende kollektiv varmeforsyning, som blev vedtaget ved revisionen af Energi2020. Strategien overflødiggør ikke godkendelse af projektforslag indenfor kollektiv varmeforsyning, som kommunen fortsat vil behandle. Derfor er Strategien ikke juridisk bindende, idet ændringer i den kollektive varmeforsyning, fjernvarme og naturgas altid skal godkendes af kommunalbestyrelsen på baggrund af et specifikt projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. Strategien for fjernvarme er et vigtigt værktøj, som skal danne fælles grundlag for diskussion, samarbejde og beslutninger på det kollektive varmeforsyningsområde. Dette er vigtigt for at sikre det samarbejde og den dialog, der skal til for at nå målsætningerne. Strategien skal ses i sammenhæng med kommunens Energiplan, Energi2020, som er en ambitiøs strategi for omstillingen til vedvarende energi. Målet er, at Ringkøbing-Skjern Kommune i år 2020 skal være selvforsynende med vedvarende energi. Afgrænsning Den foreliggende strategi omhandler kun energi til opvarmning og indholdet afgrænses så vidt muligt fra værkernes el-produktion. Strategien omhandler omstillingen af varmeværkerne og deres forsyningsområder og der afgrænses derfor fra det åbne land, som er områderne udenfor de etablerede kollektive forsyningsområder, der er omfattet af Varmeforsyningsloven. Nabovarmeanlæg op til 250 kw indfyret effekt medtages ikke i strategien, da de ikke er omfattet af Varmeforsyningsloven. Strategien har fokus på, hvordan vi i samarbejde med varmeværkerne får omstillet den kollektive varmeforsyning fra at være baseret på fossile brændsler til at være baseret på vedvarende energikilder. 5 NATURENS RIGE

6 3. Målsætninger for varmeforsyningen i Ringkøbing-Skjern Kommune Målsætningerne for 2020 og 2035 er vedtaget i forbindelse med revisionen af Ringkøbing-Skjern Kommunes Energi 2020-strategi målsætningerne som er vedtaget, tager udgangspunkt i workshop afholdt den 16. juni 2014, med deltagelse fra de fleste varmeværker i kommunen. Der er national målsætning om 100 VE i fjernvarmen i Indsats 4 i Ringkøbing-Skjern kommunes energistrategi - Energi2020, vedrører fjernvarme. Målsætningen er at øge andelen af vedvarende energi i fjernvarmen fra 40% til 60% inden I 2013 havde varmeværkerne i kommunen en samlet VE-andel på ca. 38%. De vedtagne målsætninger er: År 2020 (kommunal): År 2035 (national): 60% af produktionen på varmeværker er vedvarende energi 100% af produktionen på varmeværker er vedvarende energi Status for fossil og VE fjernvarmeproduktion i kommunen (2015) er: Fossil VE Total varmeproduktion RKSK MWh MWh MWh RKSK fjernvarme 2015 VE% 50,0% Fjernvarmeproduktionen var i 2015 fordelt som det ses i tabel 1 herunder. De vedtagne målsætninger for år 2020 og år 2035 fordelt på de forskellige produktionstyper ses i de 2 sidste koloner i tabelen herunder. Produktion 2015 Andel 2015 Mål 2020 Mål 2035 Naturgas MWh 50,0% 38-45% - Oliekedel 0 MWh 0,0% - - Flis/træpillekedel MWh 27,9% ca. 25% ca. 25% Solvarme MWh 6,4% ca. 10% ca. 10% Biogas 0 MWh 0,0% 3-5% 5-15% Elkedel MWh 6,2% ca. 2% 0-2% Overskudsvarme MWh 9,6% 10-13% 10-20% Store varmepumper 0 MWh 0,0% ca 5% 25-40% Andre teknologier 0 MWh 0,0% 0-2% 0-10% Total MWh ca % ca % tabel 1 - Aktuel (2015) varmeproduktion og målsætninger for fremtidig varmeproduktion på varmeværker i kommunen. 6 NATURENS RIGE

7 4. Kortlægning af retninger for strategien Ringkøbing-Skjern Kommune er ambitiøse på energiområdet. Derfor er omstillingen fra fossil brændsel til vedvarende energi i gang på hele energiområdet og derfor også på varmeområdet, som er en vigtig spiller i omstillingen til vedvarende energi. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der 13 fjernvarme forsyningsområder, og det er forskelligt hvor langt disse er i omstillingen til vedvarende energi. Nogle forsyningsområder er allerede helt omstillet, mens andre er godt på vej, og så er der nogle der har nogle svære udfordringer, via forskellige bindinger. Der er stor opbakning til omstillingsprocessen fra varmværkerne og til opfyldelsen af Ringkøbing-Skjern Kommunes energistrategi Energi2020. Det er vigtigt, at vi ser på, hvor langt værkerne er i omstillingsprocessen, for at kunne fastlægge, hvilke strategier, vi skal bruge for de forskellige værker, således de overordnede mål for varmeforsyningen, som er vedtaget i forbindelse med revisionen af Energi2020, kan opnås. 7 NATURENS RIGE

8 Værkerne i forhold til omstillingen Det er forskelligt hvor langt varmeværkerne er i omstillingen til vedvarende energi. En del af arbejdet med omstilling og effektivisering af varmeværkerne sker på det administrative niveau, bl.a ved fusioner. Dette medfører, at et varmeværk kan have flere ikke sammenhængende forsyningsområder. Herunder ses forsyningsområdernes VE%, forsyningsområdernes andel af den totale varmeproduktion i kommunen og anvendte brændsler for Fjernvarme forsyningsområde 8 NATURENS RIGE VE% Andel af total fjernvarmeproduktion i kommunen Brændsler Hemmet 100,0% 0,9% Fliskedel Tarm 100,0% 12,8% Fliskedel, Solvarme Aadum 99,6% 0,8% Varme fra Tarm Varmeværk, Elkedel, Naturgas Skjern 86,8% 18,5% Overskudsvarme, Træpiller/Flis kedel, Naturgas Lem 77,1% 11,1% Fliskedel, Naturgas Videbæk 29,7% 10,2% Naturgas, Elkedel Hvide Sande 25,9% 9,6% Naturgas, Elkedel, Solvarme Ringkøbing 20,4% 26,5% Naturgas, Elkedel, Solvarme Ørnhøj-Grønbjerg 20,2% 0,9% Naturgas, Solvarme Tim 19,9% 2,2% Naturgas, Solvarme Kloster 0,0% 1,4% Naturgas Spjald 0,0% 3,8% Naturgas Troldhede 0,0% 1,3% Naturgas Oplysningerne i tabelen er baseret på data indrapporteret af varmeværkerne På baggrund af eksisterende VE% og kommunens kendskab til igangværrende aktivitet for omstilling er værkerne kategoriseret i 3 forskellige kategorier. Værker der er omstillet Værker hvor kommunen har kendskab til igangværende omstillingsplaner Værker hvor kommunen ikke har kendskab til igangværende omstillingsplaner Nedenfor ses et øjebliksbillede af hvilke forsyningsområder der hører under hvilken kategori. Dette øjebliksbillede ændres løbende via dialogen mellem varmeværker og kommunen. Forsyningsområder der er omstillet: Hemmet Tarm Aadum Forsyningsområder hvor kommunen har kendskab til igangværende omstillingsplaner: Ringkøbing Videbæk Spjald Skjern Hvide Sande Forsyningsområder hvor kommunen ikke har kendskab til igangværende omstillingsplaner: Lem Kloster Troldhede Tim Værker vi ikke har megen direkte indflydelse på: Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarme (Værket ligger i Herning Kommune, men har ca. 1/3 af sit forsyningsområde i Ringkøbing-Skjern Kommune)

9 Mulige retninger I forbindelse med omstillingen til vedvarende energi, er der forskellige tilgange kommunen kan vælge. Nedenfor er en række forskellige scenarier beskrevet, hvor der efterfølgende er beskrevet fordele og ulemper ved dem. 0-scenarie I dette scenarie vil det være varmeværkerne der selv kommer med de projekter som de synes er relevante. Kommunen vil i dette scenarie ikke være en aktiv medspiller i omstillingen til vedvarende energi for værkerne. Kommunen rolle vil være sagsbehandlingen af projekterne og ikke have en aktiv dialog om fremtidige projekter. Fordele: Minimal administrativt ressourceforbrug, kun i forbindelse med sagsbehandlingen af varmeprojekter Ulemper: Ingen indflydelse på, om vi når i mål med vores målsætninger Lovmæssig-scenarie Via lovgivningen kan kommunebestyrelsen påtvinge varmeværkerne at lave projektforslag på fx omstillingen af naturgasområder, udvidelser af forsyningsområder m.m. for at belyse mulighederne for omstillingen og udbredelsen af fjernvarme. Kommunen kan påtvinge varmeværkerne at undersøge fremtidige muligheder for omstillingen til vedvarende energi og udbygningen af deres forsyningsområder. Kommunebestyrelsen kan desuden påbyde varmeværkerne at gennemføre et godkendt varmeprojekt indenfor en vis frist. Fordele: Skarp styring på, at vi når i mål Lav administrativt ressourceforbrug Ulemper: Utilfredse værker, som er nødvendige samarbejdsparter Kan påføre værkerne ekstra omkostninger Hvis varmeværket ikke mener at kunne opfylde et påbud om gennemførelsen af en godtkendt varmeprojekt, kan det kræve, at kommunen overtager anlægget. Samarbejde og dialog I dette scenarie er der en dialog mellem kommunen og fjernvarmeværker om de fremtidige projekter for omstillingen. Her vil kommunen være en aktiv spiller i omstillingen via dialog. Her samarbejder fjernvarmeværkerne og kommunen om at finde den bedste løsning. Desuden vil der være en løbende sparring med værkerne i forhold til ny lovgivning. Her vil kommunen gå ind og være aktiv ved at være med til at ændre lovgivningen, sammen med fjernvarmeværkerne og regionen. Fordele: Større tillid kommunen og værkerne imellem Projektinvesteringer sker rettidigt Ulemper: Større administrativt ressourceforbrug 9 NATURENS RIGE

10 Mulige tilvalgsretninger I forbindelse med omstillingen til vedvarende energi, er der desuden tilvalgsretninger man kan vælge at undersøge i forbindelse med den fremtidige varmeplanlægning. Disse tilvalgsretninger vil ikke have noget at gøre med den direkte omstilling, men vil være nogle retninger som kan være med til at markedsføre kommunen, og på den måde være med til at skabe vækst. Nedenfor er 2 forskellige retninger beskrevet, hvor der efterfølgende er beskrevet fordele og ulemper. Erhvervsudvikling Det er ikke kun varmeværkets økonomi der har betydning for kommunen. Anvendelse af lokale ressourcer, som f.eks. halm og fils, har også betydning. Anvendes der lokale ressourcer betyder det, at der sandsynligvis etableres lokale arbejdspladser, uden for varmeværket, i forbindelse med et varmeforsyningsprojekt. Det kan derfor være en mulighed, at der lægges vægt på projekter der skaber lokale arbejdspladser. Fordele: Sikre bedre lokaløkonomisk tænkning Der kan skabes lokale arbejdspladser Ulemper: Kan kræve ekstra administrative ressourcer i forbindelse med sagsbehandling Erhvervsturisme Da Danmark er langt fremme med omstilling til vedvarende energi, er der stor interesse fra udlandet. Dette medfører en vis mængde erhvervsturisme. Det kan derfor være en mulighed at lægge vægt på demonstrationsprojekter, eller projekter der på anden vis kan bruges til at fremme erhvervsturisme. Fordele: Sikre bedre lokaløkonomisk tænkning Markedsføre kommunen nationalt Ulemper: Kan kræve ekstra administrative ressourcer i forbindelse med sagsbehandling 10 NATURENS RIGE

11 5. Strategien For at nå målet med omstillingen til vedvarende energi i varmesektoren inden 2035, skal der laves en strategi for de tiltag der skal til, så målsætningerne kan nåes. I Ringkøbing-Skjern Kommune er vi i den gunstige situation, at vi har nogle aktive varmeværker, som går ind i kampen for omstillingen til fossilfri brændsel i varmesektoren. I omstillingsfasen er det vigtigt, at kommunen prioriterer sine administrative ressourcer på den bedst mulige måde, så vi kan få det bedste ud af de ressourcer, der er til rådighed. I de efterfølgende afsnit opstilles en strategi for hver af de 3 kategorier. Her vises det, hvordan vi strategisk vil bruge de ressourcer vi har til rådighed i omstillingen til vedvarende energi. Der vises hvilke retninger som vi vil bruge til de forskellige kategorier. 11 NATURENS RIGE

12 Forsyningsområder der er omstillet scenarie Erhvervsudvikling Erhvervsturisme Lovgivningsmæssigt Samarbejde og dialog Grafisk fremstilling af tidsplan for valg af scenarie for gruppen af værker i kategorien Værkerne i denne kategori er allerede omstillet fra fossilbrænsel til vedvarende energi. Derfor vil vi bruge mindst mulige administrative ressourcer på disse værker og retningen for disse værker er 0-scenariet. Lader selv værkerne komme med de projektforslag som de finder relevante Ikke lægge op til en dialog om fremtidige projekter Erhvervsudvikling og erhvervsturisme er to retninger, som vi vil undersøge om de er relevante i forhold til fremtidige projektforslag. Disse retninger kan bidrage til vækst i kommunen og tiltrække turister f.eks. via demonstrationsprojekter. 12 NATURENS RIGE

13 Kendskab til igangværende omstillingsplaner for forsyningsområder scenarie Erhvervsudvikling Erhvervsturisme Lovgivningsmæssigt Samarbejde og dialog Grafisk fremstilling af tidsplan for valg af scenarie for gruppen af værker i kategorien Værkerne i denne kategori har igangværende planer for omstilling og har gang i omstillingen fra fossilbrænsel til vedvarende energi. Vi vil derfor bruge nogle administrative ressourcer på disse værker i form af aktiv dialog og på den måde være med i omstillingen, så vi får de bedst mulige resultater. Derfor er den overordnede retning for disse værker mest samarbejde og dialog. Være aktiv spiller i omstilling via dialog Finder sammen med varmeværkerne frem til mulige fremtidige projektforslag og muligheder for andre omstillinger. Informere værkerne om ny lovgivning, og hvilke muligheder det giver i forhold til omstilling Være aktiv spiller i forhold til at ændre lovgivningen, sammen med fjernvarmeværkerne og regionen. Hvis det ikke lykkes at omstille værkerne inden 2030, overvejes det om scenariet Lovmæssigt skal anvendes. Her vil kommunen kunne stille krav til, hvilke projekter værkerne skal udarbejde, så målsætningen kan blive opfyldt. Dette er dog kun en sidste udvej. Fremgang i omstilling følges årligt ved indhentning af produktionsdata fra varmeværkerne. I 2020 udarbejdes en status på, hvor langt værkerne er nået i omstillingen, og om vi kan nå vores målsætninger. Efter denne status revideres og tilpasses strategien, så målsætningerne kan nåes. Erhvervsudvikling og erhvervsturisme er to retninger, som vi vil undersøge om de er relevante i forhold til fremtidige projektforslag. Disse retninger kan bidrage til vækst i kommunen og tiltrække turister f.eks. via demonstrationsprojekter. 13 NATURENS RIGE

14 Ikke kendskab til igangværende omstillingsplaner for forsyningsområder scenarie Erhvervsudvikling Erhvervsturisme Lovgivningsmæssigt Samarbejde og dialog Grafisk fremstilling af tidsplan for valg af scenarie for gruppen af værker i kategorien Værkerne i denne kategori har ikke igangværende omstillingsprojekter, som kommunen kender til. Der kan være forskellige barrierer der gør, at de ikke er kommet i gang med omstillingen. Derfor vil vil vi bruge en del administrative ressourcer på disse værker, i form af aktiv dialog og oplysning om deres muligheder for omstilling, så vi kan få hjulpet disse værker godt på vej i omstillingen. Derfor er den overordnede strategi for disse værker en kombination af retningerne samarbejde og dialog og Lovmæssigt Være meget aktiv spiller i omstilling via dialog og indspark Komme med indspark til plan for omstillingen af værkerne og mulige fremtidige projektforslag i forhold til omstilling Informere værkerne om ny lovgivning, og hvilke muligheder det giver i forhold til omstilling Være aktiv spiller i forhold til at ændre lovgivningen, sammen med fjernvarmeværkerne og regionen. Hvis det ikke lykkes for værkerne at have en plan for omstillingen inden 2022 vil det blive overvejet om retningen Lovmæssigt skal ind over. Her vil kommunen kunne stille krav til, hvilke projekter værkerne skal udarbejde, så målsætningen kan blive opfyldt. Dette er dog kun en sidste udvej. Det vil først forsøges via dialog og oplysning om mulige omstillinger at få lavet en plan for omstillingen af værkerne. Fremgang i omstilling følges årligt ved indhentning af produktionsdata fra varmeværkerne. I 2020 laves der en status på, hvor langt værkerne er nået i omstillingen, og om vi kan nå vores målsætninger. Efter denne status vil strategien blive revideret og tilpasset, så målsætningerne kan nåes. Erhvervsudvikling og erhvervsturisme er to retninger, som vi vil undersøge om de er relevante i forhold til fremtidige projektforslag. Disse retninger kan bidrage til vækst i kommunen og tiltrække turister f.eks. via demonstrationsprojekter. 14 NATURENS RIGE

15 6. Redegørelse 15 NATURENS RIGE

16 Projektets aktører Varmeværkerne er sammen med regeringen, regionerne og kommunerne relevante aktører i omstillingen af varmeforsyning. Regeringen, regionerne og kommunerne sætter retningerne for omstillingen, men det er de enkelte værker og borgere, der har de konkrete handlemuligheder. Værkerne og borgerne er derfor væsenlige aktører i realiseringen af omstillingen til vedvarende energi. Generelt er alle i samfundet aktører i energiforsyningsstrukturen. Nogle aktører vil både producere og forbruge energi, mens andre aktører kun har en ensidet tilknytning til energiforsyningsstrukturen. Derudover er der aktører, der ikke nødvendigvis er direkte forbrugere eller producenter, men som sætter rammerne for energiforsyningsstrukturen, fx politikere og lovgivningen mv. Rammesættere Lovgivning, politikere, trends, NGO er, medier mv. Krydsfelt af energiaktører Energiproducenter Naturen, borgere, erhvervslivet, turisterne, forsyningsselskaberne, det offentlige osv. Energiforbrugere Borgere, erhvervslivet, turisterne, forsyningsselskaberne, det offentlige osv. Alle disse aktører har forskellige agendaer. Overordnet vurderes de forskellige hensyn at kunne karakteriseres ved følgende figur. Økonomihensyn Fx billigst muligt energi Fx bedst mulig pris for salg af energi Flexibel, billig og miljørigtig varme Miljøhensyn Fx mest muligt VE Struktur- og samfundshensyn Fx bedst samfundsøkonomisk model Fx mest fleksibelt system Fx uafhængighed af andre 16 NATURENS RIGE

17 Lokale resourcer Udnyttelse af lokale resourcer har betydning for lokalsamfundene. Der kan være forskellige forhold, såsom lovgivning eller teknologi, som i dag gør det vanskeligt at udnytte disse resourcer. Efterhånden som teknologi og lovgivning m.m. ændres vil det dog være oplagt at udnytte de lokale resourcer. Affald Energnist ejes af 16 jyske kommuner, herunder Ringkøbing-Skjern. Energnist står for at indsamle affald til forbrænding. I dag sendes affald til forbrænding indsamlet i Ringkøbing-Skjern kommune til Esbjerg. Der er ikke en affaldsforbrænding i kommunen. Varmeværkernes størrelser og specielt forventningen til mængderne af affald der skal forbrændes i fremtiden, gør at der ikke er grundlag for at overveje et desideret affaldsforbrændings anlæg i kommunen. Fremadrettet vil der ske mere og mere sortering af affald. Affald til forbrænding vil herved falde fremadrettet. I det affald der indsamles, er der flere elementer/fraktioner som kan anvendes til energiproduktion. Træ, herunder også trærødder, kan indsamles og anvendes af flisvarmeværker. Tarm Varmeværk er et lokalt eksempel på dette. Husholdningsaffald kan, når den er sorteret korrekt, anvedes til biogasproduktion. Vores fælles affald kan herved blive til en resource der kan anvedes lokalt. Halm/Flis/Træpiller Det er uklart hvor længe halm, flis og træpiller vil være attraktivt som brændsel for varmeværkerne i kommunen i fremtiden, i takt med at de store centrale kraft-varmeværker omstilles til disse brændsler. Samtidig er disse brændsler i dag afgiftsfritaget, hvor længe dette fortsætter er uklart. Specielt halm kan også blive en attraktiv resource i forbindelse med biobrændstof til transport. Træpiller produseres ikke i Ringkøbing-Skjern kommune og skal derfor importeres. Strøm Etablering af store varmepumper eller el-kedler på varmeværkerne kan medvirke til at nedregulere strømbalancen, på tidspunkter hvor vinden blæser så meget at der produceres mere strøm end der anvendes lokalt/regionalt. Herved kan varmeværkerne medvirke til bedre udnyttelse af de opsatte vindmøller. Overskudsvarme Mange virksomheder har i dag overskudsvarme, som skal bortkøles. Frem for at lede den direkte op i luften, vil det være en fordel at lede den til fjernvarmeværkerne, som så kan bortkøle den gennem de boliger/virksomheder som modtager varme fra dem. Derved mindskes den brændsel som varmeværkerne ellers skulle have anvendt. Udvidelse af fjernvarmeområder Der er et potentiale for udvidelse af fjernvarmeområder i Ringkøbing-Skjern kommune. Det er primært erhvervsområder forsynet med naturgas beliggende i byer med fjernvarme, hvor der er mulighed for konvertering, der er dog også mindre boligområder. Byer med potentiale for konvertering fra naturgas til fjernvarme er: Ringkøbing, Skjern, Spjald og Videbæk. Der er ikke større områder med individuelt opvarmede bebyggelser i byer med fjernvarme. Der er dog boliger indenfor fjernvarmeområder der ikke modtager fjernvarme, her er et mindre potentiale for at øge fjernvarmedækningen i kommunen. Ringkøbing-Skjern kommune har dialog med varmeværkerne om muligheden for konvertering af naturgasområder. 17 NATURENS RIGE

18 Sammenhold med andre projekter I de efterfølgende afsnit beskrives strategierne for hhv. Regeringen, Region Midt og Ringkøbing-Skjern Kommune. Regeringens strategi - Energistrategi 2050 Regeringens mål om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler i 2050 udspringer fra den erkendelse af, at verden står overfor en ny politisk tidsalder i forbindelse med energi. Med strategien fremlægger Regeringen en række energipolitiske tiltag, der skal medvirke til at mindske afhængigheden af fossile brændsler og på den måde omstille til grøn energi. Ifølge strategien er der følgende milepæle i omstillingen til grøn energi i Minimum 50 % vindenergi i el-systemet 100 % VE i varme og el-produktion Forbud med at anvende olie og kul 100 % VE NATURENS RIGE

19 Region Midt - Midt-Energistrategi På regional niveau arbejdes der også med strategisk energiplanlægning. Ringkøbing-Skjern Kommune deltog sammen med 19 andre kommuner i et projekt med Region Midt som tovholder om strategisk energiplanlægning. Sammen med 5 andre vestjyske kommuner indgik Ringkøbing-Skjern Kommune i arbejdet med et delprojekt kaldet Det vestjyske ressourceområde, se nedenstående figur. I projektet MIDT Energistrategi arbejdede kommunerne tæt sammen i tre fokusgrupper: Det vestjyske ressourceområde, Det østjyske bybånd og Det åbne land. Projektets output var tre strategiplaner udarbejdet i fokusgrupperne og en sammenfattende syntese opskaleret til regionsniveau. Projekterne løb fra ultimo 2014 og frem til medio Der er i de tre fokusgrupper arbejdet med analyse af forskellige emner: I det vestjyske ressourceområde blev der arbejdet med biomasse, vind og biogas. I det østjyske bybånd blev der arbejdet med en fjernvarmeanalyse, hvor mulighederne for øget samarbejde og sammenlægning af en række østjyske fjernvarmeværker analyseres. I det Åbne Land blev der arbejdet med områderne uden for forsyningsområderne. Se mere om projektet på Region Midts hjemmeside - Outputtet fra projektet MIDT-Energistrategi er indarbejdet i overvejelserne ved udarbejdelsen af strategien for varmeforsyningen for Ringkøbing-Skjern Kommune. 19 NATURENS RIGE

20 Ringkøbing-Skjern Kommune - Energi2020-Strategi Energi2020-strategi er tilgængelig i sin helhed på kommunens hjemmeside Her vises hovedpunkterne og de specifike dele der omhandler fjernvarmeforsyning. Energi2020-Politik Energi2020-Politikken indeholder følgende fire hovedemner: 1. Vedvarende energiressourcer 2. Energi- og varmeforsyning 3. Energiforbrug 4. Erhvervsvækst og værdi for borgere og virksomheder Målsætning 1: I 2020 udnytter vi lokale vedvarende energiressourcer i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi vil producere lokal vedvarende energi ved at udnytte vindkraft, solceller, solvarme, biomasse og biogas med mere. Vi vil indgå strategiske samarbejder med relevante parter for at udnytte vedvarende energi. Målsætning 2: I 2020 har vi en effektiv energi- og varmeforsyning basseret på vedvarende energi i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ved energiforsyning forstås især elforsyning og gasforsyning, mens varmeforsyning har fokus på fjernvarme og individuel opvarmning. Vi vil indgå strategiske samarbejder med relevante parter for at opnå en effektiv energi- og varmeforsyning baseret på vedvarende energi. Målsætning 3: I 2020 har vi reduceret og effektiviseret energiforbruget i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi har særligt fokus på energiforbrug i: Boliger og fritidshuse Virksomheder Transport Vi vil indgå strategiske samarbejder med relevante parter for at effektivisere energiforbruget. Målsætning 4: Sammen skaber vi erhvervsvækst og værdi for borgere og virksomheder. Vi vil skabe grøn erhvervsvækst og beskæftigelse inden for feltet vedvarende energi. Vi vil fremme vedvarende energiløsninger til gavn for borgere og virksomheder. Vi vil via Energi2020 sætte Ringkøbing-Skjern Kommune på landkortet, både nationalt og internationalt. Vi vil skabe aktør-netværk og indgå strategiske samarbejder med relevante parter. Vi udarbejder Strategisk Energiplan og følger op på Energiregnskabet. Energi2020 er forankret i Byrådet og er organiseret via Økonomi- og Erhvervsudvalget i Energirådet og Energisekretariatet. 20 NATURENS RIGE

21 Oversigt indsatser i Energi2020-Strategi Indsats 1-9, handlinger med direkte effekt på Energiregnskabet Nr. Indsatsemne Effekt Mål for indsats 1 Reduktion i varmeforbrug i boliger 2 Vedvarende energi i virksomheder 3 Mindre energiforbrug til vejtransport 4 Mere vedvarende energi i fjernvarmen 5 Skift fra oliefyr til vedvarende energi 0,2 10 % reduktion i varmeforbrug i boliger. Reduceret energiforbrug: 288 TJ/år 1,0 20 % af industriens forbrug ændres til vedvarende energi 0,8 10 % reduktion i energiforbrug til vejtransport. Reduceret energiforbrug: 177 TJ/år 4,8 Øges fra 40% til 60% vedvarende energi i fjernvarmen 1,9 2/3 af individuelle oliekedler skifter til vedvarende energi 6 Nye vindmøller 22,0 Vindkraft øges til en årlige elproduktion på ca TJ/år, hvilket svarer til ca. 2,4 gange det eksisterende elforbrug. 7 Nye solcelleanlæg 1,3 3 planlagte markanlæg med solceller gennemføres, så el fra solceller dækker godt 5 % af kommunens samlede elforbrug. 8 Mere produktion af lokal biomasse. 0 Mere produktion af lokal biomasse ønskes. Det vurderes, at kunne bidrag ganske lidt inden 2020, men mere i årene efter. 9 Biogasanlæg 12,3 Årlig biogasproduktion på ca TJ Indsats 1-9 forventes at bidrage med de viste effekter til Energiregnskabet Manglende indfrielse på et indsatsområde vil medføre højere ambitionsniveau på et andet. Nr. Indsatsemne Effekt Mål for indsats 10 Kommunens bidrag til Energi Kommunikation og formidling af Energi Grøn iværksætteri og erhvervsvækst - At alle relevante afdelinger i Kommunen bidrager med energioptimering og fremme af Energi At Energi2020 synliggøres, kommunikeres og formidles lokalt, national og globalt - At skabe Grøn iværksætteri, vækst og beskæftigelse 13 Energiturisme - At inspirere til grøn omstilling, samt skabe lokal vækst til gavn for virksomheder og beskæftigelse Indsats forventes at understøtte Energi2020, samt bidrage til grøn vækst og beskæftigelse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Indsats 4: Fjernvarme - Energi2020 mål % af fjernvarmeforsyningen er baseret på vedvarende energi. (Øges fra 40 til 60 %) 2. Fuld tilslutning til fjernvarmen i eksisterende fjernvarmeområder. 3. Gradvist forøget fokus på integration af vindkraft i varmeforsyningen. Effekt ved 60 % vedvarende energi i fjernvarmen (40 % i dag) Handlinger Vi vil indgå strategiske samarbejder med relevante parter for at sikre ovenstående mål. F.eks. i samarbejder med fjernvarmeværker, Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, forsyningsvirksomheder, HMN, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, nabokommuner, Landdistriktsrådet, sogneforeninger og private virksomheder med flere. Der udarbejdes en strategisk fjernvarmestruktur af kommunens planafdeling. Plan er ansvarlig med sparring fra Energisekretariatet og Energirådet Energirådet har valgt fjernvarmens medlem i Energirådet, direktør for Ringkøbing Fjernvarme som sin tovholder på dette politikområde. 21 NATURENS RIGE